Raklev sogn

(R. kom.) omgives af landtangen Vrøj (under Kalundborg kbst.), Saltbæk vig, Tømmerup so., Kalundborg kbst., Kalundborg fjord, Røsnæs so. og Kattegat. So.s sydvestl. dele er et stærkt kuperet bakkeland, hvor bakkernes længdeorientering i hovedsagen er sø.-nv. som på Røsnæs. Det sandede el. grusede terræn kulminerer i Småhøje med 64 m (trig.stat.), men flere andre punkter når 60 m. Mod nø. afløses bakkerne af et s. 496 lavereliggende, småbakket land af mere frugtbar, leret beskaffenhed ind imellem mosearealer som Tranemose. Men op over dette mere jævne terræn hæver der sig et par fladtoppede, stejlkantede bakker ved henh. Kallerup (Stensbjerg) og Vollerup og desuden en række mindre småtoppe (Ulvebjerge, Fibjerg). N.f. en linie gennem Illerup og Svenstrup bliver overfladen jævn og ganske flad, og samtidig bliver jordbunden sandet. Landet her er at betragte som en gammel hedeslette, der fortsætter sig ud under Saltbæk vig, hvor den dog senere er dækket af havaflejringer. Først på et sent geologisk tidspunkt er tangen ved Vrøj dannet, hvorved vigen er omdannet til lagune, der senere er blevet inddæmmet (se ndf.). På Svenstrup Overdrev findes en del flyvesand. I so. et par småskove, Svenstrup skov og Brændemose skov samt plantninger i Saltbæk vig.

Areal i alt 1950: 3976 ha. Befolkning 7/11 1950: 2235 indb. fordelt på 591 husstande. (1801: 931, 1850: 1612, 1901: 2176, 1930: 2433). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1013 levede af landbrug, 471 af håndværk og industri, 72 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 170 af administration og liberale erhverv og 161 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 110 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Raklev (1348 Rakløf; u. 1796) med kirke, præstegd. og skole, sognebibl. (1896; 2137 bd.); Raklev Skillevej, villabebyggelse, med alderdomshjem; Ellede (før 1551 Eluiidt; u. 1796) med friskole, forsamlingshus (opf. 1905), kommunekontor (opf. 1950), vindml. og andelsmejeri (Karlsbjerg); Nyrup (1376 Nithorp) med Røsnæs Kysthospital og Det kgl. Blindeinstitut (om disse se ndf.), telf. central, flere hoteller og sommerpensionater og stor feriebebyggelse ved fjorden; Nostrup (1376 Nostorp; u. 1797) med skole og vindml.; Kallerup (*1231 Calæthorp; u. 1797) med Røsnæs teglværk; Vollerup (*1231 Wætlæthorp; u. 1793) med skole; Svenstrup (før 1551 Suerstrup, 1603 Suenstrup; u. 1793); Saltbæk (1603 Saltbeck; u. efter 1805); Illerup (*1384 Yluadorp, *1402 Ælwedorp; u. 1796) med skole; Gåsetofte (1320 Gasæthoft; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Hestehave; Raklevhøje; Tranemose; Svenstrup Overdrev; Vollerup Overdrev; Nostruphuse; Nostrup Sandlodder; Brokkebjerg med ml.; Mellemvang; Stoldysse Gårde. – Gårde: Nostrupgd. (12 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 135, grv. 82); Kallerupgd.; Mosbjerggd.; Ellede Toftegd. med avlscenter; Skambæk (1664 Scharnbeck Ml.) med Dansk Lokomotivmands Forenings Ferie- og Rekreationshjem (opret. 1922, udv. 1939–40). Raklevgården (den gl. præstegd.s bygn.) med Dansk Blindeforsorgs Beskæftigelseshjem (se ndf.).

Raklev so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røsnæs so. og udgør 2. udskrivningskr., 353. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirken, som af sin grundlægger og første præst, Melchior Jensen, (jf. gravsten ndf.), opkaldtes efter Skt. Olav, ligger på en bakkeskråning med vid udsigt over Sejerøbugten. Bygn. består af et rektangulært langhus, opf. 1547, og et omtr. samtidigt tårn i v.; sen. er tilføjet et våbenhus i s. og 1578 et sakristi i n., alt af munkesten. Langhuset har sokkel af granitkvadre i to skifter, begge med skråkant, samt tandsnitsgesimser. S.døren er udvidet og n.døren tilmuret. Vinduernes opr. form kendes ikke. Alle gavle har blændinger og, bortset fra våbenhuset, kamtakker. I ø.gavlen et stort mandshoved af granit (efter sagnet forestillende »Ole Bulder« på den forsv. gd. Bonderupgd.). I sakristiets n.væg en opr. muret kamin. Langhuset har nu fladt, gipset loft, men havde 1848 bjælkeloft (J. H. Larsen. Arts Hrd. 1848. 26). Over tårnrum og sakristi opr. tøndehvælv. – Alterbord af munkesten. Barok altertavle fra 1668 af Lorentz Jørgensen, rest. 1947. Alterstager af sengotisk type. Senromansk gotlandsk kalkstensfont med rundbuede arkader på kummen (Mackeprang. D. 383). På loftet et naivt skåret lægmandskrucifiks fra overgangen mellem gotik og renæssance. Prædikestol i højrenæssance af Kalundborgtype, stafferet 1613, rest. 1947. Lukkede renæssancestole fra 1606. s. 497 Jernbunden pengeblok fra 1703. To klokker: 1) 1601, støbt af Borchart Gelgiesser (B. Jensen Quellichmeyer). 2) 1629, støbt af Felix Fuchs. – Epitafium af no. marmor over sgpr. Peder Møller († 1658); i sakristiet. Gravsten: 1) sgpr. Melchior Jensen († 1555), »som 1547 rejste denne bygning af grunden«; foran alteret. 2) Jens og Anna, sgpr. Jesper Melchiorsens børn, begge † 1582; over døbefonten. 3) Udslidt, rimeligvis sgpr. Jesper Melchiorsen († 1611); i langhusets ø.væg. 4) Dorothea († 1643), datter af sgpr. Chr. Herløv; i sakristiet. 5) Sgpr. Chr. Herløv († 1654); i sakristiet. 6) Sgpr. Morten Wedel († 1688); i langhusets ø.væg. Under gulvet en muret begravelse med tre kister.

Sognet søgte tidl. til Skt. Olai kirke i Kalundborg, hvis præst fra 1539, den tidl. guardian i gråbrødrekl. smst., Melchior Jensen, 1546 fik kgl. tilladelse til overalt i Kalundborg, Korsør og Holbæk len at bede om hjælp til opførelsen af Borre kirke, et navn som jævnlig brugtes ved siden af Raklev (1568: Borgesogenn). Sognet må antages udskilt fra Olai sogn ved et kongebrev 1568 (se H. F. Rørdam. Raklev Præstekald i det første Aarh. efter Reformationen, Kirkehist. Saml. 3. Rk. II. 280–94). – På kgd. er begr. maleren Anton Thiele, † 1902, og overlæge Vilh. Schepelern, † 1924 (m. bronzebasrelief af Ingeborg Plockross Irminger).

Kysthospitalet på Refsnæs (ved Nyrup strand), i samarbejde med Finsen-Institutet behandlingssted for børn og voksne med kirurgisk tuberkulose samt sanatorium for ikke-tuberkuløse børn, opf. 1874–75 (arkt. Meldahl) på initiativ af prof. S. Engelsted, dels ved frivillige bidrag og dels ved tilskud fra staten, Kbh.s kommune og andre institutioner. Opr. bestående af hovedbygning og 3 andre bygninger udvidedes det 1895, 1912, 1916 og 1927 og sen. med flere hospitalsbygninger, overlægebolig, forvalterbolig m.m. Afdelingen for voksne patienter er opf. af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Kysthospitalet, der kan optage ca. 150 børn og 53 voksne, ejer legater til et beløb af ca. 778.975 kr., og til det hører en 12 ha stor plantage, en gave fra gehejmeråd C. Liebe; i denne er rejst mindestene for S. Engelsted (1915) og C. Liebe.

Det Kgl. Blindeinstitut på Refsnæs er opret. 1/11 1898 som forskole til blindeinstitutet i Kbh., selvstændig institution 1/4 1918, og har plads til 95 elever foruden et børnehjem med plads til 20 småbørn i alderen indtil den skolepligtige alder samt en afdeling med plads til 20 blinde kvinder med komplicerede defekter. 1951 oprettedes Raklevgården som uddannelses- og beskæftigelseshjem for ca. 30 blinde mænd.

Gåsetofte skødedes 1320 af Ringsted kloster til Ove Hase. Ove Lange Hase ridder i G. nævnes 1385 og 1412. 1446 giver Erik Nielsen Gyldenstjerne til Tim sin søn Erik Eriksen pant i Gåsetoftegd. Han havde selv fået det af Mads Fredbjørnsen. Erik Eriksen skulle give det sin fæstemø Kirstine, Karl Knutsons datter, i morgengave. Ved skiftet efter Erik Nielsen 1463 blev Gåsetofte udlagt til hans datter Beates ægtefælle Joakim Johansen Bjørn. 1476 fik Jørgen Rud af Vedby indførsel i G.

Niels Brok solgte 1356 gods i Nyrup og Kåstrup (Tømmerup so.) til kong Valdemar; 1376 fik fru Elne Per Broks datter af dronning Margrete gods i Nyrup og Kåstrup for 1/3 af Sæby m.m. i Løve hrd. I Nyrup boede fru Elne endnu 1400, da hun solgte alt sit gods i Danmark til dronning Margrete undtagen Nyrup, som testamenteredes til Vor Frue kirke i Kalundborg.

I Valdemars Jordebog omtales, at Haquinus Palnesun skødede 9 mark gulds jord i Karlsworæ til kong Christoffer I. Karlsworæ er rimeligvis identisk med byen Urø, der blev nedlagt 1647.

Saltbæk vig, en opr. ca. 10 km lang og ca. 4 km bred indskæring fra Sejerø bugt, blev inddæmmet if. kgl. bevilling af 11/12 1866 til entreprenør, premierløjtn. H. C. Bagge, der dannede et af kbh.ske rigmænd bestående interessentskab. Ved 3 dæmninger – nemlig fra Alleshage i Bregninge so. til Store Vrøj, derfra til Lille Vrøj og derfra til stenrevlen Mulen – skulle vigen afspærres fra havet, og målet var så at sænke vandstanden til 4,4 m, hvorved man regnede med at indvinde 2600–2700 ha. Man syntes i begyndelsen at have haft god tro til foretagendet – bl.a. havde Bagge forbeholdt sig ret til at udløse sine aktier til kurs 150; imidlertid blev de første dæmninger skyllet bort og først 1868 blev vigen endelig lukket, hvorefter der anlagdes landkanaler, sluser og maskinhus (på Lille Vrøj) til udpumpning af vandet; da man efter nogle års forløb kun havde nået at sænke vandstanden til henved 3 m under dagl. vande, opførtes yderligere 3 vindmøller for at fremme arbejdet, og 1875 var man nået til at sænke vandstanden til 4,3 m, således at kun en sø på 40 ha var igen; men da måtte man standse af mangel på kapital, og vigen fyldtes atter med vand. Foretagendet gik over på andre hænder, og tørholdelsen skete derefter udelukkende ved hjælp af de 3 vindmøller, hvorved ca. halvdelen af det inddæmmede areal blev tørlagt. 1893 blev det tørlagte areal fordelt mellem Kalundborg (Store Vrøj og Lille Vrøj se s. 352) og Raklev, Tømmerup, Værslev og Bregninge sogne. Den på n.siden af Lille Vrøj anlagte havn til brug for postbådene til Sejerø er senere blevet nedlagt. 1898 overtoges arealet af et konsortium, Saltbækvigs Ferskvandskultur, der anlagde 20–30 damme til fiskeavl; konsortiet blev senere omdannet til a/s Saltbækvig, hvis aktier 1935 blev overtaget af firmaet H. J. Henriksen og G. Kähler, Korsør. Dæmningen blev gennembrudt i efteråret 1921, men repareret de følgende år og vandet atter udpumpet 1924. De nuv. dæmningers samlede længde er 6,5 km, kronehøjden er 2,5–3 m og kronebredden 2,5 m. Vandstanden holdes nu (1953) i en dybde af 1,4–2 m under dagl. vande. De opr. vindmøller er erstattet med vindmotorer, der er i stand til at udpumpe 80 m³ pr. minut. 1935 installeredes et elektr. pumpeanlæg, som efter 1945 at være blevet moderniseret kan udpumpe 105 m³ pr. minut; det benyttes især i forårstiden, hvor vandet p.gr.af gennemsivning både fra dæmninger og landkanaldigerne har tilbøjelighed til at stige. Halvdelen af det inddæmmede areal er tørlagt, resten danner en stor ferskvandssø, hvori drives et omfattende fiskeri. Det tørlagte areal er af forholdsvis ringe beskaffenhed (sand, grus); ca. 120 ha er beplantet med skov (fyr, birk, el), ca. 100–150 er under plov, resten anvendes til græsning. – 1940 er på Lille Vrøj rejst en mindesten for pionererne ved arbejdet (1865–1940).

Skove: Sognet er fattigt på skov. Mod nø. findes dog enkelte mindre skove, hvoraf nævnes Svenstrup skov (25 ha), Brændemose skov (28 ha) og Lunden (5 ha), der alle hører under Lerchenfeld skovdistrikt. På det flade terræn ved Saltbæk vig er Saltbækvig skov (ca. 75 ha) under successiv tilplantning hovedsagelig med el. De tidl. plantager, der fandtes her, forsvandt ved et digebrud omkr. 1920.

Fredede oldtidsminder: So. er og navnlig har været meget rigt på oldtidsmindesmærker. Bevaret er: 4 langdysser, 6 dyssekamre, 2 jættestuer og 10 høje og 2 bautasten, »Stat fast og s. 499 hans broder«, ved Ellede. Af mindesmærkerne skal fremhæves en række smukke dyssekamre med dæksten, således Svannæsdysse (Svanedysse) ved Kallerup (med skålgruber), et i Nostrup (også med skålgruber på dækstenen), et i Nyrup og 2 i Raklev. Dernæst en dobbelt jættestue ved Nyrup, højen Ørnehøj med bautastenen Kejesten og en afdækket høj fra yngre bronzealder med 4 koncentriske stenkredse ved Nostrup. – Sløjfet el. ødelagt: 9 langdysser, 3 dyssekamre, en jættestue, 31 ubest. dysser og andre stengrave, 144 høje. De fleste af disse mindesmærker har ligget på højdedraget i den sydl. og vestl. del af so. En jættestue ved R. har givet et ret betydeligt fund af flintsager, ravperler og lerkar. Adsk. af højene har givet gode gravfund fra yngre bronzealder. – På Vollerup Overdrev og ved Hvide Klint findes bopladser fra ældre stenalder.

Genforeningssten i Kallerup.

I Raklev sogn fødtes 1831 operasangeren Jens Larsen Nyrop, 1875 maleren Johannes Ottesen.

Litt.: Jul i Kalundborg. 1950. 26–27.