Visborg sogn

(Hadsund kom.) omgives af Skelund og Als so., Mariager fjord, Hadsund, Vive, Rostrup og Astrup so. samt Solbjerg so. (delvis i Hellum hrd.). Ved n.grænsen løber Korup å. Den sydøstl. del er en yderst plan og lavtliggende litorinaflade, rig på skov og gennemstrømmet af Korup å. Ved store afvandingsarbejder er åens udløb blevet forlagt til ø.f. gården Egholt, ligesom den er blevet indrammet med diger og forsynet med selvregulerende sluser. Andre diger er bygget langs fjorden, og i alt er herved ca. 440 tdr. land blevet forvandlet til god landbrugsjord. Ved Havnø ligger den tidl. ø Lundbakke i den hævede havbund. Resten af so. består af ret jævne morænebakker, der mod ø. har gode, lerede jorder, men mod v. er noget mere kuperet og sandet. Her når Langbjerg til 51 m. So. er ret skovrigt, mod ø., især på mere våd bund, væsentlig løvskov (Endelen, Høgholtkær, V. Lovnkær), men mod v. overvejende nåletræsplantninger på de sandede jorder. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Visborg stat.) og landevejen mellem de sa. byer.

Areal i alt 1955: 3783 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 1266 indb. fordelt på 311 husstande (1801: 531, 1850: 828, 1901: 1892, 1930: 965).

I sognet byerne: Visborg (o. 1343 Wisburgh, 1351 Wisborgh, 1401 Wæsebwrgh; u. 1797) m. kirke, skole (opf. 1905, udv. 1942), folkebibl. (i skolen, opret. 1926, 2100 bd.), forsamlingshus, stadion, afholdshjem, lystanlæg (Elmelunden), andelsmejeri (opret. 1905), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Glerup (*1456 Glerup; u. 1790 og 1797) m. skole (opf. o. 1867). – Saml. af gde og hse: Glargde (1571 Glashytten, 1664 Glargaarden); Møllegde (1664 Møllgaarden) m. Urenholt Teglværk; Glerupvad; Strandkær (1552 Strandkiergord); Visborg Skovmark. – Gårde: hovedgd. Visborggd. (*1456 Wiszborggaardt), udstykket; hovedbygn. er sindssygeplejehjem; hovedgd. Havnø (*1468 Haffnøe, Hannøe, 1477 Haffneøø, Haffuenøø) (31,3 tdr. hartk., 403 ha, hvoraf 51 skov; ejdv. 1135, grv. 460) m. ml. (ude af drift); Ormgd.; Kildegd.; Urenholt (1688 Uhrenholt) (10,5 tdr. hartk., 111 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 350, grv. 162); Pærehavegd.; Lovnkærgård (11,7 tdr. hartk., 442 ha, hvoraf 265 skov; ejdv. 700, grv. 307); Visborggård Skov (13,5 tdr. hartk., 300 ha, hvoraf 245 skov; ejdv. 648, grv. 269); Egholt (11,6 tdr. hartk., 158 ha; ejdv. 310, grv. 197); Høgholt (9,7 tdr. hartk., 165 ha, hvoraf 106 skov; ejdv. 384, grv. 171).

Af V. so. udskiltes ved indenrigsmin. cirk. af 1/4 1921 en bymæssigt bebygget del (med i 1921 1390 indb.), der henlagdes til det samtidig oprettede Hadsund so. (Se s. 1134).

V. so., der sa. m. Hadsund, Skelund og Vive so. udgør én sognekom. (Hadsund kom.) og sa. m. Skelund so. ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Als so. So. udgør 5. udskrivningskr., 409. (a) lægd og har sessionssted i Hadsund.

Den anselige kirke, der ligger på en bakke med stærkt fald mod s. og v., har en ret usædvanlig bygningshistorie, idet den opr. romanske kirke er næsten totalt ombygget i renæssancetiden. Den består af resterne af et romansk skib med tårn fra reformationstiden samt korparti, sakristi og kapel mod n., våbenhus mod s., alt vistnok fra 1590erne. Af det romanske skib, en bygn. af granitkvadre på skråkantsokkel, står kun den vestl. del af n.muren med en tilmuret, retkantet, overdækket dør. Alle andre opr. enkeltheder er forsvundet. Tårnet, der er opf. af genanvendte kvadre, kamp og munkesten, har krydshvælvet underrum og fladbuet tårnbue. Det meget smukke, fladbuede vindue mod v., som er rigt profileret, bl.a. med en svær tovstav, viser nøje tilknytning til våbenhusportalen ved Astrup kirke og daterer tårnet til 1540erne. Dets overdel er stærkt ændret og skalmuret 1787 (jernanker-initialer for Johanna Augusta v. Arenstorff Dietrich) og 1842. I øvrigt præges kirken helt af den gennemgribende ombygning i 1580–90erne, hvorom en sandstensplade over våbenhusdøren med årstal 1593 og våben og navne: Sophie Rosenkrantz, Jakob Seefeld og Sophie Bille beretter. Hele den romanske kirkes ø.parti blev nedbrudt og erstattet af et langhuskor, hvis kamtakkede ø.gavl har blændingsdekoration, endnu i næsten rent gotiske former, og samtidig opførtes der ved korpartiets n.side et sakristi, hvis mønstermuring forneden ligeledes røber gotiske traditioner, skønt den meget lavtsiddende kordongesims over sokkelen viser dets sammenhæng med renæssance-udvidelsen. Det sa. gælder det store kapel ved skibets n.side. Begge de to udbygninger mod n. har kamtakgavle, som er glatte bortset fra våbenblændinger. Våbenhuset har vælsk gavl. Hele bygn. er overhvælvet med krydshvælv af gotisk type, og man kan ikke helt udelukke, at de væsentlige elementer i ombygningen i virkeligheden går tilbage til 1540erne (jf. tårnets v.vindue). Bygningen er hovedistandsat 1943 (E. Packness), hvorved gulvet blev sænket og nye stolestader opsat. – Det rige inventar er overvejende præget af renæssancen. Altertavlen på det nymurede alterbord (1943) er fra 1600, bekostet af Sophie Bille med våben for Rosenkrantz, Seefeld og Bille. Dens opr. maleri, korsfæstelsen, er efter istandsættelse 1943 genindsat, mens L. R. Tuxens korsfæstelsesbillede er ophængt i n.kapellet. Alterkalk 1689. Stager 1588 med våben og initialer for Jak. Seefeld og hans to hustruer. Alterskranke af smedejern, o. 1600. I koret er anbragt to sæt korstole, hver med fire sæder og udskårne endeplanker med Nadveren, Kristus for Pilatus, Opstandelsen samt Skt. Dionysius. Romansk granitfont med usædvanligt plumpe dyrefigurer i højt relief (Mackeprang. D. 285–86). Sydty. fad o. 1575 med Habsburg-våben. Prædikestol fra sa. tid og med sa. våben som altertavlen. Stoleværket er fra forsk. tider: 1) 1570 med våben for Johanne Nielsdatter Rotfeld til Havnø; 2) 1574 (JySaml. 2. Rk. I. 318); 3) 1587 med våben for Jakob Seefeld og hustruer; 4) 1636. En glaseret flise med årstal 1585 er fundet i gulvet ved istandsættelsen 1943, nu ophængt i skibet. Lille lysekrone 1721, skænket af ritmester Jakob Kjærulf. Dørfløj ml. våbenhus og skib, jernbunden med årstal 1592. Et maleri, kobberslangen i ørkenen, fra 1700t. er ophængt i kapellet. Klokker: 1) beg. af 1400t., lille, skriftløs (Uldall. 132); 2) 1672, givet af Brigitta Urne og Claus Seefeld. Kirkeskib: Orlogsskib »Hendrik Harren« fra o. 1850. – Kirken er rig på gravminder, og der har såvel under sakristiet som koret været store gravkældre, som nu er ryddet, idet den under koret 1943 indrettedes til varmekælder. I sakristiet, der ved en mur er delt i to rum, står sandstenskister med ligene af oberst Andreas Arenstorff, † 1764, og hustru Sophie Marie v. Schiebel, † 1761. Fræ ældre begravelser er adsk. beslag og nogle harniskdele ophængt i sakristiet, og en ligkisteplanke, tidligere bestanddel i en klædeskiste fra 1585 med våben for Oluf Krognos og Anna Hardenberg, er i Ålborg Museum. Over gitterdøre af træ til sakristiet er opsat et stort familiegruppebillede, malet 1600, af Jakob Seefeld med dennes hustruer og børn. Gravsten: 1) 1600, Jakob Seefeld, † 1599, Sophie Rosenkrantz, † 1571, Sophie Bille, † 1608, samt børn (CAJensen. Gr. 686); 2) o. 1600–1610 over sa. Fremstilling af Opstandelsen, hvor nogle af fig. er hugget i relief, andre kun malet (CAJensen. Gr. 687). – I kirken er endv. begr. godsejer Peder Benzon, † 1701, og bogsamleren Niels Benzon, † 1709.

Visborggård tilhørte 1343 og 1351 Anders Nielsen, 1401 Jens Nielsen (Munk m. vinranke), muligvis førstn.s bror; 1408 og 1422 disses sønner Niels Andersen og Mads Jensen (Munk). Efter Mads Jensens død o. 1442 kom den til sønnen hr. Jens Madsen (Munk) († 1501), der skrives til V. fra 1445. På skiftet efter ham tilfaldt V. sønnesønnerne Jens og Jakob Munk, men de døde uden børn (1512 og efter 1527), og V. med 37 gde og 16 bol kom til deres mor Inger Andersdatter Bjørn, g. 2. m. Jens Thygesen Seefeld († før 1537); 1534 blev V. brændt af Skipper Klement. Efter Enevold Jensen Seefeld († 1557) blev sønnen Jakob Seefeld († 1599) ejer af V., til hvilken han 1571 fik birkeret; han blev medlem af rigsrådet og senere af formynderregeringen for Chr. IV. Efter hans død styrede enken Sophie Bille hans mange godser til sin død 1608. Sønnen Enevold Seefeld skrev sig endnu 1634 til V., men 1637 havde han afstået den til sin søn Jørgen Seefeld († 1666). Dennes søn Claus Seefeld døde allr. ca. 1671, og enken Birgitte Urne måtte 1681 afstå V. (115 tdr. hartk., skovsk. 21, gods 87) til kreditoren assessor Henrik Schwichtenberg († 1686), hvis enke Mette Olufsdatter 1702 testamenterede V. (78 og 203 tdr. hartk.) til sin dattersøn Johannes Svane († 1715). Hans enke Anne Kjærulf ægtede 1718 justitsråd Severin Benzon til Havnø, efter hvis død 1726 hun måtte afstå V. til kreditorerne 1729. På auktion erhvervedes den (82 tdr. hartk., tiender 91, skovsk. 14, gods 293) af etatsråd Frederik v. Arenstorff († 1739) og kom sen. til dennes søn Andreas v. Arenstorff († 1764) og sønnesøn Fr. v. Arenstorff († 1829). Arvingerne solgte 1830 V. for 125.000 rbdl. sølv til justitsråd Jakob Kjellerup († 1831), og gden gik derpå i arv til sønnen Niels Winde Kjellerup († 1835), g. m. Caja Kruse, der 1847 afstod den til deres søn etatsråd Jakob Kjellerup († 1891), der frasolgte store dele af fæstegodset. Enken Magdalene Kjellerup havde den til sin død 1912. Aaret efter solgtes V. til grev Knud Danneskiold-Samsøe, i hvis tid der var græsmarkskole på gården (Vort Landbrug XXXIX. 1920. 360 ff.). 1931 solgtes godset til et konsortium, der adsplittede godset; hovedgården blev 1938 solgt til Jordlovsudvalget; jorden udstykkedes og hovedbygningen indrettedes til plejehjem for sindssyge. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 644–52. DLandbr. VI. 1935. 727–31. H. H. Hvass. Om Oberst Andreas v. Arenstorff, i HimmerlKjær XX. 1931. 298–358.

Høgholt dannedes 1931 ved udstykning fra Visborggd. og solgtes til C. O. Jørgensen.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 724–25.

Hovedbygn. (fredet i kl. A), der omgives af brede grave, er nu et trefløjet anlæg, som domineres af s.fløjen, en statelig renæssancebygn., opf. 1575–76 af Jakob Seefeld. Murene er af røde munkesten i krydsskifte på høj granitsokkel, der står direkte ned i voldgraven uden jordvold, mens der om gavlene og sidefløjene er en gang ml. grav og mur. Façaden flankeres af ottekantede hjørnetårne med murede rundstave på hjørnerne. Høj kælder, hvis vinduer har form som skydeskår, de øvre vinduer har fladbuede, profilerede murkarme, og i spejlene er indsat sandstenshoveder. En rig sandstensportal i højrenæssancestil med en tavle med Jak. Seefelds og hans to hustruers våben og navne pryder den skævt i fløjen placerede indkørselsport. Over porten har hævet sig et mægtigt porttårn, og alle mure har haft høje gesimser, ligesom de nu forsvundne gavle har været prydet med sandsten, hvoraf fragmenter opbevares i et kælderrum på gården. Jak. Seefelds bygn. har i det hele taget været meget anselig, til den endnu bev. fløj har sluttet sig to sidefløje, en østre og en vestre, og sagnet fortæller – sikkert med rette – at den har haft syv tårne, thi foruden de allr. nævnte har der været trappetårne i de indvendige gårdhjørner, og ved n.gavlene har der rejst sig hjørnetårne ligesom i s. (nordvestre hjørnetårns fundament fundet ved gravning), ligesom trappetårnene endnu spores. Et på gden opbevaret portrætmaleri af Claus Seefeld fra 1668 viser tårnene prydede med svungne spir og vindfløje i form af springende hjorte. De opr. sidefløje er antagelig nedrevne omkr. 1730, ligesom s.fløjen ved sa. tid har fået sit nuv. tagværk. 1748 genopførtes af Andreas v. Arenstorff ø.fløjen fra grunden i to stokv., 1796 rejstes en v.fløj i ét stokv. forhøjet m. en etage og kvistetage ved overgangen til plejestiftelse. En del loftsmalerier fra Arenstorffernes tid er bev., således i en sal i andet stokv. et centralmaleri af Paris’ dom og derom i hjørnerne fire runde figurmalerier symboliserende årstiderne, af sagnet udpeget som portrætter af Andreas v. A. og familie. Et par, nu flyttede, loftsmalerier af sa. hånd viser mytologiske scener (alle restaurerede omkr. 1940 af Paul Lunøe). I »den gule stue« er en »hemmelighed« bevaret. En kamin af terracotta er i Nationalmuseet. Lige over for den grundmurede bro, der har afløst den opr. vindebro, står ved indkørslen til ladegården et par bjørne af sandsten, holdende slægten Arenstorffs våben. Af det mægtige ladegårdanlæg, som Fr. v. A. lod opføre 1768 og flg. år, er kun levnet den lange, lave spærremur af rød grundmur, heri indbygget et par lave remiser, samt et stykke af s. 1127 v.fløjen med gotiserende trappegavl, initialer for Fr. v. A. og årst. 1768. 1913 blev alle bygninger istandsatte (arkt. Gotfred Tvede), og kostbare paneler og mange stuklofter tilføjedes. (Om gårdens arkitektur se Chr. Axel Jensen i Arch. 9/6 og 16/6 1917 og G. Tvede sst. 6/10 og 19/10 1917). Betydelig have i fransk stil med klippede lindealleer.

Havnø ejedes 1468 af hr. Jens Madsen Munk (Vinranke-M.) til Visborggård († 1501). Med datteren Eline kom den til Hans Lykke († før 1511) og dennes børn hr. Peder Lykke († 1535) og Erik Lykke, hvis enke Anne Kaas (Sparre-K.) indværgede den med lovhævd 1541. Deres søn Hans Lykke († 1553) ejede H., og derefter hans enke Johanne Nielsdatter Rotfeld til Eskær († 1577) og søn Erik Lykke († 1602). Dennes enke Dorothea Krabbe afstod ml. 1609 og 1614 gden til Iver Christoffersen Lykke, der endnu nævnes til H. 1621. Ved denne tid solgtes gden til Enevold Seefeld til Visborggård, der på grund af gæld måtte skifte med børnene 1633; han måtte dog frit beholde H. til sin død og skrives endnu 1641 til gården; den ejedes imidlertid af datteren Sophie Seefeld, på hvis vegne han 1638 måtte sælge en del for at dække hendes gæld, og sønnen Jakob Seefeld, der overlod sin part til broderen Peder Seefeld, der fra 1643 skrives til H. og boede på gden til sin død 1674. Han havde måttet pantsætte sit gods, og 1672 var H. efter dom blevet afstået til svogeren gehejmeråd Erik Krag († 1672), hvis enke Vibeke Rosenkrantz 1675 solgte gden til gehejmeråd Niels Benzon, der 1676 videresolgte den til sin bror kancelliråd Peder Benzon († 1701). Sønnen Niels Benzon døde 1709, og enken Alhed Magdalene Schwanewede bragte 1711 H. til sin anden mand, major Iver Nicolaj Sehested, som 1719 skødede den (51 1/2, 30 og 304 tdr. hartk.) for 25.000 rdl. til kancelliråd Severin Benzon til Visborggård, med hvilken den var forenet til 1765, da Andreas v. Arenstorffs enke Johanne Aug. Dietrich ved skifte overtog H. Hendes arvinger solgte den 1797 til Severin v. Deden til Hejselt; 1797 solgtes den til Søren og Niels Fr. Hillerup, 1799 til Konrad G. Reventlow, 1802 til R. M. Lorentzen, 1809 til grosserer Jens Lund, 1816 til Kristen Juul Kjeldsen og Chr. Dinesen; sidstn.s søn Jens Dinesen solgte 1842 sin part til Kjeldsen († 1867), hvis søn Jens s. 1128 Kjeldsen († 1903) derpå ejede H. Svigersønnen kunstmaler Sv. Schou solgte 1927 gden til kmh. Knud Iuel. Af parceller af Havnø er oprettet ejendommene Lovnkærgd., der ejes af professor Carl Mar: Møller, og Egholt, som Sv. Schou († 1961) beholdt. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: V. Fribert. Hist. efterretn. om H., i JySaml. 2. Rk. I. 252f., 435f.; II. 46f. og 338f. C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny S. II. 468–72. DLandbr. 1935. 722–24.

Hovedbygn. er i sin kerne et trefløjet, grundmuret anlæg fra 1846–47 i én etage af gule mursten. Den er sen. udv. m. gennemgående frontispice med mansardtag samt en udløberfløj mod havesiden. Den ældre † hovedbygn. var opf. 1654 af Hilleborg Daa og sen. udv. med forsk. bindingsværksbygn.

Glargårde minder ved sit navn om den glashytte, som var i gang 1557, ledet af en tysk glaspuster. Han skal have lavet alle ruder til Visborggård; senere fik han Haslevgård (i Als so.) i fæste. Glashytten nævnes blandt de gde, som Jakob Seefeld 1571 fik fri birkeret til.

Ved Visborggd. har vistnok ligget en gd. Højgård (*1468 Høygaardt, Hoegaard, Houfgaarden, 1477 Høgord). En mølle Vestermølle (*1468 Væstermølle, 1477 Westræ mølle) nævnes flere gange i 1400t.

Visborg birk. 1571 fik Jakob Seefeld til Visborggård birkeret til det gods, han besad eller eventuelt måtte erhverve i Visborg og Vive so., 1587 udvidet til også at omfatte hans gods i Als og Skelund so. De områder, der hørte under Havnø og Dalsgård, lå ligeledes til birket. Ved kgl. brev af 26/1 1675 blev disse to gde og deres bønder lagt under Hindsted hrd. 30/10 1774 meddelte ejeren af Visborggård Fr. von Arenstorff amtmanden, at han ønskede birket nedlagt, men endnu 1777 blev der udnævnt en birkefoged. Sen., men uvist hvornår, må birket være blevet indlemmet i Hellum-Hindsted hrdr.

Tingstedet var tidligere på Visborggård, ca. 1680 og 1743 nævnes det i Visborg by.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 263f.

På vejen mellem V. og Visborggd. er der en lille høj med træer og mindesten for den hvide hest, som kongen red over grænsen på 10/7 1920; den ejedes af grev Danneskiold-Samsøe, Visborggd.

Skove: 1/4 af so. er dækket med skov. Østligst ligger V. Lovnkær skov, 112 ha, hvoraf bevokset 88, med eg 6, andet løvtræ 78 og nåletræ 4 ha. Ejer: E. Weimar Olesen. Dernæst følger N. Lovnkær skov, 98 ha, hvoraf løvtræ 60 og nåletræ 32 ha. Ejer: civilingeniør E. Møller. Lovnkær skovdistrikt (tidl. Havnø-Lovnkær), 265 ha, hvoraf bøg 1, eg 11 andet løvtræ 181 og nåletræ 72 ha, ejes af professor, dr. phil. Carl Mar: Møller, København. De nævnte skove står alle på fladt, lavt og fugtigt terræn. Bevoksningen består overvejende af el (rødel) blandet holmevis og enkeltvis med ask, birk, elm m.v. Ellen når en anselig og smuk udvikling, men også de andre løvtræer udvikler sig smukt. Blandt nåletræet synes sitkagranen at være den foretrukne. Nordligere i so. ligger Visborggård skovdistrikt, 289 ha, hvoraf 245 ha bevokset. Bøg indtager 40 ha, eg 30, andet løvtræ 106 og nåletræ 85 ha. Distriktet består af skovene Grimsholtkær, Tronskov, Endelen, Snevren, Grønholt samt en del af Bøsholtkær. Jorden er fortrinlig i disse skove og vækstbetingelserne gode. Ejer: H. Mygind. Høgholt skov (Høgholtkær og en del af Bøsholtkær) 106 ha, deraf løvtræ 60 og nåletræ 30. 16 ha er ubevokset. Jordbunden er fortrinlig, men har tidligere lidt meget af vand. Der findes en del usædvanlig gode popler i skoven. Nåletræet består i overvejende grad af sitkagran. Ejer: propr. C. O. Jørgensen, Høgholt. Åringkær er opdelt på mange parceller, der tilhører forsk. gårde i so. Omtrent helt ude ved Mariager fjord ligger Havnø skov m.m., i alt 51 ha, fordelt således: bøg 21, andet løvtræ 15, nåletræ 2 og småplantninger 13 ha. Den ejes af hofjægermester K. Iuel, Havnø.

Litt.: JySaml. 2. Rk. II. 71 og 109.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 22 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 16 høje.

Betydelige køkkenmøddinger fra ertebølle-kulturen kendes fra Havnø (Lundebakke, Visborg Bjergbakke). I en mose ved Glerup er gjort et betydeligt offerfund fra yngre bronzealder: 2 hængekar, 2 halsringe, 5 armringe, 2 brille-bøjlenåle, bælteplade. Der er fundet flere stensatte grave fra ældre romansk jernalder, således en fra Møllebakken i Visborg og en våbengrav fra Glerup.

Litt.: Affaldsdynger fra Stenalderen. 103–11.

I Visborg fødtes 1545 rigsråden Jakob Seefeld, 1803 lægen Michael Djørup.