Hirsholmene sogn

(H. kom.) består af en gruppe småøer, der ligger på ø.kanten af et flak ca. 7 km nø.f. Frederikshavn. De ganske lave øer (højeste punkt 6 m) består fortrinsvis af sten, der er dækkede af et tyndt muldlag, bevokset med græs, men som langs øernes rande er blottede af bølgerne. Kun den 15 ha store Hirsholm er beboet. N.f. denne ligger den 21,5 ha store Græsholm (1583 Gresholm), der sa. m. småholmene Kovsholm (1,2 ha), Tyvholm, Lilleholm m.fl. samt den længere mod sv. beliggende Kølpen (1,2 ha) er fredet som fuglereservat. De tidl. småøer Storeholm, Pikkerholm og Dødmand er sammenvoksede med Græsholm.

Areal i alt 1955: 40 ha. Befolkning 1/10 1955: 29 indb. fordelt på 8 husstande (1801: 113, 1850: 175, 1901: 91, 1930: 44). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 således: 9 levede af s. 173 landbrug m.v., 4 af håndværk og industri, 12 af transportvirksomhed olgn., 1 af liberale erhverv m.v. og 2 af aldersrente, formue el. lign.

På Hirsholm (* 1200t. Hælsholmæ, 1583 Hertsholm, 1593 Hersholm) ligger kirken, præstebolig, kom.skole, fyrmesterbolig og det 27 m høje H. fyr, et rundt granittårn, opf. 1887, der viser gruppeblink og er forsynet med tågesirene. Et radiofyr er opret. 1946. H. havn, der er anlagt 1860–61 og udvidet i 1870erne, har et anseligt bassin på 4,8 ha og en vanddybde på 3 m.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Frederikshavn so. udgør Frederikshavn pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 483. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Den lille og lave kirke består af skib og kor i ét samt mod s. et våbenhus af bindingsværk. Den er opf. o. 1640 af mursten og bindingsværk og m. bræddegavle, men sen. til dels ombygget m. grundmur. I det indre har kirken fladt bjælkeloft. Den udskårne, sengotiske fløjaltertavle fra o. 1500 har i midtfeltet en fremstilling af »Nådestolen« (Gudfader m. sin døde søn), flankeret af Skt. Laurentius og den hellige Katharina; i de to fløje findes apostelfigurer; tavlen, der ligesom andet af det nedenn. inventar må stamme fra Flade kirke, er gentagne gange rest., sidst 1955. Døbefont af træ; på dåbsfadet Lindenovernes og Rosenkrantzernes våben samt initialerne H L og M R (ɔ: Hans L., † 1596, og Margrete R., † 1635). Prædikestol fra 1600t.s midte, m. snoede søjler, overmalet 1699, rest. 1902 (Berl. Tid. 8/8 1902). På stolestaderne står skåret årst. 1631 og 1688. To pengetavler, den ene m. billede af Lazarus, fra 1600t. En messehagel, nu i Nationalmuseet, er 1641 skænket den nybyggede kirke af Birgitte Lindenov og bærer hendes og hendes afdøde mands våben (Otte Skeel til Bangsbo og Hammelmose) samt navnetrækkene O S og B L. I loftet hænger tre skibe fra 1722, 1803 og 1906.

Litt.: JySaml. 4. Rk. IV. 1922–24. 144–93; 5. Rk. VI. 1943–44. 78.

Hirsholmene tilhørte indtil 1583 kronen, som d.å. til ritmester Mourids Podebusk til Kørup og Lerbæk skødede »en holm, kaldet Hertsholm, hvorpå der bor nogle fiskere, en holm, kaldet Gresholm, som er udskåren af stranden i to parter, og en lille holm, kaldet Deye«. Efter hans død 1593 er H. vist gennem hans arvinger kommet til Otte Skeel til Bangsbo m.v. († 1634) og derefter til hans enke fru Birgitte Lindenov († 1648) og siden til deres søn Christen Skeel Ottesen s. 174 til Hammelmose og Bangsbo, der ejede dem 1656. Han døde ugift 1670, og H. tilfaldt hans søskende fru Ide Skeel til Asdal m.v. († 1684), enke efter Fr. Rantzau til Krapperup m.v. († 1645), fru Margrethe Skeel til Hammelmose († tidligst 1671), enke efter rigsråd hr. Henrik Ramel til Bäckaskog (Skåne) († 1653), og arvingerne efter søsteren Karen Skeel til Burholt m.v. († 1651) g. m. Sten Bille til Billeskov m.v. († senest 1660). Af sidstn.s børn synes sønnen Otte Bille til Bangsbo at have udkøbt sine medarvinger; ved hans død 1674 tilfaldt H. hans broder Holger Bille til Bangsbo († 1690), men 16 tdr. af holmenes hartk. tilhørte dog Jørgen Arenfeldt til Rugård m.v. († 1717). 1678 kom H. til kronen p.gr.af skatterestance, men 1687 fik Jørgen Arenfeldt sin del tilbage mod at betale sin part af skatterestancerne. Resten af H., bl.a. 23 huse, solgtes på auktion (skøde 1703) til fru Lisbeth Knudsdatter Bille († 1723) til Sæbygård, enke efter Holger Pax til Torup m.v. († 1698); hun har vist også erhvervet Jørgen Arenfeldts part og skødede 1710 holmene til kbmd. i Ålborg Niels Lauridsen Berregaard, som 1721 afstod dem til kbmd. i Sæby Peder Nielsen Kragelund († 1729). Hans enke Birgitte Sørensdatter († 1754) bragte ved nyt ægteskab holmene til sin 2. mand kbmd. i Sæby Peder Clausen Holst († 1747). Siden ejedes H. af sønnen kbmd. i Sæby Peder Kragelund (Clausen) († 1781) og svigersønnen byfoged sst. Gunde Meldahl; de solgte dem 1763 til forp. på Odden, krigskommissær Hans Eifler († 1778 på H.), der bosatte sig der, og hvis bo efter auktion 1779 afstod holmene til sen. krigskommissær i Fladstrand Frands Uebersax og kromand på H. Christen Thomsen Mallie († 1789). Sidstn.s enke Marie Kirstine Schov ægtede 1789 Ole Baadsmand († 1792). 1794 skødede Christen O. Holm (sidstn.s søn?) sin halvdel af H. til Frands Uebersax, der derved blev eneejer af holmene. Efter hans død 1812 ejede enken Mette Katrine Wilson dem til sin død 1837, derefter hendes døtre Ingeborg Uebersax og Marie Uebersax, som 1855 afstod H. til kommerceråd Peter Julius Kall, Frederikshavn († 1878). Denne videresolgte 1871 holmene til et konsortium, der 1883 skødede dem til marineministeriet, som endnu ejer øerne.

På Hirsholmene anlagde statsmin. Heinrich Ernst greve Schimmelmann til Lindenborg († 1831), som ejede Gudumlund fabrikker, 1798 et sodabrænderi, der dog allr. nedlagdes 1800 (jf. AarbVends. XI. 1935–36. 314f.).

I en brink ved havet på Hirsholm fandtes 1891 48 mønter fra tiden Erik Mændved-Christoffer II, nedlagt ca. 1320.

Hirsholmene hørte i tidl. tid til Elling so., i hvis kirke »holmboernes stole« endnu vistes ved midten af 1800t.; men 1634 gav Chr. IV øernes ejer, Otte Skeel til Hammelmose og Bangsbo († 1634), tilladelse til at lade opføre en kirke, da sejladsen til Elling ofte var farlig, især om vinteren, og præsten ikke let kunne komme over til øerne, når det var nødvendigt; kirken var færdig o. 1640. Øerne har i den flg. tid udgjort et selvstændigt pastorat undtagen 1812–43, da de var forenede med Frederikshavn. Præsten har ofte haft nød med at slå sig igennem; allr. den første præst, Peder Andersen Knudstrup, klager 1646 over sine dårlige økonomiske forhold på de fattige øer, som kort i forvejen var blevet plyndrede af de svenske; 1656 forpligter beboerne sig til at underholde deres præst »hæderlig, sømmelig og nødtørftig« (se JySaml. 2. R. I. 1886–88. 16 ff.); præstekaldet har vistnok ofte været ubesat; således har der ingen præst været fra 1881 til 1901; fra 1921 er det atter underlagt Frederikshavn. – Der var i 1800t. tale om at anlægge en nødhavn for det nordl. Kattegat på H., men Frederikshavn gik af med sejren.

Litt.: Victor Holm. Choleraen paa Hirsholmene 1853, AarbVends. 1922. 231–47. Theofil Nielsen. Erindringer og Minder om Hirsholmene, sst. 1936. 295–324. Achton Friis. De Danskes Øer. III. 1928. 327–42. Peter Chr. Pedersen. Blade af Hirsholmenes Historie gennem 300 Aar. 1942. Dines Skafte Jespersen. Himmel og Hav og en Ø. 1954.