Holsteinborg sogn

(H.-Venslev kom.) omgives af Ø. Flakkebjerg hrd. (Fyrendal so.), Holsteinborg nor samt Ørslev, Sdr. Bjerge og Venslev so. Det ret lave og temmelig jævne bakkeland sænker sig i vestl. retning mod den nu kultiverede Maglemose, der afvandes af Tørremølle Rende, og i østl. retning mod den tidl. Storemose ø.f. Bisserup. Omtrent parallelt med kysten strækker sig en lang, smal bakkeryg (højeste punkt 29 m), og s.f. den følger den noget bugtede kystlinie, der dels dannes af lave klinter som på Kalvenæs og ud for Strandskoven, og dels ledsages af strandenge og marint forland. Det sidstnævnte er tilfældet ved Bisserup strand, hvor der er gode bademuligheder og er bygget en del sommerhuse og villaer. Bisserup strand, Strandskoven og kysterne ved Holsteinborg er store turistattraktioner, og en del af landskabet er fredet. Uden for kystzonens lave sandjorder og strandenge er jordbunden væsentlig leret. Til so. hører Rude skov m. Strandskoven. Landevejen Skælskør-Næstved passerer so. ved Rude.

Areal i alt 1950: 1132 ha. Befolkning 7/11 1950: 682 indb. fordelt på 203 husstande. (1801: 207, 1850: 733, 1901: 774, 1930: 648).

I sognet byerne: Rude (o. 1370 Ruthæ; u. 1793) m. skole (Ludvigsminde), missionshus (opf. 1902), ting- og arresthus, sygehus (opf. 1902), alderdomshjem (opf. 1952), Sparekassen for Grevskabet Holsteinborg og Omegn (opret. 1810; indskud s. 882 31/3 1954 1,5 mill. kr.), andelsmejeri, andelskølehus, post- og telegrafeksp. og telf.central; Stærrede (o. 1370 Starwithæ; u. 1793) m. dommerbol. (opf. 1953); Olstrup (o. 1370 Olefstorp; u. 1793) m. skole (under opførelse, arkt. J. Knudsen Pedersen; fælles for Sdr. Bjerge, Venslev, Holsteinborg og Ørslev sogne); Bisserup (o. 1370 Bisethorp; u. 1799), sommerudflugtssted, m. skole, missionshus, hotel, andelskølehus, maskinstat. og bådehavn. – Saml. af gde og hse: Rude Huse; Bisserup Strand. – Gårde: Hovedgd. Holsteinborg, hovedsæde i det tidl. grevskab H., hvorunder hører hovedgd. Snedinge (Ørslev so.) og Fyrendal (F. so.), i alt 258,4 tdr. hartk., 2040 ha; hvoraf 825 skov; ejdsk. 3836, grv. 2287, heraf hovedgd. 50,3 tdr. hartk., 286 ha; ejdsk. 728, grv. 455; under H. hører også gårdene Rude Møllegård og Kulgravgård. – Birkedommergd. (skovriderbol.).

H. so., der sa.m. Venslev so. udgør een sognekom. og sa.m. Hyllested og Venslev so. eet pastorat har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hårslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 296. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken, se ndf. under Holsteinborg.

Omtr. hvor nu Holsteinborg ligger, har der fra gl. tid stået en borg, af hvilken der er fundet munkesten. Af skriftlige kilder kendes den først fra 1300t., men if. overleveringen skal den opr. være anlagt på Valdemarernes tid til beskyttelse mod vendiske sørøvere for den nærliggende »Hvirrilds« (1447 Huirelsze, Huerlesze Havn) el. (1576) »Hørishafn«, det nuv. Bisserup. Den var i 1300t. under navnet Bråde (1259 Brotæscogh, o. 1370 Brode) tillige m. den nærliggende hovedgd. Snedinge (s.d.) et len under Roskildebispen. 1357 indløste denne »Brode« af hr. Jens Nielsen Lykke, til hvem den havde været pantsat. 1437 havde bisp s. 883 Christiern af Ribe, tidl. provst i Roskilde, B. i forlening af bisp Jens i Roskilde. I øvrigt kendes af bispelige lensmænd Peder Jensen Væbner (kaldet Halvegge), der nævnes til B. 1455, Grib Jensen († senest 1472), der dog mul. har været lensmand allr. 1436, Herman Rolof van Leveren 1488–1502, Niels Markvardsen Skiernov til Mejlgård († 1560), formentlig fra 1520. Efter ham fulgte enken Dorothea Nielsd. Tornekrans († tidligst 1591) til 1561 og Torbern Bille († 1572) til 15/2 1562, da B., som ved reformationen var overgået til kronen, af Fr. II mageskiftedes til væbn. Niels Trolle († 1565), den kendte Herluf Trolles broder, mod Torupgård på Halsnæs i Strø hrd. Efter enken, Anne Henriksd. Friis’ død 1570 ejedes B. af børnene i fællesskab, indtil Børge Trolle († 1610), sen. admiral, 1582 udkøbte sine søskende. Han ændrede gdens navn til Trolholm og påbeg. opf. af nye bygn. Han fulgtes af sønnen Niels Trolle († 1667), sen. rigsråd og statholder i Norge, som 1656 tilkøbte Snedinge, der ved hans død for en tid igen skiltes fra T., som arvedes af sønnen Børge Trolle († 1676). Dennes søn, oberstløjtn. Anders Trolle († 1715), overdrog ved skøde af 16/6 1707 T. (ca. 72 tdr. hartk. hovedgdstakst) til overkammerjunker, amtmand i Flensborg, sen. storkansler Ulrik Adolph Holstein († 1737), friherre til Fyrendal. 1707 købte denne endv. Snedinge (ca. 71 tdr. hartk. hovedgdstakst) og fik, samtidig med at han 1/1 1708 blev ophøjet til lensgreve, af de tre nævnte godser opret. grevskabet Holsteinborg (i alt 1691 tdr. hartk., ved tilkøb af bøndergods m.v. 1723 steget til 2322 tdr.). U. A. Holstein efterfulgtes af sønnen, sen. generalløjtn. og gehejmeråd Frederik Conrad greve Holstein († 1749). Han fulgtes af sønnen, kmh. Heinrich greve Holstein († 1796), hvis søn og efterfølger Frederik Adolph greve Holstein († 1836) indlagde sig store fortjenester ved sin filantropiske virksomhed. Grevskabet administreredes under hans mindreårighed først af A. P. Bernstorff, efter hans død 1797 af Johan Ludvig Reventlow († 1801) til Brahetrolleborg og endelig af Chr. D. Reventlow, indtil F. A. Holstein 1808 selv overtog bestyrelsen, sa. år som han ægtede Johan Ludvig Reventlows datter Wilhelmine Juliane († 1868). Stærkt påvirket af brødrene Reventlow, i sine filantropiske bestræbelser især af svigerfaderen, udfoldede han en stærk virksomhed dels for driftsforbedringer på hovedgde og bøndergods, afløste 1809–11 hoveriet, dels for skolevæsenet, bl.a. ved opret. af aften- og håndgerningsskoler. Med sine ejendommelige opdragelsestanker s. 884 forbandt han levende interesse for de fattige. 1811 opret. han på Fyrendals hovedbygn. det Fuirendalske hospital, en kombination af sygehus, fattiganstalt og fabrik. Da denne institution viste sig at gå mindre godt, blev den nedlagt og 4/5 1833 erstattet med det Fuirendalske institut, som 1839–40 flyttedes til gden Hjortholm i Førslev so., Ø. Flakkebjerg hrd., (det nuv. Holsteins Minde, se s. 916), da F. skulle være enkesæde. F. A. Holstein fulgtes af sønnen Ludvig Henrik Carl Herman greve Holstein († 1892), konsejlspræsident 1870–74, der 1848–50 foretog en gennemgribende rest. af hovedbygn. og gennemførte store driftsreformer. Under hans søn, Frederik Conrad Christian Christoffer greve Holstein († 1924), der ligeledes har foretaget mange ombygn., overgik H. 1921 i h.t. lensafløsningsloven af 1919 til fri ejendom, hvorved der fra Fyrendal afgaves ca. 475 tdr. land udstykningsjord. 1922 skiltes Fyrendal fra H. og overgik til en yngre søn, nedenn. Erik Holstein, medens H. med Snedinge 1924 gik i arv til den ældste, hofjægerm. Bent lensgreve Holstein, († 1945), efter hvis død godserne 1946 på ny forenedes under kmh., hofjægerm. Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve Holstein.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. I. 1944. 649–62. J. L. A. Holm. Frederik Adolph Greve af Holstein. 1844. Johannes Vedel. Frederik Adolph, Greve af Holsteinborg. AarbSorø. 1920. 1–57. Ill. Tid. I, nr. 52. 1860; XXXIX, nr. 45. 1898. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 131–47. H. Topsøe-Jensen. H. C. Andersen og Holsteinborg. Blade af et Venskabs Historie. Anderseniana V–VI. 1937–38. Se endv. under Fyrendal.

I store træk står H. som opf. i årene 1598–1651 af Niels Trolle og hans efterkommere. Hovedbygn. består af en firfløjet borggård og en trefløjet ladegård lagt i forlængelse af hinanden i retning ø.-v. Hele anlægget har tidl. været omgivet af voldgrave, som nu kun er bev. på den nordl. og sydl. langside. Voldgravene, der omgav anlægget, og mod n. portbygningen, fra hvilken der på begge sider af porten rækker en kraftig muret flanke frem, som når vindebroen var oppe dannede et forsvarsanlæg, var de eneste tegn på, at der ved bygning af H. var taget militære hensyn, som var alm. på dav. tidspunkt. Hovedbygn.s fire fløje er symmetriske om en ø.-v.gående akse. N. og s.fløjen er gennemgående og nu kun delvis afsluttede med kamtakkede gavle; ml. disse fløje ligger ø.- og v.fløjen med façaden bindig med gavlfaçaderne. I v.fløjens midtakse med gavlkvist ovenover ligger portindkørselen til borggården, på begge sider flankeret af sidefløjenes gennemgående gavle, samt to ottekantede tårne. Hovedbygn. er overalt i to stokv. og delvis med hvælvede kældere, det store saddeltag er dækket af tegl, de gennembrudte tårne er beklædt med spån. I den vestl. fløj skal de halvmørke kælderrum, fra hvilke to tilmurede trapper fører op til første stokv., være blevet benyttet som fangerum. Sa. fløjs sydl. del skal have haft riddersal i andet stokv.; den er i nyere tid blevet opdelt i værelser. Ved rest. 1848–50 under ledelse af arkt. G. F. Hetsch blev de røde mure dækket af grå cementpuds, og de svungne gavle fik gotiske kamtakker med blændinger. Nu (1954) restaureres hovedbygn. under arkt. H. H. Engqvists ledelse. Ø.gavlen mod haven har nu lige gavle, efter at kamtakkerne er fjernet, mens v.façadens sydl. gavl mod ladegården igen står med sine svungne linier og gennemgående sandstensbånd; endvidere er pudsen blevet fjernet, så gavlen atter fremtræder i røde sten. Man agter efterhånden at føre hele v.façaden tilbage til dens opr. skikkelse. Façaderne er rigt forsynet med sandstenstavler og smedejernsinitialer og årstal, der giver værdifulde oplysninger om bygn. På indersiden af den nordl. fløj står 1598, på indersiden af den østl. fløj er indsat en sandstenstavle med Rudernes, Trollernes og Rosenkrantzernes våben og årst. 1639, det sydl. tårn har Niels Trolles og Hille Rosenkrantz begyndelsesbogstaver og årst. 1642, det nordl. tårn sa. bogstaver og 1649. Over porten ud mod ladegården er indmuret en sandstenstavle med Rudernes, Trollernes og Rosenkrantzernes våben og indskr., der giver beretning om slottets bygningshistorie: »Efter at Børge Trolle, som var Niels Trollis søn, Her Jacob Trollis Sønnesøn och Arvid Trollis Sønnesønssøn, med sin kiere Hvsfrve F. Anna Munck til Pallisbierg hafde ladet legge de første Grvndwolde til denne Gards Bygning, och den største Del forferdiget, saa hafver hans Søn Niels Trolle med sin kiere Hvsfrve F. Hille Rosenkrantz Holgersdatter til Gliminge dette Hvs och andet Mere wfvldferdiget med sin Tilbehør siden ladet fvldferdige Gvd til Ære, Dem self Deris Efterkommere til Gafn, hvortil Gvd gifve Lycke och Welsignelse af det Høje. Ædificant alii nobis nos posteritati sic privs acceptum reddimus officium Anno 1648.« Endelig står over sa. ports indre side Ulrik Holsteins og hustrus navne og årst. 1725. Den sydl. længe i ladegården har årst. 1647 og den nordl. 1651, det antages at det sidste årst. samtidig angiver portanlæggets og broens opførelsesår. Endv. er på begge sider af broen mod n. anbragt to hovedløse sandstenstrolde, der bærer skjolde med Rudernes, Trollernes og s. 885 Rosenkrantzernes våben, og på begge sider af portindkørselen til borggården en løve ligeledes af sandsten med de sa. våben. Løverne har tidl. været anbragt ved broen.

Om kirken se ndf.

I den smukke ca. 14 ha store have findes der en mindestøtte (granitsokkel og marmorstøtte med portrætmedailloner) over F. Ad. greve Holstein og hustru, rejst af grevskabets og omegnens bønder 1870, 3 lange lindealleer, dels i fr., dels i eng. stil, og flere sjældne træer, deribl. en Picea Khutrow, en Cedrus atlantica, en Sorbus scandia, en Chamæcyparis Lawsoniana, en Quercus Cerris og en Populus pyramidalis.

Kirken, der blev indviet 1728, er indrettet i den nordl. del af v.fløjen. Rummet, der går op gennem begge stokv. og har vinduer i ø. og v., dækkes af et fladt loft m. stukdek., i midtfeltet Holsteins og Reventlows våben, i hjørnerne ovaler m. kronede navnetræk for kirkens grundlæggere, storkansler Ulrik Adolf Holstein og hustru Christine Sophie Reventlow. Langs de tre vægge løber et søjlebåret trægalleri. Kirken blev istandsat 1839 og 1900. – Altertavle (ved n.væggen) af portaltype m. indsat maleri: Kristus i Gethsemane, sign. Hinrick Krock 1725. Alterstager, font af rødbrunt marmor, prædikestol og stolestader fra kirkens indvielsestid. Sydty. dåbsfad o. 1550, tre salmenummertavler i empire fra beg. af 1800t.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø Amt. 891–94.

På kgd. (anlagt 1817) er begr. F. A. greve Holstein, † 1836 (mindesten), præsten Jens Holm, † 1861, fiskerikonsulent H. V. Fiedler, † 1887, Ludvig greve Holstein, † 1892, C. C. greve Holstein, † 1924, sygeplejerske Thora Fiedler, † 1941.

Rude og Stærrede var i middelalderen et len under Roskilde bispestol. De nævnes i Roskildebispens jordebog o. 1370. 1498 gav bisp Niels Skave sin halvbroder hr. Søren Daa († tidligst 1502) lenet for hans, hans hustru fru Karine Grubbesd.s († tidligst 1511) og deres søn Erik Daas († o. 1539) livstid. Sidstn.s enke Inger Present havde 1539–46 lenet, der efter reformationen var overgået til kronen. Efter hende fulgte Laurids Grubbe († senest 1561), hvis enke fik det 1561. Snart efter overgik det til Jens Ulfstand, men allr. 1562 fik Niels Trolle († 1565) det i mageskifte af kronen tillige m. Bråde (nu Holsteinborg).

Ved kgl. brev af 22/3 1576 blev det atter tilladt at benytte »Hørishafn« (Bisserup), også kaldet »Hvirrildshavn« (se Pont.Atlas. III. 6. og VI. 268) til ind- og udførselshavn, hvilket 1447 var blevet erklæret for ulovligt.

1828–41 var Venslev og Holsteinborg et pastorat for sig og Hyllested et andet. Holsteinborg so. er udskilt af Venslev so. 1728; hertil lagdes Bisserup af Fyrendal so.

Skove: Over 1/4 af arealet er dækket med skove, alle tilh. Holsteinborg. Nordligst ligger Ludvigsskov med Rude Hestehave (121 ha), sydligere følger Rude skov (88 ha), Buskerød skov (23 ha), Gl. Dyrehave (53 ha) og endelig Strandskov (43 ha). Endvidere hører en smal strimmel af Kirkeskov (hovedparten i Ørslev so.) med til H. so. Terrænet i disse skove er fladt el. svagt bølget. Undergrunden er stærkt leret, ofte er der stift ler. Bøgen er den almindeligste træart. Den udvikler sig pænt i det herskende milde klima, men næppe smukkere end mange andre steder i landet. Egen derimod trives så fortrinligt som kun få steder. De mange særdeles smukke egebevoksninger skyldes for en stor del skovenes mangeårige bestyrer, skovrider A. C. Oppermann († 1897). Han var med korte afbrydelser tilknyttet Holsteinborgs skovbrug i 58 år, således i årene 1853–95 som skovrider. Af egebevoksninger anlagt før hans tid nævnes de s.k. »Klüwers ege« fra 1802 i Rude skov. Rødgranen, der er ret udbredt, klarer sig mindre godt på denne egn. Den bliver ofte ødelagt af rodsvamp (Fomes annosus). Af det samlede skovkompleks, der når fra Holsteinborg nor over 6 km i nordl. retning, og som kun enkelte steder er over 1 km bredt, fandtes indtil omkr. midten af forrige årh. kun de to adskilte hovedskove – Fyrendal skov og Rude skov. Der var imidlertid behov for mere skov på egnen, først og fremmest for nåletræ. Den daværende besidder Ludvig greve Holstein fik da den ide ved en række omfattende kulturanlæg på agermark at forbinde de to adskilte skove. Denne plan blev gennemført 1852–90, og det bevoksede areal forøgedes med ca. 210 ha. Til minde om den besidder, der lod dette arbejde udføre, blev de nævnte skovanlæg kaldt Ludvigsskov. Heri indgår imidlertid Rude Hestehave, som på et tidl. tidspunkt (1816–28) var omdannet til nåletræsplantage, samt endelig Storkemark, som dog ligger i Venslev so. – To store ædelgraner (plantet ca. 1812) kaldet »den gamle skovrider og hans kone«, s. 886 som stod i ø.siden af Gl. Dyrehave (i den tidl. Bisserup planteskole) gik ud 1945–46. I Ludvigsskoven ud til Skælskør-Næstved landevej er af F. C. C. C. lensgreve Holstein 1920 rejst en genforeningssten af rødgrå granit med en vægt på ca. 5000 kg.

Litt.: Tidsskr. f. Skovvæsen. VIII. 1896.

Fredede oldtidsminder: V.f. Rude en langdysse med 2 kamre og et sammenskredet dyssekammer med skålgruber på dækstenen. I skovene en runddysse og en langdysse, begge stærkt forstyrrede, samt 8 høje, de fleste ret små. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 3 langdysser, 7 ubest. dysser og andre stengrave, 2 høje. – Fl. st. langs kysten, således på Ormø (Ørslev so.) mellem parken og Kalvnæs og ø.f. Bisserup, findes bopladser fra ældre stenalder (ertebøllekultur); flere yngre stenalders bopladser kendes fra Holsteinborgs marker. I en mose i so. er fundet hængekar, bælteplade og rasleblik fra yngre bronzealder. Et større vikingetids sølvfund fra Holsteinborg, fremkommet 1737 og bestående af 4–500 mønter, er adsplittet og forsvundet.

I H. so. fødtes 1815 Ludvig greve Holstein, 1820 teologen, domprovst L. Gude, 1833 veterinæren L. Oppermann, 1853 arkt. P. V. Jensen-Klint, 1856 F. C. C. C. lensgreve Holstein, 1870 maleren og billedhuggeren Johs. Kragh.

Litt.: AarbSorø. 1917. 149–61; 1920. 1–57; 1928. 30; 1936. 27–32; 1950. 16–39.