Kettrup sogn

(K.-Gøttrup kom.) omgives af Hjørring amt (Skræm, Bejstrup og Aggersborg so. i Ø. Han hrd.) samt Gøttrup og Kollerup so. Ved grænsen til Kollerup løber Mølleå. Det storbakkede morænelandskab bliver mod ø. noget mere ujævnt, og her ligger de højeste toppe som Skårhøj (59 m), Kongenshøje og Skt. Jørgensbjerg samt mod n. Lejrhøje (51 m). N.f. Husby ligger den berømte Husby Hole, bemærkelsesværdig hulvej med mindesten (se ndf.). Den jævne flade, der i v. afløser det bakkede istidslandskab, er hævet havbund fra stenalderen. So.s jorder er gennemgående kun af middel kvalitet, og af skov findes kun nogle nåletræsplantninger. Gennem den nordl. del af so. løber jernbanen Fjerritslev-Åbybro, og endv. passeres det af landevejen Fjerritslev-Aggersund.

Areal i alt 1955: 2331 ha. Befolkning 1/10 1955: 841 indb. fordelt på 215 husstande (1801: 416, 1850: 636, 1901: 770, 1930: 860).

I so. ligger Kettrup (1401 Kætthorp, 1447 Kæætrop; u. efter 1805) m. kirke og præstegd. (opf. 1960); Øslev (1470 Øsløff; u. efter 1805); Husby (1467 Hwsby; u. efter 1805) m. skole (opf. 1870) og Husby Hole; Trustrup (* 1487 Trudstrup; u. efter 1805); Drøstrup (1458 Drostrup, 1477 Drøstrvp; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Korsholm (* 1320 Korsholm) m. skole (opf. 1905), stadion, missionshus, forsamlingshuset Almhus, andelsmejeri (opret. 1895, ombyg. 1915) og telf.-central samt ved korsvejen Han Herreders Ungdomsskole (opf. 1958/59, arkt. E. Mindedal Rasmussen, Ollerup) og gartneri; Ø. og V. Keldgård (1488 Kielgard, 1552 Westre Kieldgaard, 1664 Øster Kieldgrd.) m. svineavlscenter. – Gårde: Hovedgden Ågård (1355 Agarth), udstykket; Dronningholm (1688 Dronningholm); Kragholm (1467 Kraagholm, Kragholm); Skærpinggd. (1466 Skyerping); Studsgd. (1664 Stubsgaard); Siggd. (1467 Siigord).

K. so., der sa. m. Gøttrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 543. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib samt sengotisk tårn i v. og våbenhus i n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, apsis har dog dobbeltsokkel: attisk profil over svagt hulet skråkant, samt afrundet gesimsled. Begge døre er bev., s.døren rundbuet, n.døren retkantet. Opr. vinduer er bev. i apsiden og i korets n.mur. I det indre har apsis et sen. munkestenshvælv, mens den ommurede apsisbue har romanske kragsten. Den runde korbue har attisk profileret sokkel og profilerede kragsten (hulstav ml. rundstave). Triumfvæggen er delvis kvaderklædt. O. 1500 tilføjedes i v. i sa. bredde som skibet et sengotisk tårn af udflyttede kvadre og gule munkesten. Dets underrum har ottedelt krydshvælv, hvori en lem, og spids tårnbue. En dør i mellemstokværkets n.side står uden fritrappe. De glatte gavle og betydelige skalmuringer er vist fra 1801 (årst. og jerninitialer for Mathias Hvid og hustru). Våbenhuset er rimeligvis fra sa. tid som tårnet, men uden enkeltheder. Bygn. er hovedistandsat 1923–24 (arkt. Hother Paludan), ved hvilken lejlighed der iagttoges kalkmalerispor fra romansk og gotisk tid. – Altertavlen med malet årst. 1612 er et højrenæssancearbejde med toskanske søjler og fast opbygning. I midtfeltet er fra første færd indsat en lille husaltertavle fra 1561, et nederl. arbejde med alabastrelieffer af Kongernes tilbedelse og Gudfader med verdenskuglen. Den stammer sikkert fra Ågård. Kalk i enkel barokform fra 1675 med initialer for Franz Rantzau og Helle Urne. Stager o. 1625. Romansk granitfont af tre sten med pyramidestub-fod, hvorpå arkader og dyreornamenter (Mackeprang. D. 52. 181). Sydty. fad o. 1575 med spejderne i Kanaan. Prædikestolen fra 1573, sikkert Ålborgarbejde, i ungrenæssance med våben for Henr. Gyldenstierne, Lisbeth Brahe og Mette Rud. Stolestader fra o. 1600–25, de øverste med joniske tvillingpilastre. Stor, vistnok sengotisk kiste med svære jernbeslag og kraftigt låsetøj. Klokke fra 1300t., skriftløs, af unggotisk form. – Epitafier: 1) 1755, sgpr. Clemens Jessen med godt portræt, sign. H. C. Borch; 2) sgpr. mag. Daniel Friedenreich, † 1758; 3) sgpr. Jens Jessen, † 1799. En romansk † gravsten med buet overflade og reliefkors er i ny tid forsvundet. Gravsten: 1) Karen Chrestensdatter, † 1606; 2) lign. sten over Jens Jensen; 3) Hans Frederichsen Gans, † 1621. En fragmentarisk gravramme nu i Thisted Mus. Under koret en tilmuret gravkælder.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1940. 119–130.

Ågård var i lange tider i slægten Gyldenstiernes besiddelse. Den fhv. marsk Erik Nielssøn Gyldenstierne af Å. nævnes 1355, ved hvilken lejlighed han måtte overlade kongen det meste af det gods, han havde samlet, mens han havde Han hrd. og Næsbo fjerding i len af kronen. Hans søn Niels Erikssøn døde inden 1388, da hans enke Christine skriver sig til Å. Sønnen rigsråd Peder Nielssøn († ml. 1409 og 1412) arvede Å., men også hans broder Erik Nielssøn Gyldenstierne til Tim skrev sig til Å., nemlig 1423 og 1426. Han har dog mul. kun haft en arvepart i Å. el. administreret den for brodersønnen, Niels Pedersøn († o. 1456), der måske endnu ikke var myndig. Under oprøret 1441 blev Å. afbrændt, og et samtidigt tingsvidne beretter, s. 521 at Niels Pedersen »kom aff sin gardh icke wthen meth en staff i sin handh«. Nogen fattig mand blev han dog ikke, idet han arvede meget gods bl.a. i Han hrd. og Hannæs, og hans søn rigsråd Mourits Nielssøn til Å. († 1503 el. 1504) var en ivrig godssamler, der ejede henved 600 gårde. Alene i Å.s nærmeste omegn havde han arvet 76 gårde. En mandtalsliste i hans privatarkiv nævner 1499 68 personer, 48 i borggården og 20 i ladegården. Hans enke Margrete Turesdatter Bielke døde 1507, og Å. tilfaldt det eneste barn, Anne Mouritsdatter, enke efter Oluf Stigsøn Krognos. Hun ægtede få år efter Predbjørn Claussøn Podebusk († 1541). Anne døde 1545, og ved skiftet efter hende 1550 fik hendes søn af første ægteskab, Mourits Olufsøn Krognos, den ene halvpart af Å., den anden tilfaldt hendes eneste barn af andet ægteskab, Jytte Predbjørnsdatter Podebusk. Hendes mand, den sidste kat. Odensebisp Knud Henriksøn Gyldenstierne († 1560), samlede Å. ved at købe svogerens halvpart. Derefter fulgte sønnen, admiral Henrik Gyldenstierne († 1592) og dennes søn Knud Gyldenstierne, † barnløs 1627. Hans enke Sophie Lindenov solgte 1630 Å. til sin moder Margrete Rosenkrantz, enke efter Hans Johansen Lindenov, men ægtede siden Henrik Rantzau († 1674), som 1635 af sin svigermoder fik skøde på Å. Da han var barnløs tilfaldt Å. hans brodersøn Frantz Rantzau til Estvadgård († 1676), hvis svigersøn kaptajnløjtn. Rudolf Günther v. Grabau med hustru Helvig Barbara Rantzau 1693 solgte sin svoger kancelliråd Peder Benzon († 1701) halvdelen af Å. (34 tdr. hartk.) med tiender og gods. Den anden halvdel af Å. havde Peder B. formentlig arvet med sin hustru Margrethe Rantzau. Hans søn Frantz Rantzau Benzon († 1755) solgte 1737 Å. (68, 30 og 288 m.m., i alt 415 tdr. hartk.) til justitsråd Frederik Kiærskiold († 1738), hvis svigersøn Johan Henrik Rantzau 1742 fik udlagt bl.a. Å. som arv. Enken Christiane Marie Kiærskiold solgte 1749 Å. (i alt 446 tdr. hartk.) for 13.000 rdl. grov kurant til Laurs Schipper Hviid († 1779), hvis enke Anne Marie Christensdatter 1787 overdrog den for 27.500 rdl. til sin søn Christen H. Han solgte den 1794 for 37.500 rdl. til sin broder Mathias Hviid († 1815), hvis enke Mariane Hviid 1822 solgte Å. for 29.000 rbdl. sølv til kammerjunker, sen. kmh. Johan Casper Mylius, som bekostede den del på at ophjælpe gården. 1828 måtte han imidlertid afstå den (68, 100 og 364 tdr. hartk.) for 95.500 rbdl. sølv til statskassen, hvorefter den blev drevet af forpagtere, der atter bragte godset på fode. 1842 solgtes Å. for 125.000 rdl. til agent Nyholm og propr. Erik Christian Storm, der solgte næsten alt bøndergodset og 1848 skødede Å. for 110.000 rdl. til jægerm. Carl Emil Roulund, der frasolgte de resterende gårde. Efter hans død 1886 arvede hans døtre Hedevig Elisabeth og Johanne Lucia Roulund den, og de solgte den 1913 for s. 522 172.000 kr. til C. C. Gravesen og dennes morbroder, godsejer V. H. Hahne-Schmidt til Bratskov. Den førstn. blev eneejer 1914, og n.å. solgte han avlsgården med den største del af jordtilliggendet til C. A. Dreyer, hvis enke nu ejer den stærkt reducerede gd. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: J. C. Jacobsen. Aagaard og dens ejere, AarbThisted. 1930. 66–95; 1931. 115–48; 1932. 227–41. C. Klitgaard. Bidrag til Aagaards Bygningshistorie, smst. 1932. 242–46. P. Rønn Christensen. Nogle Oplysninger om Aagaard Gods, smst. 1935. 97–110. C. Rise Hansen i DSlHerreg. III. 1943. 530–33. DLandbr. VII. 1935. 422f.

Den eng. forf. Rider Haggard angives at nedstamme fra ovenn. Peder Nielssøn Gyldenstiernes søn Anders, der udvandrede til England, hvor han antog navnet Ogarde (Ågård). Slægtsnavnet ændredes siden til Haggard of Bradenham.

Hovedbygn., der er et trefløjet anlæg i ét stokv., er i sin nuv. skikkelse opf. i 1860erne, da dens bindingsværksmure fra 1700t. blev omsat med grundmur af røde mursten.

Ml. Landevejen og den nuv. Ågårds Hovedbygning ligger det gl. tilgroede Ågård Voldsted, et betydeligt middelald. Jordværk bestaaende af to nærmest kvadratiske Banker indbyrdes adskilte ved en Grav og omgivet af Mose, opr. en Sø, der har været inddæmmet af endnu delvis bevarede Dæmninger.

Den sydl., ca. 5,50 m høje Banke har en Side paa ca. 33 m ved Foden. Den nordl. Banke maaler ved Foden ca. 40 m, men den er kun omkr. 2 m høj. Mens der ikke paa den sydl. Banke er Bygningsspor, findes paa den nordl. endnu synlige Kampestensfundamenter samt løse Munkesten. Den nuv. Tilstand paa Banken skyldes Udgravninger foretaget i 1840erne af den tidl. Ejer, E. C. Storm. Det er nu p.Gr.af Tilgroningen vanskeligt at faa et Overblik over Bygningssporene, men formodentlig stammer de fra et firefløjet Anlæg, beskrevet i en Synsforretning 1633. Om disse Bygninger er identiske med de efter Ødelæggelsen 1441 genopførte, kan ikke afgøres.

Den omgivende Dæmnings Forløb ses endnu tydeligt i Engen N.f. Voldstedet. Mod V. skjuler den sig under den nuv. Landevej. I S. er den identisk med Indkørselsvejens Dæmning, mens Forholdene i Ø., hvor den nuv. Hovedbygn. ligger, er uklare. Opr. har Mølleaaen, hvis Løb nu er forlagt, kunnet sætte Omraadet inden for Dæmningerne under Vand og dermed yde Beskyttelse for de to Borgbanker. De nuv. voldgravlignende Sænkninger s. og ø.f. Bankerne er gravet i 19. Aarh.

N.f. den ndr. Banke, ml. denne og Dæmningen, ses enkelte nedrammede Pæle i Mosen. De har dog næppe tjent som Understøttelse for en Adgangsbro. Adgangen til Anlægget synes opr. at være sket ad en Bro fra Ø., hvor Avlsgaarden vel har staaet paa den nuv. Hovedbygnings Plads, til S.banken og derfra over Tværgraven til N.banken.

Borganlægget kan karakteriseres som et castrum-curia-Anlæg. S.banken, en Motte, har ydet Beskyttelse (castrum) for selve Gaard-Anlægget (curia) paa N.banken.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 31–56.

Vester Keldgård, der tidl. havde hørt under Aggersborggård, blev 1678 (6 1/2 tdr. hartk.) af Hak Vinds enke Maria Høg givet i bytte for Oddegård (Klim so.) til Bendix Hartvigsen. Han døde 1681, og V.K. gik tilbage til sin tidl. ejer, som formentlig stadig havde penge stående i den, og som solgte den 1683 til Hans Frederik Levetzau til Oksholm. Bendix Hartvigsens enke Dorte Navl skrev sig dog endnu efter den tid til V. K. 1714 tilhørte den (10 tdr. hartk.) sgpr. i Kettrup mag. Daniel Friedenreich († 1758), derefter hans svigersøn og efterfølger Jørgen Fogh Clementin († 1771) og dennes enke Magdalene Cathrine Danielsdatter Friedenreich, hvis arvinger 1784 skødede den til gdens fæster Christen Kronborg. Efter dennes død 1793 tilhørte den enken Ane Marie Mogensdatter Brix, der 1811 solgte V.K. til sønnen Christen Brix, † 1853. Den ejedes derefter af hans enke, til sønnen Mogens Brix Kronborg overtog den 1873, og efter hans død 1928 arvedes den af hans børn, Anna Kathrine Nørgaard Kronborg og Jacob Nørgaard K.; nuv. ejer Jens K. Koldkjær.

Litt.: C. Klitgaard i AarbThisted. 1908. 61–73. DLandbr. VII. 1935. 423.

Ovenn. Dorte Navl boede fra 1681 til sin død 1686 på en ryttergård i Husby.

I et brev fra 1320 hedder det, at Korsholm skal besiddes af munkene i Vitskøl.

1467 vidnes, at Kragholm og alle K.s tilliggender er givet til Vor Frue alter i Kettrup kirke for messer, som Mourits Nielsen (Gyldenstierne) af Ågårds forfædre har stiftet i gamle dage.

Holmegård (1664 Paa Holmen) nævnes endnu 1844.

Sø.f. Kettrup kirke ligger højdedraget Skt. Førgensbjerg, der var skueplads for slaget 6/6 1441 ml. Chrf. af Bayern og de oprørske nordjyske bønder. Bakkedraget består af en nordl. og sydl. bakke, ml. hvilke landsbyen Husby ligger; den nordl. bakke ender i kløften Husby Hole. Bønderne, der førtes af adelsmanden Henrik Tagesen Reventlow, dannede vognborg, men led et blodigt nederlag. Folkevisen beskylder morsingboer og tyboer for at have svigtet vendelboerne, men herom kan intet nærmere fastslås. 15/7 1945 afsløredes med støtte af Ny Carlsbergfondet ved Husby Hole et mindesmærke for slaget med relief af Axel Paulsen.

Litt.: Knud Fabricius i HistTidsskr. 7. Rk. II. 1899–1900. 455–519. J. C. Winther i AarbThisted. 1913. 60–62. P. L. Hald. smst. 1941. 129–35. C. Klitgaard i AarbVends. 1941. 75–82. Dansk Hjemstavn. Nr. 10. 1948. 8–11.

Ved Skærpinggd. lå tidl. Hanherredernes tinghus, opf. i 1830erne; det flyttedes 1910 til Fjerritslev (se ovf. s. 510).

Sen. biskop N. E. Balle var sgpr. i Kettrup-Gøttrup 1771–72 (jf. Aarb. Thisted. 1950. 75–84). – Forf. Emanuel Henningsen var førstelærer i Husby 1871–83 (jf. AarbThisted. 1949. 350–55).

Skove: Mod ø. i so. ligger den 1902 med et areal af ca. 42 ha anlagte Agård plantage, hvoraf en del sen. er opgivet som plantage. Resten, ca. 20 ha, der dog i øjeblikket næsten er blottet s. 524 for trævækst, tilhører Tinghede skovdistrikt (jf. Hjørring amt, Skræm so. s. 407). Ved Ågård en mindre løvskov, der hører til gården.

Fredede oldtidsminder: En langdysse uden kammer ved V. Keldgård, jættestuen Klovenhøj, med et 3 1/2 m langt kammer med to dæksten, s.f. Kettrup, og 19 høje, hvoraf to ved Husby er ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: Ikke mindre end 126 høje, de fleste på højdedragene i sognets østl. del.

Ved Husby Hole har været en hellig kilde, Skt. Jørgens Kilde (Schmidt. DH. 132; jf. ovf. s. 514).

Litt.: AarbThisted. 1908. 61–73; 1914. 33–36; 1915. 77–89.; 1920. 121–23; 1937. 362–71; 1947. 79–87 (Grandebrev for Kjettrup Sogn 1687); 1956 49–59 (Thomas Lindstrøm. Fra Kettrup Sogn 1890). Byskrå for Husby og Trustrup 1698, tr. i Vider. II. 1908–10. 52–56.