Nørre Broby sogn

(Nr. B. kom.) omgives af Vejle og Sdr. Broby so. samt Odense amt (Hårby og Køng so. i Båg hrd. og Verninge og Fangel so. i Odense hrd.). Den østl. del af so. har overvejende ret jævne jorder, hvis s. 770 højeste punkt er 42,3 m (ved Ståby), og hvis overflade de fleste steder er en leret moræne, mens den vestl. del har et småkuperet terræn med afvekslende, men mest sandet jord. Mere ujævnt bakket er so.s nordvestl. del, hvor højeste punkt er Synebjerg (82 m, trig. stat.). Ml. enkeltbakkerne ligger her våde lavninger, der ved n.-grænsen samler sig til et stort mosestrøg på begge sider af Ulvebæk (Ulvemose, Bøgholm, Sølung). Ulvebæk er tilløb til Odense å, der gennemstrømmer so. og senere danner skel til Verninge so. i Odense amt. Indtil Nr. Broby har åen bugtet sig af sted som i et normalt ungt morænelandskab, men herefter vider dalbunden sig pludselig ud og bliver til brede enge, begrænset på begge sider af grusterrasser med stejle erosionssider. Dette landskab er udformet af en stor flod, der i istidens slutning afvandede hele det centrale Fyn. En særlig dannelse er den lange, smalle grusryg, der fra Vittinge strækker sig mod nø., og hvori der er mange grusgrave. I so. ligger Flægskov og Præsteskov samt den store lyng- og træbevoksede højmose Storelung. I Nr. Broby mødes landevejene Fåborg-Vissenbjerg og Hårby-Odense, og ved det sydl. so.skel vejen Nyborg-Assens.

Areal i alt 1950: 3020 ha. Befolkning 7/11 1950: 1732 indb. fordelt på 485 husstande. (1801: 667, 1850: 1094, 1901: 1374, 1930: 1726). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 883 levede af landbrug m.v., 402 af håndværk og industri, 105 af handel og omsætning, 86 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv, 204 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nr. Broby (*1368 Nørrebroby, 1419 Nyrrebroby; u. 1796), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 716 indb. fordelt på 215 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 155 levede af landbrug m.v., 287 af håndværk og industri, 79 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 100 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård, centralskole (opf. 1956, arkt. Th. Nygaard og søn), fri- og efterskole (opf. 1910), teknisk skole (opf. 1937), sognebibl. (i skolens enkesæde, opf. 1818; opret. 1840, 4800 bd.), forsamlingshus (opf. 1885), kom.kontor (opf. 1955) m. sognerådslok., tidl. fattiggd. (for husvilde og arbejdssky), alderdomshjem (omb. villa, 12 pl.), stadion, lystanlæg ved åen (på grund, der er lejet af præstegården), afholdshotel m. biograf, filialer af Sydfyens Discontobank og af Landbosparekassen for Fyn, andelsmejeri (»Broby«, opret. 1885), elværk (opret. 1908, andelsselskab), vandværk, maskinstat., bryggeri, møbelfabr., savværk, rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Vøjstrup (*1429 Vøvestrup, 1533 Wødtstrop; u. 1796) m. forsamlingshus; Vittinge (*1368 Wittinge; u. 1796) m. skærvefabr.; Ståby (*1433 Stauffby, 1438 Stofby; u. 1796) m. friskole (opret. 1886), møbelfabr., maskinstat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Amerikanergde; Nr. Broby Mark; Abildskov; s. 771 Holbråd. – Gårde: hovedgd. Lundegård (1527 Lunde gordth; 38,5 tdr. hartk., 243 ha, hvoraf 54 skov; ejdsk. 454, grv. 270); Tømmerholt (1610 Tømmerholtt); Lundegårdsmølle (*1424 Lunds mølle, her?, o. 1600 Lunde Mølle). – I so. desuden andelsfryseri, Ståby-Ølsted elektricitetsværk (i sø.) og ornecentral.

Nr. B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 17. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken, der var viet Skt. Nicolaus, har en romansk kerne, hvortil der fra o. 1400 til reformationen er føjet flere tilbygninger. Den romanske bygn., kor (m. nedrevet apsis) og skib, er opf. af rå kamp m. kvadre til hjørner og vinduesindfatninger; i de sidste træffes også frådsten. Koret har skråkantet granitsokkel og apsis; sokkelkvadrene, der er genanvendt under korforlængelsen, har attisk profil. Koret har vistnok kun haft eet, skibet tre vinduer i hver langmur. men nu spores i alt kun fire, alle ret brede, dels rundbuede, dels svagt spidsbuede; n.døren er delvis ødelagt og tilmuret, s.døren i brug, men udvidet. Tilbygningerne er: korforlængelse, v.forlængelse af skib, begge på eet fag, våbenhus foran skibets gl. s.dør og et hvælvet tårn i v., alle af munkesten, m. kamtakker og blændingsgavle; tårnets v.gavl er fornyet. Korets 2 og skibets 3 krydshvælv synes samtidige m. de respektive forlængelser. Over koret var der 1589 en tagrytter m. klokke. K. er hvidkalket og teglhængt m. retkantede trævinduer. Rest. 1925 (K. Lehn Petersen). – En kirkelade blev nedrevet 1870. – Nyt ligkapel i nv.

Altertavlen er sammensat af dele fra to sengotiske fløjtavler, en stor passionstavle fra o. 1475 og en predella m. »den hellige familie« fra Claus Bergs værksted (beg. af 1500t.). Passionstavlen, der formentlig var kirkens højaltertavle, indeholder i det 2 m høje midtskab syv drastisk skildrede scener af Kristi lidelseshistorie (hvoribl. sjældnere forekommende som: Maria lægger på Golgatha lændeklædet om Kristus, Kristus i persen) og i fløjene apostlene i stift maniererede stillinger. I grel modsætning til tavlens skæremåde og ånd står predellaens hyggelige relieffer af den hellige familie, der må regnes blandt senmiddelalderens mesterværker herhjemme. De små, tilhørende fløje, der havde malerier af Joachims bortvisning fra templet og Marias og Elisabeths møde, er nu gået tabt, mens selve tavlen har mistet en del af sine rammeværksprydelser; alle figurer er forgyldte. Til den altertavle, hvorfra predellaen stammer, har sikkert hørt fire små helgenfigurer (nu i Nationalmus.) og en 108 cm høj, blid, smukt skåret Laurentiusfigur i kirken (nu m. kors i stedet for rist) (Beckett. Altertavler. 91 ff. Danmarks Kunst. II, 205f. Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 36 ff.). Fra to katolske sidealtre s. 772 stammer formentlig en 108 cm høj siddende Maria m. barnet, stærkt opskåret (i kirken), og en 99 cm høj siddende figur af kirkens værnehelgen (i Nationalmus.), vel ligeledes fra det Berg’ske værksted. På den anselige alterkalk læses: Levninger af Nørre-Broby Kirkes Sølv fra Præstegaardens Brand 3. Marts 1818. Gotiske alterstager, opr. på tre ben. Smukt, gotisk, 245 cm højt monstransskab, svarende til Fåborgs og m. lat. indskr. (Hil dig Kristi legeme, du som har lidt for mig) og årst. 1480 (i Nationalmus.). Romansk døbefont af granit m. savtandsnit foroven og tovstav om kumme og skaft. Sydty. dåbsfad, o. 1550–75, m. syndefaldsfremstilling; på randen et udslidt våben m. initialerne: A G T E(el. L?) I(?). Prædikestol i renæssance, o. 1600, m. enkle arkader, hvori der tidl. har været malerier af Kristus og de fire evangelister. Lille, gotisk lysekrone m. seks arme, over fonten. Fire lysekroner fra 1894. To relieffer: Lazarus’ opvækkelse, sign. A. Hassel 1896, farvet keramik, på korets nordvæg, og nyere brystbillede af Hans Tavsen. Klokker: 1) 1761, støbt af M. C. Troschell, 2) 1867, af M. P. Allerup. – Epitaf af træ m. malet årst. 1626, m. ny, gudelig indskr. i storfelt; i hængestykket (måske fra et andet epitaf?) mindeskrift over præsten Hans Pedersen Preg, † 1647, og hustru Maren, † 1661. Nyt topstykke og vinger i stilen. Sandstenstavle 1904 over kancelliråd Peder Smidt, † 1711: »han skænkede Lundegaard og Gods til de Fattige i Fyen«. Som epitaf må også den lille, smukke sandsten fra 1582 regnes, over »Bent Wenstermandt«, f. på »Lvnedgaard« 9. febr., † 19. febr., m. liggende barn i arkade og fire våben (CAJensen. Gr. 753); i korets n.mur. I krypten under koret, for ejere af Lundegård, ligger (siden rest. 1942–44) Ellen Marsvin, † 1649, hendes to mænd Ludvig Munk, † 1602, og Knud Rud, † 1611, generalløjtn. Adolph v. Neuberg, † 1749 (tidl. tre gravfaner i tårnrummet), og hustru Annike (Anke) Petersen, † 1752, samt dennes forældre kammerråd Lorentz Petersen og hustru Else Cathrine f. Smidt og kancelliråd Peder Smidt (se ovf.).

Litt.: Victor Hermansen. Nørre Broby Kirke. 1954.

Lundegård nær Odense å skal være opret. af en nedlagt landsby Lunde. Lundegård nævnes mul. allr. 1527 og synes da at have bestået af 2 fæstegde. I sidste halvdel af 1500t. ejedes L. af Erik Venstermand († 1599) og hans ægtefælle fru Alhed Norby († tidligst 1600). Siden ejedes gden af Ludvig Munk, der døde 1602 på L. Hans enke Ellen Marsvin ægtede 1607 Knud Rud til Sandholt, der s.å. skrev sig til L., men døde allr. 1611. Ellen Marsvin bestyrede derefter selv såvel L. som sine andre gde; hun opførte 1636 en stor, endnu stående lade på L. Efter hendes død 1649 kom gden til datteren fru Kirsten Munk, som 1615 på L. havde indgået ægteskab m. Chr. IV. Da hun døde 1658, bragte deres datter Christiane L. til sin ægtefælle Hannibal Sehested († 1666), som 1664 mageskiftede gd. og gods mod Iversnæs (nu Wedellsborg) til Chr. Urne til Søby Søgård m.v. († 1669), g.m. Anna Sophie Krabbe. Hun døde 1700, og arvingerne solgte 1702 L. (1688: 38,63 tdr. hartk. m. 137,3 tdr. land jord under plov) til kancelliråd Peder Smidt, der tidl. havde ejet halvparten af Vejlegård, men nu afstod denne til nedenn. søster. Han var ugift og testamenterede 1709 L. med 412 tdr. hartk. hovedgdstakst og bøndergods til søsteren Else Cathrine Smidt til Vejlegård og dennes datter, dog at deres mænd ingen del måtte have i godsadministrationen; når søsterens arvinger døde, skulle gden tilfalde de fattige. Ved Peder Smidts død 1711 kom godset til søsteren (g.m. kommerceråd Lorentz Petersen), som – skønt trykket af stor gæld – beholdt det til sin død 1740. Datteren Annike (Anke) Petersen (g.m. generalløjtn. Adolph v. Neuberg († 1749)) arvede L. og nedbragte gælden noget inden sin død 1752. Hun efterlod sig ingen livsarvinger. Efter proces blev L. nu if. testamentet af 1711, der var kendt ved magt ved højesteretsdom af 28/3 1754 og konfirmeret ved kgl. fundats af 13/9 s.å., skænket til »de fattige og nødtørftige her udi landet [ɔ: Fyn], saa mange deraf kan have deres rigelige oppenholdt til nødtørft aarlig«. Visse salgsplaner blev opgivet og Lundegårds Stiftelse oprettet, bestyret af 5 direktører (stiftamtmanden, biskoppen, provsten over Sallinge hrd. samt 2 af Sallinge hrd.s præster). Stiftelsen ejer nu foruden godset en kapital på ca. 1.550.000 kr., der væsentlig er fremkommet ved bøndergodsets bortsalg i 1860–80erne. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 129–32. DLandbr. III. 1930. 269 f. Hans Knudsen. Lundegaards Stiftelse 1754–1929. 1929.

Nuv. hovedbygn., der består af en lang bindingsværksfløj i eet stokv. m. høj kælder og som har tag dækket af røde tegl, er opf. på et opr. firkantet voldsted (se ndf.), som efterhånden er sløjfet. Hovedbygn. ligger lidt v.f. tre teglhængte bindingsværksfløje og danner sa. m. disse et trefløjet borggårdsanlæg, hvoraf de to fløje modsat hovedfløjen ligger i forlængelse af hinanden. Disse fløje er ligeledes i eet stokv. S.f. borggården og forbundet m. dennes s.østligste bygn. s. 773 m. en kort mur og noget forskubbet mod ø. ligger avlsgården, der sa.m. borggården og dennes bygninger trods uregelmæssighed i bygningernes placering og uensartethed i størrelsen danner en bemærkelsesværdig og interessant sluttet helhed. Den tidl. borggård, opf. af Ludvig Munk 1602, var et trefløjet anlæg m. inderfløjen som hovedbygn. Den var grundmuret, i to stokv., havde tårn og overhvælvet kælder. Imidlertid ombyggede kancelliråd Schmidt gården; tårnet blev dog stående. 1770 brændte en del af bygn., og 1801 blev tårnet revet ned. Under den nordl. del af nuv. hovedbygn. er rester af den gl. bygnings overhvælvede kælder. Den smukkeste og interessanteste bygn. er den lade, som Ellen Marsvin opf. af egebindingsværk. Den er lang og bred, dækket af et meget stort stråtag, og i façaden mod nv. er en dør, over hvilken står: »I H S Ellen Marsvin Anno 1636«.

NV.f. Vøjstrup ligger Ranildsholm, Ranesholm el. Rønnemoseholm, en tilnærmelsesvis rund Lerbanke midt i et Eng- og Mosedrag, hvorigennem der løber en Bæk. Den har jævnt skraanende Sider undtagen i N., hvor den er noget afgravet. Der er ikke fundet Spor af Bygn., men Sagnet lader efter Folkevisen Rane Jonsen, Erik Klippings Kammersvend, søge Skjul paa Ranildsholm. (Suhms Saml. I, 1, S. 80 f. DgF. III. 421 ff. Thieles Folkesagn I. 41).

Paa det nærliggende Voldemose el. Ullemose, hvor Folkevisen lader Rane bo, skal der i 18. Aarh. være fundet Grundsten af en Bygn. Traditionen om Stedets Beliggenhed synes nu helt at være gaaet tabt i Egnen, og Terrænet synes ingen Steder at fremvise Spor af et Voldsted.

Det i Folkevisen omtalte Gedebjerg ligger Ø.f. Ranildsholm. Nu bruges Navnet om en Gaard og dens Mark, hvorpaa der findes en Bakke.

Skove: Til Lundegårds Stiftelse hører Flægskov (16 ha) og den overvejende del af Præsteskov (40 ha). Mindre dele af sidstnævnte tilhører forsk. ejere, således lidt til præsteembedet. Træartsfordelingen i Lundegårds Stiftelses skove er: bøg 34 ha, andet løvtræ 11 ha og nåletræ 5 ha. I Præsteskov er terrænet stærkt kuperet, i Flægskov bølgeformet m. lavtliggende mosepartier. Jordbunden middelgod skovjord.

En landsby Lunde (1460 Lwnde), bestående af 4 gde, nedlagdes o. 1500, og herregården Lundegård oprettedes på dens jorder. Om en anden forsv. landsby Stubberup n.f. Ståby minder marknavnet 1682 Stubberup Krog.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men på Ståby mark har ligget højen Stakkarle høj. – Omkr. Store Lung og Sølung findes flere mindre stenalderbopladser. I en sandgrav ved Ståby er fundet en armring og en halsring af guld fra yngre bronzealder. Ved Nr. Broby er gjort et ret rigt gravfund fra ældre rom. jernalder m. flere rom. bronzesager.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 80.

På kgd. opgravedes 1690 en tinkande m. eng. sterlinge og hanseatiske hulpenninge, mul. nedlagt ved tiden for Valdemar Atterdags sejr 1357 over holstenerne ved borgen Brobjerg, som af nogle henlægges til Nørre Broby so. (jf. dog ovf. s. 423).

I Nørre Broby so. fødtes 1850 sprogmanden P. L. Ipsen, 1857 hans broder journalisten J. J. Ipsen, 1864 officeren N. E. Lomholt.

Litt.: M. J. Lomholt. Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie. 1918. KirkehistSaml. 4. Rk. IV. 1895–97. 1–36. Børge L. Larsen. Om Ejendomsforholdene i Nørre Broby Sogn i ældre Tid. FynskeAarb. IV. 1952. 333–48. A. Larsen. Optegnelser vedrørende Nørre Broby Sogn, Ms. i N. B. sognebibl. Om Friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 65–68.