Olsker sogn

(O. kom.) omgives af Østersøen, Rø so., Rutsker Højlyng, Klemensker og Rutsker so. samt Allinge-Sandvig købstæder. Mod nø. har so. en stærkt indskåret, men ikke synderlig høj klippekyst, der ved Tejn danner en bugt, som har muliggjort anlægget af en havn, B.s vigtigste fiskerihavn. So.s terrænforhold er som overalt på Nord-B. præget af det stærkt kuperede granitområde med sprækkedale, hvori åerne løber. Her må især nævnes den store n.-s.gående dal i so.s vestl. del, hvori Kampeløkke å løber. Det meste af so. ligger i knap 100 m højde, men terrænet hæver sig mod s. Olskirke ligger 113 m o.h., og ved Vedbygd. i so.s sydligste del 127 m. Morænedækket, væsentlig moræneler, lader mange steder granitten træde frem; i disse klippeområder findes ofte dels forladte dels i drift værende s. 524 granitbrud. Blåkilde bæk danner flere steder skellet mod Rø so., endvidere findes Tejn å, der er sognets største, Møllebæk, Bakkebæk og Kampeløkke å. Overalt, hvor granitten træder frem, findes småskove, det største skovområde ligger mod v. i området mod Borrelyng i Rutsker so. Gennem so. går amtsvejene Hasle-Allinge, Hasle-Olsker-Allinge samt strandvejen langs nø.-kysten.

Areal i alt 1950: 2518 ha. Befolkning 7/11 1950: 1679 indb. fordelt på 458 husstande. (1801: 575, 1850: 868, 1901: 1226, 1930: 1530). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 985 levede af landbrug m.v., 379 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 158 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet: Olskirke (1379 ecclesie sancti Olaui, 1569 Olss Kircke; sognet: 1555 Scte Oluffs Soghen, Olskersogen), højt beliggende tæt s.f. vejkryds; m. præstebol. (opf. 1942, arkt. Karl Reker) samt byerne: Olsker m. skole (Sct. Ols Kirkeskole, opf. 1911), hvori sognebibl. (fordelt ml. skolerne; opret. 1941; 1700 bd.), missionshus (Bethel, opf. 1862 for Trandbergs menighed, sen. overtaget af Indre Mission), baptistkapel (indviet 1942, i tidl. smedie), forsamlingshus (opf. 1908, kommunalt), ml. (Bakkemølle, vind- og motorml.), stenbrud (Præsteløkken; A/S Valdemar Handberg, se: Allinge-Sandvig kbst. s. 455) og rutebilstat.; Tejn (1569 Teding, 1570 Thegene), B.s største fiskerleje – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 709 indb. fordelt på 206 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 249 levede af landbrug, fiskeri m.v., 112 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 63 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. distriktskirke og kirkegård (indviet 1949), sogneskole (opf. 1891) og forskole (opf. 1929), to missionshuse (Getsemane, opf. 1890, Indre Mission; Luthersk missionsforenings mødesal, opf. 1938) samt Philadelphia menighedshus (opf. 1933), kom.kont. (1955), stubmølle (fredet, tilh. foreningen Bornholm), pensionater, filial af Bornholms Laane- og Diskontobank, 13 silderøgerier (de 6 i drift), andelsfiskesalgsforening (grl. 1918, udv. og moderniseret 1945 m. ishus, filetfabr. og lynfrysningsanlæg, i sæsonen 35–40 arb.), hønseri, vandværk (opf. 1950), rutebilstat. og posteksp. samt bådehavn m. 3 bassiner (anl. 1865, udv. 1867 og 1887–88, bedding anl. 1925, ombygget 1946–49, vanddybde i indløb 2,8 m, ved kaj 2,5–2,2 m, rødt fast fyr på nordre mole og tågesignal, en tone hvert 30. sekund, 45 hjemmehørende både på fra 4 til 20 t) og toldsted under Allinge toldkammer. – Saml. af gde og hse: fiskerlejet Kås; Sandkås m. hotel og pensionater; Humledal m. andelsmejeri (opf. 1888, ombygget 1949); Vedby (1624 Wedbye) m. radarmast (opf. 1943 af besættelsesmagten, nu anvendt af militæret); Hollændergde; Lærkegde. – Gårde: Hullegd. (13,1 tdr. hartk., 54,4 ha; ejdsk. 90, grv. 56,2); Lindesgd. (12,5 tdr. hartk., 78,4 ha; ejdsk. 92, grv. 51,3); Brogd. (1676 Brugaard); Pæregd. (her? 1593 Peregd.); St. Hallegd. (1580 Hallegd.); St. Myregd. (1632 Myrregd.); Lundegd.; Habbedamsgd. (1636 Haberdamsgd.); Skovgd.; Lynggd. (1685 Lynggd.); Dalegd. (1569 y Dalenn); Maegd. (1569 Maegords). – Dalegd. Stenbrud (firma Ernst Petersen, Hasle, jf. s. 521).

O. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Allinge og hører under de sa. kr. som Hasle købstads landdistrikt, dog under 23. skattekr. (Neksø). So. udgør 6. udskrivningskr., 13. lægd og har sessionssted i Allinge.

Den højtliggende, videnom synlige kirke (viet Skt. Olaf), er den højeste af øens 4 runde forsvarskirker. Dens sokler, hjørner og de fleste af dens detaljer er af silurkalk, selve murværket af rå og kløvet granit, for det meste marksten. Til det slanke, tårnagtige rundskib slutter sig i ø. et kort, rektangulært kor m. en lille apsis; undersøgelser i forb. m. de sidste rest. har vist, at begge er opr. Våbenhuset på rotundens s.side er en (udaterbar) tilf. Kirkens eneste bev. opr. vindue, lille og kun 28 cm bredt i lysningen, sidder østl. i apsiden; et romansk vindue mod v. i skibet, kun synligt indvendig over pulpituret, er af munkesten og må være indsat senere. Begge døre er i behold; om den sdr. er skibets sokkelprofil ført rundt som indfatning (et skånsk træk), den ndr. har karnisprofil i forkanten, begge har halvrundt tympanon over lysningen. Hele det indre er hvælvet, apsiden m. en halvkuppel, kor og skib m. tøndehvælv, i det sidste ringformet, båret af en forholdsvis slank rundpille. Til rundskibets 2 øvre etager er der opgang gennem en højtsiddende dør i sv.hjørnet af koret. I dettes s.væg fremdrog arkt. Charles Christensen under en hovedistandsættelse (1933) konturerne af en bortbrudt kampestens fritrappe, som havde ført op til døren og måtte være opr., eftersom man for at få plads til den har forskudt apsiden mod n. En udsparing under trappen førte ind til et lille uforklarligt rum i rotundens murtykkelse. Ved en rest. af det indre (1949–51, arkt. Hardie-Fischer) blev trappen genopført, dog kortere og m. vendetrin. Mellemetagen er hvælvet på sa. måde som kirkerummet, men centralpillen er her uforholdsmæssig tyk, og hvælvet må være indbygget noget senere, idet man nemlig i det kalkstøbte gulv ser 4 forsænkede, opr. m. egetræ forede spygatter, som nu er uden funktion, men som må være anlagt for at bortlede regnvand, der sivede ned gennem en ældre, mindre tæt afdækning over rummet. I 3. stokv., hvorfra det aktive forsvar i sin tid er blevet ført, har rundmuren 9 store skytte-gab (genåbnede 1933 og atter forsynede m. lemme), som ville være delvis dækkede ved indbygningen af 2. etages hvælv, hvis man ikke samtidig havde indrettet forsænkede standpladser i dettes plane overside. Lige over de 9 luger er der hele vejen rundt en række huller, som går helt gennem muren, utvivlsomt til udstikning af udliggerbjælker, så at man når som helst har kunnet tilrigge rundskibets krone m. et hængende skyttegalleri af træ. 2 skifter herover ses endnu en rad 4-kantede, men lidt mindre huller, af hvilke hvert andet ender blindt, hvert andet er gennemgående, med noget fald udad og opr. foret m. træ som de 4 spygatter i mellemetagen. Disse render må, som påpeget af Charles Christensen, have bortledt regnen fra rotundens opr. tag, der har hvilet på bjælker indlagt i de ikke gennemgående huller, og sikkert har været omtr. fladt. Murkronen har omgivet dette flade tag som et brystværn, måske m. tinder, men er nu bortbrudt på nær 2 skifter. Tømmeret i det nuv. stejle, henved 15 m høje kegletag, som er tækket m. egespån, er næppe ældre end 1500t., men dets konstruktionsprincip er så gammelt, at tagværket meget vel kan kopiere et ældre, romansk, som kan være opsat allr. tidligt i 1200t., da kirken ikke mere behøvede at gøre fyldest som fæstning. – De 2 store piller på v.siden er opf. 1825, efter en nedstyrtning af ydermuren. – I koret skal der 1911 være fundet kalkmalerier fra 1300t., 1949–50 blev en simpel, sengotsik udsmykning på rotundens hvælv (magre ranker og medailloner) fremdraget og rest. – I sdr. kirkedige står et ret uanseligt, spåntækt klokkehus af bræddeklædt bindingsværk på muret underbygning af kamp.

Inventaret er stærkt præget af den sidste store restaurering. Nyt alterbord af granit. Ny altertavle, et brændtlers relief, kvinderne ved graven, udf. af billedhuggeren Gunnar Hansen 1950. Rester af en altertavle i renæssance m. tredelt storstykke og årst. 1602 står nu i klokketårnet. Romansk døbefont af kalksten. To dåbsfade, et sydty. fra o. 1575 og et moderne Prædikestolen, fra o. 1550, havde opr. foldeværksfyldinger, men i 1700t. er disse erstattet m. malerier (korsfæstelsen, himmelfarten, evangelisterne m.m.), som afdækkedes 1921 (kunstmaler Lejf Clausen). Stolen rest. på ny 1951 (kirkemaler Ejnar V. Jensen). Nye, løse kirkestole, nyt pulpitur og orgel. En series pastorum er opsat 1756. En tavle er ophængt til minde om Chr. V.s besøg 1687. I koret en lysekrone fra o. 1600. I våbenhuset en »pesttavle« til erindring om farsoten 1618. Gravsten: 1) Adelsmanden Trued Myre († 1574?), i våbenhuset. 2) Peder Krestensen på Hallegd. († 1582, stenen fra 1584), i våbenhuset. 3) Sgpr. og provst Ingvor Christensen († 1590), i våbenhuset. 4) Sgpr. Søren Bjerg († 1613). 5) Sgpr. Hans Marcher († 1798). 6) Sgpr. Jørgen Landt († 1804). De tre sidste på kgd.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm.

Filialkirken i Tejn er opf. 1940 (indviet 23/6) for 70.000 kr. (arkt. E. Grauslund). Alter af neksøsandsten, på forsiden Kristi monogram. Over alteret et egetræskors. Døbefont af bornh. granit, symboliserende treenigheden.

I so. fandtes 1691 1 proprietærgd., 35 selvejergde og 6 vornedegde. – En gildesskrå for so. er trykt i BornhSaml. 1925. 213–17 og i Vider. IV. 96–101. – Store Hallegd. tilhørte 1580 Christen Clausen Køller († efter 1586), der havde fået den ved ægteskab m. Mogens Ufs datter Margrethe. 1580 blev han af kongen for denne og andre gde gjort skattefri for livstid. Efter ham har mul. sønnen Jacob Køller ejet gden, men sen. er den ved dennes søster Kirstines († 1666) ægteskab m. Sivert Jørgensen Gagge († senest 1662) kommet til denne. 1671 ejedes den af rådmand i Rønne, sen. landsdommer Mathias Rasch, som 1674 overdrog den til generalmajor Hans v. Løvenhielm, der skønt han 1673 havde forladt B., fortsat ejede gde her. – Hollændergde, 28. sg. ejedes 1658, 62 og 85 af Didrik Lavrsen Hollænder, 29. sg. 1610 og 25 af Lauridtz Hollænder, 1658 af Lars Hollænder. På en af gdene boede 1616 en Hans Hollænder.

Skove: I so. mange mindre skove, væsentligst birke-, el- og nåleskov, fordelt på flere gde.

O. havde tidl. Allinge-Sandvig som anneks, og præsten boede 1910–41 der; 1941 udskiltes kbst., og O. blev eget pastorat med Tejn filialkirke.

I O. so. findes Josefs kilde (Schmidt. DH. 124), på Sandkås stenen Æggehønen (DK. 172f.).

Julius Friis Hansen († 1905) var sgpr. i Olsker-Allinge 1889–96.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, 23 røser, 6 bautasten og 2 klipper m. helleristninger. Af højene er de 6 ganske anselige; af røserne danner de 12 en gruppe nordvestligt i so.; på sa. areal findes en bautasten, Knægten. Af helleristningerne indeholder den ene, ved Brogd., 5 skibsfigurer, den anden, på Storløkkebakken, 3 skibsfigurer og flere skålgruber. – Sløjfet el. ødelagt: 52 høje, 48 røser, hvoraf 20 i en gruppe ved Sandkås, og 10 bautasten. – Ved Pilegd. en større gravplads m. brandpletter og skeletgrave fra ældre romersk jernalder.

Litt.: E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 320–22.

I O. so. fødtes 1829 psykiateren Vald. Steenberg, 1848 genealogen Julius Bidstrup, 1868 politikeren H. V. Maegaard.

Litt.: K. M. Kofod i BornhSaml. 1910. 150–54.