Særslev sogn

(S. kom.) omgives af Ejlby og Melby so., Skam hrd. (Skamby so.) samt Søndersø, Vigerslev, Veflinge, Hårslev og Guldbjerg so. Det de fleste steder jævnt bakkede og lerede moræneland når stedvis over 50 m med højeste punkt Harreshøj (54,9 m, trig. stat.) på grænsen til Guldbjerg so. S.f. Hemmerslev ligger Møllehøj (49,8 m, trig. stat.). I området ml. Særslev, Kosterslev og Sdr. Esterbølle afløses dog de mere jævne former af et småtoppet bakkeland og v.f. Sdr. Esterbølle af et moserigt, hullet landskab (Vierne mose, Eskelund mose), der afvandes mod nv. til Storå. Gennem den nordligste del af det næsten skovløse so. løber jernbanen Odense-Bogense, mens landevejen Odense-Bogense passerer Særslev by.

Areal i alt 1950: 2526 ha. Befolkning 7/11 1950: 1485 indb. fordelt på 395 husstande. (1801: 776, 1850: 1138, 1901: 1266, 1930: 1486). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 825 levede af landbrug m.v., 367 af håndværk og industri, 54 af handel og omsætning, 39 af transportvirksomhed, 43 af administration og liberale erhverv og 136 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Særslev (*1349 Sørsløff, 1387 Sersløf; u. 1789 og 92) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 377 indb. fordelt på 111 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 81 levede af landbrug m.v., 151 af håndværk og industri, 40 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 34 af administration s. 379 og liberale erhverv og 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1805), skole (opf. 1909) m. sognebibl. (opret. 1934, 1400 bd.), teknisk skole (på hotellet), Nord-Fyns Ungdomsskole (opret. 1938, tidl. højskole, se ndf.), alderdomshjem (opf. 1953), kom.kontor, afholdshotel, stadion, Bogense Bank (kontor), ml., andelsmejeri (opf. 1887, senere udv.), fjerkræslagteri, andelsfryseri, maskinstat., vandværk, bryggeri og destruktionsanstalt (animalsk fodermelsfabr., A/S); Hemmerslev (*o. 1350 Hemmerszløf, 1448 Hymersløff; u. 1789 og 92), sv. herfor teglværk; Sdr. Esterbølle (1383 Æftræthæbølæ, fejl f. Æstræthæ-, formen gælder måske Nr. Esterbølle, Nr. Sandager so., 1493 Esterbolæ; u. 1789); Maderup (1392 Madrupæ; u. 1790) m. forskole og missionshus (opf. 1889); Moderup (1486 Mordrop; u. 1785); Toderup (*1402 Thothorp; u. 1786); Slagstrup (1499 Slaxsterope; u. 1786); Svenstrup (*1402 Swensztorp; u. 1789) m. vandværk; Askeby (1390 Askeby; u. 1794) m. vandværk; Kosterslev (1448 Kosstersløff; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Tinghøj m. forskole; Rækkehuse (delvis i Guldbjerg so.); Lundehuse; Særslevhede; Fjællebro Huse (1507 Fiælbogordth); Eskekilde; Korshøj; Maderupskov; Koløkke. – Gårde: Bøgegd. (16,4 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 215, grv. 158); Esterbøllegd. (12,7 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 178, grv. 115); Nørregd. (12 tdr. hartk., 46 ha; ejdsk. 168, grv. 108); Brolundgd. (1610 Brunlunnd) m. ml. i nærheden; Maderupgd. – Teglværk ved Dagemadegd.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under s. 380 de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 171. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og våbenhus i s. Den anselige romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel, og begge de opr. døre er bevaret, men tilmurede, n.døren rundbuet, s.døren vandret overdækket. I korets ø.mur sidder et rundbuevindue m. monolitoverligger, og midt på skibets langmure er der tilsvarende tilmurede. I korets s.mur sidder der en vinduesunderligger. I det indre er den runde korbue bevaret. I beg. af 1400t. er der i koret indbygget et sirligt krydshvælv m. trekløver-ribber, og i sengotisk tid, vel o. 1500, er tårnet tilføjet, overvejende af tegl. Det har i s. et falset fladbuevindue, og tårnrummet, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue, har otteribbet krydshvælv. De kamtakkede gavle har tætsiddende højblændinger. Ved sa. tid tilføjedes det ligeledes blændingsprydede våbenhus i s. (nu afskilret som ligkapel), ligesom skibet overhvælvedes m. otteribbede krydshvælv, som helt el. delvis er fornyet 1823. Noget sen. er korets gavlspids af tegl, m. tvilling-fladbuede blændinger. Et †messeklokkespir, som omtales 1590 af Jac. Madsen, er helt forsv. Kirkens nuv. vinduer er bortset fra de omtalte indsat 1821, da indgangen flyttedes til v.siden, og 1823 opførtes i forb. m. fornyelsen af skibets hvælv støttepiller på n.siden, og tårnets trappehus blev udvendig ombygget. – På skibets ø.hvælv er der, vist i forb. m. reformationsjubilæet 1836, anbragt kalkmalede navnetræk for Chr. III og Martin Luther. – Det romanske alterbord af granitkvadre har tyk plade m. skråkantprofil og tom helgengrav. Den ret pompøse altertavle fra o. 1700 i akantusbarok, der svarer til den i Guldbjerg, har i storfeltet et godt korsfæstelsesmaleri. If. Jac. Madsen var der 1590 en femfløjet gotisk † altertavle med Kristi lidelse og opstandelse »… malet som i Graabrøder i Othense …« og desuden et sidealter neden for koret. Kalk fra 1772 m. våben for J. H. v. Knuth og meget stor oblatæske fra o. 1750. Et røgelseskar er i Nationalmus. Alterskranke af smedejern fra 1945, udf. af Hans Rasmussen, Hudevad. Romansk granitfont, Djurslandstype m. dobbelt bladranke (Mackeprang. D. 299 f.). Prædikestolen fra 1953 er tegnet af H. G. Skovgaard. Jac. Madsen omtaler 1590 »… Herlige Degne- oc Skrifftestole effter Canikewiis…«, som var bev. endnu 1774. Over våbenhusdøren sidder et solur af sten fra 1788. To klokker fra 1820 og 1835, begge af I. C. og H. Gamst. – I koret gravsten over forf. Bertel Wichmand, † 1665 (sgpr. her fra 1652), hans hustru Anne Erichsdatter, † 1726, og dennes anden mand, sgpr. Hans Nielsen Bang, † 1696, samt en anden over sgpr. Peder Jørgensen Aabye, † 1800. Ved gravning i koret 1945 fandtes ikke nærmere undersøgte, sikkert middelald. grave sat af munkesten. Ved kgd.s delvis gl. v.mur er 1945 indrettet mindeanlæg m. tavle for 1940–45.

Ved midten af 1300t. nævnes Lundsgård i Særslev som tilh. biskop Niels i Odense, der overdrog den sa.m. andet gods til Skt. Knuds kloster smst.

»Nicholaus Karæ in Østerseerslefh« var 1421 medudsteder af et vidne af Skovby herredsting. – Til Særslev har den fynske adelsslægt Daa haft tilknytning. Fru Anne Stigsdatter (Ulfeldt), enke efter Jørgen Daa til Enggård († senest 1558), beboede 1590 if. Jacob Madsens visitatsbog en bondegd. i S. Hun døde 1601 og ligger begr. i S. kirke. 1606 skrives hendes søn Knud Daa († tidligst 1610) til S. og 1609–14 dennes brodersøn, admiral Jørgen Daa († 1619).

Fin Pedersen af Maderup nævnes 1391–92. 1448 pantsatte væbn. Gøde Finsen sin gd. Maderup, som han havde i pant af Find Lang, til væbn. Otto Unkersen, foged på Rugård. Gden har dog næppe været en adelsgd.

Særslev højskole oprettedes 1882, og dens første forstander var den sen. konsejlspræsident Klaus Berntsen, som ledede den til 1889. Derefter var Rasmus Nielsen forstander 1892–1906, tillige ejer 1906–28, sen. medforstander og lærer, til han 1938 solgte skolen til ungdomsskole. (Se Rasmus Nielsen. Særslev Højsk. 1882–1907. 1907. DFolkehøjsk. I. 1939. 346–48). I skolens have mindesmærke for Klaus Berntsen m. buste af Elo (1922).

Ved Galgehøjen lige v.f. kirken har der været en hellig kilde, Møkilden. If. sagnet skal den være udsprunget på et sted, hvor en jomfru, der var på vej til kirke, blev krænket, udplyndret og myrdet af to røvere. Allr. 1774 hedder det, at den var næsten tilstoppet. (Se AarbOdense. 1916. 456. Schmidt. DH. 127 f.).

Særslev kirke blev i beg. af 1300t. henlagt til Skt. Knuds kloster i Odense og betjentes af en munk herfra. Efter at so. var blevet et selvstændigt pastorat, kom præstegården til at ligge i Hemmerslev, og først efter en brand 1654 flyttedes den til Særslev.

Maderup gl. vindml. findes i Den Fynske Landsby ved Odense. (Ill. s. 67).

Skove: Kun enkelte småskove, der tilhører gårde.

Ml. Kosterslev og Særslev har der ligget en landsby Torup. En af Kosterslevs fire vange kaldes 1682 Torupmarch.

Fredede oldtidsminder: N.f. Maderup, ved skellet mod Guldbjerg, ligger højen Harreshøj. – Sløjfet: Ved Svenstrup Tinghøj, der antagelig har været en stengrav. S.f. Særslev Hannehøj og ved Sdr. Esterbølle Høhøj. – Fl. st. i so. er der fundet jernaldergrave, således nv.f. Hemmerslev, ved Sdr. Esterbølle, n.f. Særslev, s.f. Toderup og ø.f. Moderup; en af de sidstnævnte indeholdt våben- og rideudstyr fra ældre romertid.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 23–24.

I Særslev sogn fødtes 1885 lægen og forf. Aage Berntsen.

Litt.: FynskHj. II. 1929. 147–56.