Aidt sogn

(Vejerslev-A.-Thorsø kom.) omgives af Houlbjerg og Thorsø so., Skanderborg a. (Skorup so. i Gjern hrd.) samt Vejerslev, Gerning, Hvorslev og Vellev so. Mod v., omkr. Aidt, ligger en lermuldet moræneflade, men fra denne stiger terrænet ret stejlt mod ø., hvor det kulminerer i Bavnehøj (100 m) på skellet til Hagsholm skov, hvoraf en anden del ligger i Houlbjerg so. Et tidl. mosedrag i so.s sø.hjørne (Mondrup mose) er afdrænet og under kultur. Gennem so. går landevejen Randers-Kongensbro.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 1164 ha. Befolkning 26/9 1960: 564 indb. fordelt på 182 husstande (1801: 252, 1850: 257, 1901: 531, 1930: 589, 1955: 600).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 494

I so. byerne: Aidt (*1425 Akthe, 1482 Ayt; u. 1780 og 1800) m. kirke, forskole, forsamlingshus, lystanlæg (omkr. gadekær) m. genforeningssten, kro og posteksp.; Astrup (*1458 Astrup; u. efter 1800); Mondrup (*1435 Mumdrup, 1467 Mundrup u. 1782); Tungelund (*1407 Tunggelund, 1416 Twngælwndh; u. 1782) m. centralskole (opf. 1960). – Saml. af gde og hse: Aidt Hede. – Gårde: Salpeterhuset (1688 Salpeterhuuset).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

A. so., der sa. m. Vejerslev og Thorsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 489. lægd og har sessionssted i Hammel.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib med nyt tårn mod v. og våbenhus fra 1886. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og apsis har bev. sin profilgesims og sit halvkuppelhvælv. Begge de tilmurede døre spores, og der er bev. en tympanon med dobbelt tovstav samt en kragsten, også med tovstav. I apsis sidder mod ø. et rundbuevindue, og indvendig i korets n.mur spores et stort ligeledes rundbuet vindue. Korbuen har skråkantede kragsten og sokkel. Kor og skib har bjælkelofter. V.f. skibet opførtes i sengotisk tid et tårn, hvis underrum åbner sig med en fladrundbue mod skibet. Dets overdel blev nedtaget 1768, og først 1942 opførtes på ny et tårn (arkt. S. Vig-Nielsen). Et † våbenhus ved s.døren blev fjernet 1856, og der foretoges andre istandsættelser og ombygninger 1878, 1885 og 1886, sidste af prof. V. Th. Walther, der opførte et våbenhus v.f. tårnunderdelen af røde mursten i nyromanske stilformer. – Altertavlen er et godt snedkerarbejde i højrenæssance 1601 m. maleri 1857, Kristus indvier brødet, af T. M. Jensen. Barok kalk fra 1700t. Balusterformede barokstager. Gotlandsk kalkstensfont, 1300t., med femtenkantet kumme på rund, kraftigt profileret fod (Mackeprang. D. 397). Prædikestol 1659, givet af Tim Klausen Salpetersyder (fra Salpeterhuset, hvor han havde anlagt et salpeterværk). – Ved kirken findes en del bondegravsten af granit fra 1700t.

Erik Horskjær redaktør

Jens Pedersen af Tungelund, kaldet Lille Munk, nævnes 1407; 1416 nævnes Lille Munk af T.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Skove: I so. ligger en del af den under Frijsenborg gods hørende betydelige skov Hagsholm skov, i alt 268 ha.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Bavnehøj, der ligger i en gruppe på 4 høje i sv.hjørnet af Hagsholm skov; Tronhøj og en anden høj ved Mondrup; to høje ø.f. Aidt, hvor der har ligget en gruppe på 7. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue (n.f. Aidt), en dysse og 42 høje. – På Aidts sportsplads er undersøgt en stor affaldsgrube med lerkarskår fra keltisk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Se under Vejerslev so.