Blovstrød sogn

(B. kom.) omgives af Karlebo, Hørsholm og Birkerød so., Ølstykke hrd., (Farum so.), Lynge-Frederiksborg hrd. (Uggeløse, Lynge og Lillerød so. samt en enklave af Nr. Herlev so.). I sø. ligger Sjælsø (298 ha) på grænsen til Birkerød. N. f. Sjælsø er terrænet småkuperet med adsk. smådamme, stedvis temmelig ujævnt og står med stejle skrænter ned mod søen. Højderne stiger mod v. og sv., hvor overfladen i Tokkekøb Hegn og s. herfor antager mere jævne former, dog med enkelte opragende, flade lerbakker, fx. Lerbakke og Mørkebakke i Ravnsholt skov. Allerød (teglværk) er blevet internationalt kendt blandt geologer ved konstateringen af Allerød-oscillationen, en midlertidig klimaforbedring i slutn. af istiden. Ved Allerød også den udtørrede Allerød sø. Sognets sydl. del er mere storkuperet med betydelige lave arealer ned mod Sjælsøs v.side, hvorfra en forgrening strækker sig til Ulemose. Til so. hører største delen af Tokkekøb Hegn, Stumpedysse Hegn, Sjælsø Lund ved Sjælsø, en del af Ravnsholt, Sønderskov og Høvelte skov. Gennem so. går hovedvej 5 (Kbh.-Hillerød) og Nordbanen (Kbh.-Hillerød).

Areal i alt 1950: 2864 ha. Befolkning 7/11 1950: 1562 indb. fordelt på 468 husstande. (1801: 785, 1850: 1374, 1901: 1648, 1930: 1423). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 538 levede af landbrug, 605 af håndværk og industri, 91 af handel og omsætning, 37 af transporterhverv, 49 af administration og liberale erhverv og 113 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Blovstrød (*1265 Blaustruth; u. 1774) – 1950: 429 indb. fordelt på 125 husstande – med kirke, præstegd., centralskole (opf. 1938), alderdomshjem (12 pl.) og aldersrentebol. (12 pl.) samt børnehjem (30 pl.; arkt. Georg Jensen og J. P. Wetling), andelsfryseboks, radiokassefabr., frugtcentral og teglværk; Høvelte (indtil 1922 kaldet Ludserød, *1266 Lusæruth; u. 1776, omsk. 1787) med posteksp., kaserne, militærlejr og motorgd.; Kettinge (1346 Kyætinge; u. 1787) med frugtplantage; Sjælsmark (o. 1370 Syælsmarkæ; u. 1780, omsk. 1799); Allerød (1260 Alryth), nu helt sammenbygget m. den del af Lillerød (se s. 231), som ligger i so. (og som 1950 havde 349 indb. fordelt på 111 husstande) – med teglværk og ml. – Saml. af gde og hse: Blovstrød Overdrev, Isterød Storskov, Overdam (1688 Ofuerdams Huus), Grønnegade (1660 Grønnegaade) med forsamlingshus (opf. 1947), Slutterup (1582 Sløtterup). – Gårde: Sandholm (1346 Sandholm; 24,1 tdr. hartk., 130 ha; ejdsk. 500, grv. 198); Næbbegd. (1481 Nebbe; 22,6 tdr. hartk., 153 ha; ejdsk. 550, grv. 200); Ny og Gl. Allerødgd., Tokkekøbgd (1582 Thockekiøb), Ageltegd. (1582 Agilt), Svenstrup (*1100t. Swenstorp), Langelte (*1497 Langolt), Dæmpegd. (1582 nævnes Dempe mølle; indtil 1903 skovridergd.), Sjælsølund (opf. 1915) med undgomsskole (indviet 1951), Stumpedysse (1511 Stwmpedøss), St. og L. Hvedehave (1582 Huedehaffuen), Mortenstrup (1582 Mortenstrup), Stimestrup (1346 Stimmastorp el. Stimanstorp). – Høveltelejren og Sandholmlejren, indrettet 1912 på jorder fra Høveltegd. (1346 Høholt) og Sandholm

B. so., der udgør een sognekom. og sa. m. Lillerød so. eet pastorat, har tingsted i Hørsholm og hører under de sa. kredse som Tikøb, dog under 10. skattekr. (Hillerød), 7. forligskr. og amtets 2. folketingsvalgkr., samt 1. udskrivningskr., 100. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. vinduer af kridt-, korbue af granitkvadre. Bygn. består af kor og skib samt to tilbygn. af tegl: got. tårn i v. m. trappehus i s. og våbenhus i s. fra renæssancetiden (senere skalmuret). I koret spor af to opr. vinduer og i skibet af eet; meget smal korbue. I sengotisk tid fik kor og skib krydshvælv, og langmurene forhøjedes. – Altertavle, nygotisk ramme m. maleri: Jesus og synderinden, af Th.Wegener, gotiske alterstager. Prædikestol o. 1630, fra sa. værksted som Gørløse. – Forf. Joachim Junge, især kendt for sin bog om »Den nordsjællandske Landalmues Karakter, Skikke, Meninger og Sprog« (1798), var præst her fra 1791 til sin død 1823 og er begr. på kgd. Her er endv. begr. tegneren B. Biilmann-Petersen, † 1941.

Sandholmgård, der i matr. 1688 ansættes til ca. 21 tdr. hartk., var i midten af 1600tallet af kronen overladt til forsk. officerer og embedsmænd, bl. a. brødrene Christian († 1660) og Markus Vendelboe og efter den sidstes landsforvisning (1661) til ridefoged på Hørsholm Lorents Tuxen. 1680 skænkede enkedronning Sophie Amalie S. til vildtmester Casper Eberhardt Meyer, der 1687 fik kgl. tilladelse til at sælge gården til rådmand Jørgen Bøfke. Denne overdrog 1696 S. til Søster Svane, enke efter biskop Hans Bagger, for 1200 rdl. kroner. Hun videresolgte den 1698 til Laurits Hansen Tønsted, der 1701 overdrog den til ritmester Georg Mathias Mohr, som dog allerede 1704 solgte den til højesteretsadvokat Bertel Biørnsen. Denne skødede 1708 S. til kongen. 1743 fik arkitekten Laurids de Thurah overladt S. på livstid. Han fuldførte 1749 en ny hovedbygn. 1761 købtes S. af hofpræsten J. A. Cramer, der skal have været den første, der indførte kartoffeldyrkning på egnen (se Friederike Brun. Wahrheit aus Morgenträumen osv. 1824. 23). Han beholdt S. til 1771. Af de senere ret hastigt skiftende ejere kan nævnes Jean-Baptiste Gommé, der købte S. 1795 og solgte den igen 1802, med undtagelse af den fraskilte ejendom Gomméslyst (ca. 4 tdr. hartk.), amtsforv. Jacob Rosted (1802–04), Lars Petersen (1804–12), løjtn. Andreas Bodenhoff (1812–13), hofmanden Vilh. Henrik Harbou (1816–23), Lars Petersens enke (1825–36) og hendes søn Jacob Petersen (1836–41), løjtn. E. Fabricius (1841–47), der igen lagde Gomméslyst til S., s. 131 silke- og klædehandler J. D. Schmidt (1847–51), cand. jur. Ferdinand Rée (1852–54) og C. W. Wolfhagen (1854–59). 1948 købtes S. af Forsvarsministeriet til militær øvelsesplads.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. Ny saml. 1944. I. 106 ff.

Næbbegård. 1481 nævnes Ubbe Kanth af Nebbæ, der – i alt fald i de tidsrum, hvor forholdene lader sig nogenlunde belyse – er en alm. bondegd., som ikke ligger i fællig med andre. 1740 fæstede dronning Sophie Magdalene den til justitsråd Johs. Valeur († 1771), der benyttede den som sommerbolig og fornyede bygn. Sønnen Andreas Valeur fik 1773 arvefæsteskøde, men blev 1780 erklæret umyndig, og N. solgtes ved auktion til gross. Kyhner, Kbh., hvis enke († 1790) omdøbte den til Kyhnersborg. Den arvedes af klædehandlerne Henr. Lange og Chr. D. Gosch, der 1799 solgte den til kmh., staldmester Fr. Chr. Aug. de Roepstorff for 9700 rdl. I hans ejertid brændte den (1804). Det samlede areal var 173 tdr. land, hvoraf han bortsolgte en parcel på ca. 30 tdr. Generalmajor P. L. Oxholm købte den 1807 for 20.000 rdl. og solgte den 1809 til kapt. James Ogilvie for 40.000 rdl. Sen. ejere var kmh. H. Christoffer Lilienskjold (fra 1814), Joh. C. F. van Helsdingen (fra 1830), kammerråd Henr. Aug. Lund (fra 1840) og Fr. Skjold Neckelmann (fra 1863). Denne solgte 1876 N., der nu havde et areal på ca. 250 tdr. land (ca. 19 tdr. hartk.), til proprietær Nic. Nyholm, som med afbrydelser, hvor den var overdraget til andre ejere, var i besiddelse af den til 1913, da han solgte den for 217.000 kr. til fabr. E. H. Ludvigsen, som udvidede den stærkt. 1905 brændte den af Neckelmann opf. store lade- og staldbygn. Ved Ludvigsens død 1928 overgik N. til et af ham opret. legat for ulykkeligt stillede børn. 1942 byggedes et hjem for gartnerlærlinge. – Hovedbygn. er gl. empire i 2 etager med gennemgående frontspids.

Litt.: Lars Aage Larsen. Nebbegaards Historie. 1942.

Skove: Tokkekøb Hegn, hvoraf den vestl. del ligger i Lillerød so., har bølget terræn, hvor høje partier veksler med fugtige lavninger, ofte med tørv. Bevoksningsforholdet karakteriseres ved bøg, eg og nåletræ. Af moser nævnes Krudtmose, Store Bøllemose og Store Hjortemose. Ved Skovridervejen står 2 gamle bøge – Fruens Bøg og Grævlingebøg. Sjælsø Lund (83 ha) mod s. begrænset af Sjælsø. I denne skov findes en høj Dejligheden, hvor Fr. IV.s dronn. Louise, Chr. VI og Sophie Magdalene ofte søgte hen, og på hvilken der har stået et nu for længst forsvundet lysthus. Foranstående 2 skove samt Stumpedysse Hegn (15 ha) administreres under s. 132 Hørsholm skovdistrikt. I sognets sydvestl. hjørne ligger Sønderskov (44 ha) og en del af Ravnsholt skov, der begge hører til Farum skovdistrikt. Bevoksningsforholdene er meget vekslende, men nåletræ dominerer.

Forsv. bebyggelser: *1396 nævnes Haagendrup, 1582 Klagendrup.

Fredede oldtidsminder: Ved Dæmpegård en stor, smuk langdysse med 2 kamre og svære, tætstillede randsten; i Tokkekøb Hegn 8 langdysser, den ene smuk, med 4 små kamre, samt en runddysse; i Ravnsholt en langdysse; ved Stumpedysse to, ved Næbbegård een og ved Høvelte een jættestue; ved Kettinge to stenkredse med jernalderbegravelser. – Sløjfet: 2 langdysser, 3 runddysser, 1 jættestue, 9 ubestemmelige stengrave og 6 høje.

Fredede er Sortemose (1940), en del af Kathalemose (1942–43) og gadekæret i B. (1946–47). Ove Pedersen (mul. af slægten Væbner) boende 1496 i Sjælsmark.

Dele af Blovstrød, Karlebo og Birkerød so. udgjorde 1929–38 Usserød so., der benyttede Hørsholm kirke.

I B. fødtes 1870 legatstifteren Carl Schepler.

Litt.: Blovstrød so. i C. Christensen. Hørsholms Hist. 1879.