Ganløse sogn

(Slagslunde-G. kom.) omgives af Kbh.s amt (Værløse og Måløv so.), Veksø, Stenløse og Slagslunde so., Lynge-Frederiksborg hrd. (Uggeløse so.) og Farum so. Karakteristisk for so. er de mange dybe dale, der med hovedretning ø.-v. el. sø.-nv. gennemkrydser landskabet, og som i istiden var afløbsrender for smeltevandet under isen. Den nordligste af disse tunneldale rummer Bastrup sø og Buresø, og til den støder ø.f. Buresø en dal fra s.randen af Ganløse Orned og s. og v. om Ganløse Eged, hvori den bugtede Ganløse ås danner korte grusrygge. Tunneldale er også dalen v. f. G., dalene henh. n.f. Knardrup (med Kirkesø, 1403 Kirkesio) og s.f. Knardrup og den langs det sydl. sogneskel. Bastrup sø afvandes til Mølleåen, de øvrige dale til Værebro å. Ø.f. Knardrup ligger i en tværdal den udtørrede Borupsø. I dette dalkompleks ligger som øer et storformet morænebakkeland med jævne former, højeste punkt Hundshøj ved G. (50 m). Dog dominerer det småbakkede landskab rigt på vand- og mosehuller ved Ganløse Mørke. Det storformede bakkeland har en leret overflade, men andre steder dominerer sandjorden. Ml. Bastbjerg og Ungbjerggd. et område med stenfrit ler. I so. ligger de to betydelige skove Ganløse Orned og Ganløse Eged.

Areal i alt 1950: 2382 ha. Befolkning 7/11 1950: 1135 indb. fordelt på 334 husstande. (1801: 607, 1850: 981, 1901: 964, 1930: 1010).

I sognet byerne: Ganløse (*1350 Ganløse; u. 1779) med kirke, centralskole (opf. 1942, arkt. V. Jacobsen), andelsmejeriet Damvad, andelskølehus, kro, sparekasse, teglværk, cementvarefabr. og maskinfabr.; Knardrup (*1250 Knarræthorp) med mejeri og Kbh.s Vandværks pumpestation (ved Bogøgård). – Saml. af gde og hse: Ganløse Mørke (u. før 3/11 1784) med skole; Ganløse Bund; Ganløse Ore Skovbryn; Hessel. – Gårde: Knardrupgd., Bogøgd, Kalveholm, Råhøjgd., Langagergd.

G. so., der sa.m. Slagslunde so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører til de sa. kredse som dette so., dog under 1. udskrivningskr., 114. lægd.

Kirken er af rå kamp, men udvendig helt skalmuret (dog ikke korets n.mur) med moderne munkesten, i gotiske former. Korbuen har skråkantede kragbånd, og i korets ø.væg er der rester af en lille smukt udformet alterniche (indvendig apsis) med en slags arkivolte båret af to halvsøjler m. terningkapitæl. Kirken består foruden af det romanske kor og skib af et sengotisk tårn i v. m. trappehus fra 1583 og en stor tilbygn., som dækker skibets n.side. Kor og skib har hvælv fra 1400t. og antagelig samtidig hermed er skibets blændingsprydede v.gavl. Tårnet, hvis gavle er fornyet, havde opr. en fritrappe in.; i trappehusets mur er der en forvitret kridtsten med årst. og tre navne. Den store tilbygn. er if. en indskriftstavle med universitetets våben opf. 1634 (af rektor og professorer på kirkens bekostning) ved murmestrene Rasmus og Christoffer samt tømmermand Frederik, men i virkeligheden drejede det sig om en stor ombygn., idet der på daværende tidspunkt allr. lå et gotisk våbenhus foran kirkens n.dør og ø.f. dette et sikkert ligeledes gotisk kapel; v.muren af den første bygn. og ø.muren af den anden udgør den nuv. bygn.s flankemure; det fladdækte indre er opdelt i våbenhus og korsarm, og ydersiden skalmuret i gotiske former.

Kirken har endnu bev. et par fine inventarstykker fra den tid, den lå til universitetet, altertavle og prædikestol. Middelald., muret alterbord, til dels dækket af renæssancepanel. Udmærket skåret altertavle, sikkert Københavnerarbejde, i højrenæssance, o. 1600, med maleri 1865: Kristus og disciplene på vej til Emaus, af J. Roed [usign]. Sengotiske alterstager. Den fine prædikestol, i senrenæssance og sign. H. H., er skåret 1624–25 af den berømte Køgesnedker Hans Holst d. yngre (DanmKirk. III. 2272), fra 1624 bosiddende i Kbh. og beskæftiget af universitetet; stolens nytestamentlige scener kendes fra mesterens Køgeprædikestol; samtidigt opgangspanel og rygskjold m. universitetets våben og opr. himmel. Københavnersnedkeren Jørgen Hennicke Snedkers mandsstole og pulpitur fra 1626–28 er forsvundne. Sikkert fra et barokpulpitur 1669 stammer panelet ved langvæggene. Lysekrone o. 1700. Klokker: 1) støbt 1588 af Gerhard van Mervelt, 2) 1619 af Hartvig Quellichmeier (AarbFrborg. 1934. 73f.). Gravsten 1632 over Henrik Iversen, † 1629 og en over hans fader Iver Pedersen, † 1637. – På kgd. er begr. agrarpolitikeren J. P.Jørgensen, † 1909.

Knardrup kloster. S. for Kirkesøens vestl. del, lige under den nuv. Knardrupgård, lå Knardrup kloster. Opr. var her en herregd. tilh. en gren (Galen) af den store Hvide-slægt. Dens først kendte ejer var Skjalm Hvides søn Ebbe Skjalmsen († 1151). Hans søn Sune Ebbesen († 1186), som overtog K., var fader til de kendte Sunesønner, af hvilke Andreas efterfulgte Absalon som ærkebiskop i Lund, medens Ebbe Sunesen († 1208) fik K. Dennes datter Benedikte blev g.m. den sv. konge Sverker II. Dette førte ham ind i sv. tronstridigheder, og han faldt sa.m. sin broder Laurens i slaget v. Lena. På K. fulgtes han af sønnen Peder Ebbesen († 1256). Dennes sønner Torben og Peder var de sidste af slægten på K. I disse års kampe ml. kirke og kongemagt tog den parti mod kongen, hvilket kostede den K., der efter mordet på Erik Klipping 1286 som forbrudt inddroges under kronen som kongsgård. Erik Mændved udstedte 1308 et gavebrev herfra. 1326 oprettede Christoffer II af K. et cistercienserkloster, det yngste i Danmark, som datterkloster af Sorø, hvorfra det fik sit konvent på 40 munke. Det kaldtes alm. »monasterium regalis curie in Knarrethorp«. Det var indviet til jomfru Maria, hvis billede det førte i sit segl. Kaldes også i et brev o. 1490 »Jomfru Mariæ kloster i Knarredorpp«. Som kloster fik K. en urolig skæbne. Allr. mikkelsdag 1326, efter Chrf. II.s fordrivelse, bemægtigede Barnum Eriksen til Skarsholm († o. 1329) sig klosteret under s. 262 påberåbelse af ret til krongods og udjog abbed og munke. Efter hans død tog enken, en datter af Peder Tygesen af Udby, og ridderen Ingvar Hjort († o. 1334) klosteret i besiddelse, medens lægfolk tiltog sig Søsum og andet af jordegodset. Munkene klagede til paven, som 1329 bød abbeden for Cismar kloster samt skatmesteren og kantoren v. domkirken i Lübeck undersøge sagen. Denne kommission kunne åbenbart intet udrette, thi først 1343 sendtes et nyt konvent fra Sorø til K. Nystiftelsen skyldes mul. Valdemar Atterdag, men heller ikke nu fik klosteret trygge forhold, fordi, som det hed, alle rettens nødvendige former ikke var iagttagne ved oprettelsen. Man bad derfor paven stadfæste klosteret på ny, hvilket denne 1403 pålagde Roskildebiskoppen Peder Jensen Lodehat at gøre efter fornøden undersøgelse. I 1420erne havde klosteret vanskeligheder med Erik af Pommern p.gr.af hans indblanding ved abbedvalg. Tid efter anden opnåede klosteret udvidelser af sit opr. gods, men nåede aldrig noget betydeligt omfang, forblev et »landsbykloster«. Dets ejendomme lå især i Nordsjælland, men også helt nede omkr. Slagelse havde det besiddelser. 1516(?) solgte det således til Antvorskov kloster en gd. i Jernbjerg. Videre havde det ejendomme i Kbh. Ganløse kirke hørte også under det. Ofte betænktes det i testamenter, således 1398, 1503 og 1529. Eksempler kendes på, at lægfolk fandt livsvarigt ophold i klosteret og til gengæld oplod det deres ejendom. Således 1490 den københavnske borger Mogens Jensen, kaldet Jævnond, og hans hustru. Af abbeder kendes Svend (o. 1339 i Sorø), Esbern (o. 1400), Johannes (o. 1423), Markvard Lydersen (afgik 1429), Jacob († 1518) (1466–91, sen. abbed i Sorø), Mathias (o. 1498), Peder Jensen (o. 1512), Jens (o. 1523 til ophævelsen). Ved reformationen ophævedes K. kloster som et af de første. Ved gavebrev af 10/6 1539 overlod Chr. III Kbh.s universitet K. Reelt var overdragelsen sket formentlig 1538. Professorerne drev K. ved en foged. 1538–47 nævnes i denne stilling præsten i Ganløse hr. Peder Jensen, fra 1547 Knud Pedersen Skriver († 1569), sen. borgm. i Kbh. Under pesten i Kbh. 1546 søgte flere af professorerne i sikkerhed på K., således også den medicinske professor Christiern Morsing, der herfra udsendte sit skrift »En liden bog om pestilenses årsage, forvaring og lægedom derimod.« 1561 kom K. v. mageskifte i Fr. II.s eje mod bl.a. Skt. Klare kloster i Roskilde. Bygningerne nedreves, og stenene er formentlig for en del gået til Frederiksborg slot.

Der er 1940 under og omkring den nuv. Knardrupgårds bygninger fremgravet murrester stammende fra det firefløjede klosteranlæg, der har sluttet sig om en gd. på ca. 40 × 10 m. Klosterkirken, der har målt ca. 31 × 10 m, har ligget mod n. på bakkehældet ned mod Kirkesø. Mellem bygningerne og søen har kgd. ligget. Lidt s.f. klosteret er der fundet murrester, der muligvis kan stamme fra Sunesønnernes gård, således kampestensfundamenter uden spor af teglsten. Der har derimod været anvendt teglsten ved opførelsen af en bygning lige ø.f. klosterkirkens ø.gavl. At dømme efter grundplanen drejer det sig om en romansk kirkebygning bestående af skib og kor. I gårdens have findes en granitsten med rosetornamenter af romansk karakter.

Litt.: Villads Christensen i AarbFrborg. 1914. 72–79. Lorenzen. Kl. XI. 1941. 180–88. H. F. Rørdam. Kbhvn.s Universitets Historie. I. 1869.

Fru Ingefred, hr. Peder Jensen Galens datter, kaldet fru Ingefred af Galløse, nævnes 1336 og 1350.

I Ganløse Orned findes et ejendommeligt jordværk: en rund forhøjning, der ikke omgives af voldgrav. På toppen er en ydre ring eller vold afskåret ved en smal sænkning, der sikkert har gået hele vejen rundt, men formodentlig forårsaget af senere afgravning har den nu nærmest hesteskoform. Muligvis drejer det sig om et lille voldsted, der har båret et trætårn på midtfladen, der er ca. 5 m i diameter.

Skove: Ganløse Orned (394 ha) har et nærmest bølget terræn med fald mod s. og ø. Foruden adsk. større og mindre lavninger findes i den nordl. del de to højtliggende mosestrækninger, St. og L. Maglemose. Mens skovens jordbund som helhed er gunstig for trævækst, gælder dette ikke mosestrækningerne, hvor jordbunden er tørvet og indeholder myremalm. Disse områder er bevokset med rødgran, mens forsk. træarter, bøg, eg m.v. ellers er rigt repræsenteret i skoven. Ved »Fem Veje« og ved Maglehus findes to fredede bøge, endvidere mærkes en fredet elm samt en hængeeg. Fra von Langens tid er bevaret to afdelingsstene. – N.f. Ganløse Orned, kun adskilt herfra ved en vej og en fægyde ligger den lille skov Nyvang (42 ha), der mod n. begrænses af en mosestrækning, gennem hvilken Hestetangsåen løber. Vestligst i so. på et bølgeformet plateau ligger Ganløse Eged (173 ha), der væsentlig indeholder bøg. Her findes en meget stor vandreblok Myrestenen (dimension ca. 5 × 5 m., højde ca. 2 m). Alle de nævnte skove hører under Farum skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Ved Ganløse et dyssekammer med dæksten; i Ganløse Eged en runddysse, 2 langdysser (den ene med 3 kamre) og en rest af en jættestue. På G. mark findes 5 høje, hvoribl. den anselige Assershøj, i Ganløse Orned 4 høje; af den ene er kun en ringvold tilbage. – Sløjfet el. ødelagt: 8 langdysser, en jættestue, 22 ubest. dysser og stengrave, 18 høje; navnlig Ganløse Orned har været rig på nu ødelagte stengrave. – Ved Knardrup er undersøgt en boplads med husrester fra yngre stenalder.

Genforeningssten ved Knardrup by 1920.