Klim sogn

(Torup-K. kom.) strækker sig tværs over Hanherrederne fra Skagerrak til Limfjorden og begrænses mod ø. af Kollerup og Gøttrup so., mod v. af Øsløs og Torup so. Grænsen til Kollerup og Gøttrup følger Sløjkanal. Den sydl. del er jævne og yderst lavtliggende fjordenge (Klim Fjordholme), der kun hæver sig ganske lidt over Limfjordens vande, hvorfra engene er beskyttet ved Klim-Gøttrup fjorddige. Til so. hører også det alleryderste af Bygholms vejle med den østl. halvdel af Limfjordsdæmningen. Den midterste del af so., omkr. byen Klim, lå i stenalderen som øer, og fl. st. ses dels gl. kystklinter og dels strandvoldssystemer. Højeste punkt er Klim Bjerg (31 m), der består af blegekridt. Den nordl. del er hævet havbund ligesom den sydl. del, men her optræder parabelformede klitter (Højris Sande, Fårdam Sande) på en i øvrigt jævn sandslette, der endnu mange steder ligger hen i naturlig tilstand, selv om noget er blevet beplantet med skov. Agerjord findes næsten kun yderst mod n., ved Klim strand. Jorderne hører til de lavest boniterede i hrd.; bedst er de omkr. Klim by. Den største plantage er Klim Bjerg plantage. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Klim stat.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 4276 ha. Befolkning 1/10 1955: 892 indb. fordelt på 250 husstande (1801: 425, 1850: 633, 1901: 964, 1930: 946).

I so. ligger Klim stationsby (1462 Klim; u. efter 1805) – bymæssig bebyggelse m. 1/10 1955: 520 indb. fordelt på 159 husstande (1930: 519 indb.); fordelingen s. 527 efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 120 levede af landbrug m.v., 132 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning, 21 af transportvæsen, 17 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, frimenighedskirke, kom.kontor (1954), skole (opf. 1957) m. so. bibl. (opret. 1944; 2100 bd.), grundtvigsk friskole (opret. 1872), forsamlingshus (opf. 1955), frimenighedens forsamlingshus, alderdomshjem (ombyg. 1947 og 1958), sportsplads, af holdsrestaurant, Klim Sparekasse (opret. 1938; indskud 31/3 1960: 2,6 mill. kr., reserver: 266.000 kr.), møbelfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Terp (1610 Torp, 1664 Therp); Rimmen; Klim Mark; Klim Odde (1483 Ode, Odebyhaffue, 1552 Odenn); Klim Kær; Klim Fjordholme; Klim Strand; Klim Bjerg m. kalkbrud og kalkbrænderi; Stodhøj; Kobakke. – Gårde: Klimgd.; V. Klitgd. (1483 Clitten, 1610 Klittgaard); Ø. Klitgd.; Udklit (1552 Wklitt); Nr. og Sdr. Fårbæk (1552 Forbeck); Oddegd.; Oddeleddet (1688 Wed Leddit); Grishave (1610 Griishaffue); Vestergd.; Imer (*1500t. Imer).

Klim so., der sa. m. Torup so. udgør én sognekom. og sa. m. Torup og Vust so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 546. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib med sengotisk v.tårn, korsarme fra 1847 og våbenhus ved tårnets s.side fra 1870. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og apsiden har et skråkantet gesimsskifte. Den retkantede n.dør er bev. åben, mens s.døren kun spores svagt. I apsiden er bev. et rundbuevindue mod ø. med monolit over- og underligger, og korets n.vindue står som udvendig niche med ornamenteret overligger. Fra skibets vinduer er bev. en glat overligger, der er indmuret i tårnets v.væg, mens en anden med ejendommelige spiralornamenter er i Nationalmus. I det indre har apsis halvkuppelhvælv af kridtstensflækker, og apsisbuen har svagt profilerede kragsten. Korbuen er udvidet i sengotisk tid af munkesten, og det østl. parti af skibets mure er med undtagelse af selve hjørnerne fjernet ved korsarmenes opførelse. Det sengotiske v.tårn af udflyttede kvadre og gule munkesten er temmelig smalt. Det snævre tårnrum har krydshvælv og spidsbue mod skibet. Af et falset spidsbuevindue er overdelen bev. i den nuv. dør fra våbenhuset. Gavlene er glatte med glatte, let svajede kamme. Korsarmene, med bjælkeloft, er opf. 1847 af små gule mursten med jerninitialer for Peder Præstmark. Våbenhuset ved tårnets s.side er fra 1870. – Det romanske alterbord af granitkvadre har skråkantet plade af én sten med utilgængelig helgengrav. Altertavlen af lutheransk fløjtype er et landligt arb. fra o. 1600 med maleri fra o. 1900, Kristus og den faldne kvinde, efter A. Dorph. Kalk o. 1660 (den tidl. blev bortstjålet 1657 af svenskerne). Stager o. 1650 af messingblik med snoede skafter. Romansk granitfont med liljeornamenter (Mackeprang. D. 179. 181). Sydty. fad o. 1575 med granatæbler, vistnok skænket 1711. Prædikestol i højrenæssance o. 1610, Ålborg-type med evangelistmalerier fra 1700t. Klokke 1888, Mejlstrup, Randers. – To romanske gravsten er nu i Nationalmus., den ene afrundet tagformet med ejendommelige relieffer, den anden opretstående med stort, ovalt menneskehoved i relief. Gravsten i og ved kirken: 1) fra 1648 over sgpr. Peder Madsen, † 1636, med hustruer, og sgpr. Anders Andersen Vadom, † 1667, og hustru; 2) og 3) udslidte kalksten fra 1700t.; 4) Anne Nielsdatter Kiib, † 1775; 5) fragment af sten o. 1800 over provst Søren Amidsbøll og hustru, † 1792.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 140–48.

På kgd. er begr. husmand Jens Clausen, † 1916.

Frimenighedskirken i selve byen, kaldet Morten Luthers k., er opf. 1883 (indv. 10/11) af den af pastor S. A. Møller dannede frimenighed. Bygningen består af et rektangulært skib med et 1919 tilføjet tårn. Altertavlen fra 1909 er et maleri, forestillende Jesusbarnet i krybben. – På kgd. mindesten for frimenighedspræst S. A. Møller, † 1929, rejst af de frie menighedskredse i Han herreder og Himmerland.

Oddegård har været en adelig sædegård, idet Jørgen Navl 1647 mageskiftede sig Odde til s. 528 fra kronen. Den var da kun et bol, men Jørgen Navl købte noget bøndergods til. Han boede her endnu 1673, og O. havde da 10 1/2 tdr. hartk. (Familien N. havde en begravelse i Klim kirke). Svigersønnen Bendix Hartvigsen solgte jord fra og måtte 1678 give O. i bytte for V. Keldgård (Kettrup so.) til Hak Vinds enke Maria Høg († ca. 1686). Hun solgte også af bøndergodset og pantsatte 1680 O. til Peder Hofman. 1682 blev gden m.m. skødet af rådmand Jakob Hasse i Viborg til sgpr. ved domkirken smst. Søren Sevel. Rentekammeret erklærede s.å. O. for en ufri gård.

Litt.: P. Rønn Christensen. Fra Vester Han herred, AarbThisted. 1936. 248–52.

Skove: Mod n. i so. findes betydelige klitstrækninger og opblæste sande (Højris Sande og Fårdam Sande), der for en del er dækket af plantager, således en mindre del af den under klitvæsenet hørende V. Torup Klitplantage (jf. V. Torup so. s. 530) samt Klim Klitplantage, 376 ha, hvoraf dog kun 264 ha er beplantet. Denne sidste plantage, der er anlagt 1903, ejes af et interessentskab. Thisted amt ejer Klim Bjerg plantage på 80 ha, hvoraf 78 ha er nåletræ (40 ha bjergfyr).

Ved gravning på en mark i Klim fandtes 1896 et oksehorn med 43 sølvmønter, gros tournois, hovedsagelig fra Philip IV den Smukkes tid (1285–1314).

I so., uvist hvor, har ligget en gd. Tygstrup (1483 Tygstrop), som tilhørte Mourids Nielsen til Ågård. En anden gd. Rilstrup omtales 1552. I 1600t. nævnes i so. gdene Midt i Byen (1610 Mitt i byenn) og Kajgård (1688 Kai Gaard) samt huset Vesterklit (1688 Wester Klit).

I Klim Bjerg har der fra gl. tid været brudt limsten, og mange huse på egnen er udelukkende opf. af udsavede limsten herfra. Særlig har den været brugt til underlag i møddinger og i stalde (AarbThisted. 1931. 182–84). – Klim Snapsting var et 6 dages marked og folkefest, der holdtes årlig i ugen efter jul; det kendes fra beg. af 1800t. (AarbThisted. 1909. 60–62; jf. Hugo Matthiessen. Snapstinget. 1946. 11 med noter).

Der vides kun at have været ét oldtidsmindesmærke i sognet, den nu overpløjede Gulhøj, hvori er fundet 2 bronzehalsringe.

I Klim by mindesmærke med portræt rejst 1934 for husmand Jens Clausen, † 1916, der 1896 her oprettede den første moderne danske husmandsforening.

I Klim fødtes 1755 skolemanden A. W. Brorson.

Litt.: Villads Christensen. KirkehistSaml. 4. Rk. III. 1893–95. 740–82 (om herrnhuttiske præster i Klim). AarbThisted. 1906. 9–23; 1914. 30–33; 1920. 123–25; 1931. 181–88 (Aug. F. Schmidt. Fra Klim Sogn); 1932. 247–63 (fortsat); 1936. 263–71; 1939. 262–64 (et skelbrev for Klim so. 1755); 1942. 201–36 (C. Klitgaard. Slægten Toft fra Klim); 1954. 231–36 (Jens Rolighed. En herrnhutisk afskedsprædiken fra Han herred); 1957. 185–200 (sa. Gamle bondeskikke fra Klim so.); 1958. 399–403 (om friskolen); 1959. 88–101 (sa. Fra Klim so. i sidste halvdel af forrige årh.); 1960. 197–203 (sa. Folkeliv i Han herred, især i Klim sogn).