Lyby sogn

(Jebjerg-L. kom.) omgives af Jebjerg og Grønning so., Skive fjord, Hindborg hrd. (Resen, Dølby og Oddense so.) og Harre hrd. (Hjerk so.). I so. en lille enklave af Grønning so. Ved grænsen til Hindborg hrd. løber Hagensmølle bæk mod s. og bryder til sidst gennem de smukke bakkeskrænter ved Hagensmølle. Det indre af so. er et jævnt bølget bakkeland med ganske gode jorder. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanenSkive-Glyngøre (Lyby stat.) og landevejen Skive-Branden.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 1681 ha. Befolkning 26/9 1960: 626 indb. fordelt på 169 husstande (1801: 317, 1850: 396, 1901: 628, 1930: 724, 1955: 629).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Vester Lyby (*1375 Lybye, *1425 Vester Lybye, 1466 Lythby; u. 1788) m. kirke (n.f. byen), skole, bibl. (opret. 1944; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1954), sportspl., møbelfabr., Lyby jernbanestat. og posteksp.; Øster Lyby (*1453 Østerlybye; u. 1793); Intrup (*1396 Intorp, 1493 Introp; u. før 1805); Bostrup (1524 Bostrop, Bostrvp; u. 1794). – Gårde: Lisedal (12,2 tdr. hartk., 67 ha; ejdv. 320, grv. 144); Bostrup Østergd. (11,0 tdr. hartk., 89 ha; ejdv. 370, grv. 179); Dalgd. (1524 Dalsgardt, 1525 Dalghard); Abildgd. (*1453 Abelgaardt); Søndergd. (*1425 Søndergaardt); Lyby ml. (*1454 Lyby møle). Ved Lyby strand feriekolonien Hagensborg.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

L. so., der sa. m. Jebjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 279. lægd og har sessionssted i Skive.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den ret lange kirke består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn. Kor og skib er af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. En apsis m. lisener og buefrise er nedbrudt og kvadrene, heribl. en rundstavprydet vinduesoverligger, er anvendt i korgavlen. To romanske vinduer er bev. i korets n.side, i den omsatte s.side er indsat to kvadre m. fremspringende masker. Skibets n.side er omsat og n.døren omtr. udslettet. S.døren, m. to par halvsøjler og korsprydet tympanon, er tilmuret (Mackeprang. JG. 104f.). Kor og skib har bjælkeloft, den meget store korbue, m. profilerede kragsten, er antagelig udvidet. Tårnet, m. blændingsgavle mod n. og s., er af udflyttede kvadre og munkesten. Tårnrummet har hvælving og tjener nu som våbenhus, s. 152 efter at et lille våbenhus mod s. i ny tid er nedbrudt. Den svagt spidsbuede åbning mod skibet er nu lukket med en tynd mur, hvori en dør. Kirken, der er tækket dels med bly, dels med tegl, står efter nørrejy. skik med blanke kvadre og hvidtet teglstensmurværk. En restaurering har fundet sted 1953–54 (arkt. S. Vig-Nielsen). – Nyt alterbordspanel. Altertavle i sen renæssancestil med et 1953 genfremdraget maleri (den korsfæstede); et alterbillede fra o. 1860 (Kristus i Emaus) af Andr. Jæger hænger nu på n.væggen. Smst. et portrætbillede af sgpr. N. C. Glud, malet af Johs. Kragh (jf. Jebjerg). Alterstagerne svarer til Grønning kirkes og er som disse skænket af Johan Parsberg 1724 og 1725 (to af stagerne synes forbyttet). Romansk granitdøbefont med firkløverformet kumme, hvorpå i alt 16 menneskefigurer, bl.a. en bisp, jf. Torumfonten (Mackeprang. D. 192 ff.). Lille dåbsfad af Nürnberg-type med giverinitialer MHT – AND. I skibet et sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestolen, hvorover en enkel lydhimmel, er vist fra sa. værksted som altertavlen, men savner dennes bruskværksornamenter. Stolen har relieffer med evangelisterne og hviler på en udskåren træstolpe fra o. 1300, som opr. sikkert har båret et monstransskab. Nye stolestader. I koret en ombygget skriftestol. Series pastorum. I skibets v.ende et pulpitur med et orgel, bygget af Daniel Köhne o. 1870, men bortset fra orgelhus og metalpiber fornyet af Frobenius & Co. 1960. Klokken, opr. støbt af Nicolaus 1410, er omstøbt 1890 (Uldall. 69f.). En søndret, jernbunden kirkekiste henstår på loftet.

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

(Foto). Døbefont i Lyby kirke.

Døbefont i Lyby kirke.

Litt: Sallinglands Kirker. 11. 18. Pl. 34–38.

I so. nævnes tidl. gdene Bisgård (o. 1525 Birsgardt, 1664 Biszgaard), Brændgård (o. 1525 Brendgardt) og Søgballe (o. 1525 Sogballe, Søgballe).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Søndergård i V. Lyby gav væbneren Peder Hase 1425 til præstebordet i Lyby og til at være præstens frie sædegård mod sjælemesser for sig og sine forældre.

Abildgård i Ø. Lyby gav væbneren Jep Kat til Frøslevgd. 1453 til præstebordet i Lyby.

Fru Inger Urne nævnes 1630 til Lybygård.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

En helligkilde lå nær ved den tidl. V. Lyby mølle. Den nævnes allr. 1743, og endnu i 1800t. besøgtes den Skt. Hans- og Valborgaften. Vandet var godt for fnat, og der ofredes en lille mønt i kilden (Schmidt. DH. 137).

s. 153

Ved Tinghøj ml. Bostrup og Vium holdtes mul. i ældre tid Sallings sysselting, og her lagdes det igen ved reskr. af 13/3 1688, da Sallings 4 herreder og 2 birker sammenlagdes; 1727 flyttedes tingstedet til Skive (AarbSkive. 1909. 78f., 1911. 106f.).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Hist og her mindre plantager.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf 7 ligger i en gruppe på det høje land, der sydligst i so. skyder sig ud ml. Limfjorden og Hagensmølle bæk; en af disse, Hagenshøj, er ret anselig. Sa. sted ligger Ridebanen, en ringvold, 30 m i diam., volden 6 m bred, 1 m høj, mul. en folkeborg fra oldtiden. Et system af dybt nedskårne hulveje, også fredede, fører fra et gammelt overgangssted over bækken op over bakkeskråningen til plateauet, hvor disse oldtidsmindesmærker ligger. Også Tinghøj ved Bostrup og Sommerhøj ø.f. kirken er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 63 høje. – Ved Bostrup, nær Tinghøj, er fundet en boplads fra yngre stenalder og ved Intrup et bronzealders depotfund, bestående af 5 spiralarmringe af guldtråd.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Kr. Balling. Ane Gjedde og Per Svensk, AarbSkive. 1911. 3–23. Jeppe Aakjær. To Høje, smst. 106–9. J. P. Wammen. Tinghøj og An Dyndbo’s Tragedie, smst. 1934. 33–50. Chr. Wammen. Genboerne. En Skildring fra Bostrup Hede, smst. 1955. 62–89. Sa. Ekko fra den gamle Bostrup Hede, smst. 1956. 81–113. Sa. Den kgl. privilegerede Kro i Bostrup, smst. 1957. 97–107. N. P. Bjerregaard. Ballingslægten fra Øster Lyby. 1953.