Magleby sogn

(M. kom.) er det sydligste på Langeland og begrænses i n. af Tryggelev so. På s.spidsen, halvøen Gulstav, ligger den 16 m høje Dovnsklint på 54°43’18” n.br. og lidt nv. herfor Gulstav klint. Det jævnt bakkede land får ekstra relief ved de mange kuplede grusbakker, hvoraf Fakkebjerg når s. 976 en højde af 36,6 m (trig. stat.), mens Maglebjerg er 25,5 m. Mod nø. ligger den til tørvegravning stærkt udnyttede Fredmose med afløb gennem Tangrenden. Flade lavninger med stenfrit ler fra isafsmeltningstiden har stor udbredelse i so., fx. ml. Sædballe og Magleby, ved Østeregn, v.f. Fakkemose og ved Søgd. Ellers er lermuldede morænejorder alm. I so. ligger det udstrakte Magleby nor (330 ha; se ndf.), inddæmmet og tørlagt første gang 1853 ved anlæg af et par små dæmninger ml. Klisebjerg, Skibholm (Trindebakke) og Øen. Ved stormfloden 1872 ødelagdes dæmningerne, og hele arealet blev atter oversvømmet, hvorefter en ny dæmning opførtes 1873. Nyt stort afvandings- og kultiveringsarbejde udførtes 1944–46. I det udtørrede nor ligger de tidl. øer St. og L. Bogø og Borgbjerg. I tilknytning til Magleby nor ligger ved Bagenkop den ligeledes tørlagte Søgårds mose, der anvendes til græsning og tørveskær. I mosen er Frisbjerg et besøgt udflugtssted. Nær s.spidsen strandsøen Keldsnor, afspærret fra havet ved en strandvold ml. Dovnsklint og Keldsnor fyr. Denne del af so. samt Gulstav klint og Ågabet n.f. Bagenkop er yndede udflugts- og badesteder. Tilsvarende strandsølandskaber som ved Ågabet findes længere mod n. ved Hellenor og ved Salmenor. I so. ligger Bovballe skov (udflugtssted), Drostehave, Lunden og (på Gulstav) Vesterskov og Østerskov. Gennem so. går jernbanen Rudkøbing-Bagenkop (Nordenbro stat., Broløkke trinbræt, Søndenbro stat., Bagenkop stat.) og landevejen Rudkøbing-Bagenkop.

Areal i alt 1950: 3515 ha. Befolkning 7/11 1950: 2095 indb. fordelt på 628 husstande. (1801: 1164, 1850: 1631, 1901: 1918, 1930: 2287). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1331 levede af landbrug m.v., 316 af håndværk og industri, 112 af handel og og omsætning, 71 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 218 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Magleby (*1231 Makleby) Kirkeby m. kirke, præstegård m. husflidsskole, skole (opf. 1919) m. sognebibl. (opret. 1910; 2200 bd. fordelt på Magleby og Bagenkop skoler), forsamlingshus (opf. 1902), kom.kontor (indret. 1942), alderdomshjem (indret. 1934) og trinbræt (Broløkke); Nordenbro (1552 Nordenbroe; u. 1801) m. skole (Østre og Vestre Skole), forsamlingshus, ml., andelsmejeri (opret. 1899), maskinstat., savværk, maskinfabr., jernbanestat. og posthus; Søndenbro (1576 Søndenbro; u. 1801) m. skole, ml. (s. herfor), andelsmejeri (opret. 1888), jernbanestat. og posthus; Bagenkop (1587 Bagennkop, Bagekop; u. 1821), fiskerleje og stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 654 indb. fordelt på 203 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 362 levede af landbrug m.v., 109 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 72 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. filialkirke (se ndf.), forskole, skole, lystanlæg (Frisbjerg, skænket af Frits lensgreve s. 977 Ahlefeldt-Laurvigen 1925), kro, afholdsrestaurant, filial af Andelsbanken, andelsfiletfabr. (opf. 1949, i tilslutning til isværket, 10 arb., i højsæsonen (jan.-febr.) 100 arb.), andelsfiskemelsfabr. (n.f. byen, opf. 1950), cementvarefabr., savværk, rebslageri, maskinfabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat., toldsted og fiskerihavn (anl. 1858, udv. 1899 m. midtermole (jernbanespor), bådehavn i ø., udv. til større både, ophalebedding til 6 kuttere ad gangen, sidste udv. 1942–46). – Saml. af gde og hse: Magleby Nor; Kokkestræde; Bøsseløkke; Vognsbjerg; Østeregn; Broholm; Lundsgårde (1664 Lundtzgaard); Munkegårde (1588 Munkegaard); Sædballe; Øen m. pumpemølle og ml.; Vesteregn; Stathartstræde; Fredmose; Heden; Nikkestræde; Maderne; Røjle; Fakkemose; Rat; Harsmark. – Gårde: hovedgd. Broløkke (1664 Brøeløchegaard), tidl. hovedsæde for stamhuset Ahlefeldt (35,1 tdr. hartk., 158 ha; ejdsk. 590, grv. 344); Nordenbrogd. under Tranekær (36,6 tdr. hartk., 178 ha; ejdsk. 430, grv. 327); Holmegd. (1550 Holmegaard), tidl. under stamhuset Ahlefeldt (18 tdr. hartk., 95 ha); Søgård (1688 Søegaard), tidl. under grevskabet Langeland (17,4 tdr. hartk., 135 ha; ejdsk. 302, grv. 204); Flintegd. (1664 Flintegrd); Lundegd. – Keldsnor fyr (opf. 1885, omb. 1897 og 1905, hvidt, firkantet tårn, 34 m højt, synsvidde 17 sømil, hvidt gruppeblink).

M. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Longelse so. So. udgør 3. udskrivningskr., 88. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken består af romansk skib, sengotisk langhuskor, kapel, sakristi og våbenhus mod n., v.tårn samt ligkapel, tidl. våbenhus i s. Det romanske skib er en granitkvaderbygn. m. dobbeltsokkel. Begge de opr. døre er bev. m. fritstående søjler, der har trapezagtige kapitæler og høje tærningbaser. Den i n., som er i brug, er udvidet, mens s.portalen står tilmuret. I skibets n.mur ses et tilmuret rundbuevindue. Fra det nedbrudte kor, der har haft apsis, ses i det yngre murværk og ved kirken adskilligt kvadermateriale, deribl. flere lange sokkelkvadre m. en ejendommelig arkadefrise (Aarb. 1877, 89), der sammenknytter bygn. m. den af mester Bo signerede gravsten i Bregninge på Tåsinge. Der findes desuden en krumhuggen s. 978 vinduesoverligger fra apsiden. I sengotisk tid er det romanske kor m. apsis fortrængt af et hvælvet langhuskor af tegl og genanv. kvadre. Det har et tilmuret spidsbuevindue i ø. Samtidig er der i skibet indsat otteribbede hvælv, hvoraf et har stjerneagtige hjælperibber. Lidt sen. er der ved langhuskorets n.side opf. et krydshvælvet sakristi og tæt v. for dette et n.kapel. Desuden er der på n.siden et våbenhus m.kamtakket blændingsgavl. V.tårnets hvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Det har opgang i n.muren ad en ligeløbende trappe i murtykkelsen. Sengotisk er endelig det 1887 til ligkapel omdannede våbenhus mod s., ligesom de øvr. tilbygninger af tegl i munkeskifte. I kor og skib spores brede spidsbuevinduer fra sengotisk tid. 1762 blev tårnet ombygget og fik et højt, ottekantet spir, der 1828–29 atter blev ombygget ligesom det øverste af tårnets murværk. Ved midten af 1800t. fik bygn. overalt fladrundbuede støbejernsvinduer, og korets taggavl blev nedtaget. Nu har det moderne blændingsgavl og stræbepiller. – En granitplade m. helgengrav fra det romanske alterbord ligger ved våbenhuset. Alterbordet har enkelt panelværk o. 1600, og altertavlen er et maleri, »Bebudelsen«, kopi i ital. maner m. nyrokoko galleriramme, indsat i rammeværk fra midten af 1800t. Sengotiske treringede malmstager. Romansk granitfont, sydfynsk type (Mackeprang. D. 114). Kobberfad 1784. Lille, sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestolen er et snitværk i renæssance, o. 1630, afrenset og vistnok noget omdannet. Kirkeskib (orlogsfregat »Frederik VII«) ophængt o. 1800. Klokker: 1) 1561, Jens Hansen; 2) 1828, Heegaard. – Ved nordre våbenhus ligger en smuk romansk gravsten m. arkaderække (som sokkelkvadrene), dobbelt processionskors og lille menneskeskikkelse. I n.fløjen epitafie over provst Dines Jensen Rosenstjerne, † 1677, m. godt portrætmaleri. På kgd. mindemur m. propel over engelske, canadiske og amerikanske flyvere nedskudt over Langeland 1940–45. Her endv. begr. præsten O. Fabricius, † 1886, sgpr. her 1869–86, og gesandt Preben Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvig, † 1946.

Bagenkop filialkirke er opf. 1920 (indviet 19/12) efter tegn. af arkt. Ludvig Andersen, Kalundborg, i gotisk stil i høj, sammentrængt korsform m. høje trappegavle på skib og korsfløje, prydede m. tætte, smalle blindinger. Over korsskæringen et kraftigt, skifertækket rytterspir. Kirkens indre er overhvælvet; under spiret en kuppelagtig midthvælving. Det meste af korets inventar samt alterbilledet (Jesus og Peter på søen, malet af Karl Brücher Henriksen) er skænket af beboerne i Bagenkop; alterstager, kalk og disk af familien Lund. – På kgd. mindesten for fisker Peter Emil Hansen, der mistede livet under 2. verdenskrig. Endv. en amerikansk flyver begr. her.

Broløkke hed i beg. af 1500t. Brobjerg (1526 Broebiergis Gaard) og var da krongods. Indtil 1526 havde Henning Vaalstrup gden som len; nævnte år fik Anders Røllik livsbrev derpå og på Krogager (nu Steensgård); der boede da 4 bønder på B. 1541 fik Henrik Glob († 1562) og hans fæstemø Anne von Stoven livsbrev på Brobjerggård og Krogagergård; men 1577 afstod kronen gdene til Knud Steensens enke Anne Nielsdatter Lunge (Dyre) († 1602); deres søn Hans Steensen († 1594) eller hans enke Margrethe Eriksdatter Basse († 1611) må have afstået B., der utvivlsomt stadig var beboet af bønder. Den er mul. fra dem kommet til Myltingerne på Holmegård, i hvert fald nævnes Henrik Jespersen Myltings († senest 1643) enke (af 2. ægteskab) Dorte Oldeland 1655 af gden, der nu hed Broløkke; hun har vist solgt den til ridefogden på Tranekær Christen Lauridsen, der også var tolder og byfoged i Rudkøbing og herredsfoged, hvis datter Margrethe Christensdatter fik gden overladt og bragte den til sin ægtefælle provst i Viby (på Hindsholm) Jon Lauridsen († 1660). Deres søn Chr. Jonsen Holmsted († 1713) arvede B. og opføres allr. i matriklen 1664 som ejer af gden. Efter hans enke Karen Hansdatter Krags død 1724 kom gden til sønnen dir. f. Vestindisk Kompagni Fr. Holmsted († 1758), der dog 1729 solgte den m. bøndergods (i alt 38 tdr. hartk.) for 6000 rdl. (+ 700 rdl. for besætning og inventar) til dav. viceborgm. i Århus Bernt Holmsted; han solgte den dog allr. 1739 for 6000 rdl. til forp. på Nordenbrogård Niels Rasmussen, der 1743, atter for 6000 rdl., lod den gå videre til Fr. lensgreve Ahlefeldt på Tranekær. Greven overlod den 1744 for sa. sum til sgpr. til Tranekær Dines Chr. Frantzen Krag, efter hvis død 1749 enken Christiane Krag, f. Zumbildt arvede gden, som hun – efter 1754 at have købt Hjortholm – 1764 solgte tilbage til greven. Denne oprettede 1765 stamhuset Ahlefeldt af B., Holmegård, Lykkesholm, Vestergård, Strynø og Strynø Kalv, der skulle besiddes af den greve, der succederede til grevskabet Langeland efter dettes erektionspatent af 1672, sålænge nogen findes. B. blev stamhusets hovedsæde, men hovedbygn. stod dog ubeboet, indtil den sen. lensgreve Chr. Ahlefeldt-Laurvigen 1866–89 tog bopæl på den og tilbyggede en sidefløj. Stamhuset bestod 1866 af 501 tdr. hartk., heraf 112 1/2 tdr. under hovedgden, mens 353 3/4 tdr. hartk. var s. 979 bøndergods, 29 1/2 tdr. tiender. B. er siden blevet stående m. datidens møblering, urørt som et klunketidsmuseum. Ved stamhusets overgang til fri ejendom 1927 bestod det af ialt ca. 128 tdr. hartk., hvoraf fri jord 109 tdr., indtaget til skov ca. 13 tdr., bøndergods ca. 6 tdr., i bankaktier 9400 kr., i fideikommiskapitaler ca. 1.386.524 kr. Ved afløsningen betaltes i h.t. lensloven i afgift til staten 587.000 kr., til successorerne hensattes 939.800 kr. Der afgaves ikke j ord fra B., men derimod fra Lykkesholm (s.d.), Vestergård (s.d.) og Snaremosegård (i Fuglsbølle so., s.d.). Den hidtidige stamhusbesidder Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig på Tranekær overtog derefter B., som efter hans død 1947 overgik til den nuv. ejer, hans brodersøn kmh., hofjægerm. Kai Benedicht Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 401–05. DLandbr. III. 1930. 371 f.

Hovedbygn. består af to sammenbyggede fløje; ældst er n.fløjen, opf. 1758 (årst. i murankre) i eet stokv. m. kælder og højt opbygget, gennemgående frontispice, der dækkes af en trekantgavl, støttet af fire ioniske pilastre. Hovedindgangen, der opr. sad i n.fløjens midte, flyttedes 1873, da man byggede ø.fløjen, hen til hjørnet ml. den gl. og nye fløj. Denne sidste er i det ydre en nøje kopi af den ældre. Det franske haveanlæg er bevaret.

I skeldiget ml. Broløkke og Nordenbrogd., ca. 100 m fra Langelandsbælt, er Frits lensgreve Ahlefeldt-Laurvigs († 1947) urne nedsat. Gravpladsen er indhegnet og en granitsten lagt på graven.

Holmegård tilhørte i dens første kendte tid medlemmer af den langelandske adelsslægt Mylting, således Peder Jakobsen (Mylting) (vist † før 1536), hvis søn væbn. Jakob Pedersen (Mylting) († tidligst 1561) skrev sig i Holme el. Holmegård. Hans søn Jesper Jakobsen (Mylting) († tidligst 1583), der var g.m. Helrad Henriksdatter Lund, synes at have pantsat den til svogeren Markus Henriksen Lund (henrettet 1613 som slægtens sidste mand i Danmark), som i al fald 1593 skrev sig til Holme. 1604 ejedes dog gden af ovenn. Jesper Jakobsens søn Henrik Jespersen Mylting († senest 1643). Det er tvivlsomt, om hans søn Peder Henriksen Mylting, der døde 1663 som slægtens sidste mand, har ejet H., som mul. under hans meget s. 980 langvarige ophold i udlandet kan være blevet solgt til Mogens Kaas (Sparre-K.) til Lykkesholm († 1655), hvis søskendebarn Agnete Kaas († 1688) iøvrigt sen. var g.m. ovenn. Peder Mylting. Mogens Kaas’ enke Anne Rudbeksdatter Pors opføres endnu i matriklen 1664 som gdens ejer. Sen. ejedes H., der 1688 havde 21,38 tdr. hartk. m. 88,5 tdr. land under plov, sa.m. Lykkesholm af deres søn Otte Kaas († 1716), der 1704 erhvervede Nedergård og Nygård. Efter hans død overtog sønnen, sen. oberstløjtn. Hans Ditlev Kaas H. og Lykkesholm; han døde 1748 og efterlod sig som arvinger 2 døtre, Sophie Dorothea Kaas (g.m. ritmester Rudolf v. Offenberg) og Hilleborg Sophie Kaas (g.m. oberstløjtn. Carl Fr. Steensen til Steensgård). 1749 erhvervede Fr. greve Ahlefeldt på Tranekær den ene halvdel af H. og Lykkesholm, 1755 – efter 6 års processer ml. arvingerne – den anden halvdel af de to gde for 41.000 rdl. 1765 henlagde greven H. m. andre godser under det nyopret. stamhus Ahlefeldt (se nærmere under Broløkke). Herunder har H. derefter hørt indtil stamhusets overgang til fri ejendom 1928; 1929 afgaves i h.t. lensloven 77 ha af gdens jorder til staten. Hovedparcellen overtoges af stamhusets hidtidige besidder Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, der 1938 solgte den; 1952 købtes den af forsvarsministeriet.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 373 f. Louis Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 39 f.

Nordenbrogård er opret. som en mejerigd. under grevskabet Langeland i beg. af 1700t. på jorderne af 4 nedlagte bøndergde i landsbyen Nordenbro, hvortil sen. (o. 1720) henlagdes jorderne af gden Bovballegård, der var opret. o. 1700. N. har derefter hørt under grevskabet indtil dettes overgang til fri ejendom 1928, da den hidtidige besidder Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig († 1947) overtog gden som fri ejendom; der afgaves ikke jord fra den. Den nuv. ejer er forrige ejers brodersøn, kmh., hofjægerm. Kai Benedicht Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær, der siden 1930 havde drevet N.

Litt.: V. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 383. DLandbr. III. 1930. 374 f.

I landsbyen Søndenbro erhvervede storkansler Fr. lensgreve Ahlefeldt 1673 12 øde gde, af hvis jorder han oprettede en hovedgd., som han – vistnok efter sit barndomshjem i Sønderjylland (hovedgden Søgård) – kaldte Søgård. Gden havde 1688 48,32 tdr. hartk. m. 269,2 tdr. land under plov. – Trods denne nedlæggelse af gde havde landsbyen Søndenbro endnu 1682 36 gde tilbage.

Søgård hørte under grevskabet Langeland til dettes afløsning 1928. I h.t. lensloven afgaves 1929 til staten 49 ha land, der udstykkedes i 7 selvstændige brug og 1 tillægsparcel. Hovedgden overgik derefter til den hidtidige besidder Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig († 1947), som 1937 solgte S. til propr. O. Nielsen. 1947 købtes den af J. Myrebjerg († 1950), hvis enke 1953 solgte den til P. O. Madsen for 365.800 kr.

Litt.: V. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 383. DLandbr. III. 1930. 326, 375 f.

I Magleby nævnes 1460–65 væbn. Jes Bonde, der førte en hjelm i sit våben (Thiset AS H III 2).

Skove: Bovballe skov (52 ha) på fladt terræn, kun lidt hævet over havet, har meget leret undergrund, på sine steder stift ler. Det er overvejende yngre egeskov, for største delen anlagt efter 1890, på et område m. mindre skovholme, oftest gærdselsskov. I skoven mærkes en stor sten, som 1917 slyngedes op over klinten ved eksplosion af en tysk mine. Stenen bærer indskr., som beretter herom. Andre skove, der som forannævnte hører under grevskabet Langeland, er Drostehave el. Broløkke skov (27 ha), Lunden (ca. 15 ha), Vesterskov (ca. 15 ha) og Østerskov (ca. 10 ha). De to sidste helt mod s. Den lille skov Stubbehave er opdelt i flere parceller, der tilhører gårde i so. I øvrigt spredt småskove, oftest gærdselsskov.

I den nordl. del af so. synes at have ligget tre landsbyer: Prinseby (1682 Stoere-, Lille Prinse bye Aaes), Arentorp (1682 Arentorpsz gierde) og Vråstrup (1664 Wraastrup). Af forsv. gde i so. nævnes Vesterballegård (1682 Wester Ballegaards Tofft) og Stengård (1588 Steengaard). Bøsseballe, nævnt 1664 og sen., er vistnok identisk m. nuv. Bøsseløkke.

Fredede oldtidsminder: En runddysse m. sprængt kammer, 3 langdysser m. forstyrrede kamre, 2 noget forstyrrede dyssekamre og 4 jættestuer, en under Nordenbrogd., en ved Søgd. og en ved Myrebjerg. Den sidste er undersøgt af Langelands Museum. Den har rektangulær fodkrans; kammeret er 5 m langt, bygget af 11 bæresten, uden dæksten. I kammeret var tidl. fundet nogle flintøkser, dolke, pilespidser, ravperler og lerkar; ved den sen. undersøgelse fandtes under en stor stenpakning foran gangen et stort antal lerkarskår fra ældre jættestuetid. s. 981 Af høje er bev. en langhøj på Stejlebjerg og to store høje, Donsehøj og Maglehøj; i denne sidste er fundet en grav fra ældre bronzealder m. sværd m. skede, bøjlenål m.m. Nær so.s nv.hjørne står Reddemandsstenen (Schmidt. DK. 214 f.), vistnok en rest af en skibssætning. – Sløjfet: En runddysse, 9 langdysser, 3 jættestuer, 23 andre dysser og stengrave, 6 høje og en stenkreds. Efter en præsteindberetn. fra 1809 skal der i so. have været ca. 100 »dysser og altre«. I Myrebjerg mose findes en bronzealders offerplads m. menneskeskeletter og oldsager af bronze, flint og ben. Jordfæstegravpladser fra rom. jernalder kendes fra Nordenbrogård og Maglehøj (ældre romertid) og Store Kjeldbjerg (yngre romertid). Et vikingetids sølvfund fra Bagenkop, 4 sølvstykker og 40 arabiske mønter, er gået tabt; fra sa. tid stammer en guldarmring fra Nordenbro.

Litt.: Hakon Berg. Meddelelser fra Langelands Museum. 1951. 19–27. J. Winther. Langeland. 1929. 51–55. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 98–102.

Magleby nor delte tidl. sognet i 2 dele, Nordenbro og Søndenbro; over noret førte Højebro. I noret lå flere småøer (Lange bakker, Klisebjerg, Skibholmen, Bogø og Borgbjerg). Noret benyttes til fiskeri af Bagenkop fiskere og til vinterleje for mindre skibe. På initiativ af lærer Chr. Harboe († 1862, begr. på Magleby kgd., hvor sognemændene satte ham en mindesten, og over hvem der ligeledes 1913 ved vejen ml. Broløkke og Røjle er rejst en mindesten) dannedes 6/2 1852 aktieselsk. til Magleby nors inddæmning, der de flg. år udførte inddæmninger. Ved aukt. 1857 solgtes det inddæmmede til grevsk. Langeland for 32,000 rdl. (i alt 246 ha) (se Karl Elnegaard. Magleby Nor, i SvendbAmt. 1912. 147–66). Jf. ovf. s. 976.

På Fakkebjerg har tidl. været fyr; et stenkuls- el. blusfyr anlagdes 1806 og tændtes 15/12 s.å.; sen. rejstes her et hvidt, sekskantet 9 m højt fyrtårn, der nedlagdes, da det nye Keldsnor fyr var bygget 1885. Pladsen, hvor det har ligget, er indhegnet m. sten og fredlyst.

Paa Nordenbro Mark ligger helt ude i Strandkanten det s.k. Kalveborg Voldsted. Det har bestaaet af en betydelig sandsynligvis rund Borgbanke, der hovedsagelig synes at være en naturlig Dannelse, omgivet i al Fald mod Land af en nu tør Grav og en Ydervold, der dog er sløjfet over en Strækning i Syd. Havet har efterhaanden bortskyllet saa meget af Anlægget, at intet af Bankens Topflade er bevaret, men kun den østl. Skraaning. Der er aldrig berettet om Fund af Bygningsspor paa Voldstedet.

I Magleby Nor ligger det betydelige Voldsted Borrebjerg, en naturlig, tidl. vandomflydt Banke, der i SØ. har haft en nu udpløjet Halvkredsvold, der støttede sig til Banken. Ved Undersøgelser foretaget af Langelands Museum (Hakon Berg) i 1940erne er der gjort interessante Iagttagelser og Fund, bl.a. et Hængesmykke slaaet af Erik Emunes Møntmester Alfvini i Lund, samt Lerkar (i Langelands Museum), der placerer Anlægget i 12. Aarh. (NationalmusA. 1950. 43).

Paa et tidl. Næs ved Bagenkop (Aagabet) er der af Langelands Museum (Hakon Berg) 1954–56 udgravet Hustomterne af en lille Fiskerby fra Slutn. af 16. Aarh. og Beg. af 17. Aarh. Det er herved lykkedes at konstatere Byplanen og de enkelte Huses Indretning samt at fremdrage et meget betydeligt kulturhistorisk Materiale af Enkeltfund (i Langelands Museum). Efter Undersøgelsen er Pladsen sløjfet ved Grusgravning.

Ved Lunden er Spor af en Skanse.

På Broløkke fødtes 1870 forf. Frits lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, i Magleby sogn i øvrigt 1683 borgmesteren, industrimanden Fr. Holmsted.