Nors sogn

(N.-Tved kom.) omgives af Tved og Hillerslev so., Hundborg hrd. (Skinnerup so.), Ø. Vandet og V. Vandet so., Vesterhavet samt Hansted so. og to enklaver af Ræer so. So. har selv en enklave ved Tved so. (Bodkær). Den østl. del af so., omkr. Nors, er et storbakket morænelandskab, der i Venbjerg (1638 Vendbjerg) når 55 m, mens et punkt længere mod v. er 60 m. Til istidslandskabet hører også bakkerne n.f. Nors sø, hvor overfladen dog er stærkt omformet af flyvesand. Fra Isbjerg (56 m, 1638 Jiszberghøj) i v.kanten af den 2160 ha store Tved plantage er der en storslået udsigt over det ejendommelige landskab mod v. og s. Den højtliggende kalkgrund giver sig bl.a. til kende i de for Danmark sjældent forekommende jordfaldshuller, og hvor bakkerne i v. ender med en skrænt, kommer kalken også til syne. Direkte neden for den gl. stenalderklint ligger på en række de små søer Hykær (13 ha), Blegsø s. 557 (35 ha, 6 m dyb) og Sokland (9 ha), mens Tormål (12 ha) ligger lidt længere mod ø. Andre småsøer, mest klitsøer med en for disse særegen vetetation, ligger spredt ud over det store, fredede reservat, hvor enkeltklitter og klitrimmer hæver sig over den ellers jævne flade. Til so. hører også største delen af den 357 ha store Nors sø, der har en største dybde af 22 m og ligger 14 m over havet. Rimeligvis er søen en opr. havbugt, der ved landhævningen er blevet afsnøret fra forbindelsen med havet. De høje skrænter synes at tyde herpå. Afløbet sker gennem den gravede Nors å, der løber til havet n.f. Klitmøller. Der drives et betydeligt ålefiskeri i søen. So.s jorder er jævnt gode på de steder, hvor flyvesand ikke dækker morænen. Gennem det går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Nors stat.) og landevejen Thisted-Hansted.

Areal i alt 1955: 4044 ha. Befolkning 1/10 1955: 1057 indb. fordelt på 327 husstande (1801: 511, 1850: 606, 1901: 815, 1930: 958).

I so. ligger Nors (1343 Nors; u. 1798), delt i kirkebyen og stationsbyen – bymæssig bebyggelse m. 1955: 417 indb. fordelt på 141 husstande (1930: 253); fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 37 levede af landbrug m.v., 141 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 25 af transportvæsen, 18 af administration og liberale erhverv og 54 af aldersrente, pension, formue olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., kom.kontor, s. 558 centralskole (opf. 1958, arkt. J. F. Iversen, Thisted) m. bibl. (opret. 1957; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1875, flyttet til byen 1902), missionshus (opf. 1956), De gamles Hjem (opf. 1955, arkt. J. F. Iversen, 26 pl.), stadion, afholdshotel, andelsmejeri, silo- og cementvarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.- central; Vorring (1599 Vorning, 1638 Woring; u. 1798); Hinding (*1468 Hinning, 1600 Hinnding; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Nors Havreland; Ø. Skårup (1580 Skaarup, 1638 Skorup); Lekke; Neder Hindinggde; Søgård Mark m. maskinstat. – Gårde: Søgård (her?* 1400 Siøegaardt, 1482 Søgard), udstykket; Diggård; Hyldgård; Døvhule (1586 Døfhal); Vorringgd. (1599 Vorninggaard); Skibstedgd.; Øregd. (1477 Yrigardh, 1600 Ørgrdt); Vestergd. (1600 Westergrdt).

N. so., der sa. m. Tved so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 563. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken består af romansk kor og skib med tre sengotiske tilbygninger: tårn mod v. samt våbenhus og sakristi (nu gravkapel) mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på profileret sokkel, på koret og skibets østl. del rundstav under skråkant, i øvrigt skråkant. Foruden de to normale døre, som begge er retkantede, og hvoraf n.døren er i brug, mens s.døren er tilmuret, har skibet som den eneste i amtet (bortset fra den nedrevne Skt. Thøger i Vestervig) en v.portal, som nu fører ind til tårnets underrum. Den er ligeledes retvinklet, men krones på indersiden med et glat tympanonfelt, der har kilestik. Af de opr. vinduer er korets n.vindue helt bev. med monolitoverligger og -sålbænk, dog blændet i lysningen. Korets ø.vindue står som indvendig niche, mens det udvendig er markeret som blænding ved omsætning af muren 1890–91. I skibets n.væg, tæt ø.f. døren, står indersmigen af et romansk vindue (nu benyttet som varmerist), og to andre opr. vinduer i skibet er omsat og afrettet 1890–91. På korgavlen ses over vinduesstedet et fremspringende, meget råt hugget hoved af granit, og rundt om i murene er der en del stenhuggerfelter. I det indre, som har bræddeklædte bjælkelofter, er alle væggene mod sædvane klædt med veltilhugne kvadre, som står afrensede, og den anselige korbue har profilerede kragsten. Ved korets n.side tilføjedes o. 1500 et sakristi, forneden kvaderklædt, foroven af kalkede gule munkesten. Taggavlen, der har synligt tagtømmer, prydes af tre spidsbuede højblændinger over savskifte. Rummet, der forbindes med koret ved en fladbuet dør, er krydshvælvet og blev 1750 indrettet som gravkapel. Våbenhuset er sikkert fra sa. tid som sakristiet, men helt af munkesten. Den rundbuede dør er sen. noget omdannet, og en fladbuet glug i ø.muren er blændet og erstattet af et nyere fladbuet, falset vindue. Rummets † krydshvælv er nedtaget sidst i 1870erne og erstattet med fladt loft. Det ret slanke tårn er ligeledes fra sengotisk tid, s.- og v.siden er helt kvaderklædt, mul. først o. 1800 med materialer fra den 1794 nedlagte †Torup kirke, men i øvrigt er det af munkesten. En lille dør mod v. er af nyere dato. Over de rundbuede tvilling-glamhuller (fornyet undtagen de to mod n.) krones tårnet af et højt, firesidet, let udsvajet spir med blytækning ligesom hele den øvr. bygn. If. tegn. af Abildgaard har der på triumfvæggen været malede våben for Las Ovesen Rød og et Munk-våben med initialerne MMD og årst. 1582. – I det romanske alterbord, som er muret af granitkvadre med skråkantprofileret plade, er der 1891 fundet en helgengrav med et relikviegemme af bly, indeholdende syv bensplinter. Desuden lå der to sølvmønter fra 1500t. Altertavlen er et maleri af A. Dorph 1883, Kristi opstandelse, i ramme, tegnet af F. Uldall. Sengotisk kalk o. 1500–50 med bæger og disk fra 1848. Stager o. 1590, svarende til Thisteds tidl., nu i Klitmøller kirke. Romansk granitfont, tybo-type, men firkløverformet med næsten lodrette sider (Mackeprang. D. 162). Firkantet messingfad o. 1650 med ciselerede ornamenter og fremstilling af Bebudelsen og Kristi dåb. Korbuekrucifiks o. 1500 på nyt kors. Prædikestol i renæssance o. 1590–1600 med våben og initialer for Las Ovesen Rød og hustru D…. Jensdatter Vognsen. Degnestol 1641 med udsavede, svajede endestykker. I skibets v.ende et stort pulpitur fra 1641 med malerier fra 1679, bl.a. forestillende Nors kirke. Fregatrigget kirkeskib fra beg. af 1700t. Klokke 1842 af P. P. Meilstrup, Randers. – I gravkapellet et sandstensepitaf i barokrokoko over oberstløjtn. Thomas Thomsen, † 1749, og hustru Anna Elisabeth Hofgaard, † 17. Gravsten: 1) romansk granitsten med forvitret reliefkors; 2) romansk granitsten med slyngranke på kanterne, fundet 1941; 3) romansk granitsten med reliefkors og uldsaks; 4) romansk granitsten med delvis tovsnoet kors og sværd, opstillet med to korsprydede s. 559 gavlsten, fundet 1941; 5) sår- og benbrudslægen Peder Christensen Kudsk, † 1831, m. hustruer; 6) sgpr. Knud Chr. Høier, † 1841, og hustru. Begravelsen i sakristiet indrettedes 1750 for ovenn. oberstløjtn. Ths. Thomsen. Foruden epitaf rummer det en brækket kårde og i gulvet en træramme, der dækker over begravelsen. I rammens fyldinger våben og gennembrudte initialer. Desuden kisteplader for sgpr. Anders Nielsen Lyngby, † 1702, og provst Bent Curtz, 1780. – Kirkegården hegnes af kampestensdiger, hvori der mod n. står en anselig muret port fra 1626 med rundbuet køreport og låge. En †kirkelade nævnes 1602.

DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 246–59; 2. 1942. 1060, 1148.

Søgård ejedes 1482 af Las Johansen Rød (af slægten Lunov), 1516 af hans enke Anne Ovesdatter og deres sønner Johan og Ove Lauridsen og svigersønnen Erik Spend. 1540 tilhørte den sidstnævntes enke Anne Rød, 1536 hendes søn Anders Spend, 1532 og 1541 ovenn. Ove Lauridsen Rød, 1572 hans søn Hans Ovesen Rød og 1584 dennes broder Laurids Ovesen Rød. 1609 var ejeren Christen Prip, hvis søn Iver P. 1625 solgte S. til Otte Lunov, men 1627 købte den tilbage for atter at sælge den 1629, nu til Christoffer Gersdorff († ca. 1635). Den tilhørte 1644 hans søn Peder Gersdorff, Erik Juel og Hans Lykke († 1648). Den ejedes derefter af sidstn.s enke Birgitte Sehested, efter hvis død 1655 sønnen Niels Lykke solgte sin halvpart af S. (28 tdr. hartk.) til sin broder Jørgen Lykke († ca. 1693). 1681 nævnes Rasmus Andersen som ejer, 1683 ass. Henrik Jørgensen til Visborggård († 1686), hvis enke Mette Olufsdatter 1701 skødede den (21 tdr. hartk.) til provsten i Refs herred Peder Nielsen Hvidberg († 1719), hvis enke Martha Andersdatter Lyngby 1724 solgte S. til Bertel Langballe til Nebel († 1744). 1745 solgtes den ved aukt. til Poul Bertelsen i Nordentoft og hans svoger Christen Jensen Dige. Derefter var den en tid delt i to gårde. Øster S. tilhørte 1760 Poul Bertelsen, hvis datter Karen Poulsdatter Nordentoft (g. m. Jeppe Thomas Jepsen († 1763) 1765 solgte den til sine tre børn. Vester S. tilhørte først Christen Jensen Dige, efter dennes død 1756 enken Anne Nielsdatter Vestergaard († 1759) og deres søn Jens Christensen Dige, hvis søn Christen Jensen Søegaard udstykkede den og 1810 solgte hovedparcellen (6 tdr. hartk.) til Chr. Holst († 1813), der ejede Øster S. Hans søn P. Holst († 1887) solgte 1883 S. (18 tdr. hartk.) for 130.000 kr. til sine sønner, af hvilke Christen S. Holst 1887 mageskiftede den til Jens Nielsen (Jensen) fra Mors († 1934). S. gik kort efter over til sagf. O. Lykke i Thisted, der 1896 solgte den for 100.00 kr. til Nis Nissen Hagensen til Ullerupgård og Svend Boyer af Skinnerup. Denne solgte 1914 gden til et konsortium, som s.a. afhændede den til J. P. Borup. I krigsårene handledes der en del med den, indtil den 1919 overtoges af Vilhelm Poulsen. Han skødede den 1924 til Christian Helleberg, som 1926 solgte den til J. P. Larsen. 1939 solgtes den til udstykning for 126.000 kr. Hovedparcellen (5 1/2 tdr. hartk., 79 ha) købtes af den tidl. ejer J. P. Larsen.

Litt.: G. Th. Gravesen. Gårde og Slægter. [1947]. 74–105. DLandbr. VII. 1935. 431 f.

Pladsen for det middealald. Søgård maa sikkert søges paa sa. Sted, hvor den nuv. Gd. ligger. Pladsen kunde synes karakteristisk for et senmiddelald. Gaardanlæg, til trods for at meget er ændret ved Terrænet p.G.af det moderne Gaardbrug.

Litt.: Danske Voldsteder. Tisted Amt. 1957. 24–25.

1343 pantsatte den tidl. drost Peder Vendelbo sine to gårde i Nors til Niels Mogensen.

Væbneren Mogens Borre i Hinding nævnes 1468.

1556 var der strid om ejendomsretten til Vorringgd. ml. Herman Skeels enke Kirstine Rud og Chresten Harboes enke Kirstine Nielsdatter (Clementsen). V. må være tildømt sidstn., hvis sønnedatter Kirsten Harbou og dennes mand Claus Mund 1599 mageskiftede den med kronen. 1621 fik jomfru Sara Heidersdorf brev på den, men den blev 1623 henlagt til Sorø Akademi.

Litt.: G. Th. Gravesen. Gaarde og Slægter. [1947]. 121–28.

Noget strøgods i so. tilhørte omkr. 1790 Christen Pedersen Grøntoft. – Godsarkiv i NLA.

Skove: En meget betydelig del af so. er dækket af den staten tilhørende Tved Klitplantage, der er på i alt 2160 ha, hvoraf dog en del ligger i Tved so. 40 ha er bevokset med løvtræ og 1342 ha med nåletræ, overvejende bjergfyr (800 ha). Jordbundens beskaffenhed varierer efter den mængde sand, der er påføget, men navnlig i ø.siden ligger leret op til overfladen, og her (især i Tved so.) er trævæksten da også god. Plantagens ældste del er anlagt 1902. Den yngre del 1922.

1681 omtales i so. en gd. Wisliung (1688 Wesling).

Fredede oldtidsminder: En langhøj, Dåsen, 40 m lang, ved Hinding, og 15 høje, hvoribl. Torshøj s.f. Nors og en stor høj ved Skibstedgård. – Sløjfet el. ødelagt: 67 høje, hovedsagelig på højdedragene i sognets sydl. og østl. del. – I en urne, der blev fundet lidt ø.f. Torshøj, lå ca. 100 små både af guldblik fra bronzealderen, antagelig en offergave; i en anden urne 3 m derfra lå en guldring.

Litt.: Aarb. 1886. 236–37.

Der har været en hellig kilde i so. (Schmidt. DH. 132).

Genforeningssten 1920 (AarbThisted. 1925. 27f.).

Litt.: Chr. Heilskov. Ældre personalhist. Indskrifter fra Hillerslev Herred, AarbThisted. 1912. 5f. Sst. 1912. 21–26 (om degne); 1920. 137–39 (om visitatsberetninger). A. C. Jensen. Da Fjenden var i Nors i Aaret 1864, sst. 1930. 10–13. P. L. Hald. St. Eline Stenen i Nors, sst. 1931. 211f. A. C. Jensen. Af Nors Sogneforstanderskabs Protokol 1844, sst. 1941. 136–39. A. C. Svalgaard. Fattigforsørgelse i Nors og Tveds, 1939. 172–82. G. Th. Gravesen. Gaarde og Slægter. [1947].