Nysogn sogn

(Holmsland kom.) omgives af en enklave af Husby so., Stadil, Hee, Rindum og Gammelsogn so., Ringkøbing fjord samt Holmsland Klit so. og Vesterhavet. Grænsen til Stadil so. dannes af Vest Stadil fjord og Stadil fjord samt afvandingskanalen ml. disse, mens Vonå danner skel til Hee og Rindum so. Til so. hører foruden største delen af den gl. ø Holmsland også en 7–8 km lang strækning af klitten. Holmsland-delen er en lavtliggende, overvejende jævn flade, der mod s. og ø. mest består af moræneaflejringer m. et stedvis tyndt dække af sand, mens den nordl. del rummer en del flyvesandsarealer, der i Lodbjerg hede ligger hen som små lyngbakker og plantage. S. herfor ligger det 300 ha store, afvandede parti m. Røjklit sø og enge, mens andre udtørringer i so. er Holmsland enge (322 ha) og s. 480 Sønderby made (47 ha). Lave strandvolde begrænser Holmsland mod v., hvor den udtørrede Hovvig, opr. en del af Stadil fjord, udgør et nyt landbrugsområde inden for klitbæltet m. dettes mange sommerhuse, dels ved Hovvig, dels og især på begge sider af badestedet Søndervig, der er et af Vestjyllands mest besøgte. Gennem so. går landevejen Ringkøbing-Søndervig-Hvide Sande.

Areal i alt 1962: 3931 ha. Befolkning 26/9 1960: 1140 indb. fordelt på 310 husstande (1801: 1103, 1850: 1583, 1901: 1896, 1930: 1013, 1955: 1190).

Af so. Nysogn (og Gammelsogn) udskiltes fra 1/7 1922 arealer, der dannede Holmsland Klit so.

I sognet (*o. 1400 Ny soghen) byerne: Kloster (1664 Closter) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 281 indb. fordelt på 83 husstande; fordelingen efter erhverv var flg.: 17 levede af landbr. m.v., 108 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 71 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Nysogn kirke (1411 Nykirki; so. u. 1797–1800) og præstegd., skole (1965 åbnes en nyopf. centralskole, arkt. Jac. Kjær), missionshus (opf. 1899), forsamlingshus (opf. 1938), alderdomshjem (De gamles Hjem, opf. 1957, 24 pl.) m. kom.kontor, sportsplads, andelsmejeri (Juelsminde, opret. 1889, omb. 1900 og 1910), andelsmølle m. silo og korntørreri og telf.central; Søndervig (1618 Synderuig) m. missionshus, 3 hoteller (Søndervig Badehotel, opf.1884, Hotel Klitten, Strandkroen), redningsstat., signalfyr (opret. 1889), minkfarm, feriekolonien Klitreden, telf.central og udstrakt sommerhusbebyggelse. – Saml. af gde og hse: Kirkeby (1609 Kierckebye); Nørby (1580 Nørby); Sønderby (1551 Synderbye); Nr. og Sdr. Bandsby (*o. 1400 Bansbol, 1688 Nørre Bandsbye, Sønder Baandsbye); Nr. og Sdr. Røjklit (*o. 1400 Rocheklic, fejl for Røtheklit, 1575 Nørre-, Sønder Rødklit); Tambjerg Gde (*o. 1400 Camberg, fejl for Tamberg, 1424 Toonbergh); Søgd. (1610 Wed Søe); Østerby Gde (1666 Østerbyegaard); Gadegd. (1642 Gadgaard, Paa Gade); Strædegde (1610 Strede); Iversensgde; Brøllund (1610 Brøllund); Plovsgde (1610 Ploxgaard); Poldergde; Søgde (i Nørby, 1446 Siøgordh); Vejlgd. (1610 Weilgaard); Hovvig (1618 Houffj); Kryle; Klevehse. – Gårde: Pugflodgd. (1424 Pugefloo); Julsgd. (1664 Juelsgaardt); Provstegd. (*1489 Proustgaardt); Enggrob (1664 Enggrob); Bredmosegd. (1624 Bremoes); Østertoft; Grønnemarkgd.; Slottet; Kabelgd.; Krogen; Kærgd. (1664 Kiergaardt).

N. so., der sa. m. Gammelsogn so. udgør ét pastorat, Nysogn-Gammelsogn pastorat, under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, og sa. m. Gammelsogn og Holmlands Klit so. én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 34. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den anselige kirke, viet Skt. Laurentius, er, som so.s navn antyder, sikkert den yngste af de to kirker på Holmsland. Den består af senromansk-unggotisk kor og skib m. sengotiske tilbygninger: dobbelte korsarmskapeller mod n. og s., tårn i v., våbenhuse mod s. og n., sidstn. nu ligkapel. Den senromansk-unggotiske bygn. er opført af munkesten m. rigelig iblanding af granitkvadre og på en noget skiftende, profileret sokkel. Det er, trods sen. ombygninger, en meget kultiveret bygn., hvis sirlige detaljer peger mod nederl. forbilleder, især den velkomponerede korgavl, der over en vinduestregruppe af høje, smalle spidsbuevinduer m. fals og ydersmig har først et savskifte, dernæst i gavltrekanten et stort, femkløverformet blændingsfelt og endelig helt oppe i toppen et reliefkors dannet af afrundede teglsten. Tilsvarende enkeltvinduer ses i korets og skibets n.mure, og koret har mod n. udvendig et savskifte, skibet en trappefrise under taget. s. 481 Indvendig er korets vinduestregruppe rigt udformet m. halvsøjler på baser, men uden kapitæler, ml. vinduerne, en anordning, der minder om koret ved Vor Frue kirke i Århus. Korbuen er fjernet ved korsarmenes opførelse (flere buesten og kragstenene findes dels indmuret i sen. murværk, dels henlagt på kgd.). Ældst blandt tilføjelserne er sandsynligvis korsarmskapellerne, der forneden er bygget af kvadre, foroven af munkesten m. spidsgavle, hvorpå der er korsformede og cirkulære blændinger. Den ndr. har desuden savskifte på ø.muren. Indvendig åbner de sig mod skibet ved spidsbuede, delvis falsede arkader, og de har hver to otteribbede krydshvælv. Tårnet af kvadre og munkesten har lav, spids tårnbue og bjælkeloft i underrummet. I dettes nø.hjørne er trappen ført op til mellemstokværket i en muret cylinder; der er mod hvert verdenshjørne et spidsbuet, falset glamhul, og over de noget skalmurede, hvidkalkede mure rejser der sig et blytækt pyramidespir, hvis vejrfløj har spejlmonogram, svane og årst. 1745. Af de to våbenhuse er det mod n. bygget af kvadre, sikkert i middelalderens slutning. Det er indr. som ligkapel m. malet gipskrucifiks. Det sdr. våbenhus er efter alt at dømme af nyere dato. Hele bygn., hvis øvre dele er hvidtede, har blytage fra 1952.

Over det kvadermurede alterbord m. ny plade af poleret, rød Hoburg-marmor er som alterprydelse ophængt et godt, men meget hårdt rest., sengotisk krucifiks, o. 1500. Den tidl. altertavle, et enkelt snitværk i renæssance m. fire søjler og topstykke samt predella m. domprovst Anders Dresselberg til Mogenstrups våben og årst. 1598, er ophængt i kirken sa. m. den tilsvarende alterbordsforside, der har hjørnesøjler og retkantede felter m. skriftsteder. Hele tavlen er stafferet 1742 m. malerier af nadveren, Gethsemane og korsfæstelsen. Kalken har fod og knop i højgotik, o. 1400, og bæger fra 1693, da domprovst, dr. Chr. Lodberg lod den renovere. Svære, lave barokstager m. pæreformet midterled. Stor, romansk granitfont, glat kumme m. mundingsprofil. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde i renæssance, karnapformet m. tynde, drejede hjørnesøjler og rektangulære felter m. opr., men meget medtagne dydemalerier. Af stoleværket er bev. en enkelt låge fra midten af 1600t. og en del gavle fra 1700t. samt enkelte gavle i Ringkøbing Museum. Orgelpulpitur fra 1665 m. apostelmalerier. Pengeblok fra 1700t. Dørfløjen til sdr. våbenhus har pudsigt malede engle m. skriftbånd fra 1700t. Klokker: 1) 1603 af Hans Siop, Hamburg; 2) 1883, støbestål fra Bochum. Kirkeskib: tomastet skonnert fra 1890.

I ndr. korsarm er bev. rester af et sandstensepitafium over Hans Krabbe, † 1647, og hustru, m. knælende portrætfigurer, rest. 1894. Desuden epitafier m. malerier over sgpr. Jens Nielsen s. 482 Krag, † 1688, m. hustru og børn samt over student Johs. Anton Barchman, † 1700. På kgd. ejendommelige gravmonumenter i form af murede kister m. gravsten over H. P. Ammitzbøll til Søgård, † 1821, og hustru.

Søgård har været en hovedgd., der 1446 tilhørte Jes Harbo, 1497 og 1511 Søren Stygge og 1568 hans broders sønnesøn Niels Stygge til Nøragergd. († 1606), fra hvem den 1604 tildømtes Mogens Juel til Søbygd., Chr. Juel til Donslund og Iver Munk til Tviskloster. 1609 tilhørte den Niels Stygges søstersøn Otte Kaas til Nandrup, og 1625 (1638: 36 tdr. hartk.) Hans Krabbe († barnløs 1647), efter hvis død den deltes ml. hans enke fru Christence Juul († 1659) og hans øvr. arvinger, af hvilke hans søsterbørn Laurids Lunov til Overklit og Helvig Lunov 1653 pantsatte deres andel til oberst Christian v. Müller til Tovstrup, der 1654 overdrog pantet for 1000 rdl. til jomfru Magdalene Holck. 1661 skødede fru Christences søskende Axel Juul til Bjørnsholm, jomfru Kirsten Juul til Hørbylund og fru Birgitte Juul til Viumgd. halve S. (18 tdr. hartk.) m. ti gde og bol til Niels Enevoldsen Harbou til Sludstrup († 1675), der 1662 købte en andel af fru Margrethe Stenov, Tyge Kruses, og 1663 en andel af ovenn. Magdalene Holck. 1674 pantsatte han den for 4900 rdl. specie til Laurids Jensen på Østertoft († 1681), der ved s. 483 indførsel hos Harbous enke Kirsten Orning († 1718) blev ejer af den 1678. Hans svigersøn amtsforv. Rasmus Andersen i Ringkøbing († 1696) fik 1681 kgl. bevilling til at nyde S. (1683: 30 og 200 tdr. hartk.) m. adelig frihed, der 1698 udstraktes til at gælde svigersønnen tolder Elias Lauridsen († 1699), der var g. m. Ide Sophie Rasmusdatter († 1734), som anden gang var g. m. Mogens Henriksen Vendelbo († 1709). Ved indførsel hos hende 1721 udlagdes S. (19 1/2 tdr. hartk.) for 780 rdl. og en del gods (144 tdr. hartk.) for 4323 rdl. til Bodil Jørgensdatter Høxbro († s.å.), enke efter borgm. Stephan Hofgaard i Horsens. Deres arvinger Claus Cortsen og Erik Stephansen Hofgaard i Horsens overdrog 1723 gd. og gods til Peder Pedersen Bagges († 1728), hvis enke Johanne Nielsdatter Colding († 1772), if. testamente af 1763, 1770 overdrog S. m. tiender og gods (18, 56 og 204 tdr. hartk., vurderet til 13.549 rdl.) til sin svigersøn kbmd. Henrik Ammitzbøll († 1795), efter hvem S. (19 1/2, 112 og 376 tdr. hartk.) ved skifte 1796 overdroges til sønnen kancelliass. Hans Peter Ammitzbøll († 1821), som 1799 fik kgl. bevilling til at afhænde godset m. bevarelse af hovedgårdens frihed og 1801 og 1804 tilladelse til at udparcellere hovedgården. Da hans enke Susanne Elisabeth f. Tafteberg var død 1830, solgtes godset ved auktion s.å. til selveje, og hpcl. af S. (11 tdr. hartk.) afhændedes for 5700 rbdl. r. s. til prok. Chr. Øe Christensen, men skødet udfærdigedes 1832 til Morten Sørensen Weilgaard, som ejede den (13 1/2 tdr. hartk.) endnu 1850. Sen. er den delt i flere gde. – Godsarkiv i NLA.

Søgaards gl. Hovedbygning, som bestod af tre Længer, blev nedbrudt af M. Weilgaard. En stor Ladebygn., der var den sidste Rest af Gaarden, brændte ved Lynild 1844. Borggaarden var omgivet af Volde og Grave (udjævnet af Weilgaards Søn) og laa v.f. den største af Søgaards Stuelænger. Der er nu ikke synlige Spor heraf, men ved Gravning omkr. Gaarden træffes undertiden ældre Brolægning.

Provstgård tilhørte i katolsk tid provsten for Hardsyssel.

På Holm nævnes 1494 Søren Stygge og 1498 »beskeden mand« Nis Rød.

Holmsland (tidl. Nørbyholm, 1310 Nørbyholm, *1404 Holmb, 1411 Holm) kaldtes tidl. en ø, da den mod ø. begrænsedes af Vonå (fra 1814 m. bro ved Bandsby) og mod v. af et smalt vanddrag, Sandene, der forbandt Ringkøbing og Stadil fjorde, men nu er næsten tilgroet, hovedsagelig p.gr.af to dæmninger, der opførtes 1864, da man udtørrede V. Stadil fjord, ved Hovvig og Brøllund; en tredie dæmning (Baggers dæmning) byggedes 1865 i Ringkøbing fjords nv.hjørne, men blev snart gennembrudt.

Uden for den gl. præstegårdshave er rejst en mindesten for arkitekten Martin Nyrop († 1921), der fødtes i præstegd. 1849.

I Søndervig er 1923 rejst et mindesmærke (sandstensobelisk m. portrætmedaljon, billedhugger Carl J. Bonnesen) for maleren Niels Pedersen Mols, † 1921.

Skove: Spredte klit- og hedeplantager, således på den delvis tilplantede Lodbjerg hede.

I Nørby lå en gd. Østrupgård (*o. 1400 Østorp gordt). Endv. nævnes tidl. gdene Teglsmed (1664 Thegelszmidt), Fjord (1664 Vedt Fiordt), Tranborg (1664 Thranndborg), Klit (1664 Paa Klit) og Stengård (1610 Steengaard), der er udstykket i beg. af 1900t. og nu er navn på et bolsted.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 6 høje. – Bopladser fra ældre romersk jernalder er undersøgt ø.f. Kirkeby og ved Nr. Røjklit. I en sandbanke i Møllebjerge er fundet en del ravperler og s.f. Brøllund en guldbrakteat og et bronzespænde fra germansk jernalder.

Litt.: Gudmund Hatt i Acta Archaeol. XXIV. 1953. 1–25.

Holmsland var indtil 1665 kapellani under Ribe domkirke, men blev da et eget pastorat, delt i to sogne. Til Nysogn hørte tidl. det meste af Holmsland klit, som 1922 udskiltes som et særligt so.

I N. so. fødtes 1846 præsten Anders Andersen og 1849 arkitekten Martin Nyrop.

Litt.: Evald Tang Kristensen. Øen Holmsland og dens Klit. 1891. Sa. Lidt om nogle Præster og Degne paa Holmsland og om Herregaardene Søgaard og Rybjerg, AarbHards. 1912. 106–36. P. Storgaard Pedersen. Fra Holmsland. Træk af Øens og Klittens Hist. i ældre Tid, smst. 1927. 136–58. Aug. F. Schmidt. Fra Holmsland, smst. 1933. 109–27. Th. Lodberg. Iver Heide og Rebekka Højberg. 1934. Sa. Inddæmningen af Holmslands Sande. AarbHards. 1937. 120–58. S. A. Andersen. Geologisk fører over Holmsland og dens klit. 1963. Vider. IV. 333–38, 343–52.