Samsø

Sognene: Tranebjerg, Kolby, Onsbjerg, Besser, Nordby.

Samsø består af to bakkede morænelandskaber, et lavt forbindende drag af marint forland og morænearkipelet i Stavns fjord. Det nordl. bakkeland er voldsomt kuperet, og især i de vestl. dele gennemfuret af kløftsystemer, udformet af istidens rivende smeltevandselve. V.kysten er en stejl klintekyst, resultatet af havets nedbrydning, der når næsten ind til Nord-S.s højeste bakke, Ballebjerg, 64 m.

Draget er opbygget af havaflejrede strandvolde, der senere er tilføget med flyvesand – et ungt havskabt og vindformet land, dannet efter stenalderen. Navnet Nordby hede vidner om den naturlige lyngvegetation, der nu er afløst af plantagens nåletræer.

Det sydl. større moræneområde når i Dyret, 50 m, sin største højde. Bakkerne her danner toppe af ringe omfang, og s.øens midterste dele er mere jævnt bølget.

Stavns fjord er et druknet morænelandskab, hvis bakketoppe danner de 11 øer omgivet af fladvand med en mængde små stenholme: »Koller«. Kun enkelte steder forekommer strømrender, kendelige i magsvejr på vandets dybblå farve, i blæst på bølgekammene over det dybe vand. Mod ø. danner det 5 km lange Besser rev en naturlig molebeskyttelse. Besser rev er en sammensvejset række barre-øer, aflejringer af revlesand i strandvolde på det fladvandede strandplans østl. kant.

N.enden, Havnehages krumoddekompleks med de mange indadvendende oddespidser, vidner om den uregelmæssige tilvækst ved materialvandring langs stranden fra s. Det tilsvarende, spejlvendte oddesystem, Lilleøre, der v.fra indsnævrer indløbet til fjorden, er dannet på lignende vis ved sandvandring n.fra.

De små fredede, frodigt grønne øer, bræmmet af hvide sandstrande, er hjem for hærskarer af svømme- og vadefugle. Stavns fjords 20 km² store flade er et ejendommelig uberørt stykke da. natur.

Herredets areal udgjorde 1951 11.393 ha; deraf var 9011 ha landbrugsareal, 53 ha gartnerier og frugtplantager, 794 ha skove og plantager (inkl. læplantninger og småplantninger), 232 ha bebygget grund og gårdsplads, 217 ha private haver, 237 ha gader, veje, jernbaner olgn., 724 ha byggegrunde, sommerhusgrunde, kirkegårde, sportspladser m.v., 47 ha tørvemoser, 50 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 28 ha vandarealer.

Folketallet var 7/11 1950: 7052 indb. fordelt på 2061 husstande. (1801: 4049, 1850: 5711, 1901: 6939, 1930: 7267).

Kreaturholdet var i juli 1951: 1478 heste, 9883 stk. hornkvæg, (heraf 5255 malkekøer), 10.447 svin og 73.013 høns.

I kirkelig henseende udgør Samsø sa.m. Tunø (i Århus a.) eet provsti m. 6 pastorater under Århus stift.

Samsø har tingsted i Tranebjerg og hører under 13. retskr. (Kalundborg), 10. politikr. (Kalundborg), Holbæk amtsstuedistrikt, Kalundborg lægekr., 13. skattekr. (Nykøbing), 15. skyldkr. (Holbæk amtr.kr.), a.s 4. folketingsvalgkr., dets 6. forligskr. (Tranebjerg) og 4. udskrivningskr.

Samsø var i oldtiden kendt for sin gode naturhavn (i et par isl. fornaldersagaer nævnes to havne Munarvágr og Unavágr, antagelig opdigtede navne), og nævnes adsk. gange i den no.-isl. saga- og heltedigtning; således i eddadigtet Loketrætten og i Regnar Lodbrogs saga; i håndskriftet Morkinskinna findes et par beretninger om no. kongers besøg på S. Mest berømt er øen dog blevet ved beretningen (i Hervararsaga og Ørvarodds saga) om heltene Hjalmars og Ørvarodds kamp med Angantyr og hans 11 brødre. Sagnet angiver som stedet for denne kamp Blafferholm (Barfredsholm) på øens s.kyst. Angantyrs navn er knyttet til ikke mindre end tre høje, og der har ligeledes været en Ørvarodds høj, som dog nu er forsvundet. Disse højnavne synes dog at være af sen oprindelse.

I middelalderen tilhørte S. kronen. Undertiden holdtes stormandsmøde på øen, således 1186 og 1215, da kong Valdemar II lod sin søn Valdemar den unge hylde der. 1216 udstedte Valdemar II et gavebrev »in curia nostra Samsø«. 1253 pantsatte Christoffer I S. til hertug Albrecht af Brunsvig, og 1278 blev den lovet som livgeding til Albrechts datter Mechtild, da der blev aftalt ægteskab mellem hende og den af Erik Klippings sønner, der skulde arve tronen; ægteskabet blev imidlertid aldrig fyldbyrdet. O. 1287–88 blev en borg på S. plyndret af marsk Stig Andersen, der befæstede sig på øen. Sen. blev øen forlenet til junker Christoffer, den sen. Christoffer II. Huitfeldt siger et sted, at han havde øen allr. 1297, men et andet, at han fik lensbrev 1307, efter at S. og Halland var blevet ledige ved hertug Erik Knudsens død 1304. Da Christoffer var blevet konge, forlenede han S. til Knud Porse, og efter dennes død 1330 beholdt enken Ingeborg det hertugdømme, hvoraf S. var part. Valdemar Atterdag fik igen S. ind under kronen, men øen kom sen. under Århus bispestol, hvorfra dronning Margrete indløste den 1407. Før 1424 kom øen under Kalundborg len. Chr. I gav dronn. Dorothea S. i morgengave som livgeding. 1546 blev den med dette len givet til underholdning for den fangne Christiern II, ved dennes død 1559 kom den igen under kronen. Efter svenskekrigen 1657–60 blev den givet til drosten Joakim Gersdorff som erstatning for gods, han havde udlagt i Skåne; da han døde 1661, blev den skødet til hans arvinger, hvoribl. Jørgen Bielke, der 18/3 1674 skødede den til Peder Griffenfeld for 23.000 rdl. og hovedgården Åkær i Jylland. Griffenfeld ændrede Søllemarksgårds navn til Ny-Brattingsborg. Efter hans fald blev øen inddraget under kronen, og Chr. V skænkede den 1676 til Sophie Amalie Moth, 1677 blev den oprettet til et grevskab for hende og hendes efterkommere. Efter Sophie Amalie Moths død 1714 tilfaldt grevskabet hendes sønnesøn Christian greve af Danneskiold-Samsøe. Efter dennes død 1728 overtog sønnen Frederik Christian greve D.-S. øen, og han efterfulgtes ved sin død 1778 af sønnen Christian Conrad greve D.-S., der igen 1823 fulgtes af sønnen Frederik Christian greve D.-S. Denne døde ugift 1869, og grevskabet overtoges derfor af broderen Christian Conrad Sophus greve D.-S. († 1886), der fulgtes af sønnen ordenskansler Christian Frederik greve Danneskiold-Samsøe († 1914).

Efter hans død overtoges grevskabet af dennes søn, A. C. greve Danneskiold-Samsøe. 1921 blev grevskabet afløst, og halvdelen af Bisgård, Vadstrup og Sandholm afgaves til udstykning. Ved grevens død 1945 overtoges godset af hans datter Elisabeth komtesse Danneskiold-Samsøe.

Litt.: L. Bobé, G. Graae og F. Jürgensen West. Danske Len. Grevskabet Samsø. 1911.

Ikke alene i fysisk, men også i etnografisk henseende bringer Samsø mere tanken hen på Jylland end på Sjælland. Sproget er en jysk dialekt. Og ligesom der inden for øens grænser er forskel på nord- og sønderlandet (de har vist opr. endog været to øer, idet der på tangens smalleste sted, ved Kanehave, er spor af en kanal med vold, som fordum skal have været sejlbar) og nu er fredet, er der også forskel på samsingerne i de to dele både i dialekt og udseende, og slægterne på begge sider af tangen indgik forhen for det meste kun giftermål inden for deres eget område. En særegenhed ved Samsøs landsbyer er deres sammentrængte bebyggelse, der dog, efter at jorderne er solgt til arvefæste, for en del har tabt sig. Bøndergdene har haft deres særpræg, der dog i de sen. år er helt ved at forsvinde. De store, firlængede bøndergde, hvis karakteristiske, på udsk. knægte hvilende bræddegavle var af særlig virkning, havde ofte smukke panelerede stuer; på paneler og døre maledes vers el. fyndord, der især henvendte sig til den indtrædende gæst.

I gejstlig henseende har S. altid hørt til Århus stift. I verdslig henseende hørte det i middelalderen til det jyske Åbosyssel og var delt i 2 hrdr. (Nørre- og Sønder hrd.), sen. kom det som nævnt under Kalundborg len; 1660–71 dannede det sa.m. Ars og Skippinge hrdr. Kalundborg amt (se videre s. 328).

Litt.: Th.Kingo. Samsøes korte Beskr. (på vers). 1675. (Saml. Skr. II. 1939. 199–213). J. P. Resen. Descriptio et Illustratio Samsoæ. 1675 (prøve af hans Atlas). L.Thurah. Omstændelig og tilforladelig Beskr. af Øen S. 1758 (prøve af hans påtænkte »Dsk. Atl.«). E. C. Werlauff og R. Nyerup. Hist.-antiqv. Beskr. over Øen S. indtil Aaret 1675, i Antiqv. Ann. I. 1812. 16–73, 200–46. P. Michelsen. Beskr.over Øen S. 1851, med et Anhang af Sønnen Th. Michelsen. 1882. G. N. L. Hansteen. Om den Samsøiske Øgruppes geognost. Forhold, i Forhandl. ved de skandin. Naturforskeres 5. Møde. 1849. –m. Samsø i D. Maanedsskr. 1864. II. 466–80. G. Engelhardt. Arkæolog. Undersøgelse af S. 1874, i Fædrelandet 7/4 1875. G. Schleisner. S. og dens Befolkn. 1891. V. Madsen. Geol. Kortbl. over S. 1897. J. S. [Jørgen Sørensen]. S. 1898. Fr. Poulsen. Hist. og kulturhist. Efterretn. om S. 1902. Troels-Lund. Hist. Fortæll. I. 1910. 10–13. K. C. Rockstroh. S. under Svenskekrigen, i AarbAarh. 1910. 1–62. J. B. Jørgensen. Krigstilst. paa S. 1807–14, i AarbAarh. 1912. 133–43. Martin Kristensen. Seminariet paa Samsø og Ordningen af Samsø Skolevæsen, AarbAarh. 1916. 29–70. J. Bye Jørgensen. Fra Stavnsbaandets Dage paa Samsø, AarbAarh. 1921. 94–108. Samsøs Stednavne (Danmarks Stednavne Nr. 1). 1922. Achton Friis. DØ. II. 1927. 7–121. Th. Gravlund. Herredsbogen. II. Jylland. 1930. 1–7. I. M. Boberg. Sagn og Overlevering om Samsøs Høje og Bakker, AarbHolbæk. 1932. 5–41. Th. Thaulow. Samsø i Krigsaarene 1901–14. 1934. Hans Ellekilde. Samsø i den oldnordiske Digtning. AarbHolbæk. 1936. 183–206. Bent Rasmussen. Samsø Haandværkerforenings Historie 1834–1934. 1938. Sa. Med Smakke, Isbaad og Dampskib, AarbHolbæk. 1939. 124–69; 1940. 5–86. Aug. F. Schmidt. Fra Samsøs gl. Landsbyer, AarbHolbæk. 1941. 21–76. Bent Rasmussen i AarbHolbæk. 1942. 171–74. Anders Gommesen, Bertel Madsen og Bent Rasmussen. Den aandelige Vækkelse paa Samsø i det 19. Aarh., AarbHolbæk. 1943. 135–67; 1944. 133–88; 1945. 48–84; 1946. 62–99. J. P. Nielsen. Samsøs Historie. 1946. Rasmus Nielsen. Kalundborg-Samsø Kredsen under Junigrundloven, AarbHolbæk. 1948. 5–43. Bent Rasmussen (red.). Samsø. Danmarks Midtpunkt. 1948. Sa. i AarbHolbæk. 1948. 5–43; 1950. 77–89. Anker Dalager. Kalundborgkredsens historie gennem 100 år, Jul i Kalundborg. 1949. 23–25. I Nationalmus. findes i manuskr. en beskr. fra 1849 over S. af J. H. Larsen og en anden af L. Schiøtz fra 1853. – I Kgl. Bibliotek (Kall, fol. 30) et manuskr.: »S.s Beskrifvelse« fra slutn. af 1600t.