Skjellerup sogn

(S. kom.) omgives af Mariager landso.s vestl. del, Nørhald hrd. (V. Tørslev og Glenstrup so.), Hobro kbst. samt Mariager fjord. I so. et antal enklaver, alle hørende til Gettrup ejerlav, V. Tørslev so., ligesom Skjellerup so. har nogle små enklaver i V. Tørslev so. Ved s.grænsen ligger den 350 ha store og indtil 31 m dybe Glenstrup sø. Det bølgede terræn, der kulminerer i Alshøj (68 m) nær Mariager fjord, er af noget sandet beskaffenhed. Et par senglaciale dale munder i Glenstrup sø, mens andre danner furer i de skov- og lyngklædte skrænter mod Mariager fjord. Gennem so. går landevejen Mariager-Hobro.

Areal i alt 1961: 1775 ha. Befolkning 26/9 1960: 495 indb. fordelt på 129 husstande (1801: 212, 1850: 244, 1901: 341, 1930: 456, 1955: 513). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 366 levede af landbrug m.v., 66 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning i øvrigt, 8 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 21 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Skjellerup (*1259 Scelvethorp, 1487 Skeldrop; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1942, 5 klasser), bibl. (i skolen; opret. 1920; 2600 bd.), forsamlingshus (opf. 1904), kom.kontor (i gl. skole), sportspl. (ved skolen), telf.central, maskinstat. og mindesten for Onsild herredsting (der har været holdt ved Skjellerup kirke) ved kirken (rejst 1961); Andrup (*1463 Aendrup; 1558 Amdrup; u. 1797) m. skole (opf. 1919, arkt. Skøt, Hobro); en del af Gettrup (*1440 Gettrup; u. 1794) (resten i V. Tørslev so.). – Gårde: Skovsgd. (*1462 Skouffgaard, 1479 Skoffgardh, 1652 Skousgaard) (12,8 tdr. hartk., 228 ha, hvoraf 61 skov; ejdv. 550, grv. 202); Andrupgd.; Strandholt.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Glenstrup ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 70. retskr. (Hobro) og har tingsted i Hobro; so. hører endv. under 46. politikr. (Hobro), men i øvrigt under de sa. kr. som Mariager landso. So. udgør 4. udskrivningskr., 402. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af kor og skib fra ret sen romansk tid m. v.tårn og våbenhus mod n. fra reformationstiden. Den romanske bygn. er opf. af tilhugne kridtsten uden synlig sokkel. Af opr. enkeltheder er bev. n.døren og to vinduer i koret, mod n. i brug, mod ø. tilmuret, synligt som s. 710 indvendig niche. Den smalle korbue har kraftigt profilerede kragsten. Kor og skib har bjælkelofter. Murene er vistnok i gotisk tid delvis omsat m. anv. af en del tegl. Tårnet, der har pyramidetag, er hovedsagelig bygget af utilhugne kampesten, og dets underrum er først 1921 blevet forbundet m. skibet ved en rundbue for placering af orgelet. Våbenhuset, der er ret ubestemmeligt, er bygget af hugne kvadre, mul. fra den kirke, der skal have ligget i Gettrup (i so.). På korets n.væg står gl. pudsning blottet m. indvielseskors og indridset trylleformular: SATOR etc. Over n.døren kalkmalet timeglas og årst. 1700. Bygn. er istandsat 1960–61. – Altertavle i renæssance o. 1600 har vinger og malerier fra 1751, bekostet af propr. H. Thornsohn. Den var en tid erstattet m. et maleri, kopi efter C. Bloch: Gethsemane, og deponeret i Hobro Museum, men kom tilbage til kirken 1961. Kalk i barok, givet 1651 af Hans Nielsøn og Maren Albredsdatter til Skovsgård. Renæssancestager o. 1625. Romansk granitfont m. kraftige dobbeltløver, ml. hvilke der er indskudt et mandshoved (Mackeprang.D. 214f.). Glat messingfad. Prædikestol fra 1671 m. malede evangelister og blomsterdekorationer. Samtidig himmel. Stoleværk 1750–51. Klokke fra 1300t., skriftløs, men med støbermærke (Uldall. 56). – I våbenhuset to romanske ligsten m. kors. I korgulvet gravsten over sgpr. Poul Møller, og i våbenhusets gulv en over Jens Jensen, † 1587, og Mette Povlsdatter. Stenen er bekostet af deres søn, Chr. Jensen 1586 (CAJensen. Gr. 698).

Skovsgård er opret. midt i 1600t. af borgm. i Mariager Hans Nielsen Drostrup til Kollerup († 1684), som 1648–52 fra kronen erhvervede nogle jorder i Skjellerup so., bl.a. »et stykke øde hedejord og skovsland kaldet Skovgård«, hvortil han lagde noget af sine bønders hede og et stykke eng. Den tilhørte derefter hans enke Else Heldvad († 1710) og Peder Jensen Vintmølle, efter hvem den 1733 ved auktion blev købt med tiender og gods (10 1/2, 11 og 51 tdr. hartk.) s. 711 for 4000 rdl. af hans svoger borgm. i Århus Ditlev Eggers. Hans enke Maren Jensdatter Vintmølle solgte den (10 1/2, 11 og 44 tdr. hartk.) 1740 til forv. Hans Thornsohn († 1766). 1762 og 1763 tilhørte den hans datter Christence Friis Thornsohn, enke efter Peder Borre til Hjortshøjlund, og 1764 Christoffer Rougtved til Odden, som 1770 ved auktion solgte den m. Skjellerup kirke m.m. til Niels Kirketerp. 1773 blev den (8 1/2, 24 og 70 tdr. hartk.) af Fr. Chr. Lanng solgt til kammerjunker Hans Benzon (sen. til Ålegd.), som 1777 skødede den for 14.000 rdl. til sin far konferensråd Johannes Benzon til Sohngårdsholm, der straks solgte den til Poul Møller på Tranum Strandgd. († 1785). Dennes enke Johanne Færs solgte den (10 1/2, 24 og 45 tdr. hartk.) 1786 for 10.000 rdl. til sin fuldmægtig Niels Severin Wirenfeld († 1807). 1798 tilhørte den forp. M. T. Blegvad på Mariagerkloster († 1814), som 1812 skødede den med Skjellerup kirke m.m. for 24.000 rdl. til sin svigersøn J. Christensen til Ørndrup. Han afhændede den (8 tdr. hartk.) 1820 m. 7 huse for 3400 rbdl. sølv til møller Th. Sørensen, men 1821 tilhørte den landinsp. Simon Jørgensen († 1853), som 1823 solgte den til Frederik Jørgen Schuchardt, sen. postfører i Kolding, der 1828 skødede den for 3400 rbdl. sølv til exam. jur. Frederik Friis. Derefter tilhørte S. overkrigskommissær J. M. Secher til Julianeholm, Ad. Em. Hansen, Rademacher og P. Pashen. Hofjægerm. Aug. Th. Schütte til Bygholm, der 1860 købte S. for 38.000 rdl., solgte den (13 tdr. hartk.) 1875 for 120.000 kr. til forp. Laursen, men overtog den igen. Derefter tilhørte den længe kapt. J. E. Bluhme og kom 1919 til hans søsterdatter, g. m. kmh. A. V. Tesdorpf til Pandebjerg, hvis 3 døtre derpå ejede den. Nu ejes den af ambassadør W. Eickhoff, der var g. m. den ene af døtrene. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 228–29.

Ved Skjellerup kirke holdtes 1688 Onsild hrd.s ting (se ovf. s. 696). Ved restaurering af stendiget om kgd. 1960 stødte man på murrester af munkesten, antagelig rester af tinghuset.

I Ørnedalen sv.f. kirken har der været en helligkilde kaldet Denelkjell; en anden, Birgittes kilde, findes ved Skovdal sv.f. kirken (Schmidt.DH. 142). En genforeningssten er 1920 rejst i en privat have i S.

Skove: På skrænten langs Mariager fjord ligger Skovsgård skov, 61 ha, hvoraf bøg 20, eg 7, andet løvtræ 3 og nåletræ 27 ha (plantage anl. 1890). Skoven hører under Skovsgård. Foruden skov og ager omfatter ejd. et betydeligt areal hede og krat, ca. 53 ha. I skoven mærkes den smukke og meget besøgte Ørnedal. Til gden Strandholt hører 12 ha selvgroet skov af bøg, eg og birk samt en 2 ha stor, ca. 10-årig plantage. Spredt i so. forekommer endv. flere mindre. plantager.

Fredede oldtidsminder: En noget ødelagt runddysse sø.f. Skjellerup og 17 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Grønhøj og Alshøj på Skovsgård, en høj v.f. Skjellerup, Store Gedhøj og en anden høj ved Andrup, Tinghøj nø.f. og en høj n.f. Gettrup. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje. – Fra Skjellerup kendes en boplads fra ældre romersk jernalder.

På Skovsgård fødtes 1839 landskabsmaleren Hans Friis.