Søllerød kommune

Søllerød kommune omgives af Øresund, Lyngby-Tårbæk kom., Furesøen samt Frederiksborg amt (Birkerød og Hørsholm so. i Lynge-Kronborg hrd.). Mølleå danner skel til Lyngby-Tårbæk, men iøvrigt følger grænserne ikke naturlige terrænforhold. De fleste steder er landskabet særdeles bakket og rigt på søer (Furesø, Vejlesø (1585 Veel Sø), Søllerød sø) og skove (Jægersborg Hegn, Trørød skov, Geelskov (1664 Geeldt), Ravneholmene, Frederikslund skov). De ikke bebyggede områder af kom. er for en stor del beplantet med frugttræer, ligesom der er mange mindre parkanlæg og større haver. Egentlig landbrugsjord findes praktisk talt ikke.

Areal i alt 1955: 4074 ha. Befolkning 1/10 1955: 20.903 indb. fordelt på 6690 husstande (1801: 1618, 1850: 2705, 1901: 3833, 1930: 10.781). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1102 levede af landbrug, 5873 af håndværk og industri, 2994 af handel, 1287 af transport, 2912 af administration og liberale erhverv, 1818 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 659 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Holte el. Ny Holte m. Rudersdal (1688 Rudestalds Huse), stationsby m. kirke (se s. 120), Søllerød rådhus (se I, s. 742–43), Ny Holte skole (se s. 194), H. gymnasium (se s. 224), teknisk skole (se s. 234), husholdningsskole (se s. 205), filialbibl, kollegiet Rudershøj (se s. 283), politistat., apotek, bank og sparekasse, biograf, mejeri, lædervarefabr., jernbanestat., postkontor og telf.central; Søllerød (o. 1370 Silue-, Sylueruth) m. kirke (se s. 119–20) og kirkegård (se s. 178), sanatorium, hvilehjem, S. slot, kom.bibl., stadion (se s. 400), kro; s. 978 Øverød (o. 1370 Øbæruth) m. skole (se s. 194); Gl. Holte (o. 1370 Holtæ; u. 1777?) m. kirke (se s. 120–21), skole (se s. 193); Nærum (1193 Niartharum; u. 1771) m. N. kirke (se s. 121), Adventkirken (se s. 166), kom.kontor, Nærumgårdsskolen (se s. 194), Rundforbiskolen (se s. 194), N. gl. skole (se s. 194), Vangeboskolen (se s. 194), alderdomshjem med sygeafd., Nærumgd. børnehjem (se s. 446), Søllerød kom. hovedbibl. (se s. 210), politistat., hotel, kro, minkfarm, jernbanestat. (Egevang), postkontor, telf.central. Industrier: Dansk Stearinlysfabr., radiofabr., Rotaflex, Baess og Co., Danlon (nylonfabr., se I, s. 530), andelsbageri, dampvaskeri, skjortefabr.; Trørød (o. 1370 Thryrwth; u. o. 1772 og 1781) m. Vedbæk bådebyggeri; sammenbygget med Trørød er Nyvang; Vedbæk (1613 Wæbech; u. 1771) m. kirke (se s. 121) og kirkegård (se s. 178), skole (se s. 194), filialbibl., politistat., V. hotel, Rosenlund hotel, biograf, konfektionsfabrikken Anglomac (se I, s. 537), jernbanestat., fiskeri- og lystbådehavn (se I, s. 642), telf.central; Skodsborg (1688 Schotzborg Huus) m. Skodsborgkirken (se s. 166–67), filialbibl., politistat., biograf, kro, hotel Skodsborg søbad, Skodsborg badesanatorium, hattefabr. (se I, s. 531), Esprit de Valdemar, jernbanestat., postkontor, telf.central.

Større gårde: Holtegård, 12 tdr. hartk., 95 ha; ejdsk. 430, grv. 294, ejes siden 1934 af Søllerød kom.; Egebækgård, 1954 købt af Statsskovvæsenet; Henriksholm, gden tilhørte i mange år familien Melchior, blev 1952 købt af forsvarsministeriet, der her indrettede hovedkvarter for flyvevåbnet, 10 tdr. hartk., 108 ha; ejdsk. 1204, grv. 966; hovedgården Dronninggård med Frederikslund er udstykket; hovedbygn. (Næsseslottet) er rekreationshjem og tilhører Kbh.s kom.; Nærumgård (opr. 134 ha), 1934 købt af Søllerød kom., er udstykket; Gl. Holtegård med Holte Avlsgård (frugtplantage, gartneri), Rygård; Højbjerggård; Wesselsminde; Maltegård; Aggershvile.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Nærumbanen, se I, s. 660–61, Rutebiler, se I, s. 698–702, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Kommunale stiftelser, se II, s. 416, Private stiftelser, se II, s. 441, Opdragelseshjem, se II, s. 446–47, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 470, Institutioner til støtte for mødre og børn, se II, s. 477, Kommunale værker, se II, s. 538 og 542, Brandvæsen, se II, s. 551.

Flg. lystgårde og landsteder er behandlet i det særlige kapitel: Ældre landsteder: Carlsminde (se s. 777), Dronninggård (se s. 775–76), Enrum (se s. 778), Frederikslund (se s. 776), Frydenlund (se s. 778), Gl. Holtegård (se s. 776), Kaningården (se s. 776), Nærumgård (se s. 777–78) og Søllerødgård (se s. 776–77).

I kirkelig henseende omfatter Søllerød kom. 3 sogne under Sokkelund hrd.s østre provsti, nemlig Søllerød, Vedbæk og Ny Holte so. (udskilt af Søllerød so. fra 1/11 1959), der hver udgør et pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby-Tårbæk kom. Kom. udgør 1. udskrivningskr., 19. lægd og har sessionssted i København.

Hele Søllerød kom. betragtes som forstad til København.

Søllerød kirke, se s. 119–20.

På kgd. (jf. i øvrigt s. 178) er begr. crayonstikkeren Terkel Kleve, † 1797, guldsmeden Frederik Fabritius, † 1829, juristen J. F. W. Schlegel, † 1836, rektor H. O. Bjørn, † 1843, landøkonomen, industridrivende og politiker J. C. Drewsen, † 1851, litografen Carl Henckel, † 1853, landmanden og politikeren C. Nyholm, † 1867, boghandler F. H. Eibe, † 1871, diplomaten s. 979 og politikeren Iver Rosenkrantz, † 1873, handelsmanden A. Westenholz, † 1886, arkæologen Vilhelm Boye, † 1896, papirfabrikanten Christian Drewsen, † 1896, journalisten Godske Nielsen, † 1899, pianisten og komponisten Aug. Winding, † 1899, historikeren Adam Fabricius, † 1902, smør- og osteproducenten Hanne Nielsen, † 1903, restauratrice Louise Nimb, † 1903, forstmanden Christian Ulrich, † 1905, forf. Jenny Blicher-Clausen, † 1907, den danskamer. mejerimand Johannes Monrad, † 1915, filologen og arkæologen C. Jørgensen, † 1916, legatstifteren C. L. Ibsen, † 1917, folkemindeforskeren og litteraturhistorikeren Axel Olrik, † 1917, billedhuggeren C. Aarsleff, † 1918, veterinæren M. Poulsen, † 1918, filantropen Thora Esche, † 1920, overretsassessor Sophus Vedel, † 1920, skuespillerinden Ella Ungermann, † 1921, kontorchef C. Bangert, † 1922, forf. Zakarias Nielsen, † 1922, politikeren, redaktør, statsrevisor Carl Slengerik, † 1923, handelsmanden, skibsreder Alfred Christensen, † 1925, pianofabrikanten Conrad Møller, † 1926, nord. filolog M. Lorenzen, † 1928, maleren Oscar Bojesen, † 1930, solodanserinden Elna Lassen, † 1930, komponisten, kapelmester Axel Schiøler, † 1930, maleren N. V. Dorph, † 1931, maleren Einar Hein, † 1931, operainstruktøren Julius Lehmann, † 1931, kunstfotograf og kunstforlægger J. C. Stochholm, † 1931, komponisten Axel Grandjean, † 1932, borgmester Carl Lehmann, † 1933, officeren, forf. Ernst Bodenhoff, † 1934, maleren Paul Fischer, † 1934, geologen V. Hintze, † 1934, zoologen J. E. V. Boas, † 1935, juristen Viggo Bentzon, † 1937, juristen og politikeren Axel Møller, † 1937, landbrugsredaktør Kristian Raunkjær, † 1937, landskabsmaleren Sigvard Hansen, † 1938, skolemanden og præsten Axel Plenge, † 1940, forf. Palle Rosenkrantz, † 1941, lægen J. P. Hartmann, † 1942, landskabsmaleren Viggo Langer, † 1942, forf. Mathilda Malling, † 1942, lægen Carl Ottosen, † 1942, præsten og politikeren Thorvald Povlsen, † 1942, romanisten og balkanfilologen Kr. Sandfeld, † 1942.

Vedbæk kirke, se s. 121.

På kgd. (se i øvrigt s. 178) er begr. handelsmanden L. J. Grøn, † 1910, havebrugsforf. Andreas Madsen, † 1935, forretningsmanden A. C. Illum, † 1938, officeren og luftfartseksperten Frederik Moltke, † 1939, søofficeren Victor Lorck, † 1940.

Skodsborg, der næppe har navn efter en befæstning (indtaget 1807 af englænderne), som har ligget s.f. palæet og endnu sås omkr. 1860, var opr. beboelse for en eller flere husmænd. 1718 var der et hus på 30 fag. I 1720erne var S. delt i to ejendomme, hvoraf den sen. adlede Abraham Lehn († 1757) ejede den ene, Retraite kaldet, medens den anden o. 1728 erhvervedes af vinhandler Mathias Abbestées († 1710) enke Judithe A., f.v. Murell, som udlejede huset til den dav. franske gesandt Louis Robert Hippolyte de Bréhan comte de Plélo († 1734). Hun afstod 1733 R. til kommerceråd Daniel Lindeman († 1773), som 1743 videresolgte ejendommen til kasserer Peder Moss, adlet de Mossencrone. Fra ham kom den 1752 til overkrigssekretær Carl v. Holstein, og siden 1760 ejedes den af overkrigssekretær, gehejmeråd Volrad Augustin von der Lühe; denne erhvervede n.å. af justitsråd Bertram Samuel Schuster den anden del af S. De to dele adskiltes dog atter snart. Retraite solgtes 1770 til superkargo Peder Gram, men kom allr. 1773 til borgm., konferensråd Hans Christopher Hersleb († 1788), som 1786 afstod ejendommen til englænderne Harry Nelthropp og John Joseph Harris; de anlagde n.å. her en læderfabrik og 1795 en oliemølle, men bortsolgte 1803 begge virksomheder. I 1800t. anvendtes bygn. til skiftende formål, men udstykkedes efterhånden.

Den anden del af S. solgte v. d. Lühe 1765 til kammerråd Johs. Søbøtker, af hvem den 1790 videresolgtes til fhv. vestindisk generalguvernør Heinrich Ludvig Ernst v. Schimmelmann († 1793), hvis enke Henriette Catharine v. S., f. van Lexmond († 1816) beholdt S. til 1808, da hun solgte den til gehejmekonferensråd Sigfred Victor Raben Levetzau († 1819). Siden kom den til mægler Mathias Holten († 1867), som 1833 solgte den til prins Ernst af Hessen-Phi-lippsthal-Barchfeld, efter hvis død 1850 den et par år ejedes af murermester, oberstløjtnant i borgervæbningen Johann Heinrich Lütthans († 1852), fra 1852 af Fr. VII, der benyttede den som sommerbolig og lod opføre en større bygn. til spisesal. Efter grevinde Danners død 1874 solgtes Palæet ved auktion til sen. gehejmeetatsråd, bankdir. Peter Nicolai Damm († 1918), som overdrog ejendommen til sønnen bankdir. Einar Leopold Damm, der ejede den til sin død 1932. Derefter er bygn. erhvervet af Skodsborg badesanatorium (se ndf.).

Litt.: E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 363–76. L. Bobé i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 197–201.

Tange (o. 1370 Tanghæ), opr. navn på den landstrimmel, der skiller Vejlesø fra Furesø, var i middelalderen en landsby (o. 1370 med 5 smågde under Hjortholm). Efter reformationen kom den under kronen. 1649 var T. en helgd., der 1649 afstodes til hofmønsterskriver Hans s. 981 Boysen. Siden kom gden efter svenskekrigene til dronn. Sophie Amalie, der her 1661 opførte en ny hovedbygn., det første Dronninggård (se s. 775).

Litt.: Villads Christensen i HistMKbh. VII. 1919–20. 66–69. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 464.

Havarthigård var opr. en fæstegd. under Dronninggård gods, men blev selveje 1766. Navnet Havarthi (egl. navn på Hvidovre, opr. Awarthæ) fik gden først o. 1867 af den dav. ejer Hans Nielsen, hvis ægtefælle Johanne Margrete Nielsen, f. Jacobsen († 1903) ved sin fremragende dygtighed som fremstiller af smør og ost gjorde navnet kendt, fra 1875 hofleverandør (bl.a. med Chr. IX.s ost). Ved ny navngivning af da. ost o. 1950 fik en ostetype (Tilsitter) navnet Havarthi efter gden.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 696 f. E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 332.

Skodsborg badesanatorium, Strandvejen 123–35, Opret. 1898 af Skandinavisk filantropisk Selskab, en forening hvis medlemmer væsentlig tilhørte det internationale adventistiske samfund. Lægen Carl Ottosen stod dette selskab nær, og det var under hans ledelse, at sanatoriet s. 982 udvikledes til et medicinsk kursted i stor stil, der også søgtes af mange udlændinge. Behandlingen var væsentlig diætisk (navnlig vegetarisk) og fysikalsk.

Sanatoriet begyndte ret beskedent i et par af de gamle palæbygninger, men udvikledes hurtigt og fik bygninger på begge sider af Strandvejen. Det store anlæg omfatter i dag foruden det gl. Skodsborg palæ og den n. for liggende spise- og receptionsbygning (opf. af Fr.VII) med den ejendommelige rotunde mod s. med de højtsiddende vinduer, der gav spisesalen karakter af en skibskahyt, en lang række ældre villaer samt nybygninger. Sanatoriet kan modtage ca. 300 kurgæster.

Litt.: E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 374–76.

I Søllerød kom. ligger en række syge- og rekonvalescenthjem, af hvilke flg. nævnes:

Fødselsdagsgaven, Hjortholmsvej 8, Dronningholm, Dronningholmsvej 10, Dronninghus, Dronninggårds Allé 82, Belvedere, Søllerødvej 90, Døves ferie- og rekreationshjem, Rundforbivej 133, Dansk Blindesamfunds hjem for døve blinde mænd, Solgavehjemmet, Wesselsminde, Nærumgårdsvej, Skovly, Rudegårds Allé 37, Nærumvang, Skodsborgvej 234. Rydholt, Øverødvej 20 (se s. 507) og Næsseslottet, Holte (se s. 507).

Skove:

Søllerød so. er skovrigt. Der findes Geelskov (209 ha), Ravneholmene (48 ha) m. Egekrogsvang (24 ha) og Søllerød Kirkeskov (47 ha), som alle er statsskove og henlagt under Kbh.s skovdistrikt. Andre skove ejes af kom., nemlig Frederikslund skov (39 ha) og Furesøparken (65 ha). I Geelskov er terrænet bølget, stedvis stærkt bakket. Fra Geelsbakke (50 m o.h.) falder terrænet til alle sider, mod ø. endog ret brat mod en dal – Gryden. Jorden er oftest mulddækket, selv om morbund er hyppig. Undergrunden er sandblandet ler el. lerblandet sand. Mange steder forekommer dog magert sand. Bøgen er hovedtræarten, og dens udvikling er gennemgående god. Mange af bøgebevoksningerne er anlagt af skovrider H. C. Ulrich († 1905), der var skovrider her, og som var kendt for sin specielle, omhyggelige foryngelsesteknik, der byggede på jordbundsforskeren P. E. Müllers († 1926) banebrydende studier. En meget betydelig del af skoven drives som lystskov, således hele partiet omkring Holte stat.

1903 solgte staten skovridergården Geelshus, der 1866 opførtes af ovenn. H. C. Ulrich ved s.siden af skoven. På jorderne er senere Skovridergårdens villakvarter skudt op. Den gl. skovridergård Geelsvang på skovens n.side blev 1939 solgt til Søllerød kom., der på grunden har opf. det nye rådhus. 1860 købte staten Ørholm Fælled og Ørholm skov, tilsammen 31,5 tdr. land, for 6300 rdl. Ørholm Fælled henlagdes under Geelskov (det sydøstl. hjørne), mens Ørholm skov blev tilsluttet Ravneholmene. I Geelskov mærkes skihoppet Holtekolle (ejer: Kbh.s Skiklub), samt Holte Rideklubs ridehus i skovens ø.side. Enkelte træer er fredede, således en ægte kastanie (omfang 310 cm, højde 26,8 m). I partiet Tyvekrogen v.f. banelinien er rejst en frihedskæmpersten med flg. inskription: Her faldt 3-4-1945 Axel Preben Jernith, f. 14-8-1918. Holger Danske.

Tyvekrogen og en stribe af skoven ø.f. Holte stat. er afstået til Søllerød kom. til henh. bebyggelse og vejudvidelse (sidstn. er udf.), mens staten til gengæld har overtaget Egekrogsvang og arealet v. herfor til Jægersborg Hegn, i alt ca. 70 ha, til fredning.

Ravneholmene ligger for den nordl. dels vedkommende på et noget bølget plateau. Herfra falder terrænet, oftest meget stærkt og gennemskåret af dybe kløfter ned mod Mølleåen. Partiet her kaldes »det danske Schweiz«. Træarten er overvejende bøg. En del af skoven ned mod Mølleåen drives som lystskov. I det danske Schweiz findes en kælkebane. I tidl. tid bestod Ravneholmene af en række mere eller mindre fritliggende skovholme, hvor fuglene (bl.a. ravne) yndede at yngle, heraf navnet. Mod ø. grænser skoven op til Egekrogsvang skov.

Søllerød Kirkeskov ligger i hovedsagen på to høje bakkeåse, adskilt ved et engdrag – Degneengen. Jordbundsforholdene er ganske gode. Overfladen er oftest mulddækket. Undergrunden lerblandet sand. Bevoksningen består næsten alene af mellemaldrende bøg, tit af smuk vækst, frembragt ved samarbejdet mellem H. C. Ulrich og P. E. Müller (jf. ovf.).

Frederikslund skov blev købt af kom. 1918 og udlagt til off. lystskov. Den består overvejende af gl. bøgeskov på det høje terræn, mens det lave moseparti ned mod Furesøen bærer rødel. Furesøparken med Luknam (el. en del af Dronninggård skov) må nærmest, som navnet siger, betragtes som park. En mindre del (15 ha) af Dronninggård skov ejes af Kbh.s kom. og er udlagt til rekonvalescenthjemmet Næsseslottet. Spredt i so. forekommer mindre skov- og parkpartier i privat besiddelse. At det er en egn, der langt op i tiden har været meget skovrig, haves der mange efterretninger om. Der synes således ikke at være tvivl om, at hele strækningen fra Lyngby til Furesøen og over Holte, Søllerød til Nærum har været skovklædt indtil ca. s. 983 1700. Endnu så sent som 1766 var Søllerød Kirkeskov sammenhængende med det østl. hjørne af Rude skov, ligesom også Geelskov og Ravneholmene var forbundet med hinanden.

Litt.: Svend Fleuron. Rude- og Geelsskov 1919. L. Albeck-Larsen. Skovene omkring København. 1956. A. Howard Grøn. Kartografiske Træk af Geels Skovs Historie 1763–1927, Søllerødbogen 1945.

Hele Vedbæk so.s sydøstl. del optages af Jægersborg Hegn (490 ha). Terrænet er gennemgående bølgeformet med ret stærkt affald mod Mølleåen. Det højeste punkt (35 m o.h.) findes i skovens v.side, det laveste (3 m o.h.) i ø. i Skodsborgengen. Jordbunden er gennemgående god, oftest muld. Undergrunden lerblandet sand til sandblandet ler. I affaldene mod Mølleåen forekommer grus og sand. I skovens nordl. del en stor delvis opskåret tørvemose – Bøllemosen, der har navn efter en busk, mosebøllen el. Vaccinium uliginosum. Den dominerende trævækst er bøg, men i vestsiden findes dejlige egebevoksninger, og Bøllemosen er karakteristisk ved sine smukke birke.

Jægersborg Hegn blev opr. indhegnet sammen med Dyrehaven (i Tårbæk so.) under Chr. V 1670, hvorved der skabtes et betydeligt samlet jagtdistrikt. Af en beskrivelse fra 1706, ses det, at det nuv. Jægersborg Hegn har været bevokset med store gl. ege og bøge, m. hassel og el i moserne. Ifølge kgl. resol. blev 1822 den nordøstl. del, der på det tidspunkt var bevokset med god, sluttet gl. bøgeskov, bestemt til indfredning og foryngelse. Denne indhegning fik benævnelsen Kørom Indelukke. Ved kgl. resol. af 1832 blev det befalet, at den n.f. Mølleåen liggende del af Dyrehaven, omtr. 863 tdr. land, skulle udlægges til fredskov og frahegnes den øvrige Dyrehave. I tiden 1835–47 blev de store sletter i Jægersborg Hegns vestl. side kultiveret med bøg og eg. V.f. Bøllemosen findes en over 200-årig smuk, rank bøg – Kongebøgen. Skodsborg dam ved Damvejen er en af Fr. VII.s karpedamme, hvor kongen under sine sommerophold på Skodsborg yndede at fiske. Mens opholdet varede, lå garden i lejr under bøgene ø.f. Køromvej omkring de to store kæmpehøje.

Umiddelbart nv.f. Rundforbi ligger den lille skov Egebækslund (3 ha), der hovedsagelig består af en bøgeholm hvortil noget birk, i øvrigt sø og moseterræn. Nordligere ligger Trørød s. 984 Hegn (el. Trørød skov, 56 ha) på højt bølget-bakket terræn. Jordbunddækket er næsten overalt muld og undergrunden stærkt lerblandet. Bevoksningen dannes overvejende af bøg, ofte af smuk form. Andre træarter som eg, ask, elm, ahorn og avnbøg forekommer almindeligt. De foran omtalte skove tilhører staten og er henlagt til Jægersborg distrikt. Mod ø. og sø. grænser Trørød Hegn op til Enrum og Frydenlund skovparker og haver. Enrum (42 ha) tilhører Odd Fellowordenen. Spredt i so. forekommer i øvrigt flere mindre skov- og parkanlæg, der oftest er i privat besiddelse. Den lille, smukke skov Kohaven ejes af kom.

Litt.: Svend Fleuron. Fører i Dyrehaven. 1919.

I kom., vistnok ved Trørød, har ligget en landsby Tordrup (o. 1370 Thordhorp, 1388 Thorthorp). 1600 nævnes Tordrupgaardt som øde. Om Tange se ovf.

Fredede oldtidsminder:

I Søllerød 3 høje i villahaver, deribl. Nitræshøj, og en høj med en lille hellekiste i Kofoedsmindes have. I Geelskov 5 høje, i Ravneholmene 9, i Nærumgårds skov 2 høje, de fleste små. Sløjfet eller ødelagt: En runddysse og en ubestemmelig stengrav i Geelskov; 12 høje. – Ved Holtegård er fundet en ornamenteret, massiv skafthulsøkse fra den ældste bronzealder. I Geelskov er der spor efter gl. agerdyrkning, formentlig fra jernalderen.

I Kohave skov en lille høj med en smal kiste afdækket; ved Skodsborg en større høj med 2 hellekister afdækket; ved Rolighed den anselige Lokeshøj; nordligere i Vedbæk en høj ved stranden; ved Enrum 2 høje. I Trørød skov 22 høje, de fleste små. I Jægersborg Hegn 42 høje, de fleste mindre, enkelte dog anselige, således Orehøj og flere høje n.f. Skodsborg. Adskillige af disse høje er blevet undersøgt af Fr. VII, der i flere af dem fandt gode bronzealderfund. De er i ny tid blevet restaureret. Sløjfet eller ødelagt: I Trørød en høj, ved Vedbæk en runddysse og en høj med et fund fra ældre bronzealder. I Jægersborg Hegn en langdysse ved Rundforbi, en ubestemmelig stengrav og 8 høje. – Omkring den fjord, der i stenalderen gik ind i Maglemose, har der været en ret rig bebyggelse i ældre stenalder. Bag Vedbæk boldbaner, hvor der nu er kloakrenseanlæg, lå en stor boplads fra den ældste kystkultur; på Henriksholms mark en stor boplads fra ertebøllekulturen; andre bopladser i Vedbæk by og ved Maglemosegård. I Maglemosen er fundet en mærkelig ornamenteret hammer eller kølle af rensdyrtak.

Genforeningssten:

Søllerød-Stenen, natursten. Inskription indhugget af arkt. Ths. Havning og billedhugger Bretegani. Afsl. 15/6 1930. Danmarks største genforeningssten.

I Øverød nær Søllerød sø ligger et gl. bystævne, der 1909 blev restaureret af Nationalmuseet. På stenene findes navnetræk.

I Søllerød so. fødtes 1765 gartneren F. L. Holbøll, 1829 smør- og osteproducenten Hanne Nielsen, 1866 politikeren J. Wilmann, 1873 redaktør Ester Carstensen, 1878 ingeniøren og kulturteknikeren Karl Thalbitzer, 1879 maleren Oluf Hartmann og forf. Inga Nalbandian.