Åsum sogn

(Seden-Å. kom.) omgives af Bjerge hrd. (Agedrup og Marslev so.), Fraugde so. samt Odense kbst. og Seden so. Det jævnt bakkede terræn når sin største højde mod ø. ved Rågelund (26,6 m trig.stat.) for herfra at sænke sig ned mod Vejrup å, der fl.st. danner det østl. so.skel. I v. falder terrænet ret brat af mod Odense å og dennes tilløb Lindved å, der danner skel mod Odense kbst. Jorden består næsten overalt af frugtbart moræneler, idet istidens smeltevandsfloder med deres sandaflejringer kun giver sig til kende længst mod n. og i ådalene. Fra grusgrave ved selve Åsum og s.f. Rågelund er der i tidens løb fjernet vældige mængder af grus og s. 237 sten til vejmateriale. Gartneribrug og forsøgsmarker indtager anselige arealer i so., hvis eneste skove er Kohave mod s. og Ræveskov mod n. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia, hovedvej 1 og landevejen Odense-Kerteminde over Munkebo.

Areal i alt 1950: 1002 ha. Befolkning 7/11 1950: 584 indb. fordelt på 131 husstande. (1801: 326, 1850: 420, 1901: 480, 1930: 567).

I sognet byerne: Åsum (*1339 Aasum, 1398 Asum; u. 1793) m. kirke, skole (rytterskole, opf. 1725), forskole, sognebogsaml. (opret. 1907, 1500 bd.; ældre hus indret. til bibl. 1940), forsamlingshus (opf. 1879), stadion (anl. 1950), andelsmejeri (Åsum-Seden, opret. 1892, udv. 1931), andelskølehus (opret. 1947) og Dansk Tommestok Industri (opret. 1948, 16 arb.); Rågelund (1383 Roghælund) m. drengehjem (opret. 1882, af Hans Hansen, selvejende, 2 etages bygn., gl. bygn. nedbrændte 1921, 50 pl.); Lunden. – Gårde: Dalholm (12,7 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 184, grv. 120); Åsumgd. (13,9 tdr. hartk., 68 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 170, grv. 111); Lundsgd.; Øbrogd.; Bjergagergd.; Walthersgd.; Kristiansminde; Dyrebjerggd.; Hlidarende; forsøgsgården Hunderup (A/S Dæhnfeldt, havefrø); forsøgsgården Kirstinelyst (A/S Chr. Olsens Frøavl og Frøhandel) og flere gartnerier.

Å. so., der sa.m. Seden so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so., dog under 39. retskr. (Odense hrd. med noget af Åsum hrd.) og 28. politikr. (Odense hrd.). So. udgør 3. udskrivningskr., 146. lægd og har sessionssted i Odense.

Den højtliggende kirke, tidl. viet Skt. Dionysius, er en hvidkalket gotisk bygn. af langhustype m. skib og kor i eet, i alt 4 hvælvingsfag lang, tårn i v. og et våbenhus ud for skibets gl. n.dør. Den nuv. bygn. må have afløst en ældre romansk, opf. af granit m. tilhuggen sokkel og hjørnekvadre, der er genanvendt i dens gotiske afløser. Det gotiske langhus, der næppe er opf. på een gang (spring i murværket på s.siden), var tårnløst; den blændingsprydede v.gavl er indbygget i det sen. opf. tårns ø.mur. Kirkens vinduer er alle moderne ommurede. I korgavlen, der har primitiv blændingsdekoration af trappefriser, ses et lille, højtsiddende fladbuet vindue over en sen. indmuret romansk gravsten. I det indre omfatter koret det østligste hvælvingsfag; det er adskilt fra skibet ved en lav gjordbue, dets gulv er hævet et trin over skibet, og det dækkes af en ottedelt hvælving. Skibet har 3 fag krydshvælvinger. I sengotisk tid byggedes våbenhuset (m. moderne dør skåret op i gavlens blændingsdekoration) og tårnet, hvis nedre rum, anv. som materialerum, helt er adskilt fra skibet; tårnets ø.gavl har rektangulære blændinger, mens v.gavlen er skalmuret m. små sten.

Alterbord fra 1952 og altertavle fra 1945 (arkt. Vagn Rud-Petersen) m. maleri: nadveren, af Rud. Rud-Petersen. Maleri, Jakobs og Josefs møde, usign., skænket 1821., over n.døren. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont m. løver, rosetter og menneskehoveder på kummen (Mackeprang. D. 137–39); messingdåbsfad fra 1602. Nyere prædikestol. Stolestaderne har renæssancegavle fra o. 1620. To klokker, støbt 1701 og 1702 af Conrad Kleimann i Lybæk. – Lille, romansk gravsten af granit m. korsstav samt gravsten over barnet Helvig Beate Kruse Junge, † 1710. Gravfliser over Thomas Hansen, møller i Munkemølle, † 1679, og kirkeværge Simon Hansen, † 1694, m. hustruerne Anne og Maren, † 1694.

På kgd. er begr. politikeren, gårdejer Kristian Lohmann, † 1919 (født i Å. so. 1852).

Skove: Lidt skov, mod n. således Ræveskov (ca. 25 ha) og mod s. Kohave (ca. 23 ha).

Fredede oldtidsminder: I Ræveskoven 3, i Kohave 2 høje. – Sløjfet: Ved Åsum to, ved Rågelund 6 og under Øbrogd. to høje; to af højene ved Rågelund har givet ganske gode gravfund fra ældre bronzealder. – På Lundsgd. mark er undersøgt en landsby med hustomter fra ældre og yngre rom. jernalder.

Litt.: Aarb. 1946. 1–71. E. Albrectsen i Fynske Minder. 1955. 96–98.

I Åsum by findes et velbev. bystævne med 15 sten, en for hver af de opr. gårde. Det blev sidst benyttet i koleraåret 1853. De 15 sten i det 1903 genrejste bystævne er ikke alle de oprindelige. – Den fælles gadejord i byen blev 1878 beplantet, især med bøg.

Det meste af Åsum hørte opr. under Skt. Knuds og Skt. Hans klostre i Odense og blev efter reformationen krongods. 1684–1764 var det udlagt som ryttergods; købtes 1764 af bønderne, men af dem på ny solgt og først fra 1772 selveje.

Åsum so. henlagdes 1565 til sgpr. ved Gråbrødre kirke i Odense, 1577 til lector theol. i Odense; 1782 blev det anneks til Seden.

Litt.: FynskHj. 1928. 35–39, 145–51, 161–68; 1931. 97–102, 113–19; 1934. 2–9, 76–79.