Bjæverskov sogn

(B. kom.) omgives af Lellinge, Lidemark, Vollerslev og Gørslev so. samt Kbh.s a. (Kimmerslev, Nr. Dalby og Ejby so. i Ramsø hrd.), mod hvilket Køge å danner skellet. Overfladens bølgede karakter skyldes en række lave rygge afvekslende med flade dale, der må formodes at have sin oprindelse i et isfremstød fra ø. De højeste partier er Kongsted bakke (45 m) og et punkt ved Dalmose (48 m). De små israndslinier giver sig også til kende i den afvekslende jordbund, der skifter mellem ler, sand og grus. Skulkerup skov er den eneste skov. Gennem so. går jernbanen Køge-Ringsted (Yderholm trinbræt, Bjæverskov stat. og Gummersmarke hpl.) og landevejen Køge-Ringsted.

Areal i alt 1950: 1862 ha. Befolkning 7/11 1950: 1122 indb. fordelt på 318 husstande. (1801: 474, 1850: 649, 1901: 789, 1930: 1168). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 677 levede af landbrug m.v., 244 af håndværk og industri, 43 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 87 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 25 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bjæverskov (1100t. Byaverscog, o. 1370 Byæuerskow; u. 1798) m. kirke, skole (udv. 1940) m. bibl. (opret. 1916; 1500 bd.), forsamlingshus (opf. 1935), kontor for Køge Bank og Østsjællands Landbobank, to maskinstat., idrætsanlæg (anl. 1936), andelskølehus (1947), vandværk (anl. 1919), teglværkslergrav (anl. 1940); ved Køge-Ringstedbanen ligger Læskovminde børnehjem (opret. 1938; ca. 20 pl.), Bjæverskov jernbanestat., post- og telegrafeks. og telf.-central og madrasfabrik; Vemmedrup (*1414 Wæmethorp; u. 1791) m. ml.; Kulerup (her? 1355 Kulæthorp; 1421 Kylorp; u. 1781) m. cementvarefabrik; Gummersmarke (1319 Gummæsmark; u. 1798) m. andelsmejeri (Fuglebæk) og jernbanehpl. – s. 128 Saml. af gde og hse: Lundsgde (*1414 Lundsgardh); Vindegde (*1414 Windegardh); Græsmark; Dalmose; Kulerup Enghave. – Gårde: Høgstrupgd.

B. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Lidemark so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 81. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken består af romansk skib, sengotisk langhuskor, tårn og våbenhus. Det romanske skib er bygget af kamp, kridt og grønsandstenskvadre. På n.siden skimtes dørens v.karm og to tilmurede vinduer, mens der i s., bag våbenhuset er bev. et vindue, muret af omhyggeligt mejselhugne kridtkvadre, tilmuret med munkesten. I sengotisk tid, o. 1450, er der i skibet indbygget to fag krydshvælv, og ved sa. tid har v.gavlen fået trappekamme. Fra denne ombygn. spores et spidsbuet s.vindue i skibet. Noget sen., o. 1500, er det opr. kor erstattet med et hvælvet langhuskor, overvejende af kridtkvadre. I dets ø.gavl, der aldrig har haft vindue, ses tæt over sylden mønstermurværk i form af ligearmede kors, det ene med tværarme, det andet dannet af senromanske gulvfliser af midtsjæll. type, af hvilke i øvrigt adsk. er indsat i muren. Taggavlen har smalle spidsbueblændinger. V.tårnet af tegl har samtidigt trappehus i s. m. savskifte og omvendt våbenblænding over den fladbuede dør. I mellemstokværket indridsede indskrifter, bl.a. (på latin) »I 1563 kæmper kong Fr. II med Sverige« og: »Kom klocken 1562 R«. Tårnets ø.gavl har falsede spidsbueblændinger, v.gavlen er ommuret 1840. Det sengotiske våbenhus i s., mest af kridtsten, er uden gl. enkeltheder. Alle nuv. åbne vinduer og døre er fra 1840. – I det gl. †alterbord fandtes ved nedbrydning 1856 en mønt fra Svend Grathe og en mecklenburgsk hulpenning fra 1300t. Altertavlen er et rigt snitværk i højrenæssance, o. 1610–20, vistnok af Anders Nielsen Hatt i Roskilde. I storfeltet er i stedet for det opr. nadverbillede indsat et maleri »Kristus og Maria Magdalena« sign. P. Raadsig 1857. Fra en †sidealtertavle, der indtil 1847 hang i kirken, opbevares nu i Nationalmus. et trærelief fra o. 1500, Skt. Morten delende sin kappe med tiggeren. Kalkens fodstykke er sengotisk fra o. 1525, et smukt Malmø-arb. m. samtidig disk. Sengotiske treringede alterstager. Fint unggotisk korbuekrucifiks fra o. 1300, rest. 1918. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydty. fad o. 1550 m. bebudelsen. Prædikestol o. 1850 i nygotik. Den ældre †prædikestol var fra 1588. Klokker: 1) 1588; 2) 1593 af Borchardt Gellegeter. – Kirken er rest. 1937. – Gravsten: 1) o. 1350, kalksten m. lat. randskrift i fordybede majuskler: »Her hviler Jens Pedersen med hustru Aase og hans søn Niels Jensen med hustru Margrethe, beder for dem«. Om personerne vides i øvrigt intet sikkert. 2) Trapezformet sten, mul. opr. fra o. 1300 med sekundær indskr. over Karl Augustinus Frandsøn, foged på Tågerød, † 1600. Stenen er allr. o. 1550–75 omhugget af Hans Maler i Roskilde (CAJensen. Gr. nr. 398). Omkr. kirkegårdens stærkt rundede ø.hjørne står en stump gl. mur af kamp og kridt. En †kirkelade fandtes endnu 1855.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 249–56.

Skulkerup (*1309 Skulkethorp) var fra gl. tid en lille bebyggelse, som Ringsted kloster 1309 overdrog Sorø kloster; 1414 afstod sidstn. kloster ved mageskifte alt, hvad det ejede i S. til Roskildebispen. 1573 tilmageskiftede Peder Bille til Svanholm (og Ø.-Vallø) sig bl.a. de to gde i S. fra kronen. – 1721 bevilgede kongen, at oversekretær Christian Carl von Gabel til Giesegård måtte få fri hovedgdstakst for de to bøndergde (med 19 tdr. 7 skp. hartk.); disse er utvivlsomt snart efter blevet nedlagt og deres jord underlagt det nærliggende Spanager.

1541 fik Basse Christoffersen (Basse) til Sørup († ml. 1555 og 1560) for sin tjeneste som landsdommer på Sjælland Bjæverskov by med alt det gods, der lå i sa. by (!) som fri forlening. Da Claus Daa til Ravnstrup og Holmegård († o. 1574–75) 1551 blev landsdommer i hans sted, fik han forleningsbrev på alt kronens gods i Bjæverskov hrd. på sa. måde, som Basse Christoffersen før ham. Allr. 1552 frasagde Claus Daa sig landsdommerstillingen. – 1561 fik kapitlet i Roskilde til domkirkens bygning 14 gde i B., som plejede at ligge til Svenstrupgård.

Ved Gummersmark ligger Teglovnsbanken, der 1688 omtales som »Teilofn March«; der er på stedet fundet røde mursten.

Skove: Skulkerup skov (29 ha) tilh. Giesegård. Terrænet er bølget og jordbundsforholdene gunstige, god muld på leret sand og grus. Bevoksningerne er overvejende bøg, der har ranke s. 129 stammer med pæn glat, grå bark (kalkholdig jord). Gran, eg og ask forekommer. – En tidl. skov Jælinge Ore omtales *1197 (SRD. IV. 471).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men ved Lundsgårde har der været 2 høje. – Fra Gummersmarke stammer en pragtbøjlenål af sølv fra germansk jernalder.

I Bjæverskov fødtes 1827 historikeren, lærer Anders Petersen.