Brenderup sogn

(B. kom.) omgives af Skovby hrd. (Ore og Hårslev so.), Harndrup, Fjelsted, Ingslev og Asperup so. samt Båring vig. En lille enklave ligger i Harndrup so. Det jævnt bølgede terræn når kun få steder højere end 25 m (Korshøj, 25, 1 m; trig. stat.), og ned i det har Storå, Nordfyns største vandløb, skåret sig en tydelig dal. Åens munding i Båring vig var tidl. af materialvandringen langs kysten blevet forskudt så langt mod v., at man blev tvunget til at grave en rende tværs gennem feddet ved Varbjergstrand for at skaffe åvandet lettere udløb. Både her og ved det nærliggende Brostrand er der om sommeren et livligt badeliv. So. er meget skovrigt (Bro Fredskov, Pedersholm, Nederløkke, Stubbjerg, Ebberup skov, Brenderup skov, Åskov), og et yderligere forstærket indtryk af trærigdom skaber de mange frugttræer. Få steder i Danmark er præget af så mange frugthaver og frugtplantager som her, og både avl, behandling og handel med frugt er et væsentligt indslag i erhvervslivet. Gennem so. går jernbanerne Odense-Brenderup-Middelfart og Brenderup-Bogense (Brenderup og Holse stat.) samt landevejene Odense-Brenderup-Middelfart, Bogense-Middelfart og Brenderup-hovedvej 1.

Areal i alt 1950: 2670 ha. Befolkning 7/11 1950: 2215 indb. fordelt på 649 husstande. (1801: 1014, 1850: 1728, 1901: 1807, 1930: 2124). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1102 levede af landbrug m.v., 452 af håndværk og industri, 196 af handel og omsætning, 85 af transportvirksomhed, 93 af administration og liberale erhverv og 275 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Brenderup stationsby (*1319 Bragnathorp, *1349 Brendrup, u. 1780) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 460 indb. fordelt på 120 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 42 levede af landbrug m.v., 147 af håndværk og industri, 86 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv og 91 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole (opf. 1955, arkt. Th. Nygaard), realskole (opf. 1911, arkt. Østergaard-Nielsen), efterskole for unge piger, sognebibl. (opret. 1942, 2500 bd., lokale i den tidl. forskole), forsamlingshus (opf. 1894), kom.kontor (indrettet 1947), stadion (anl. 1950), kro, filialer af Bogense Bank (opret. 1918) og Vends m.fl. Herreders Landbo- Spare- og Laanekasse, elværk (opf. 1913, I/S), vandværk (I/S, anl. 1932), B. og Omegns Frugtsamlercentral, maskinfabr. (50 arb.), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Skovs Højrup (1465 Skowshøøropp); Å Højrup s. 420 (1450 Aahøtherop; u. 1795) m. alderdomshjem (opret. 1949, 5 pl.), andelsmejeri (opret. 1886, ombygget 1906) og telefoncentral (Brenderup); Holse (delvis i Hårslev so.); Holse stationsby m. Frederiksminde skole (ombygget 1955), missionshus (»Siloam«, opf. 1884), vandværk (I/S, anl. 1951), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Fyllested (1474 Ffyllested; »u. af bønderne selv«) m. vandml.; Graderup (1435 Gradrop; »u. af bønderne selv«; delvis i Harndrup so.); Køstrup (1527 Korestruppe, Kiørstrup, 1529 Køstrup; u. 1799); Bro (*1231 Bro; u. 1784). – Saml. af gde og hse: Varbjerg (*1231 Wordburgh) m. sommerrestaurant; Nyløkke; Broskov; Åbjerg; Skovhave; Ullehuse; Egelund; Nymarkshuse; Bøgholm; Fruerhøj; Køstrup Mark; Brostrand m. K.F.U.M.s feriekoloni (»Skt. Knudsborg«); Varbjergstrand m. Frederiksberg Kommunelærerforenings feriekoloni (»Sølyst«); Åbakken; Fyllested Mark. – Gårde: hovedgd. Kærsgd. (1499 Kerssgard, Kerssgord; 67, 1 tdr. hartk., 365 ha, heraf 101 skov; ejdsk. 867, grv. 516, heraf under hovedgd. 57, 1 tdr. hartk., 261 ha; ejdsk. 725, grv. 445); hovedgd. Holsegd. (1664 Holszø Hgd.; 15,7 tdr. hartk., 86 ha, hvoraf 24 skov; ejdsk. 240, grv. 113); Brogd. (14,5 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 24 skov; ejdsk. 240, grv. 137); Varbjerggd.; Hamborggd.; Ellegd.; Ågd.; Rysvang.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt, dog under amtets 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 215. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Den anselige kirke, der ligger på en bakke i byen, var i katolsk tid viet til Skt. Peder. I sin ældste skikkelse var den en romansk granitkvaderkirke, bestående af skib og kor m. apsis, alt på en profileret granitsokkel. Midt på skibets n.mur ses et romansk vindue som udvendig blænding, hvorimod begge opr. døre nu er tilmurede og de ydre spor heraf gået tabt ved kvadermurenes omsætning. I sengotisk tid er apsis nedrevet og koret udvidet mod ø. m. anv. af de gl. kvadre, suppleret m. munkesten. Korforlængelsen forsynedes m. præstedør i n.siden, nu tilmuret og erstattet af tilsvarende dør i s.siden. I slutn. af middelalderen overhvælvedes kor og skib hver m. to fag højtsiddende, puklede krydshvælv, korbuen udvidedes, og ved korets flankemure opførtes svære støttepiller. Våbenhuset i s., der nu anv. som ligkapel, og det store v.tårn, hvorigennem indgangen til kirken nu er, er begge sengotiske munkestenstilbygninger. Yngst er utvivlsomt tårnet, der har meget forvirret skiftegang. Både våbenhus og tårn er blændingsprydede og har trappegavle, tårnet endv. små pinakler på gavlkammene. Trappehuset, på tårnets s.side, er opf. af granitkvadre i forlængelse af skibets v.gavl. – Altertavlen er et enkelt barokarbejde, der skal være bekostet af Erik Bille til Kærsgård 1641, m. et korsfæstelsesmaleri fra midten af 1800t. Korets østligste del er afskilret ved moderne skranke i flugt m. altertavlen, prydet m. to større, Maria og Petrus, og seks mindre, udskårne sengotiske figurer, der – m. undt. af en af de små – alle formentlig har haft plads på en ældre fløjaltertavle fra ca. 1510–20 fra Claus Bergs værksted i Odense (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 23 ff). Senmiddelald. alterstager af malm. Romansk døbefont af granit, på den rankesmykkede kumme fire fremspringende mandshoveder (Mackeprang. D. 132 ff.). I koret er ophængt en korsfæstelsesgruppe fra o. 1475. Prædikestolen er et velskåret renæssancearbejde fra 1602, ganske lig stolen i Fjelsted. Nye stolestader og orgelpulpitur. Moderne orgel (Frobenius). I koret ligsten over jomfruerne Magdalene og Margrethe Emmiksdatter, † 1598 og 1585 (CAJensen. Gr. nr. 715), i tårnrummet en defekt ligsten, måske over Niels Bille. Under koret en tømt gravkrypt. En enestående jernbunden dør fra 1300t. m. adelsvåben og majuskelindskr. »me fecit Petrus« er nu forsv. (Aarb. 1943. 10–12). De to kirkeklokker er fra 1835 og 1884.

På kgd. er begr. politikeren H. M. Petersen, † 1880, og missionshistorikeren Ludv. Hertel, † 1909, sgpr. her fra 1888.

Kærsgård og Varbjerggård (se ndf.) samt en gd. i Vejrup, Ingslev so., havde hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne til Restrup m.m. († 1517) arvet efter sine forældre Knud Henriksen s. 421 Gyldenstierne († o. 1467) og fru Hilleborg Ottesdatter Skinkel († 1494). 1499 skødede han dem til sin svoger Peder Bille til Svanholm († 1508), der fulgtes af sønnen, rigsråd hr. Knud Bille († 1555), stamfader til Bille-slægtens Kærsgårds-linie, efter hvem K. ejedes af sønnen Steen Knudsen Bille († 1590) og dennes søn Erik Steensen Bille († 1641). Hans søn hr. Steen Eriksen Bille († 1672) skødede 1664 og 1665 dele af K. til sønnen Erik Bille († 1675) og dennes kæreste, jomfru Anne Nielsdatter Trolle († 1723), hvis fader Niels Trolle til Trolholm synes at have afkøbt Steen Bille den resterende del af K. og overladt den til svigersønnen og datteren. Anne Trolle forøgede K.s hovedgdstakst, bl.a. 1693 m. 5 ødegde i Fyllested by (godt 22 tdr. hartk.), som allr. fra 1658 havde været drevet under hovedgden. På hendes initiativ indførtes humleavlen i egnen om Middelfart. If. hendes testamente af 2/12 1716 overgik K. (hovedgdstakst inkl. Varbjerg ca. 90, bøndergods ca. 250 tdr. hartk.) efter hendes død til hendes søsterdatters datter, Anne Trolle komtesse Holck († 1728), som ved ægteskab 1723 bragte den til kammerjunker, kapt., sen. oberstløjtn. Chr. Fr. Gersdorff († 1759), der fulgtes af datteren Anne Trolle Gersdorff († 1761), g.m. kmh., oberst Herluf Trolle († 1770), hvis dødsbo 1771 ved auktion solgte K. (m. Varbjerg: hovedgdstakst ca. 88, bøndergods ca. 264 tdr. hartk.) for 59.300 rdl. til krigsråd Jacob Wedel til Holsegård († 1807). Han fulgtes af sønnen, sen. kammerjunker, fra 1827 by- og herredsfoged i Varde Andreas Claus Wedel (1826 adlet m. navnet Wedel-Heinen, † 1857), som opf. den nuv. hovedbygn., men 1829 måtte afstå K. til staten, der if. kgl. resol. af 28/9 1832 ved skøde af 20/12 1837 overdrog den for 120.000 rdl. til forp. Johan Theodor Petersen († 1860). Efter frasalg af en del af godset mageskiftede han ved kontrakt af 1851 (skøde 1852) K. mod Løgismose til Christen Hansen († 1866), hvis enke, Clara Margrethe Elisabeth Hansen, f. Bierfreund († 1889) 1872 solgte K. til kmh., sen. gehejmekonferensråd Fr. Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvigen til Langeland († 1889), der 1873 transporterede købet til sønnen, sen. hofjægerm. og kmh. Fr. Ludv. Vilh. greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn († 1909), til hvem fru Clara Hansens skøde udstedtes. Efter hans død ejedes K. i fællesskab af hans 3 sønner, indtil den yngste, Julius greve Ahlefeldt-Laurvig 1913 blev eneejer. Han solgte 1931 K. til ritm. G. A. F. Clauson-Kaas, s. 422 der her indrettede et fuldblodsstutteri. 1938 solgte han K. til A/S Klampenborg Væddeløbsbane, der 1941 solgte den for 1.200.000 kr. til den nuv. ejer, civiling. M. P. Pedersen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 605–09. DLandbr. III. 1930. 605–06.

Hovedbygn. opførtes 1815–17 for Andreas Claus Wedel. Den er stærkt påvirket af den Jardinske klassicisme og består af en hovedfløj og 2 korte sidefløje i 2 stokv. m. kælder. I hovedbygn. sidder indmuret en sten m. Steen Eriksen Billes og Birgitte Kruses våben. Stenen stammer fra en nu nedrevet fløj fra 1669. I hovedbygn. sidder endv. en stentavle m. våben og indskr. S. Erich Bildes – Anna Trolle. Denne tavle har siddet i en tidl. fjerde fløj – af bindingsværk – fra 1714.

Holsegård. 1451 skødede Laurids Jensen »Holswedt« til hr. Eggert Christiernsen Frille († 1470). Man har tidl. antaget, at der var tale om en hovedgd., men herfor synes ikke at være nogen holdepunkter. I den flg. tid nævnes Peder Clemetsen af Holse 1461–75, der undertiden handler på Eggert Frilles vegne, Hans Olsen 1480–95, der optræder på Bent Billes vegne, Henning (Henrik) Eggertsen 1484–91, Jørgen Laurensen og Nis Madsen 1495, men disse har uden tvivl alle været bønder. – Den nuv. Holsegård er opret. af 2 bøndergde af Anne Jørgensdatter Friis († 1657), g.m. Laurids Lindenov til Oregård († 1635). 1648 skødede hun den (godt 22 tdr. hartk.) til sin broderdatter jmfr. Mette Andersdatter Friis († ugift 1690). Efter 1664 kom H. fra hende til stiftsbefalingsmand over Fyn hr. Henrik Lindenov († 1673), som 1670 solgte den til jomfru Magdalene Knudsen Akeleye († 1684), efter hvem den arvedes af søstersønnen, schoutbynacht Gabriel Bille († 1689). Han døde forgældet, og arvinger og kreditorer solgte 1689 gden til amtmand Erik Steensen til Skovgårde († 1701), hvis enke, Kirsten Rothkirch († 1706), 1702 skødede H. til datteren Barbara Christine Steensen († 1755) og hendes mand kapt., sen. oberst Mogens baron Holck († 1712). 1727 skødede Barbara Steensen H. for 7792 rdl. til sgpr. i Hårslev og provst i Skovby hrd. Anders Andersen Hviid († 1755), hvem det lykkedes at gøre H. til en komplet sædegd. Imidlertid forarmedes han ved en studeproces m. oberstløjtn. Johan Ph. Hagedorn til Harritslevgård, hvorfor han måtte sælge H. ved auktion. Den skødedes 1739 (i alt 264 tdr. hartk.), for 19.540 rdl. til kancelliråd Hans Bruun til Lille Harritslevgård. Han opf. en ny hovedbygn. og skødede 1745 H. til godsforv. Hans Bryde († 1751), hvis enke Dorthea Pedersdatter Holm († 1789) ved nyt ægteskab 1752 bragte H. til sen. krigsråd Jacob Wedel († 1807), som 1771 tillige erhvervede Kærsgård m. Varbjerggård. Ved skifteslutningen 1812 tilfaldt H. if. Wedels testamente sønnen Jens Kraft Dinesen Wedel (adlet 1826, † 1827), der 1816 skødede den (i alt 181 tdr. hartk.) for 145.000 rdl. til sin ældre broder, kammerjunker Andreas Claus Wedel (sen. Wedel-Heinen) til Kærsgård (se ovf.), som s.å. frasolgte godset og derpå skødede hovedgden (i alt 26 tdr. hartk.) for 50.000 rdl. til dens hidtidige forp. Henrik Grandjean. Denne solgte allr. 1817 H. for 56.500 rdl. til Søren Michelsen († 1823), der fulgtes af enken, Marie Sophie Michelsen, f. Balslev († 1825), efter hvem gden arvedes af sønnen Lars Balslev Michelsen († ugift 1838) og datteren Salome, ved hvis giftermål 1827 m. kbmd. i Bogense Jens Brandt Fahnøe L. B. Michelsen blev eneejer. Efter hans død overgik H. if. hans testamente til søstersønnen Lauritz Balslev Fahnøe, som 1876 solgte den for 140.000 kr. til Anders Simonsen. Han overdrog den 1915 til sønnen Carl Emil Simonsen, der 1935 solgte den til sønnen Simon Henry Simonsen. Af ham solgtes den 1941 for 177.000 kr. til geværfabr. N. Larsen, Otterup. Fra 1949 ejedes den af sognefoged C. J. Jørgensen, der 1956 solgte den for 435.000 kr. til overforv. G. Lunøe, Brattingsborg. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Harald Hatt i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 153–56. DLandbr. III. 1930. 603–05.

Den grundmurede hovedbygn. opførtes o. 1860 af L. B. Fahnøe i eet stokv. m. kvist ud mod gården. Den tidl. hovedbygning fra ca. 1750 var ligeledes i eet stokv. m. kvist og opf. af murog bindingsværk. I haven rester af de grave, der omgav Anne Friis’ hovedgård. Avlsbygningerne brændte 1890 og 1893; de nuv. stammer fra 1894.

Varbjerggård i Brenderup so. nævnes 1499 (se under Kærsgård) og havde da og siden, vistnok uafbrudt, helt op i 1800t. ejere fælles m. Kærsgård, under hvis hovedgdstakst den lå. Det er omtvistet, om V. er identisk m. det i ValdJb. omtalte Wordburgh, som 1229 blev givet i morgengave til Vald. den Unges hustru Eleonora af Portugal og 1253 af Chrf. I pantsat til grev Gunzelin af Schwerin, el. om dette W. skal søges i Vester Åby so., Sallinge hrd. (se SvendbAmt. 1917. 3–10 og Sv. Aakjær. ValdJb. II. 1926–43. 97).

I Å Højrup har i middelalderen ligget en hovedgd., hvortil 1450 skrives Saxe Tygesen (Basse) og 1474 sønnen(?) Laurens Saxesen (Basse). Den 1461 nævnte Asser Godtfredsen i Å. og den 1500 nævnte Jens Assersen af Å. (vel fader og søn) var formentlig bønder.

Hamborggd. kaldtes i 1600t. også Tjæreholt, (1664 Tierrolt, 1688 Tierholt el. Hamborggaard) og blev da solgt fra Kærsgd. 1766 købtes den af landsdommer Friedr. Chr. v. d. Maase og 1786 af etatsråd H. J. Hansen (se G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. III. 1920. 224–51).

Ved Storå neden for Ejendommen Matr. Nr. 9a af Å Højrup har ligget et Voldsted, der bestod af en rund Banke, omgivet af en vandfyldt Grav, der delvis var skaaret ind i det højere Land mod S., medens den til de andre Sider var omgivet af en Vold. Nu er kun en Rest af Vold og Grav tilbage i Ø.

Skove: En del skov, hvoraf flere tilhører Kærsgård skovdistrikt (ca. 100 ha), nemlig den sydl. del af Brenderup skov, Ebberup skov, Nederløkke med Stubbjerg og Åskov. Gennemgående ligger disse skove på god skovjord. Nederløkke har dog arealer m. overvejende sand. Træartsfordelingen er: bøg 37 ha, eg 7 ha, andet løvtræ 29 ha og nåletræ 25 ha. Bro Fredskov (44 ha) tilhører Gyldensten gods (i Nr. Sandager so.). Andre skove er Pedersholm, Holse skov, Grimsted, Munkeskov og Kohave, der tilhører forsk. gårde i sognet.

1664 nævnes Skierbechsgd. i Bro.

Fredede oldtidsminder: Ved Kærsgd. den store, velbev. høj Korshøj. – Sløjfet: 11 høje, hvoraf de to mul. har været stengrave. – Fra Skovs Højrup mark stammer et metalfund fra yngre bronzealder, bestående af et større antal hele og itubrudte vredne halsringe. På Holsegd. mark findes en ret stor boplads fra keltisk jernalder, og urnegravpladser fra ældre rom. jernalder kendes fra Holsegd. og Holse stationsby.

Litt.: Fynske Minder. 1954. 15. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 45; II. 1956. 34.

Flagstang rejst til minde om genforeningen i gden Karlshøjs have 1920.

Brenderup var tidl. centrum for den nordvestfynske humleavl, der i beg. af 1700t. blev indført af fru Anne Trolle, idet hun 1700–02 sendte et par dygtige fæstebønder til Prøjsen for at lære dyrkningen at kende. P.gr.af den vanskelige avl og plantens store afhængighed af vejret blev humlearealerne i løbet af 1800t. mindre og mindre, og avlen er nu helt ophørt (se Christine Reimer. Humleavl paa Fyn, Danske Studier. 1915. 174–84. Sa. Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde. 1910–19. 64, 68, 270. Fynsk Hjemstavn. III. 1930. 81–89).

Stedet for den sejr, Vald. Atterdag 1357 på Fyn vandt over de holstenske grever (jf. ovf. IV. 158), henlægges (se HistTidsskr. 4. R. III. 1872–73. 205–18; FynskHj. X. 1937. 178f.) til Bro i Brenderup so., og man har villet påvise valpladsen på en skrænt ved gden Karlshøj n.f. Storå.

Brenderup so. var et eget pastorat indtil 1628, da det blev anneks til Ore (reskr. af 21/3 1620), men 1632 blev Brenderup hovedsognet (se KirkehistSaml. 2. R. VI. 1872–73. 764–78). Fra 1906 er det et selvstændigt sogn (jf. under Bogense, Ore og Skovby).

I Holse fødtes 1819 politikeren H. M. Petersen, i Bro 1873 forf. Emil Rasmussen.

Litt.: KirkehistSaml. 3. R. V. 1884–86. 609–15; 4. R. III. 1893–95. 764–78. A. R. Idum. Brænderup Sogns Præstehistorie, AarbOdense. XIII. 1925. 618–35. E. Qvistgaard. Fundats for den af Anna Trolle 1712 oprettede Skole i Brenderop By, sst. XXI. 1933. 282–84. H. M. Jensen. Brenderup-målet. 1919–26.