Hals sogn

(H. kom.) er det sydøstligste i hrd. og omgives af Kattegat, Limfjorden, Ø. Hassing og Ulsted so. samt Hjørring a. (Aså-Melholt so. i Dronninglund hrd.). Ved det vestl. so.skel løber Østerå til Limfjorden. En enklave ligger i Ø. Hassing, der også har en enklave her. So. ligger helt og holdent på hævet stenalderhavbund, der i den østl. del er udformet som vældige systemer af rimmer og s. 992 dopper, d.v.s. lange, klitdækkede strandvolde, afvekslende med tørvefyldte lavninger. En del af disse arealer er under kultur, men andre steder ligger rimmerne og dopperne hen som et åbent parklandskab af birk og ene med underlag af lyng eller moseplanter. I den sydl. del træffes derimod en mere jævn, sandet flade, hvis høje grundvandsspejl betinger ret gode afgrøder og en frodig skovvegetation. Her ligger således de anselige Hals Nørreskov og Hals Sønderskov. Mod ø. ligger Hals skov og flere plantager, og midt i so. Hals mose og Koldkær. Kysten er udformet som en lavvandet længdekyst med sandbarrer, der bryder bølgerne, hvorfor kysten er velegnet til badestrand. Den grundede Kattegatskyst fortsætter mod s. i Nordmandshage, hvor en lang sandbarre ligger tør. Indsejlingen til Limfjorden sker ad en gennem Hals barre gravet rende af 90 meters bredde, hvori der ved middelvandstand er en dybde af 8,5 m. Besejlingen kan være yderst vanskelig, især i tåge og med isgang, og der er lodstvang gennem renden for skibe, der stikker mere end 5,0 m. Gennem so. går landevejen Ålborg-Hals, og siden 1961 er der færgeforbindelse over fjorden til Egense odde.

Areal i alt 1955: 6099 ha. Befolkning 1/10 1955: 3154 indb. fordelt på 919 husstande (1801: 982, 1850: 1405, 1901: 2105, 1930: 2980). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1730 levede af landbrug m.v., 561 af håndværk og industri, 268 af handel og omsætning, 249 af transportvirksomhed, 88 af administration og liberale erhverv og 314 af aldersrente, pension, formue olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet den købstadlignende by Hals (Nóregs konungatal o. 1190 at haalsi, *1202–14 Haals, Heimskringla o. 1240 at Hálsi, *1250erne Hals; u. 1794) – bymæssig bebyggelse med 1955: 1595 indb. fordelt på 504 husstande (1930: 1247 s. 993 indb.); fordelingen efter erhverv i Hals og Hou tilsammen var 1950 flg.: 647 levede af landbrug m.v., 484 af håndværk og industri, 243 af handel og omsætning, 238 af transportvirksomhed, 75 af administration og liberale erhverv og 263 af aldersrente, pension, formue olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1901, udv. 1942 og 1952, arkt. Hansen og Orland, Ålborg), der rummer 7-årig hovedskole for Hals skoledistrikt og 8.- og 9.-klasser samt realafdeling for hele kom. (1 skoleinsp., 1 viceskoleinsp., 17 lærere og lærerinder) m. børnebogsaml. (opret. 1918) og folkebibl. (opret. 1918; 6700 bd.), aftenskole (opret. 1917) og handelsskole (opret. 1917), begge på kom.skolen, missionshus (Bethania, opf. 1906, istandsat 1958), kom.kontor (tidl. i det gl. tøjhus på Hals skanse, nu i den tidl. realskole, opf. 1886, omb. 1961), politistat., amtssygehus (opf. 1895, arkt. Momme og Olesen, udv. 1923, arkt. Packness), apotek (opf. 1914), alderdomshjem (opf. 1940, udv. 1951), ungdomsherberg, anlæg (Hals skanse og eksercerpladsen), fjordbadeanstalt, stadion (anl. 1933), biograf, hotel, (opf. 1933), sømandshjem, Hals & Omegns Sparekasse (opret. 1870, 31/3 1960: indskud 3,3 mill., reserver 127.000 kr.), filial af Nordjydsk Bank (opret. 1916), andelsmejeri (opf. 1894, omb. 1914, 1916 og 1941), savværk, tørvestrøelsesfabr., bogtrykkeri, rutebilstat., vandværk (anl. 1922), andelselværk (anl. 1913, udv. 1935–36), posteksp. (posthus opf. 1935), og telegrafstat.; 1952 færdigbyggedes Hals’ ny havn (der tilhører Ålborg havn) umiddelbart ø.f. den gamle; havnearealet er 85.000 m², heraf havnebassinet 25.000 m²; vanddybden er i den indre havn 3 m, i den ydre 4 m og ved den udvendige kajplads 5 m; indsejlingen er 25 m bred; i forb. m. havnen fiskeeksportforretn., bådebyggeri, lodsstation (med lodsformand og 7 lodser), toldkontrolsted og redningsstation (opret. 1921, ny bygning 1952); umiddelbart v.f. havneterrænet er bygget færgeleje (3 m vanddybde), hvorfra der er færgeforb. til Egense odde (åbnet 1961, sejltid ca. 5 min.), fyrene Hals W og Hals Barre; fiskerlejet Hou (1610 Hoffbye; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 406 indb. fordelt på 120 husstande (1930: 395 indb.) – m. filialkirke, skole (opf. 1946, arkt. Krogfelt, Fjerritslev) m. bibl. (opret. 1947, 2000 bd.), husflidsskole (opf. 1960), missionshus, forsamlingshus, stadion (anl. 1947), hotel, andelsmejeri (opret. 1893, omb. 1916), ml., minkfarm og posteksp.; sidst i 1940erne anlagde befolkningen med eget arbejde og for egne midler en 350 m lang mole ud i havet vinkelret på kysten, s. herfor bassin til fiskerbåde, n.f. badestrand. – Saml. af gde og hse: Jyngehse; Koldkær m. Ålborg F.D.F.-feriekoloni (i nedlagt skole), to feriehjem i Koldkær (et opf. 1939, ejes af Aalborg Portland Cementfabrik og et, opf. 1961, ejes af Sundby-Hvorup kommune), Hasseris skoles feriekoloni og lejrskole og Sundby-Hvorup læreres feriekoloni og lejrskole (brændt 1960, ny bygn. under opførelse, arkt. Orla Dietz); Ålebæk m. skole (opf. 1900); Vesterheden (1688 Heeden); Skovshoved (*1510 Skoffshouid; u. 1794). – Gårde: Østerågd. (1579 Østeraa) (helt udstykket); Hals Ladegd. (1664 Halsfogetgaard) m. feriehjem, off. lejr- og campingpl. og sommerhuskoloni; Mosegd.; Mølholt (1664 Mølholdt) (helt udstykket); Nørreheden; Nørskovgd.; Østerhede; Jensminde; Melgd.; Langesminde; Lykkensprøve; Springborg. Sommerhuskolonier: Torndrup Strand, Møllestenen, Kattegat, Strandgården, Lille Strandgård, Vandet, Bisnapgd., lejrskole og feriekoloni (ejes af Vejgård kom.). Ved »Lagunen«, 6 km n.f. Hals restaurant m. motel (anl. 1961).

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. s. 994 tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 434. og 435. lægd og har sessionssted i Vester Hassing.

Kirken består af skib og kor ud i ét, tårn mod v., en større tilbygn. og våbenhus mod s., mens et tidl. sakristi på korets n.side er nedbrudt. Kernen i bygn. er en formentlig senromansk teglstenskirke, hvoraf nu er bev. det opr. skib, omfattende langhusets to vestl. hvælvingsfag, og hvortil sluttede sig et kor. I denne del af kirken er bev. ret utydelige spor af flere nu tilmurede vinduer og af den tilmurede, rundbuede n.dør; s.døren, der sidder i opr. leje, er ombygget og fremtræder nu spidsbuet. I den sen. del af middelalderen er tilføjet et v.tårn, som har en nu tilmuret spidsbue ind til skibet, og hvis s.mur på et sen. tidspunkt er skalmuret m. små sten (formentlig 1741, årst. i murankre). Ligeledes i sengotisk tid er det tidl. kor nedrevet, og kirken, der forvandledes til et langhus, forlængedes mod ø. m. munkesten i skibets bredde; det opr. skib fik to fag krydshvælvinger, mens forlængelsen fik tre fag, hvoraf det østl. tjener som kor. Begge de sydl. tilbygn. er formentlig tilføjet efter reformationen; våbenhuset ud for s.-portalen er opf. af munkesten i krydsskifte; den store tilbygn. ved koret, der menes at være opf. som gravkapel for fam. Skeel, blev 1724 åbnet ind til skibet, men er nu ved spærremur atter adskilt derfra og bruges som konfirmandstue. 1920 opførtes udvendige stræbepiller til støtte for langhusets mure (arkt. H. Paludan). – En fløjaltertavle fra 1598 m. maleri fra 1899 af A. Dorph (Kristus i Getsemane) er anbragt på et alterbord m. udsk. panelfyldninger, hvori læses: Niels Jensen Schelwig, foged på Halsgd., Anne Andersdatter 1620. Ved alteret tillige et røgelsekar fra middelalderen og en lille messeklokke. Kalken er skænket 1780 af N. Duus, efter at den tidl. var gået til grunde ved præstegd.s brand. Romansk granitfont m. løvefigurer (Mackeprang. D. 150), samt barok fontehimmel m. initialerne S H for prinsesse Sophie Hedvig (ejer af Hals Ladegd. 1716–30), samt årst. 1727. I skibet et stort sengotisk krucifiks. To gotiske fig. af egetræ (Maria og Johannes) deponeret i Aalb. hist. Museum. Kirkeskib: Fuldriggeren »Haabet«. I kirken ligsten fra o. 1500 over Diderik Droste, over foged på Halsgd. Anders Skriver, † 1589 (hvis murede gravhvælving under koret blev fundet 1914, HimmerlKjær. III. 1914. 473), over forv. på Gjorslev Jens Rasmussen, † 1721, over Elisabeth Hornemann til Østerå, † 1735, over Niels Mollerup til Østerå, † 1766; i kapellet brudstykker af en sten over Anne Madsdatter Viffert af Torstedlund, indgivet i Ø Kloster, † 1573 i Hals (Pont.Atlas. V. 258 fortæller, at hun efter sigende bekostede den vestl. del af kirken og tårnet). Endv. en lille sten fra 1725 over skip per Jöchen Hass af Lybæk, født i Dame. To klokker, én fra 1650 m. indskr. (skænket af sgpr. Gregers Davidsen og birkefoged Knud Jensen Juel), den anden fra 1905 (skænket af dir. Niels Morten Nielsen).

I forb. m. kirkejorden er 1950 anlagt et anlæg (på Ladegårdsjorden) m. indkørsel til kirken.

Litt.: AarbVends. 1956. 121–29, 175 f. 1958. 284–95.

Filialkirken i Hou er opf. 1899–1900 (arkt. V. Ahlmann) af røde mursten og består af skib og kor m. spir og sakristi mod n. Træfont. Alterbilledet forestiller opvækkelsen af Jairi datter. Ligkapel, opf. 1934.

Hals birk omfattede hele Hals so., hvortil Østerå dog ikke hørte i ældre tid, og dette blev allr. 1203 af Valdemar Sejr skænket til Vitskøl kloster, som også udøvede birkeretten, uvist fra hvornår. Indtil 1563 hørte klosteret stadig under abbeder, derefter var det et len. Vitskøl blev mageskiftet bort 1573, og Hals udgjorde da med enkelte mellemrum et særligt len indtil 1597, da det kom under Ålborghus (jf. ndf.). Birket blev 26/11 1687 lagt sa. m. Hvetbo og Kær hrdr., men 1716 blev birkeretten skødet til prinsesse Sophie Hedevig, Frederik IV.s søster, og birket var herefter forenet med Dronninglund birk. 7/3 1801 blev birkeretten over disse to birker solgt til kongen af brigadér Hallings enke Christine Lindenpalm, og ved kgl. reskr. af 17/8 1810 blev Hals birk på ny lagt under Kær hrd. De to birkers tinghus var – i hvert fald i den sidste tid – i Gerå.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 235. C. Klitgaard i AarbVends. 1922. 283 f.

Østerågård hed opr. Østergåser i modsætning til landsbyen Gåser i Ø. Hassing so. 1668 skødede kronen halvgden Østergåser (4 tdr. hartk.) for 200 rdl. til kbmd. Villads Christensen i Kbh., der tidl. havde den i pant. 1682 tilhørte den (Øster Gåsegård) m. en lille vejrml. forp. på Dronninglund Niels Svendsen (kronen anføres dog i matriklen 1688 som ejer). Efter hans død senest 1697 beholdt enken Margrethe Mule Ø. (5 1/2 td. hartk.) m. 29 7/8 tdr. hartk. fæstegods til sin død 1702, da den deltes ml. hendes 7 børn, der førte navnet Ryberg. 1709–12 samlede svigersønnen Jens Clausen igen Ø., tilkøbte 1716 ryttergods, lagde gden Østerå i Gåser under s. 995 Ø., der nu fik navnet Østerågård. Efter hans enke Kirstine Nielsdatter Rybergs død 1732 deltes gd. og gods på ny, nu ml. deres tre børn. Svigersønnen forst. for Randers hospital Jens Foss († 1774), g. m. Charlotte Amalie Clausen († 1779), samlede atter Ø., men solgte den m. ml. og gods (i alt 42 7/8 tdr. hartk.) for 4700 rdl. til forp. på Fuglsig Niels Mollerup († 1766); hans enke Johanne Christine Lundsgård overtog Ø., men døde snart efter. Dødsboet solgtes da 1768 på auktion for 15.000 rdl. gd. og gods til sen. postmester i Hobro Albert Andersen Gleerup fra Eget, som allr. 1773 (skøde 1776) videresolgte den (nu i alt 46 tdr. hartk.) for 14.000 rdl. til general Casper Herman Gottlob greve Moltke til Dronninglund og Dronninggård († 1800). Denne afhændede dog allr. 1776 (skøde s.å.) Ø. for 14.500 rdl. til den 1765 adlede sen. generalmajor Carl Leopold (Poulsen) v. Leunbach († 1805), som allr. 1778 for 14.400 rdl. solgte gden til propr. Anders Rasmussen Torst († 1790), fra hvem den 1787 for 15.950 rdl. kom til fuldmægtig på Vrå Jørgen Christensen (Kjærulf), hvis enke Christine Hum Klitgaard efter hans død 1804 besad gd. og gods, til hun ved købekontrakt 1810 for 75.000 rdl. solgte Ø. (9 tdr. hartk.) m. 39 tdr. hartk. fæstegods til løjtn. Laurids Toft (tidl. til Bjørnkær), hvis arvinger, der først 1821 fik udstedt skøde, 1818 ved købekontrakt overdrog gden til propr. Niels Nielsen, som 1820 solgte den uden fæstegods for 19.200 rbdl. sølv til Fr. C. Buhl. Hos denne gjorde ovenn. Christine Klitgaard udlæg og lod 1821 gden bortauktionere. Ø. købtes da for 16.500 rbdl. sedler af propr. Fr. Chr. Christensen, som 1836 solgte den til propr. Heinrich C. V. Callisen, † 1874 (enken Elise Callisen (f. Lund) † 1883 på Ø.), og gden tilhørte derefter sønnen Heinrich Chr. Fr. Callisen († 1903). Hans enke Christiane Callisen solgte Ø. (22 3/4 tdr. hartk.) 1904 for 180.000 kr. til forp. Jens Larsen Snekker, som 1906 for 190.000 kr. afhændede den til propr. S. C. Nørgaard, der 1913 for 265.000 kr. solgte den til Holm, hvilken handel gik tilbage, hvorefter gden 1914 (uden Ø. skov, der solgtes 1915) for 187.000 kr. overdroges til forv. A. Boldsen. Siden ejedes gden af et konsortium, der 1917 solgte den til propr. Fr. Thousgaard, som 1921 gik konkurs. Siden ejedes den af Carl E. de Neergaard, der 1924 solgte den til A/S Externa, der 1925 solgte den til Andreas Grue. Denne udstykkede gden, hvorved 24 statshusmandsbrug og tre husmandsbrug uden statslån fremkom. Ø.s hovedparcel var derefter kun 12,5 ha.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 79.

Hovedbygn. er opført 1847 af grundmur i ét stokv. Avlsbygningerne brændte 1874, men blev genopf. Bygningerne er nu for største delen revet ned.

I senmiddelalderen boede Vitskøl klosters delefoged på Fogedgården i Hals (sål. 1533). 1588 gav klosterets abbed Anders Andersen († 1572) Anne Andersdatter livsbrev på gden, der da var forfalden; hun var g. m. Anders Jensen Kjærulf (Skriver) († 1589). Deres datter Anne Andersdatter († o. 1640), var g. 1. m. fogeden Jens Andersen Juel († 1614) og 2. m. fogeden Niels Jensen Skelvig († 1631). I sidstn.s tid ødelagdes Fogedgden (8 huse m. 4 skorstene) 1627 af tyskerne under kejserkrigen. I hendes søn (af 1. ægteskab) delefogeden Knud Jensen Juels tid afbrændtes gdens bygn. aug. 1658 af svenskerne. Efter hans død o. 1667 udlagdes birket 1670 til ryttergods (1688 havde Fogedgården o. 10 1/4 tdr. hartk.). 1716 skødede kongen F. m. det meste af Hals, Hou og Skovshoved byer m. birkerettigheden til sin søster prinsesse Sophie Hedevig († 1735), der ejede Dronninglund og ligeledes erhvervede de 73 gadehuse i Hals by, der 1671 var solgt til Christoffer Lindenov til St. Restrup († 1679). Fogedgden omdannedes nu til Hals Ladegård, hvis hartk. øgedes til 13 1/2 tdr., ligesom 24 tdr. hartk. tiender og 80 tdr. hartk. fæstegods lagdes under den. H. L. fulgte i øvrigt nu med Dronninglund gods til 1773 og kom med dette 1730 til overkammerherre Carl Adolph v. Plessen († 1758), som dog allr. 1735 skødede godserne til islandsk købmand Jakob Severin, der opførte Grønlandslykke (nu Ryttergården). Efter hans død 1753 købtes disse på auktion af sen. generalløjtn. Fr. Chr. Otto greve Wedel Jarlsberg til grevskabet Jarlsberg, der dog allr. s.å. afstod købet til overhofmarskal Adam Gottlob Moltke til Bregentved. Efter hans død 1771 overgik godserne til sønnen general Caspar Herman Gottlob Moltke, som 1772 fik ladegden udskiftet af fællesskabet, men allr. n.å. (skøde 1775) solgte H. L. (i alt 104 tdr. hartk.) til kammerråd Nicolai Duus († 1809), som 1777 frasolgte Hou by og derefter snart de fleste ejendomme i Hals til fæsterne. 1788 solgte han ladegden (13 1/2 tdr. hartk.) m. 24 tdr. hartk. tiender og 11 1/2 tdr. hartk. fæstegods for 17.400 rdl. til justitsråd Ole Tønder Lange til Bratskov († 1814); denne solgte 1799 (skøde 1801) gden (13 1/2 tdr. hartk.) for 10.650 rdl. til postmester i Hals Jens O. Duus († 1826), som 1804 solgte den for 18.500 rdl. til overkrigskommissær Chr. Brønnum († 1825 i Hals); denne fik 1806 bevilling at sælge 6 parceller fra og overdrog 1823 gden til sin søn propr. Chr. Severin s. 996 Brønnum, som 1828 solgte den (9 1/2 tdr. hartk.) for 13.000 rbdl. til kbmd. Fr. A. Kyllesbech, der 1835–37 opførte ny hovedbygn. (se ndf.). Han overdrog 1838 H. L. til sin svoger propr. Carsten Andreas Færch, tidl. til Knudseje († 1869). Hans arvinger ejede gden til 1879, da den for 70.000 kr. overgik til propr. Hakon Einar Dahl. Efter hans død 1888 havde enken fru Petra Dahl ejendommen, indtil hun 1914 afstod den (19 7/8 tdr. hartk. efter 1844-matriklen) for 128.000 kr. til auktionsholder Bak. Denne frasolgte nogen jord og bortbyttede gden til godsejer Chr. Rathmann, som 1924 overdrog den til sønnen, propr. Hans Rathmann, samtidig med at der frasolgtes jord til 4 statshusmandsbrug. Efter brand af avlsbygn. 1927 udstykkedes ejendommen helt, sål. at hovedparcellen kun bestod af 22 ha ager og eng samt 34 ha plantage, mens 2 nye gde Bisnapgård (nu Vejgård kom.s feriehjem) m. 77 ha og Ny Ladegård på 37 ha samt mindre brug oprettedes. 1951 solgtes hovedbygn. m. nogle grunde til P. Lindrup.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 79.

Hovedbygn., opf. 1835–37, er dels af grundmur, dels af bindingsværk.

Mølholt samledes o. 1870 af propr. Niels Knudsen, fra hvem Kreditforeningen måtte overtage den for 1901 at sælge den (15 tdr. hartk.) til insp. Schjøtz, som 1904 solgte gden for 110.000 kr. til garver J. C. Bang Klitgaard, Nørresundby, der 1907 overdrog den til sin søn propr. Knud Toft Klitgaard (sen. Langesminde); han solgte den 1911 for 115.000 kr. til ejendomshandler Nielsen. M. er nu næsten helt udstykket.

Strandgården (tidl. Torp el. Torup) solgtes 1811 (skøde n.å.) af fru Elisabeth Duus, f. Beck, enke efter kammerråd Nicolai Duus til Hals Ladegård († 1809), for 4000 rdl. til løjtn. Peder Beck og skibskapt. Nicolai Madsen. Siden ejedes den 1819–37 af strandfoged Andreas Kaas. Gdens bygn. forsv. i 1920erne, hvorefter dens jorder 1929 købtes af plantningsselskabet Strandgården, der lod disse tilplante. Langs stranden sommerhuse.

Sandflugten hærgede i 1600t. egnen om Skovshoved. 1662 og 1680 omtales 5 gadehussteder som øde. 1680 nævnes tre enestebol Torp (hvor Strandgården (se ovf.) sen. lå), Birkegård og Torngård (sen. Torndal) som øde. Markusgårde (el. Markvardsgårde) kaldtes tidl. 2 gde, nedbrændt 1781 og den ene nedlagt, mens den anden fra o. 1835 har tilhørt fam. Bjørnlund. – Koldkærgård er opstået af et hyrdehus til Hals Ladegård. Ølandshuset (bygget efter 1800), Urholtshuset og det nu nedbrudte Birkehus el. Birkholthus samt et o. 1840 ved »den krogede Bæk« bygget hus hed først Helbredskærhusene, siden Jyngerhusene, nu Koldkær. Strækningerne langs Kattegat er i de sidste menneskealdre tilplantet og nu til dels udnyttet til feriehjem og lejrskoler el. udstykket til sommerhusbebyggelse.

Litt.: Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XXXII. 1943. 124–28.

Ø.f. Skovshoved (fra o. 1800 også kaldet Skovsgård efter den største gd. i ejerlavet) har brødrene garver Thomas Winther og fabr. Jens Winther 1911 ff. tilplantet ca. 50 ha m. nåletræer (mindesten rejst 1934 for Thomas W. ved landevejen gennem plantagen). I denne byggede de 1927 lystgden Øster Skovsgård. Herved skal efter sagnet det ældste Hals have ligget; andetsteds i plantagen findes den s.k. »Guld-Haralds høj«.

Litt.: Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XXXII. 1943. 124–31. Sa. i JySaml. 5. Rk. III. 199–205.

På Springborg døde senest 1736 Ove Giedde Budde, som vistnok 1709–22 boede på Hals Ladegård; hans enke Anna Cathrine Moltke døde ligeledes på S. (jf. DAA 1921. 513 og smst. 1901. 544. Personalhist. T. VI. 202, 204).

Nørreskovgård (m. Hals Nørreskov, i alt o. 900 ha) ejedes i beg. af 1800t. af godsejer R. M. Lorentzen til Havnø (Hindsted hrd.), siden af godsejer Thyge Thygesen til Dalsgård, † 1842. Hans arvinger solgte 1845 N. m. o. 550 ha til Knud Toft, som 1845–48 opførte avlsbygn. og opdyrkede meget af det tilliggende areal; 1866 udskiltes Mosegården (s.d.) og siden gden Bøgen. 1877 kom N. til sønnen Jens Knudsen Toft og fra ham 1920 til hans søn Otto Toft. Nu ejes gden af dennes søn J. H. Toft.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 78 f.

Mosegården er udskilt 1866 som en afbyggergd. fra Nørreskovgård af dennes ejer Knud Toft, som lod opføre avlsbygn. og 1877 overdrog den til sønnen Just Toft, som 1911 fraskilte gden Dankær (44 ha), forsynede den med bygn. og overdrog den til en søn. 1923 overgik M. til sønnen Jens Justesen Toft. Nørreskoven fraskiltes imidlertid; her opførtes Skovhuset. Skoven med savværk kom siden til en anden søn Carl J. Toft.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 77 f.

Ved Hals (i islandske sagaer: at Hálsi) skal efter de islandske sagaers fortælling den no. konge Harald Gråfeld være blevet dræbt af Guld-Harald, Gorm den Gamles sønnesøn. Det er dog usikkert, om Guld-Harald er en hist. person; sandsynligere er det, at Harald Graafeld dræbtes af Håkon Sigurdsson o. 970.

Hals er formentlig gl. krongods, der af Vald. I el. Knud VI skænkedes til Vitskøl kloster, en gave, der stadfæstedes af Vald. II i et diplom udstedt engang i årene 1202–14. På sidstn. konges opfordring overdrog biskop Omer II af Børglum 1219 bl.a. Hals kirke til sa. kloster. 1252 nævnes ladegden Hals som klosterets ejendom, og n.å. (stadfæstet 1260) fik klosteret vragret på kysten ml. Gerå og Gåser. 1482 nævnes fiskerlejet Hals. H. so. var allr. i middelalderen et birk (jf. ovf.). 1579 lagdes Hals birk o.a. gods under Ålborghus len, men s.å. fik Henrik Gyldenstierne livsbrev på birket m.v. for årl. afgift (50 gl. dlr.). Ved hans død 1592 overgik det til rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård († 1623) på sa. vilkår. 1597 lagdes birket under Ålborghus. 1637 fik rigsråden Hans Lindenov til Hundslund (nu Dronninglund) det frit, men ved hans død 1642 lagdes det igen under Ålborghus. 1670 udlagdes godset til rytterhold og afhændedes 1716 af Fr. IV til hans søster prinsesse Sophie Hedevig (se ovf.).

Litt.: Sv. Gram Jensen i HimmerlKjær. XL. 1951. 82–87.

Det er uvist, om der ved kejserkrigens begyndelse 1625 har været nogen fæstning ved Hals, men 1626 anbefalede rigsrådet en sådan anlagt der. 1627 besattes egnen af ty. landsknægte (Hals skanse faldt for en slik, siger ordsproget; den kejserlige generals navn var v. Schlick). Denne ældste skanse el. mul. en af tyskerne anl. befæstning (»Gamle Skanse«) har ligget ø.f. det nuv. skanseanlæg. Synsforretninger 1630 og 1631 oplyser om ødelæggelser i skansen; 1633 skulle den istandsættes; men det er næppe udført. 1646–47 genoptoges planerne om en fæstning m. købstad ved Hals; men først 1653–54 anlagdes den endnu bev. skanse på Fogedgårdens grund. 4/9 1655 befalede kongen, at Hals skulle være toldsted for Limfjorden. 25/8 1656 udstedtes købstadsprivilegier, der p.gr.af den efterfølgende krigstids ødelæggelser aldrig fik betydning. I oktober 1657 indtoges skansen efter en kort belejring af svenskerne. I den påfølgende svenskekrig 1658 besatte disse den nogle uger i aug.-sept.; derefter istandsattes den og forsvaredes 15–16/8 1659 tappert af de da. under major Anders Lauridsen († 1675). Under den skånske krig 1675–79 sattes skansen atter i beredskab; det endnu bev. krudtmagasin (i den s. 998 nordøstl. bastion) stammer vist fra denne tid (1677?). 1723–24 og 1753 underkastedes skansens bygn. en hovedreparation. 1764 skødedes skansen for 800 rdl. til overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, dog sål. at dens »værker« ikke måtte demoleres; vistnok 1782 købte kronen den tilbage igen for sa. beløb. I beg. af 1800t. anlagdes i strandkanten det s.k. (o. 1945 sløjfede) søbatteri i tilslutning til det øvr. anlæg. 15/8 1812 gjorde englænderne et angreb på skansen og skibsbrohovedet. Fra 1816 skulle ingen militær besætning holdes på skansen i fredstid, 1848 nedlagdes fæstningen helt. Bygningerne på nær det gl. krudtmagasin og tøjhuset var da nedbrudt. 1907–34 var skansen beregnet til karantænestation; 1934ff. var her kommunekontor og folkebibliotek. Fra 29/8 1943 til kapitulationen havde den ty. øverstbefalende for egnen station her. Siden har kommunen erhvervet skansen; eksercerpladsen (1920–45 kolonihaver) er nu offentligt anlæg, ligesom glaciserne og voldene m. arealet inden for disse. På et lejet hjørne af skansens areal byggedes 1886 Hals Realskole, en privatskole, nu forenet med kommuneskolen.

Litt.: J. Gregersen. Hals Skanse. 1956. Sa. Hals Skanses Hist.,i HimmerlKjær.XLV. 1956. 224–79. D. H. Wulff. Et paatænkt Fæstnings- og Byanlæg ved Hals, i JySaml. VIII. 1880–81. 257–66. Pont.Atlas. V. 1769. 256 f. Samuel Pufendorff. De rebus a Carolo Gustavo gestis II. plan nr. 66. H. O. Scheel. Krigens Skueplads. 1785. 274 f.

V.f. Hals havn ud for Ryttergden (tidl. også kaldet Grønlandslykke, se ovf., derefter Bløden) fandtes i 1800t. den s.k. Bløden havn el. Vinterhavnen med fortøjningspæle. 1805 solgte lodsoldermand Andreas Bruun sine rettigheder i havnen til havnekommissionen i Ålborg (skøde 1810 fra enken Birgitte Mortensen). – Ud for Sønderskoven fandtes tidl. landgangsbro for udflugtsbåde, især fra Ålborg, og i skoven en endnu i 1920erne benyttet, nu nedlagt pavillon drevet under gæstgivergden Dania i Hals.

På Bagedybet ud for Hals fik tolderen i Ålborg 1552 kongebrev at udlægge en søtønde; enhver inden- el. udenlandsk, der besejlede nævnte farvand, skulle betale ham en da. hvid. 1577 klagedes der over, at tønden inddroges for vinteren ved mortensdagstide, med anmodning om, at kronen ville lade rejse to varder på landet ved B.; dette fik lensmanden på Ålborghus 21/4 1577 ordre at udføre, og afgift til kronen opkrævedes derefter også om vinteren, således endnu 1616, da den på Hals stående varde var nedblæst i storm, hvorfor lensmanden fik ordre at genopføre den. 1639 var et af søtårnene ved Hals nedblæst, men kongen befalede et tårn af sten opbygget i dets sted; afgiften af de søfarende forhøjedes derfor. 1647 siges det, at varderne under Torstenssonsfejden var helt ødelagt, hvorfor deres istandsættelse indskærpedes. Efter sømærkerne (kaberne) kaldes de s.f. den nuværende indsejling liggende holme Korsholmene, der tilhører præsteembedet i Hals, oftest i daglig tale Kaberne; men de gl. sømærker på holmene er nu forsvundet. – I 1760erne (jf. Pont.Atlas. V. 1769. 257) omtales to søtønder og »qvaster« (d.v.s. koster) ved indløbet. 1850 omtales en yderste tønde (ved Hådybet) og en inderste inden for barren.

Litt.: Den Danske Lods. 1850. 37. JySaml. VIII. 81. 184–92.

Hals skibsbro må være anl. af kongen allr. ved Hals skanses oprettelse i 1650erne (senest 1656); 1717 var den gået i forfald. S.å. fik Fr. IV.s søster prinsesse Sophie Hedevig til Dronninglund bevilling at bygge en bro mod afgifter. Siden ejedes den af skiftende private ejere, indtil den i første halvdel af 1800t. købtes af Ålborg havn, der endnu ejer den. 1952 færdigbyggedes med statsstøtte en ny havn ved siden af den gl., der opfyldtes. 1961 toges nyt færgeleje m. forb. til Egense på s.siden af Limfjorden i brug (jf. D. H. Wulff i JySaml. 2. Rk. IV. 1893–95. 163f.). 1735 oprettedes et organiseret lodseri i Hals (jf. smst. 176–80).

I Hals so. lod prinsesse Sophie Hedevig 1719 indrette to skoler, en i Hals og en i Hou (P. M. Rørsig (og Kr. Værnfelt). Skoler og Degne i Vendsyssel. 1953. 296ff.).

Ved en brand 22/5 1814 brændte 22 huse i Hals by.

1807 anlagdes i Hou et fast batteri, der var bemandet og monteret til 1814, men nedlagdes helt 1817. – 1943 erhvervede Hou Borgerforening pladsen, hvor batteriet opførtes på ny efter gl. tegning. (Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XXXVI. 1947. 39–51).

I so. nævnes 1664 gdene Torpe og Bierkegaard (jf. ovf.).

Skove: I sognets sydl. del på aldeles fladt terræn ligger Hals Nørreskov (tidl. Mosegårds skov), 228 ha, hvoraf 223 ha er bevokset (bøg og eg 44, andet løvtræ 193, nåletræ 86). Løvskoven består s. 999 i hovedsagen af birk og el med spredt og gruppevis indblanding af bøg, eg og ask. En stor del af løvtræet hidrører fra selvsåning efter afdrift under 1. verdenskrig. 31 ha af arealet ligger i Ø. Hassing so. Skoven ejes af skovejer Carl Toft. Bøgen skov (den østl. del af Hals Nørreskov) er på 173 ha (bøg 18, eg 10, andet løvtræ 87 og nåletræ 37). Det er som de øvr. skove i omegnen af Hals en typisk blandingsskov. Et område mod n. er hede og mose, der nu ofte er dækket af tarvelig, selvsået birk. Skoven ejes af fru K. Holten-Andersen, Trørød. Hals Sønderskov, 100 ha (bøg 5, eg 5, andet løvtræ 85 og nåletræ 5). Typisk blandingsskov. Ejer er konsul K. E. M. Marcussen, Ålborg. Andre skove er Langesminde skov, 50 ha, en udpræget blandingsskov, endvidere plantagearealer til I/S Strandgården, 26 ha, Ryttergården 34 ha, præstegården 25 ha, I/S Vandet plantage 40 ha, Brødrene Winthers plantage, ca. 50 ha, Ålborg kommune 33 ha samt flere andre. Nord i so. ligger Hou skov (84 ha), der ejes af 12 forsk. personer.

Hals skove er rester af et sammenhængende skovområde, der strakte sig fra fjorden i syd, Strandskoven, nu Hals Sønderskov, over Mellemskoven (opdyrket, hvor nu landsbyen Ålebæk ligger) til Hals Nørreskov. Skovbunden er tørveholdig med sandet underlag. Derfor store bevoksninger med morplanter: hønsebær, mosebølle og mange bregnearter. Underskoven er karakteriseret ved tørstetræ, der til tider har givet skovejerne gode indtægter, »frangulabark« til medicin og »frangulastokke« til krudtfremstilling. Højskoven er blandingsskov. Kristtjørnen er alm. i begge skove, men er tilbøjelig til at fryse ned i frostvintre. – Af vildt findes en stor bestand af rådyr. Et rigt fugleliv: musvåger, hønsehøge, hvepsevåger, natravne og mange ugler. Den sorte stork ynglede både i Nørreskov og Sønderskov til 1928. Havørnen ynglede i Hals mose til 1914, og den store hornugle fandtes her ved århundredskiftet. For sommerfuglesamlere er Hals Nørreskov et eldorado med op til 300 arter, deraf mange meget sjældne, ligesom skoven er rig på andre sjældne insekter, som hygger sig i de naturvoksende, uberørte, afsideliggende skove. I Nørreskoven blev den sidste ulv skudt 1787.

Fredede oldtidsminder: 3 høje i plantagen nø.f. byen. »Guld-Haralds høj« synes ikke at være en gravhøj, men spredte jernstumper og lerkarskår, fundet ved en udgravning 1886, tyder på, at den er opf. af mennesker. En benfløjte er fundet i stranden ø.f. byen, og på Nordmandshage er der opfisket to vegstenskar fra vikingetiden.

Gammel Hals. Omkr. 1930 fandt man sv.f. Skovshoved spor af en jernalderlandsby: Lergulv, s. 1000 stolpehuller. Et gl. sagn siger, at H. by har ligget ved Skovshoved (Kr. Værnfelt: Gammel Hals. JySaml. 1932).

I Hals so. fødtes ca. 1760 biskop Jens Bloch, 1801 skolemanden Cleophas Svenningsen, 1827 dekupøren Christian Rønne, 1870 politikeren, indenrigsministeren, dr. phil Oluf Krag, på Østerheden 1876 mejerimanden Frederik Rasmussen (1919–23 landbrugsminister i Pennsylvanien). O. 1850–60 industrimanden Niels Morten Nielsen (Libauer Oilfabr.).

Den kendte præst (»homøopatpræsten«) Ludvig Daniel Hass (1808–81) var præst i Hals 1847–58 (Kr. Carø i HimmerlKjær. VIII. 1919. 259ff.).

1836 oprettede lærer P. C. Møller i Hou det første folkebibliotek i Vendsyssel (Læsningens Glæde. 1960. 20).

Litt.: P. C. Møller. Økonomisk Skildring af Hou i Hals Sogn. Ålborg. 1833. C. M. Hansen. En Skildring af Hals og Omegn, Tiden. 1912–13. Kr. Værnfelt. Fra Hals Sogn, JySaml. 5. Rk. III. 199 ff. Sa. Ved Skov og Strand. Hov i Hals Sogn, HimmerlKjær. XXXIV. 1945. 1–65. XXXV. 1946. 169–249, XXXVI. 1947. 1–77. Svend Gram Jensen. Nogle bidrag til Hals sogns historie indtil 1526, HimmerlKjær. XL. 1951. 82 ff. J. Gregersen. Hals private realskole. Smst. XLIX. 1960. 270 ff.