Hansted sogn

(Ræer-H.-Vigsø kom.) udgør Jyllands nordvestligste forbjerg, hvor Vesterhavet og Skagerrak mødes, og det omgives på landsiden af Ræer, Tved og Nors so. I so. to enklaver af Ræer (den største Savbjerg). Største delen af so. udgøres af det mere end 50 km² store naturreservat, der fra Hansted strækker sig mod s. helt til Klitmøller, en afstand af 12 km. På den opr., hævede stenalderhavbund ligger vældige parabelklitter (Gråkær Sande, Gammelsande, Gråbjerg Sande), der kun er delvis beplantede, så at arealet stort set ligger hen i naturtilstand med hede- og klitvegetation. Helt mod v. ligger et bælte af havklitter. I n. begrænses reservatet af Hanstholmknudens høje, stejle, men nu græsklædte kalkklint, fra hvis top der er den mest storslåede udsigt over s. 551 det enestående landskab mod s. I det indre når Hanstholmknuden en højde af 53 m, og overfladen er især mod n. dækket af flyvesand (Strængils bakker). Klitter findes også på den lave forstrand, og her har der efter bygningen af havnemolen ved Helshage dannet sig et helt nyt klitparti med en foran liggende fortrinlig badestrand. S.f. molen har havet derimod opkastet vældige strandvolde af indtil håndstore sten. Ø.f. havneanlægget og ud fra den nordligste pynt, Roshage, er (1904) opført en 310 m lang læmole, der strækker sig ud til 5 m vanddybde. Til hjælp for skibsfarten opførtes 1843 Hanstholm fyr, der fremtræder som et ottekantet, hvidkalket 23 m højt tårn. Gennem so. løber landevejen Thisted-Hansted.

Areal i alt 1955: 1640 ha. Befolkning 1/10 1955: 478 indb. fordelt på 152 husstande (1801: 124, 1850: 170, 1901: 262, 1930: 671).

I so. ligger Hansted (1555 Handsted; u. efter 1805), fiskerleje m. kirke, præstebol., skole (opf. 1912), missionshus (opf. 1903), sportsplads, Vandbygningsvæsenets ingeniørkontor, hjemmeværnsdistr. Thy’s uddannelseslejr, der også benyttes til feriekoloni, og som er indrettet i tidl. militær barak, endv. flere andre feriekolonier, Hanstholm kro og badehotel, redningsstat., fyr (opret. 1843 som det første linsefyr i Danmark, se G. N. Sibbern. Ang. Opførelsen af Fyrtaarnet paa H. 1844; omdannet 1889 til elektrisk fyr; tårnets højde over jorden 23 m, flammehøjde 65 m, synsvidde 22 sømil), rutebilstat. og havneanlæg. De 1960 bestående anlæg omfatter en 950 m lang v.mole, hvorfra der udgår en 138 m lang, ø.-gående s. 552 tværmole (se ndf.). – Saml. af gde og hse: Gårddal (1652 Gaardall); Nørby (1608 Nørhandsted; u. efter 1805); Hanstedmølle Hse. – Gårde: Bådsgård (1567 Boesgaard, 1582 Bordtzgaard).

H. so., der sa. m. Ræer og Vigsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 559. lægd og har sessionssted i Thisted.

Den lille kirke, der ligger højt på klinten ud mod Vesterhavet, består af romansk kor og skib med våbenhus mod n. fra 1800t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på en nu næsten jorddækket skråkantsokkel. Den retkantet overdækkede n.dør, som er i brug, er helt overpudset, og s.døren er helt forsvundet. Af opr. vinduer er bev. ét i korets n.mur med monolitoverligger og -sålbænk, mens et vindue mod ø. i skibets n.væg kun skimtes under pudsen. På en kvader i s.muren er indristet en fremstilling af et énmastet skib, og på s.dørens plads er indsat en kvader med indhugget buesegment. I det indre, der har bjælkelofter, i koret bræddeklædt, står den smukt formede korbue med profilerede kragsten, skråkant under rundstav. Begge gavlene er helt ommurede i ny tid, v.gavlen 1862 (jerncifre), korgavlen vist o. 1930. – Romansk alterbord af granitkvadre med skråkantprofileret monolitplade. Det dækkes af panel fra 1850erne med kopier af Rafaels engle. Altertavle o. 1590 af lutheransk fløjtype med topstykke fra 1850erne og maleri, korsfæstelsen, af H. I. Wørmer, 1855. Tavlen stammer vistnok opr. fra Sjørrind kirke og kom hertil 1650. Fra et sengotisk †sidealter stammer et smukt mandshoved fra o. 1500 med afskåret isse, sikkert forestillende Skt. Dionysius. Kalk 1862. Stager af sengotisk type. Romansk granitfont, tybotype, men med to reliefhugne løver på kummen (Mackeprang. D. 158). Prædikestol med dele fra renæssancen, men gennemgribende fornyet o. 1862. I fyldingerne malerier på pap efter Thorvaldsens apostle på landskabelig baggrund, malet af H. J. Wørmer. Degnestol o. 1600 med renæssancepanel. Klokken er fra 1793 af D. C. Herbst og hænger i en muret galge ved ø.gavlen. Tidl. stod klokkehuset på en affladet oldtidshøj på kirkegården.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 233–38.

På kgd. ty. soldaterbegravelse fra 1. verdenskrig.

Hanstholm (lokalt: Holmen, *1455 Hanszholm, slutn. af 1400t. Hanzstedholm), der i ældre tid var en ø, synes i middelalderen at have været centrum for handelen ml. Norge og Thy (jf. den ovf. nævnte skibsfigur i kirken). Skudehandelen foregik for en del derfra, og skudehandlernes andragende til kongen i anl. af, at Thisted ønskede handelen forbudt, blev 8/8 1665 (AarbThisted. 1915. 58–61) underskrevet på Hansted ml. (1655 Hansted Mølle, 1665 Haandsted Mølle), en vandmølle, der lå ved åen s.f. fyret og blev nedlagt i 1800t. (AarbThisted. 1945. 299f.). Efterhånden er havnen el. landingsstedet mul. lukket af strøm og sand, og skudehandelen forlagdes til andre steder, bl.a. Klitmøller.

Hanstholm havn. Først i dette årh. er Hanstholm kommet ind i billedet som en mul. lokalitet for anlæggelsen af en havn ved Jyllands v.kyst, efter at undersøgelserne i slutn. af forrige årh. med henblik på placeringen af tilflugtshavne havde rettet blikket mod Thyborøn og Hirtshals. Ved lov af 31/3 1917 blev ministeriet for offentlige arbejder bemyndiget til at lade anlægge en større fiskerihavn ved Helshage, og udgifterne hertil ansloges til 11,4 mill. kr. Arbejdet blev straks sat i gang under ledelse af ing. Jørgen Fibiger, som forestod arbejdet til sin død 1936, da vandbygningsvæsenet fik ledelsen. Det viste sig dog snart, at prisstigningerne forhindrede en færdiggørelse af havnen, og i de flg. mange år blev pengene kun brugt til vedligeholdelse af de allr. færdige anlæg, nemlig den vestl. dækmole. 1941 fik ministeren for off. arbejder finansudvalgets tilslutning til (efter besættelsens ophør) at fuldføre anlægget i en noget ændret form. Udgifterne ansloges nu til 27,5 mill. kr. 1949 påbegyndtes arbejdet med at retablere de under besættelsen skete skader (tyskerne havde anlagt store befæstninger), hvortil der bevilgedes 5,15 mill. kr. Samtidig nedsattes et udvalg til undersøgelse af, hvorvidt det var teknisk forsvarligt at anlægge havn på stedet, og hvorvidt det ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt var ønskeligt med en havn i H., el. om man i st. f. skulle investere de fornødne penge i allr. eksisterende havnearealer. Dette udvalg afgav betænkning 1951, og heri ansloges udgifterne s. 554 til godt 100 mill. kr., men af andre grunde anbefalede udvalgets flertal at opgive Hanstholmprojektet, og indtil videre fortsattes istandsættelsesarbejderne. – 1955 besluttedes det at iværksætte en undersøgelse af materialvandringen langs Hanstholmpynten, og en række modelforsøg udførtes derefter på Danmarks tekniske Højskole under ledelse af prof. dr. techn. H. Lundgren. I tilslutning hertil nedsattes et udvalg til undersøgelse af de samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige forhold i forb. m. en eventuel fiskerihavn i Hanstholm. Dette udvalg afgav betænkning 25/9 1959, hvorefter det blev fundet rentabelt at færdiggøre Hanstholm havn efter de af modelforsøgene angivne retningslinier. Uden at tage stilling havde udvalget beregnet to projekter, dels til en ren fiskerihavn og dels til en kombineret fiskeri- og trafikhavn. Efter en folketingsbehandling vedtoges det ved lov af 29/4 1960 at bygge den kombinerede fiskeri- og trafikhavn (besejlingsdybde 8,5 m), hvorefter arbejdet udbødes i licitation. Udgifterne anslås til 103 mill. kr.

Litt.: Folketingets Forhandlinger. 1959–60. Sp. 3070–84.

Hanstholm by. Efter 1917 opstod der et lille bysamfund på toppen af den nøgne, stormomsuste Hanstedknude, og befolkningen voksede fra 421 i 1916 til 673 i 1925, men da havnearbejderne efterhånden gik i stå, stagnerede også byen. Ved beslutningen 1941 om at fuldføre havnen kom Hanstholm atter frem i billedet, men allr. n.å. blev alt arbejde standset på ty. foranledning, og hele befolkningen evakueret, så at folkemængden faldt fra 779 i 1940 til 44 i 1945. Efter den ty. kapitulation fik befolkningen lov at vende tilbage, men samtidig overtog den da. stat hele det bebyggede område, hvorefter den alene kan disponere over arealernes anvendelse.

Statens vildtreservat ved Hanstholmen (jf. ovf. s. 468), der ligger i Hansted, Ræer, Tved, Nors og V. Vandet sogne, opstod, da klitvæsenet 1930 gav naturfredningsrådet tilsagn om, at ca. 300 ha hede og søer i klitten skulle henligge urørt. Fra 1938 til nu er indkøbt store arealer. Til reservatet knytter sig Vilsbøl plantage i V. Vandet so. Reservatet er af stor landskabelig skønhed og af betydelig geologisk, botanisk og zoologisk interesse, bl.a. som vandreherberg for vade- og svømmefugle.

Der er ingen fredede høje i sognet; de tre sidste blev sløjfet af den tyske værnemagt ved de store befæstningsanlæg, der blev opf. her. I alt vides der at have været 9 høje, hvoraf flere indeholdt bronzealders grave.

I so. nævnes 1664 bebyggelsen I Risz, bestående af 2 gde. Om Hanstedmølle se ovf.

Litt.: L. Mehr. Livet på Hanstholm. 1953.