Hodde sogn

(H. kom.), det mindste i hrd., omgives af Torstrup, Tistrup og Ansager so. og Skast hrd. (Øse so.); mod Tistrup er grænsen for en del Kybæk, mod Ansager Varde å, som i en anselig, ret dybt nedskåret dal løber gennem so. Den del af so., der ligger n.f. åen, hører til Varde bakkeø og når mod nø. 31 m o.h., terrænet er jævnt bølget, jordbunden sandet; s.f. åen er der hedeslette, en fortsættelse s. 834 af Grindsted hedeslettes store flade af smeltevandssand; terrænet er her lavere, 20–22 m o.h. Hede findes næsten ikke, skov og plantage hovedsagelig på skrænterne langs ådalen. Mod sø. findes den store Grønnemose, der er under afvanding. Gennem so. går kanalen, der fører vand fra Varde å til Karlsgårde kraftværk og landevejen Vejle-Grindsted-Varde; banen Varde-Grindsted berører netop so.s sydøstligste spids, medens den vestjy. længdebane berører den vestligste.

Areal i alt 1960: 2534 ha. Befolkning 26/9 1960: 549 indb. fordelt på 145 husstande (1801: 182, 1850: 200, 1901: 431, 1930: 567, 1955: 592). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 429 levede af landbr. m.v., 34 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 8 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 47 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Hodde (1330–48 Hoddy; u. 1787) m. kirke, præstegd. (ved Kybæk over for Kraruplund, opf. 1777), skole (moderniseret 1960; de ældste klasser går til Torstrup), forsamlingshus (opf. 1935, arkt. Aage Bugge, udv. 1964), afholdskro, filial af Hodde-Tistrup Spare- og Laanekasse og andelsmejeri (opret. 1885, nybygn. 1917, arkt. Lind). – Saml. af gde og hse: Hoddeskov (*1510 Hadeskov, 1578 Hoddeschouf; u. 1787); Hessel (1609 Hessel; u. 1786); Hulvig (1406 Holæwiik; u. 1787); Grøde; Hodde Mark; Grønnemose.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Tistrup so. ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torstrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 60. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken er et langhus bestående af romansk skib m. kor udvidet og ombygget i gotisk tid, sengotisk tårn i v. samt yngre våbenhus i s. Kgd.s indgangspiller af røde teglsten m. aftrappede granitplader kronet af granitkugle er fra 1700t.s sidste halvdel. I kgd.skellet i sø. en ældre, fredet skolebygn. I kgd.diget er fundet smelteblokke fra jernudvinding i oldtiden (R. Mortensen i JySaml. 5. Rk. IV,2. 32). – Skibets opr. materiale er mul. al (J. Helms), mens det sekundære byggeemne, synl. indvendig i gavlpartierne, er munkesten i munkeskifte. Kor og skibs flankemure, uden sokkel, er liséndelte. I s. er den opr., rundbuede dør i brug, og vestl. i skibets n.mur ses munkestensstik til to rundbuede vinduer, hvis overkant når helt op til det savskifte, der kroner langhusets mure. Ø.gavlens dek. over savskiftet består af en trappefrise og herover to savskifter, og spor på v.gavlen viser, at denne har haft sa. udsmykning. Det senmiddelald. munkestenstårn m. pyramidetag er delvis ommuret 1773 i s. og v., jf. smedejernsårst. og kirkeejeren, s. 835 A. C. Teilmanns initialer. Opr. adgang ad fritrappe til fladbuet dør i n. Tårnrummet, der står i forb. m. skibet, er tøndehvælvet. Et vindue har glasmaleri efter tegn. af arkt. Aage Bugge. Det lille våbenhus, af marksten og munkesten, har over døren et kalkstenssolur m. årst. 1786. Kirken, der fik en mindre istandsættelse 1924 ved arkt. Aa. Bugge, hvorunder korbuen ommuredes, har fladt bjælkeloft. – Alterbordet er dækket af panel fra 1924 og har som retabel et forgyldt kors m. rosenkransved fodstykket, udsk. i kalmarfyr efter tegn. af arkt. Aa. Bugge. Et tidl. altermaleri, Kristus i Emaus, sign. Anker Lund 1895, er ophængt på skibets n.væg. Dettes forgænger, en udsavet tavle i rokoko, m. malerier af nadveren flankeret af Jesu dåb og opstandelse samt foroven himmelfarten, alt i rokokokartoucher, er sign. »T. Pedersen pinxit 1769«; nu på skibets loft. Alterkalk skænket af kirkeejeren Povel Zacharisen Grønnevald 1696, disk fra 1800t.s sidste halvdel, udført af C. F. Dahl, Kbh., og oblatæske af sort, kgl. porcellæn, m. guldkors. Små, senmiddelald. alterstager m. graverede våbener på lyseskålen og initialerne »CAS«. Romansk granitdøbefont af den vestjy., glatkummede type (Mackeprang.D. 407). Nyere dåbsfad af kobber. Dåbskande af tin svarende til Torstrups, fra slutn. af 1800t. Lille korbuekrucifiks fra sidste halvdel af 1400t., nystafferet 1924 sa. m. prædikestolen af kunstmaler J. Lauritsen Thomsen. Prædikestol i renæssancestil, m. arkader i de fire storfelter. Samtidig, enkel lydhimmel. Den femsidede, kræmmerhusformede underbaldakin har antagelig hørt til en ældre †prædikestol. Nyere stoleværk udført i sengotisk stil. 1874 var degne- og skriftestolene, i renæssance, endnu bev., den sidste m. en skåret indskr.: »(u)nica spes mea christus gloria«. Orgel fra 1947 m. fem stemmer, fra Marcussen & Søn. Klokke fra o. 1300, svarende til Idum og Heldum (Ringkøbing a.) m. indvielseskors og indskr.: »ave maria«, dannet af påklæbede, spiraloprullede vokstråde (Uldall. 18). Mindetavler af træ over sgpr.: 1) Ferd. Ulrich Friderich Treu, †1798; enkel tavle i Louis-seize ramme, på korets s.væg. 2) Niels Windfeldt, g. 1. m. enken Anna Maria Lindemann, f. Lucassen, 2. m. Dorthea Eleonora Möller (to sønner, én datter), † 1805; empiretavle m. vasekronede pilastre og topstykke m. krans. 3) Iens Foss, † 1828; enkel, sortmalet tavle, på skibets loft.

Litt.: H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 233f.

Hodde tidl. skole (fredet i kl. B) ligger ved kirken og var i brug til ca. 1958. Det lille skolehus, der er af røde sten og har et stort afvalmet stråtag, er antagelig opf. i 1700t.s anden halvdel og består kun af en enkelt, primitivt udstyret stue m. en lille forstue.

Skove: Spredte mindre bevoksninger, således Hessel plantage.

Fredede oldtidsminder: 21 høje, hvoraf to er ret anselige: Markskelhøj nær s.skellet og en stor, smuk høj ved Grøde. – Sløjfet el. ødelagt: 58 høje. – Langs Varde å er der flere mindre bopladser fra gudenåkulturen. En betydelig gravplads fra keltisk jernalder (60 tuegrave) er undersøgt n.f. Hulvig, og en boplads fra sa. tid er fundet ø.f. kirken. En anden jernalderboplads er opdaget fra luften, idet hustomterne tegnede sig tydeligt i den m. korn bevoksede mark. En gravplads fra ældre romertid kendes fra Karensdal.

Litt.: A. P. Madsen og Carl Neergaard i Aarb. 1894. 189–90.

Hodde var tidl. i kommunal henseende forenet m. Tistrup, men blev fra 1/4 1923 en selvstændig kom.

I H. so. fødtes 1841 præsten L. Tobiesen.

Litt.: Hans Jensen. Hessel Bro og Flodens Vande, AarbRibe. 1905. 145–52. C. Schjørring. Præsten Jens Schjørring i Hodde, smst. 1911–14. 1–24. Poul Bjerge. H. og Tistrup i gl. Dage, smst. 1915–18. 87–107.