Hostrup sogn

(Alslev-H. kom.) omgives af Guldager og Alslev so., V. Horne hrd. (Janderup og Billum so.) og Ho bugt. N.grænsen dannes af Varde å, i hvis brede dal (Hostrup, Kokspang og Kravense enge) der er marskdannelser; s. 889 tilløbet Hostrup bæk løber gennem so. I øvrigt ligger det meste af so. på Esbjerg bakkeø m. dens jævnt bølgede, mest sandede terræn; der er mindre pletter m. lerunderlag og flyvesand, og n.f. Hostrup er et areal dækket af hedesletten langs Varde å. Mod Ho bugt er der flere steder klinter af 9–10 m højde, hvori tertiært glimmerler træder frem; i øvrigt er der omkr. Sjelborg højder på 32–33 m (Køllehøj, Orrehøj). I so. er nu kun 17 ha naturfredet hede tilbage n.f. Sjelborg; her findes også den store Marebæk plantage; dernæst er der Hostrup plantage og mod sø. den store Hoffmanns plantage (Hoffmanns Familieplantage, Brødrene Hoffmanns plantage). Gennem so. går landevejene Varde-Hjerting og Esbjerg-Tarphage-Billum.

Areal i alt 1960: 2761 ha. Befolkning 26/9 1960: 563 indb. fordelt på 153 husstande (1801: 301, 1850: 356, 1901: 405, 1930: 514, 1955: 584).

I sognet byerne: Hostrup (1330–48 Horsthorp; u. 1796) m. kirke, forsamlingshus og mørtelværk; Kokspang (*1446 Kock spangby, 1506 Kocspangh; u. 1786) m. skole (opf. 1950, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1925; 2400 bd.), sportsplads og telf.central; Kravense (*1446 Krantz, 1460 Kragens; u. 1796); Sjelborg (1506 Sielbore) m. skole og restaurant »Rødhætte«. – Saml. af gde og hse: Sønderhede; Kravense Mark; Myrtue (1606 Myerthue); Kokspanggde (1638 Kockspanggaardt); Træden (1567 Tredum, 1606 Thredenn); Vesterstrand m. sommerhusbebyggelse; Hjejlund. – Gårde: Marebækgd. (1606 Marrebeck) m. cafeteria; Tarphage Færgegd.; Trimmelager; Hostrupgd.; Sadbjerg.

H. so., der sa. m. Alslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Alslev so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 69. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. fra 1926. Den romanske bygn., som har haft en uvist hvornår nedrevet apsis, er opført forholdsvis sent (vel i beg. af 1200t.) af rå og kvaderhuggen granit samt en hel del tufsten, det sidste materiale især i s.muren. Koret har enkel skråkantsokkel, skibet en noget uregelmæssig dobbeltsokkel, og på s.siden er der lisener og rundbuefriser. Den 1926 genåbnede opr. s.dør er flankeret af tuf-søjler. Skibet har i n. to rundbuevinduer, det ene m. stik, det andet m. femsidet, monolit-overligger og glasfals af tuf; i s.siden er der tre rundbuede vinduer, vistnok m. tufstensstik. I sengotisk tid er der indbygget to krydshvælv i koret og 2 otteribbede hvælv i skibet, samtidig m. at korbuen ændredes og blev spids. Kort efter opførtes i v. af munkesten et tårn m. krydshvælvet underrum og rund tårnbue i rummets fulde bredde. Opgangen til mellemetagen er i et trappehus ved skibets nv.hjørne ad en enkel, fladbuet dør. Tårnets overdel er i vid udstrækning skalmuret, bl.a. 1715 (jerncifre); det opskalkede pyramidespir er sikkert fra 1700t., men gentagne gange repareret (i vindfløjen årst. 1936). Ved en rest. 1869 (arkt. Wiinstrup) blev et våbenhus af ukendt alder ved s.siden fjernet, og indgangen forlagdes til tårnrummet. 1926 blev der i forb. m. en hovedistandsættelse (arkt. Bugge, Varde) opført et nyt våbenhus på det forsvundnes plads, og tårnrummet blev igen inddraget i kirkerummet. – Det murede alterbord dækkes af s. 890 panelværk. Altertavlen, en enkel fløjtavle, er givet 1721 af skipper Søren Jessen, Hjerting. Malerierne, nadveren, Gethsemane og korsfæstelsen, er de opr., i Thranernes manér. Den forgyldte alterkalk er if. sin tysksprogede indskr. givet 1668 af Frederik Lützow og Dorthea, f. Ahlefeldt. Den bærer ligesom disken deres våben. Drevne messingstager, o. 1700. Romansk granitfont af slank, sydvestjy. type. Glat, moderne fad. En ret grov, glat kalkstensfont står i våbenhuset. Prædikestolen fra 1586 er et smukt arb., der ligesom flere andre på egnen endnu viser sengotiske træk. En degnestol i enkel renæssancestil er fra slutn. af 1500t. ligesom stoleværket, der har foldeværksfyldinger. Tremastet skibsmodel »Håbet« fra 1858. Gotisk klokke, støbt 1431 »på Skt. Georgs dag« af Peter Hansen (fra Randers) (Uldall. 155). Mod s. og v. i kirkegårdsdiget pyntelige, rundbuede gangportaler i empire.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 152. T. 43–45. H. P. H. Novrup i AarbRibe. 1915–18. 487–523, 679–711.

Skove: En del plantager. Marebæk plantage, 216 ha, hvoraf tilplantet m. løvtræ 5 ha og nåletræ 199 ha, er anl. 1902–10. I udkanten er rejst en granitsten m. bronzerelief af sagf. E. M. Hansen, † 1923. Sjelborg plantage, 122 ha, hvoraf løvtræ 1 ha og nåletræ 91 ha, er anl. 1928. Begge plantager, der står på mager hedejord, tilh. Esbjerg kom. Tilplantningen af Sjelborg plantage er udført som beskæftigelsesforanstaltning. Hoffmanns Familieplantage, 194 ha, hvoraf tilplantet 154 ha (løvtræ 17 ha, nåletræ 137 ha), tilh. firmaet H. Hoffmann & Sønner, Gentofte. I arealet indgår Brødrene Hoffmanns plantage, 12 ha, og Damsmark plantage, 36 ha. Sidstn. ligger i Guldager so., jf. s. 894. Hoffmanns Familieplantage og Brødrene Hoffmanns plantage er anlagt på hede, der er tilplantet 1905–10. Ca. 90 ha af plantagen brændte 1949. Hostrup plantage I/S, 34 ha, tilh. beboerne i Hostrup by. Endv. er der flere mindre plantager i so., således tilh. 17 ha Myrtuegård.

Fredede oldtidsminder: 52 høje, hvoraf kun en enkelt, ved Sjelborg, er over 3 m høj. De fleste høje er stenalders enkeltgravshøje, således ved Træden, lige v.f. Hoffmanns plantage, en tæt gruppe på 12; lidt ø. derfor i plantagen en mere spredt gruppe på 12. Fredet er også en ældre romertids boplads i Sjelborg plantage m. 3 hustomter. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 39 høje. – Ved Myrtue er undersøgt en ældre romertids boplads m. flere hustomter. Oldtidsagerfelter kendes i Marebæk plantage.

Litt.: Niels Thomsen i Kuml. 1959. 13–27.

Indtil 1560 var Hostrup hovedsogn m. Alslev som anneks, og sognepræsten flyttede da til anneksgården i Alslev; Hostrup præstegd. blev sen. lagt til Visselbjerggd., hvorfra præstekaldet ved processer 1634–35 forgæves forsøgte at få den tilbage.