Komdrup sogn

(Sdr. Kongerslev-Nr. Kongerslev-K. kom.) omgives af Nr. og Sdr. Kongerslev, Skibsted og Blenstrup so. samt Fleskum hrd. (Gunderup og Gudum so.). Mere end halvdelen af so. udgøres af lavtliggende strækninger, hævet havbund fra stenalderen med et dække af tørvejord. Største delen heraf har været afvandet og under kultur siden midten af forrige årh., og afvandingskanalerne munder dels i Lindenborg å og dels i Skibsted å, der danner so.s v.-grænse. s. 1083 Istidslandskabet er jævnt storbakket og med ganske gode jorder. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Komdrup hpl.).

Areal i alt 1955: 1046 ha. Befolkning 1/10 1955: 269 indb. fordelt på 76 husstande (1801: 131, 1850: 228, 1901: 347, 1930: 304).

I sognet byen: Komdrup (*1396, 1462 Komdrup; u. 1791) m. kirke, skole (omb. 1910), forsamlingshus (opf. 1907), jernbanehpl. og posteksp. – Gårde: hovedgd. Refsnæs (*1337 Reffs, 1436 Refsnes) (35,6 tdr. hartk., 391 ha, hvoraf 55 skov; ejdv. 700, grv. 505); Baggesdam; Treskelgd.; Krogsgd.; Komdrup Hovgd.

Komdrup so., der sa. m. Sønder og Nørre Kongerslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 400. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Den lille kirke består af romansk kor og skib samt våbenhus mod n. fra 1884. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, idet der dog i korgavlen og på skibets n.side er benyttet en del store, gule munkesten, der vistnok er opr., hvilket tyder på, at kirken er bygget o. 1200. Den retkantede n.dør er i brug, mens s.døren, der ligeledes er vandret overdækket, står tilmuret som blænding. Ingen opr. vinduer er bev., og n.siden synes aldrig at have haft vinduer. Det indre har bjælkelofter. Hele bygn. præges stærkt af en hovedreparation 1884 (arkt. F. Uldall), hvor det meste af skibets s.side og dele af v.gavlen og n.siden blev omsat. Et s. 1084 †våbenhus af bindingsværk erstattedes ved denne lejlighed af det nuv. af røde mursten i nyromanske stilformer. – Alterbordet er muret af granitkvadre og munkesten. En kvader m. helgengrav er indmuret i skibets s.mur. Altertavlen er en lille, smuk, sengotisk fløjtavle, vistnok af Claus Bergs nordjy. svend. I midterskabet ses Gud Fader med Sønnen flankeret af Maria med Barnet og Johannes Døberen. I fløjene tolv nødhjælperhelgener. Den blev istandsat 1756 af Mette Cathrine Bay, g. m. Hans Fædder, og 1901 af Nationalmuseet. Sygekalk 1647, givet af Jørgen Seefeld. Romansk granitfont med glat kumme og fodstykke. Enkel, snedkret prædikestol fra midt i 1700t. Klokke o. 1500 af Sven Andersen (Uldall. 241), ophængt i et glamhul foroven i v.gavlen. Gravsten over Hans Fædder til Refsnæs, † 1753. På kgd. stort, sarkofagagtigt monument af marmor og sandsten, vistnok af Johs. Wiedewelt, over etatsråd J. J. Fædder, † 1798, og hustru Anne Maria Dorothea Charisius.

Refsnæs tilhørte 1337 Niels Pedersen og kom derpå i slægten Seefelds eje: Omkr. 1400 Jep Mogensen (Seefeld), fra 1434 Morten Jepsen (Seefeld), derpå dennes enke Birgitte Poulsdatter (Hvide) og børnene Oluf, Jørgen, Jens og Sofie (Seefeld) samt svigersønnerne Las Bratze (Saltensee af Linde) og Knud Thomesen (Vognsen af Hørbylund). Niels Jensen (Seefeld) skrev sig fra 1504 til R.; det samme gælder Morten Knudsen (Vognsen af Hørbylund). 1537 overdrog Niels Seefeld sit gods til sine børn. Sønnen Jens solgte 1542 R. til sin bror Laurids Seefeld († 1552); dennes børn Otto († ca. 1565), Viffert († 1565) og Christoffer Seefeld († 1612) ejede gården, og derpå sidstn.s børn Viffert († 1662), Enevold (der 1627 solgte sin part til Viffert), Jørgen († 1662) og Marine Seefeld († 1678), hvis dødsbo 1679 udlagde R. (72 tdr. hartk.) til kbmd. Christoffer de Hemmer († 1684). Hans enke Magdalene v. Ginchel (1685 g. m. Thøger Lassen til Rødslet, † 1689) og sønner ejede den i fællesskab, indtil Christoffer de Hemmer 1695 udkøbte sin mor og 1702 sin bror Christian. Efter Christoffer de Hemmers død 1704 arvede sønnen af sa. navn R.; hans opbudsbo solgte 1730 R. (57, 32 og 240 tdr. hartk.) for 13.500 rdl. til Frederik v. Arenstorff til Overgård († 1739); dennes sønner solgte 1742 R. til Hans Fædder († 1753), hvis enke Mette Cathrine Bay 1765 skødede den (57, 19 og 301 tdr. hartk.) for 11.611 rdl. til sin stedsøn Jens Jørgen de Fædder, adlet 1785, efter hvis død 1798 den (57, 57 og 324 tdr. hartk., heri Dragsgård, 28) solgtes ved auktion for 83.500 rdl. til Hans Gundorph til Palstrup († 1801), hvis enke Cecilie Bødker ejede den til sin død 1805. Derpå solgtes den ved auktion for 116.200 rdl. til generalauditør H. J. Lindahl og major J. C. Schuchardt til Nøragergård, som frasolgte godset og 1806 skødede gården med tiender for 71.000 rdl. til major Ivar Adolf Ludvig Juul († 1853), som 1840 skødede den (57 tdr. hartk.) til svigersønnen Josias thor Straten († 1876), der 1852 solgte den til Erik Christian Storm (senere til Odden), som 1853 solgte den til Rolf Krake Westenholz († 1882). Hans enke Ane Kirstine Westenholz, f. Hjorth beholdt gården til 1904, da den overtoges af sønnen Frederik Thomas Westenholz († 1923), hvis enke Agathe, f. Hjorth, 1941 afstod den til sønnen R. Westenholz. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Kristensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 486–91. DLandbr. VI. 1935. 686–88.

Hovedbygn. (fredet i kl. B) er et trefløjet anlæg uden grave. Midtfløjen i ét stokv. af rød grundmur, mod haven hvidkalket, er opf. 1791. Østl. sidefløj, af bindingsværk, delvis i to stokv., vestl. sidefløj af grundmur opf. 1899. I hall’en en trappe fra opførelsestiden m. årst. 1791. Tapet fra havestuen ca. 1820, på lærred, i Ålborg Museum. I salen romantiske landskaber malet på puds, dat. 1871, sign. C. A. S. If. Pont.Atlas var den tidl. hovedbygn. af bindingsværk opf. af Hans Fædder, mens avlsgården stammede fra Viffert Seefelds tid. Denne datering gælder dog sikkert kun de endnu stående nordre fløje, mens den mægtige 100 m lange stråtækte lade af svært bindingsværk med modstillede skråbånd må være renæssance. If. lokale sagn skal laden være opf. af Chrf. Seefelds hustru under mandens fravær i Kalmarkrigen 1612, og intet modsiger denne datering. Ved indkørslen en smedje af bindingsværk. Hovedbygn.s n.- og v.fløj og laden er fredet i klasse B.

I Komdrup lå tidligere to væbnergårde. 1396 toges vidne om, at Søren Munk ingen del ejede i K., formodentlig fordi han havde gjort krav på en del. 1415 tilhørte den Jens Pedersen, 1435 Kay Hvide, Per Møllumsens datter, og hendes svoger Morten Svan. Senere kom gården til slægten Munk (vinranke): fra 1502–4 Søren Munk († efter 1511), 1546 og 1557 sønnen Peder Munk († ca. 1557), hvis sønner Anders, Søren, Niels, Peder, Las og Christoffer Munk skrev sig til K. i årene frem til 1580. – En anden gd. i Komdrup tilhørte en slægt Hvas. Måske har allr. Peder (1390) og Las Hvas (1406, 1415) boet på gården. Peder Hvas († før 1479) indværgede s. 1085 1463 K. med lovhævd. Hans ene søn Hans Hvas nævnes 1477–1482 i Komdrup og ejede 1487 Østergd. i Fjellerup so., Randers amt.; hans anden søn Knud Hvas i K., førte 1492 trætte med prioren i Vor Frue kloster i Ålborg og var 1515 abbed i Alling kloster. Han levede endnu 1523. Barnebarn til Peder Hvas var vel den Peder Hvas i K., der nævnes 1517–43 og vist var slægtens sidste mand. Jens Munk (vinranke) solgte 1580 K. Ø. til Jacob Seefeld til Visborggård. – Else Lauridsdatter Seefeld levede 1580 i K.; hun var svigerinde både til Anders og Jens Munk, så det kan ikke afgøres, hvilken af de to gårde hun beboede. Det samme gælder for Vinike Villumsdatter, Herluf Daas forskudte hustru; hun boede 1595 i K. og fik 1596 kongen til at lade lensmanden på Ålborghus påse, at Herluf Daa ikke forvoldte skade på hendes gods i K. Den nuv. Komdrup Hovgård er utvivlsomt en af de to nævnte gårde; den var til ca. 1800 fæstegård under Refsnæs, ejedes derpå af Niels Arctander Kingo Nissen († 1847), hvis enke giftede sig med Niels Laursen Haals († 1881). Gården købtes derpå af Jens Frederiksen († 1896), hvis svigersøn Lars Albrechtsen overtog den 1908 og udstykkede den.

Skove: Helt n. i so. på aldeles fladt terræn ligger Refsnæs skov, 28 ha, hvoraf løvtræ 14 og nåletræ 14. Den ejes af godsejer R. Westenholz, Refsnæs.

Fredede oldtidsminder: På Refsnæs 2 høje, den ene ret stor. På Refsnæs mark findes desuden en ejendommelig stensætning, bestående af to parallelle stenrækker, 86 1/2 m lang, med 4 m afstand, i alt 100 sten, hvoraf 49 i hver række og én for hver ende. Der blev ikke ved udgravningen fundet noget, der kan datere den. – Sløjfet: En lille dysse og to høje. – På Refsnæs mark er fundet en grav fra yngre romersk jernalder.

I et vejkryds i byen er rejst en mindesten for legatstifteren, konsul og godsejer Rud. Mortensen, Argentina, f. i Komdrup skole 1850, † 1934.

I Komdrup so. fødtes 1594 rigsråden og bogsamleren Jørgen Seefeld.

Litt.: Vider. II. 84–106. Alex. Rasmussen. Komdrup Sogns Beskrivelse og Historie, HimmerlKjær. XIII. 1924. 102–56, XIV. 1925. 173–241.