Lerbjerg sogn

(Laurbjerg-L. kom.) omgives af Vissing og Galten so., Århus a. (Lyngå so. i Sabro hrd.) samt Laurbjerg so. Grænsen til Århus a. dannes af den regulerede Lilleå, der ligesom Vissing bæk ved skellet til Galten er udformet som smeltevandsdale i senglacial tid. Oven for ådalen ligger et ujævnt bakket istidslandskab m. en del skov (Høgebjerg skov) og af kun jævn beskaffenhed. Gennem so. går den østjy. jernbane (Lerbjerg stat.) følgende Lilleåens dal.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 527 ha. Befolkning 26/9 1960: 164 indb. fordelt på 49 husstande (1801: 109, 1850: 137, 1901: 200, 1930: 236, 1955: 184).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Lerbjerg (*1423 Lierberg, 1478 Leerbergh; u. 1782) m. kirke, kro, jernbanestat., posteksp., telf.central, gartneri og maskinstation. – Gårde: Lilholm; Lerbjerggd.; Høgebjerg; Dalsgd.; Pilkær.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

L. so., der sa. m. Laurbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., 378. lægd og har sessionssted i Randers.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille teglhængte kirke består af kor og skib samt et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid, opf. af hugne kvadre på skråkantsokkel. Et romansk vindue er bev. i korgavlen; de øvr. vinduer, der alle er små og romaniserende, synes at stamme fra en rest. 1896. Begge skibets døre er bev.; den tilmurede n.dør, der har været demoleret, er 1896 genopstillet s. 803 på sin opr. plads og smykkes af tovsnoninger. S.døren, hvis kantprofiler ligeledes har tovsnoninger, har på karmstenene bl.a. relieffremstillinger af kalk og disk (el. kalkdække, se Mackeprang.JG. 186) og i tympanonfeltet et dobbeltdyr m. vinger og menneskehoved. Korets gavltrekant er nymuret m. små sten. – I det indre, der dækkes af flade gipslofter, er korbuen bev. m. profilerede kragsten af forsk. form og ikke anbragt i sa. niveau. På et muret alterbord af granit er anbragt et forsidepanel fra 1957. Altertavle i senrenæssance fra o. 1630 har ligheder m. den i Vissing og er opbygget m. søjler, sidevinger og topstykke; i hovedfeltet et nyt altermaleri af Harald Schiødte, Kvinderne ved graven. Alterstager fra første halvdel af 1600t. Alterskranken, m. udsavede balustre, har indridset årst. 1743 samt givernavnet Arnoldus von Wolden (kvartermester A. von W. havde 1732 skænket en sølvoblatæske til kirken). Romansk granitfont m. glat kumme og fodstykke som et omvendt terningkapitæl. Prædikestol m. himmel i landlig renæssance fra beg. af 1600t. De usædvanlig velbevarede stolestader har indskårne årst. 1640 og 1654. To stærkt udslidte gravsten fra slutn. af 1600t., i våbenhuset og i koret.

Jan Steenberg dr. phil.

(Foto). Lerbjerg kirke.

Lerbjerg kirke.

Skove: En del skov, der tilh. so.s gde, således Høgebjerg skov, 25 ha, hvoraf bøg 20, eg 2 og nåletræ 3 ha, der tilh. sognerådsformand Quist Frandsen, Essendrupgård. En del af arealet er bevokset m. krat af hassel og tjørn (ca. 5 ha).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der kendes kun ét oldtidsmindesmærke i so., den ødelagte Lerbækshøj. – Ved Lerbjerg har der været en gravplads fra ældre jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Aage Brask. Blach’ernes Selvejergd. i L., AarbRanders. 1956. 37–70.