Malle sogn

(Ranum-M. kom.) omgives af Løgsted, Vilsted og Ranum so. samt Limfjorden (Løgstør bredning). De noget bakkede jorder, der i Mallehøje når 42 m, falder brat af mod Limfjorden. Neden for skrænterne findes ved Lendrup den sydl. udmunding af den som skibsfartkanal nedlagte Frederik VII.s kanal. Her ligger Lendrup Strandbad, der er et søgt badested. Jorderne i det næsten skovløse so. hører til hrd.s bedste. Et mindre, sandet område længst i sø. grænser op til et engparti, der er hævet havbund fra stenalderen. Her ligger so.s største plantage. Gennem so. går landevejen Løgstør-Viborg.

Areal i alt 1955: 1295 ha. Befolkning 1/10 1955: 289 indb. fordelt på 74 husstande (1801: 142, 1850: 197, 1901: 290, 1930: 324).

I sognet byerne: Malle (*1322 Malugh; u. efter 1805) m. kirke; Brøttrup (* beg. af 1200t. Brutitorp, 1422 Brytorp; u. 1798); Vandsted (1573 Vandsted; u. efter 1805); Lendrup (*1451 Lendrop, 1493 Lemdrvp) med dambrug i den nedlagte Fr. VII.s Kanal; Lendrup Hse. – Gårde: Østergd. (*1500 Østregard) (delvis udstykket); Svenstrupgd. (*1250erne Svenstrup); Hedegd. (1394 Hædegord Slot) (udstykket).

Malle so., der sa. m. Ranum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ranum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 354. lægd og har sessionssted i Løgstør.

Indtil 1/4 1931 udgjorde Malle, Ranum og Overlade én sognekom., jf. ovf. under Ranum so.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. og i s. et 1920 fornyet våbenhus. Kor og skib er opf. af granitkvadre, taggavlene dog af rå kamp (korets østre fornyet i små teglsten); trods den skråkantede sokkels forsk. udformning er kor og skib jævngamle. Udvendig i ø. og n. har koret en kvader m. fremspringende menneskehoved og et tilmuret, rundbuet vindue m. monolitoverligger. Af skibets retkantede, men vistnok udvidede døre er den ndr. tilmuret, den sdr. i brug. I skibets s.mur, ø.f. våbenhuset, sidder en kvader m. indhugget NPI 1834. Korbuen har omløbende, profileret sokkel og skråkantede kragbånd. Tårnet, af gule og røde munkesten samt kvadre, har spidsbuet arkade til skibet og et tilsvarende s.vindue. Kor og skib står i blank mur, m. nyere fyrretræstagværker, røde tegltage (korets blytag fjernedes 1936), rundbuede trævinduer og gråmalede bjælkelofter; også tårnrummet har bjælkeloft. Tårnet er hvidkalket m. blytækt pyramidetag. Rest. 1936 (arkt. S. Vig-Nielsen). – Inventar: Alterbord af granit m. helgengrav; i bagsiden moderne niche m. skab til særkalke. Altertavle (jf. prædikestol) i landlig barok fra sidste del af 1600t. m. gennembrudt rankeværk i storfeltets flankerende pilastre, i frise- og postamentfelt, i storvinger og topstykke. I storfeltet maleri på lærred, stående Kristusbarn m. kors, sign. Christine von Post 1871; sekundær staffering. Drevne, barokke alterstager o. 1675, af messing m. snoet skaft. Skriftemålstavle m. huller til 90 nadvergæster, ved s.døren. Alterskranke tværs over koret m. spinkle træbalustre. Romansk døbefont af granit m. halvattisk mundingsprofil; skaftet mangler (Mackeprang. D. 197f.); den sekskantede fontehimmel m. rankeværkstopstykker tjener som prædikestolshimmel. Sydty. dåbsfad m. drevet hvirvelroset inden for minuskel- og majuskelborter, sikkert samtidigt m. den smukke malm-dåbskande fra 1574, m. Bjørn Kaas til Stårupgård og hans hustru Christence Rotfelds våben. 70 cm højt, hvidmalet korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. Barok prædikestol, sikkert fra sa. værksted som altertavlen, på fire fag m. ovale storfelter og rankeværk overalt; i vægfagets frisefelt kunstfærdig snedkersignatur: GM m. krydsende passer og vinkel; sekundær staffering, nyopmalede skriftsteder; rest. 1936. Nye stolestader. Balusterformet pengeblok fra 1700t. I Nationalmus. to renæssance lysearme stammende enten fra Malle eller Næsborg. Kirkeskib: Tomastet skonnert »Gentley« af Lendrup. Ældre klingpung tjener nu som lysetænder. Orgel m. nygotisk facade, i tårnrum (1936). Ældre jordpåkastelsesspade. Lille klokke fra 1902, forgængeren var fra 1557. – Gravminder: Udv. på korets gavl lille, kvadratisk mindesten over præsten Thomas Blichfeld, † 1742. Gravsten over præsten Jacob Pedersen Galthen, † 1787, ø.f. kor.

I Brøttrup må i middelalderen have ligget en væbnergd., hvori Bo Thomesen Lange (Munk) boede 1401 og 1422.

Østergård var 1552 krongods under Vitskøl Kloster (sen. Bjørnsholm). I sidste halvdel af 1800t. købte justitsråd Joseph Wulff gden, hvis areal udvidedes ved tilkøb. Efter hans død 1876 erhvervedes den af propr. Jørgen Bech, som 1898 solgte den (19 tdr. hartk.) til propr. K. K. Holm. 1933–34 udstykkedes bl.a. jord til 4 statshusmandsbrug (à 6,6 ha) og 8,8 ha til et nabobrug. Hovedparcellen (67 ha) ejes nu af K. Laustsen.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 772–74.

I klemmebrev af 1555 bestemtes, at »prædikanten« i Vitskøl Kloster skulde være kapellan til Malle so., nyde præsterenten af so. og underholdes i klostret.

Skove: Kun lidt skov.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de 4, Mallehøje, danner en højtliggende, dominerende gruppe på en bakke n.f. kirken. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, hvoraf den ene, lige ved Malle, var meget stor, et stort stenalderskammer af 5 bæresten og 14 høje.

Ved Lendrup er fundet to bopladser fra yngre stenalder og ved Malle Hedegård og Degnegård bopladser med hustomter fra ældre, romersk jernalder.

Litt.: Gudmund Hatt i Aarb. 1938. 237–60.

På Østergd. er 1841 født journalisten H. Wulff.