Ringe sogn

(R. kom.) omgives af Vindinge hrd. (Sdr. Højrup og Søllinge so.), Ryslinge so., Sunds hrd. (Kværndrup so.) og Sallinge hrd. (Herringe, Espe og Gestelev so.). Det ujævnt bakkede og temmelig højtliggende terræn er rigt på små skovpartier og bevoksede moselavninger (Indelukket, Breddam, Gluemose, Volstrup mose) samt en enkelt større mose, den 60 ha store udtørrede Ringe sø. Det højeste punkt ligger s.f. Brangstrup (96,6 m). Gennem so. strømmer Sallinge å mod v. i bunden af en meget anselig dal med stejle sider, der slynger sig ø. og s. om Ringe, og som i istidens slutning medførte uhyre smeltevandsmasser fra isranden længere mod ø. I dalbunden er jorderne sandede, medmindre der er sket forsumpning. Sandede el. stenede jorder forekommer også n.f. Volstrup, men ellers er jordbunden overvejende af leret beskaffenhed. I so. ligger Lammehave skov, s. 820 Rynkeby Hestehave, Tvedskov, Storskov, Volstrup skov, Frueskov og Flintehave. I det bymæssige Ringe mødes jernbanen Odense-Svendborg med Nyborg-Fåborg (Boltinggårds trinbræt), og hovedvej 9 krydses af landevejen Nyborg-Ringe-Assens.

Areal i alt 1950: 3455 ha. Befolkning 7/11 1950: 4495 indb. fordelt på 1266 husstande. (1801: 930, 1850: 1955, 1901: 2855, 1930: 3873). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1309 levede af landbrug m.v., 1677 af håndværk og industri, 442 af handel og omsætning, 263 af transportvirksomhed, 339 af administration og liberale erhverv, 439 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 26 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Ringe (*o. 1280 Ræthingh, 1372 Rædhing; u. 1795), der ligger ved hovedvej 9 (Odense-Svendborg) og er krydsningssted for statsjernbanerne Odense-Svendborg og Nyborg-Fåborg. Til Odense er der 21 km ad jernbanen og 20 km ad landevejen, til Svendborg 26 km ad jernbanen og 22 km ad landevejen, til Nyborg 26 km ad jernbanen og 25 km ad landevejen, til Fåborg 29 km ad s. 821 jernbanen og 26 km ad landevejen, og 43 km ad landevejen til Assens. Byen ligger i bakket moræneland, der ø.f. gasværket og s.f. markedspladsen når 81 m o.h. Umiddelbart v.f. byen ligger et tidl. søområde, Ringe sø, 61 m o.h., som i dag for største delen er engareal. R. var opr. en landsby, og landsbystrukturen kan endnu til dels erkendes. Jernbaneanlæggene (1876, 1882 og 1897) bragte R. ind i en ny og kraftig udvikling som stationsby, og den har herved fået et købstadsmæssigt udseende med sammenhængende husrækker i bykernen. Fra jernbanestationen fører Østergade til Algade, byens hovedgade, der er en del af hovedvejen Odense-Svendborg. Fra Algade fører Jernbanegade over jernbanen mod nø. og fortsætter i Nyborgvej. Lidt nordligere udgår Rolighedsvej. Algades fortsættelse mod n. kaldes Odensevej, mod s. Svendborgvej. Ved Svendborgvejs begyndelse udgår Vestergade, der mod sv. fortsætter i Assensvej mod Fåborg. Uden for byens centrale del dominerer enkelthusbebyggelsen, blandet med gårde, der for en væsentlig del stadig driver landbrug. Ud langs landevejene strækker sig bebyggede strøg, der giver byen en tillempet stjerneform; mod s. når den sammenhængende bebyggelse helt til Sallinge å.

R. ligger i en købstadsløs, veldyrket og frugtbar egn og har derved overtaget en købstads erhvervsfunktioner. Selv om den som oplandsby må konkurrere med de omliggende købstæder, frem for alt med Odense, har den en betydelig oplandshandel. Den er næst efter Odense Fyns vigtigste jernbaneknudepunkt og s. 822 har desuden gode vejforbindelser i alle retninger. Dens industri tjener i første række oplandets behov.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger på en lille højning ved landevejen, er en ganske anselig bygning, hvis ældste dele, skib og kor, er opf. i romansk tid af rå kamp uden synlig sokkel. Af opr. detaljer ses som udvendige blændinger to romanske vinduer i skibets s.mur og et i n.muren, alle sat af grovt tilhugne granitkvadre. I forhold til det lille kor er skibet meget langt, og da dørstedet er langt fra v.enden, tør det antages, at skibet opr. har været kortere, men tidligt, måske allr. i romansk tid, er forlænget mod v. V.gavlen, af kamp m. munkesten i gavlfeltet, har enkle gotiske blændinger. Såvel skibets ø.gavl som den glatte korgavl er ligeledes ommuret m. munkesten. I gotisk tid er der i koret indbygget et krydshvælv uden vægbuer, og hen mod middelalderens slutn. fik skibet 4 fag ensartede 8-delte ribbehvælv m. muret topskive. Fra senmiddelalderen stammer også våbenhuset i s. og de to korsarme ud for skibets ø.fag. Det lavstammede våbenhus, der er af munkesten, har gotisk blændingsgavl m. kamtakker. Øverst i gavlen er indmuret et solur. Over døren en moderne tympanon, den gode hyrde, af Anna E. Munch 1937. N.kapellet er af kampesten m. munkesten i gavlen, der har ganske enkle blændinger; kapellet er overhvælvet ved sa. tid som skibet. S.kapellet, af munkesten, overhvælvedes endnu ikke, men kom til at tjene som underdel for et tårn. Dette, der 1589 »er met Træværk offuen paa« (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 184), ombyggedes 1614 af Chr. Thott helt i mursten og forsynedes m. svungne renæssancegavle til alle fire sider. I tårnet sejerværk fra 1744; urskiven, der kun har timeviser, er anbragt i ø.muren. Trappehus i v. Ml. trappehus og skib er i sen. tid bygget et lille materialhus. Alle stræbepiller, også de skråtstillede ved kirkens hjørner, er nyere tilføjelser. En stentavle, der er indmuret i skibet, erindrer om kirkens istandsættelse 1736 (Henrik Bielke Kaas). – I det vestre kirkegårdsdige en lille senmiddelald. portal. Moderne ligkapel. – Muret alterbord. Altertavlen er et højrenæssancearbejde m. Peter Thotts og Birgitte Skrams våben; i midtfeltet et moderne maleri, Kristus i Emaus, af Anna E. Munch 1935, der erstattede et ældre Emausbillede, kopi af Carl Bloch, nu ophængt i skibet. Alterstager af sølv, skænket 1744 af Henrik Bielke Kaas og hustru. Alterskranke m. støbejernsbalustre fra 1856. Romansk granitdøbefont m. bredt, profileret mundingsbælte. Sydtysk dåbsfad fra 1500t. m. indgraverede våbenskjolde og årst. 1656. Prædikestol i højrenæssance, fra 1600t.s begyndelse, m. passionsscener i storfelterne; den stod opr. i kapellet på Fjællebro. Under prædikestolen fremdroges 1914 indkapslet i den murede fod en skålformet underbaldakin, båret af en som luthersk præst udformet karyatide, begge smukke sandstensarbejder, der stammer fra kirkens egen renæssanceprædikestol af sten, der 1807 nedtoges og erstattedes af den nuv. Kirkeskib fra 1887 (Henningsen. KK. 23f.). Under orgelpulpituret i skibets v.ende to malede mindetavler over sognets faldne i de slesvigske krige. N.kapellet, kaldet Kaas’ kapel, der var afskilt fra skibet ved en spærremur og smedejernsgitter fra 1776, blev 1925 atter inddraget i dette; fire kister, der henstod i kapellet, nedgravedes på kirkegården, og smedejernsgitteret anbragtes foran en nybrudt dør i kapellets gavl. Et stort sandstensepitaf m. anevåben og allegoriske figurer over s. 823 Chr. Thott til Boltinggård, † 1617, opsat af enken Sophie Below, var ophængt i kapellet, men faldt 1955 ned og er indtil videre anbragt i Ringe museum. Epitaf over Henrik Thott til Boltinggård, † 16.., og hustruer Lisbeth Huitfeldt til Hagested, † 1638, Beate Rosenkrantz af Rosenholm, † 1647, og Birrete Friis af Ørbæklunde, † 16… I kapellet er endv. ophængt en del ligkisteplader, bl.a. over ovenn. Chr. Thott og Sophie Below, † 1650, og fru Beate Rosenkrantz, samt over fru Margareta Straale, † 1675, Helvig Gyldenstierne, † 1668, Henrich Gyldenstierne. † 1696, og dennes hustruer Margrete Hedewig von Buchwald, † 1672, og Anna Helvig von der Kuhla, † 1709. Under kapellet muret begravelse m. stensarkofager, hvori hviler general Henrik Bielke Kaas, † 1773, og hustru Anna Vind von der Kuhla. Sdr. korsarm, »marmorkapellet«, er 1776 indrettet til gravkapel for general H. H. Eickstedt og fam., fornemt udsmykket i nyklassisk stil m. marmorsøjler og -vægge og udmalet kuppelhvælv; det indeholder tre marmorkister m. forgyldte bronzebeslag, hvori hviler general Eickstedt, † 1801, hans hustru Marie Louise Krakewitz, og sønnen kaptajn Henrik Christoffer E., † 1770; mod skibet smedejernsgitter som n.kapellets. Under alteret en muret begravelse for Lammehaves ejere. I våbenhuset er indmuret en prægtig portrætligsten over Jørgen Skinkel til Lammehave, † 1560, og hans hustru Margrete Walkendorff, der dog er begr. i Svindinge kirke (CAJensen. Gr. nr. 327), samt lille gravsten over Knud degn, † 1658, Michel Hogerup degn, † 1706, og dennes hustru, † 1690. Smst. series pastorum. – Den ældre klokke er støbt af Gerhard van Mervelt 1588. – På kirkegården er opstillet stor granitsten m. inskription til minde om besættelsen og befrielsen 1940–45 (jf. ndf.). Her er endv. begr. landmanden Mads Johansen, † 1926.

Præstegård; missionshus (»Bethesda«), Algade; forsamlingssale i rådhuset, Ringe Hotel og Centralhotellet. – Råd- og Tinghuset, opf. 1885, nybygget 1920, arkt. Andreas Jensen. – Politistation.

Skolevæsenet består af kommuneskolen (opf. 1920, arkt. A. H. Eriksen, udv. 1955, arkt. N. Albretsen, udsmykket af maleren Svend Saabye) m. anlæg m. mindesten for frihedskampen, rejst 1945 af R. Håndværker- og Industriforening. – Den private Mellem- og Realskole på Gestelevvej (opret. 1907; jf. A. Noach. Medd. om Mellem- og Realskolen i Ringe. 1934) – R. Fri- og Fortsættelsesskole, hj. af Rolighedsvej og Søvej (opret. 1875), m. mindesten over friskolelærer Laurs Rasmussen og hustru Hansine R., af arkt. A. H. Eriksen, rejst 1922. – Teknisk Skole, Algade (opf. 1905, arkt. N. P. Jensen), benyttes af Midtfyns Præliminærkursus.

Ringe og omegns folkebogsamling i kommunal ejendom, Villavej 15 (opret. 1837; 6000 bd.). – Museum (opret. 1922, lok. i gl. skolebygn.). – Biograf, Østergade 5. – Teatersal i Højskolehjemmets sal.

Amtssygehuset (opf. 1922, arkt. Andreas Jensen, 50 pl.) m. epidemiafd. (opf. 1914, arkt. Andreas Jensen, 14 pl.; tidl. sygehus opf. 1885, nu lægebol.).

Alderdomshjemmet, »De gamles Hjem«, Søvej, i tidl. kirkesangerskole, 12 pl. – Hvilehjemmet, Assensvej, tidl. fattiggård (opf. 1863). – R. Børnehave.

Lystanlægget »Rubjerglund«; mindelunden på Kirkepladsen, m. genforeningssten, rejst 1931 af menighedsrådet, indskr. af sgpr. J. Kj. Carlsen, stenhugger H. Nielsen. s. 824 – Friluftsbad og stadion. – Foran kirkedøren mindesten for 2. verdenskrigs onde år, indskr. af sgpr. H. N. Blauenfeldt, stenhugger H. Nielsen.

Jernbanestationen, knudepunkt for banerne Odense-Ringe-Svendborg og Nyborg-Ringe-Fåborg (jf. s. 103). – Posthus, telegrafstat. og telefoncentral.

Desuden findes apotek. – Af hoteller nævnes: Centralhotellet, Algade 54, Ringe Hotel og Højskolehjem, Algade 13. – Redningskorps.

A/S Banken for Ringe og Omegn (opret. 1906; 31/12 1955 aktiekapital 0,5 mill. kr., reserver 585.000 kr., indskud 6,7 mill. kr.); filial af Vends m.fl. Herreders Landbospare- og Laanekasse.

I byen udgives »Midtfyns Dagblad«.

Andelsgasværket (opf. 1915). – Elektricitetsværket, A/S, (opret. 1910). – Vandværk, A/S (opret. 1894).

Af fabrikker og industrielle anlæg nævnes: andelsmejeri (opret. 1887, ombygget 1898 og 1908), teltfabr., kartonnagefabr., korkvarefabr. (opret. 1886), maskinsnedkeri, lervarefabr., 2 cementvarefabr., farve- og kemisk fabr., tjærefabrikken R.T.A. (i tidl. kartoffelmelsfabr. og sen. ostefabr.’s bygn.), maskinfabr. og jernstøberi, metalvarefabr. og cykelstelfabr.

Indbyggerantal i Ringe stationsby 1950 i alt: 2627 indb. fordelt på 750 husstande; fordelingen efter erhverv var flg.: 116 levede af landbrug m.v., 1288 af håndværk og industri, 404 af handel og omsætning, 224 af transportvirksomhed, 310 af administration og liberale erhverv, 269 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet endv. byerne: Rynkeby (*o. 1280 Rynkæby; u. 1794) m. skole (opf. 1865, udv. 1920 og 1956) og ml. (ruin); Sødinge (*1446 Sødring, 1493 Søninge, 1512 Søinge; u. 1796) m. friskole (opret. 1857), forsamlingshus, S. Bryggeri og Mineralvandsfabr. og maltgøreri; Kellerup (*første halvdel af 1300t. Kieldrop, 1497 Keldorep; u. 1795) m. ventetidshjem for evnesvage piger (Kelleruphus Plejecentral); Brangstrup (*første halvdel af 1300t. Bramsdrop, 1472 Bramstrop, 1559 Brangstrop; u. 1796), sv. herfor skole (opf. 1844, udv. 1908, arkt. C. Albretsen, og 1953, arkt. N. Albretsen) og værktøjsfabr.; Lombjerg (*1437 Liungbierge Gaard, 1502 Lionghbiæri); Volstrup (*første halvdel af 1300t. Valdrop, o. 1400 Wolstorp; u. 1799); Boltinge (*1309 Boatinge, her?, o. 1400 Bolthinge; u. 1797) m. vandml. (drives af Ringe elektricitetsværk); Bolteskov (1537 Bolteskow; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Bøgehoved; Boltinggårds skov; Boltinggårds Enemærker; Rynkeby Kohave; Rynkeby Hestehave; Rynkeby Hede; Sødinge Hede; Brangstrup Mark; Kaholehave. – Gårde: hovedgd. Rynkebygd. (*o. 1450 Rynkeby gardh; 32,6 tdr. hartk., 214 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 560, grv. 358); hovedgd. Boltinggd. (1579 Boltinggaard; 18,5 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 20 skov; ejdsk. 390, grv. 190); ø. herfor trinbræt; hovedgd. Lammehave (1419 Lambehaghe; 26,5 tdr. hartk., 211 ha, hvoraf 44 skov; ejdsk. 540, grv. 341); Ellegd.; Kellerupgd. (1610 Kiellerupgaard); Kørbitzdal.

Ringe so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i R. og hører under 33. retskr. (Sunds-Gudme hrd.), 24. politikr. (Svendborg), Svendborg s. 825 amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Svendborg lægekr. (Svendborg), 28. skattekr. (Nyborg), 20. skyldkr. (Svendborg amtrkr.) og 5. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 41. lægd og har sessionssted i Ringe.

Boltinggård tilhørte i 1500t. og 1600t. en efter denne gd. opkaldt gren af slægten Thott. Lensmand på Bergenhus Peder Thott († ml. 1604–11) nævnes hertil fra 1589 og overdrog 1604 gden til sønnen Chr. Thott († 1617), som 1614 nedbrød den nogle år tidl. erhvervede Rynkebygård (se ndf.) og lagde dens bøndergods under B. Han fulgtes af enken, den som slægtebogsforfatterinde kendte Sophie Henriksdatter Below († 1650), der bestyrede B. til sønnen, kancellisekretær, sen. lensmand Henrik Thott († tidligst 1674) som myndig (senest 1636) kunne overtage den. Også datteren, den for sin lærdom bekendte Birgitte Thott († 1662), g.m. Otte Gøye til Tureby († 1642), har mul. haft andel i B. Henrik Thott, der blev ruineret i svenskekrigene, måtte 1667 for gæld afstå B. til sin svigerinde jomfru Margrethe Jespersdatter Friis (af Hesselagerlinien), hvis broder Niels Friis til Ørbæklunde 1670 på hendes vegne skødede den (60 tdr. hartk. hovedgdstakst) for 2500 rdl. til Henrik Gyldenstierne til Nældemose († 1696). Han fulgtes af enken, Anna Helvig v. d. Kuhla († 1709) og denne af broderdatteren Anna Vind v. d. Kuhla († 1744), som ved ægteskab bragte B. først til kapt. Erik Banner († 1710) og dernæst 1713 til major, sen. general Henrik Bielke Kaas († 1773), der var 2. gang g.m. Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone († 1792). Ved testamente af 11/7 1766 bestemte de, at B. (hovedgdstakst 58, tiender 71 og bøndergods 430 tdr. hartk.) m. Rynkebygård (se ndf.) skulle oprettes til stamhuset Kaasenlund for hans søstersøn, oberst, sen. general og statsminister Hans Henrik v. Eickstedt († 1801). Denne overtog godserne ved Henrik Bielke Kaas’ død, men da han 1774 måtte optage et større lån, kunne bestemmelserne om stamhuset ikke træde i kraft og gjorde det aldrig. Da v. Eickstedt døde barnløs (hans eneste søn var død 1770), overgik godserne til fætteren, kapt. Henrik Jørgen Huitfeldt (-Kaas) († 1832), som 2/12 1803 fik tilladelse til at substituere det påtænkte stamhus m. et pengefideikommis, det »Kaasenlund’ske« (nu i familien Huitfeldt-Kaas’ besiddelse). B. og Rynkebygård solgte han derpå for 110.000 rdl. til godsspekulanten, justitsråd, sen. etatsråd Hans Jørgen Hansen til Ørritslevgård († 1831), som bortsolgte fæstegodset og 1809 for 91.000 rdl. solgte B. til birkedommer Johs. Otto Holm († 1830) og propr. Fr. Chr. Wamberg til Løjtved, som udstykkede den og 1812 solgte hovedparcellen til propr. Fr. Juel, tidl. degn og skoleholder i Stenstrup († 1842). Han måtte 1820 gå fra gden (hovedgdstakst 34, bøndergods 6 og tiender 57 tdr. hartk.), som blev udlagt til det Gersdorff’ske fideikommis, der 1854 solgte B. til propr. Holger Chr. Petersen, Dalumgård († 1860). En kort tid ejedes B. af urmager Jessen og fra 1857 af Henrik Langkilde († 1882), som 1870 overdrog den til svigersønnen Hans Enevoldsen Lauesen († 1911), hvis enke, Kirsten Mathilde Sofie, f. Langkilde († 1925) 1923 solgte den (29 1/2 tdr. hartk.) til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyens stifter, der efter udstykning af 100 ha skødede hovedparcellen (90 ha) til propr. S. Mikkelsen. 1941 købtes den af skibsreder Chr. Clausen, af hvem den nuv. ejer O. Hagemann købte den 1948 for 650.000 kr. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 254–58. DLandbr. III. 1930. 142–43.

En ældre hovedbygn., et grundmuret hus, var opf. af ovenn. Chr. Thott o. 1610. Den erstattedes 1854 af den nuv. bygn., der er i eet stokv. m. kælder og gennemgående frontispice, opf. som een længe m. kamtakkede gavle. Den ligger v.f. avlsbygningerne og har to skråtstillede, selvstændige sidefløje for tyende. Ø. derfor ligger ladegården som et parallelanlæg med fløje mod n. og s., åbent mod ø.

Boltinggårds stiftelse, kaldet »Hospitalet«, der oprettedes 1737 af Henr. Bielke Kaas til B., med et hus ved kirken og pl. til 6 fattige, er 1922 nedlagt og erstattet m. et legat, bygn. er nedrevet, og grunden købt af kommunen og anvendt til udvidelse af anlægget. – Boltinggårds skole i Ringe, det nuv. museum, oprettedes 1704 af Anna Helvig v. d. Kuhla.

Rynkebygård. 1358 nævnes Laurids Degn af Rynkeby, som formentlig var her. Sen. synes R. helt el. delvis at have tilhørt Skt. Knuds kloster i Odense, hvis prior 1440 havde strid m. Claus Skinkel til Lammehave om jord på R. mark. 1502 omtales Niels Bentsen i R. Til 1580 var R. et kronlen, som indehavdes af hr. Thomas Nielsen Lange (Munk) († 1521) og derpå af enken, Else Thott til Løjtved († 1550). 1550 fik Frands Brockenhuus († 1569) lenet, der 1562 lagdes under Nyborg len. 1571 blev R. igen selvstændigt len og overladt kongens kansler Niels Kaas († 1594), som formentlig havde det til 1580, da fru Gedske Mikkelsdatter Brockenhuus s. 826 († 1599), enke efter Erik Bille til Lindved († 1573), fik R. i mageskifte. Før 1589 kom den til sønnen Mogens Bille († 1597), der udlagde den for gæld til Hans Lange til Bregning og Kærgård († 1609), hvis arvinger (bl.a. Jørgen Brockenhuus, som nævnes til R. 1602) solgte den til Chr. Thott til Boltinggård, som 1614 nedbrød dens bygn. og lagde bøndergodset under Boltinggård. Endnu nogen tid synes Brockenhuus’erne dog at have haft tilknytning til R., thi 1636 havde Chr. Thotts søn Henrik Thott strid m. landsdommer Claus Brockenhuus til Broholm († 1646) om nogle hse, der »formenes at stå på en gd.s grund, kaldet Rønckebygaard, som H.T. har købt af C.B.« 1647 skødede endv. Claus Ucken til Lammehave en part i R. til Henrik Thott, der 1662 pantsatte R. for 1000 rdl. til fru Anne Iversdatter Vind til Løjtved († tidligst 1674), Arent v. d. Kuhlas enke, som 1663 fik den udlagt. R., som da var beboet af 2 bønder, indløstes 1664 på ny af Henrik Thott, der hertil havde lånt penge af tolder i Assens Christen Hansen, som s.å. blev indført i R. (28 tdr. hartk.). Han solgte 1669 gden til gehejmeråd Niels Ottosen Banner til Frederiksgave († 1670), der s.å. pantsatte den til Jens Pedersen Phil, som 1672, »da penge ikke kan skaffes«, for 40 rdl. pr. td. hartk. fik skøde på R. af Niels Banners broder Eiler Evert Banner († 1700). Han overlod den sen. til datteren Gertrud Jensdatter Phil og hendes mand Kjeld Pedersen Trane, der 1684 overdrog den til hendes broder Axel Jensen Phil og svoger, sgpr. til Sandager og Holevad Niels Hansen († 1684), g.m. Birthe Jensdatter Phil. Sidstn. ægtede 2. gang 1685 efterfølgeren, sgpr. Hans Jacobsen Hvalsøe († 1712), som 1691 sa.m. Axel Jensen Phil solgte R. (22 tdr. hartk.) til Henrik Gyldenstierne til Boltinggård. Hans enke, Anna Helvig v. d. Kuhla († 1709) solgte 1703 R. »som en af mine bøndergde« til oberst Fr. Ahlefeldt til Nordskov († 1706), hvis enke, Rigborg Helvig Holck († 1732) 1713 solgte den for 2000 rdl. til forp. på Ørritslevgård Erik Jensen. Hans enke, Birgitte Jørgensdatter, solgte 1736 R. for 3200 rdl. til Henrik Bielke Kaas til Boltinggård, som anvendte den til mejerigård og 1766 af den og Boltinggård oprettede stamhuset Kaasenlund (se ovf.). Efter dettes substitution 1803 købtes R. og Boltinggård af justitsråd Hans Jørgen Hansen, som 1806 solgte R. (21 tdr. hartk.) for 25.000 rdl. til forv. på Bækkeskov Rasmus Rasmussen, som 1809 skødede den for 30.000 rdl. til ritm., sen. major Peter Urban Bruun († 1852), der forbedrede og udvidede gden og 1820 solgte den for 24.000 rdl. (24 tdr. hartk.) til forv. Johs. Nic. Schurmann († 1834). Han måtte 1831 sælge R. for 15.250 rdl. til forp. på Frederiksgave H. F. Hildebrandt, der 1846 for 50.000 rdl. solgte den (25 tdr. hartk.) til Peder Larsen Petersen, som 1854 for 32.000 rdl. tilkøbte Ringe kongeog kirketiende (57 tdr. hartk), udvidede jordtilliggendet og ombyggede gden. 1887 solgte han den for 390.000 kr. til Erik lensgreve Schaffalitzky de Muckadell, der overlod den til sønnen, sen. hofjægerm. Carl Bernhard baron Schaffalitzky de Muckadell († 1930). Han overdrog 1918 R. for 380.000 kr. til sønnen Ove baron Schaffalitzky de Muckadell, som 1929 solgte den for 376.000 kr. til løjtn. Claus Andersen, den nuv. ejer. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 198–201. DLandbr. III. 1930. 145–46.

Den hvidkalkede, skiferdækkede hovedbygn. er opf. 1858; årst. ses over indgangen på n.siden. Den er bygget som een længe i eet stokv. m. gennemgående frontispice i en blanding af nygotik og renæssance. Gavlenes forsiringer efterligner Hesselagergård. Det indre er moderniseret i 1930erne.

Lammehaves første kendte ejer var dronn. Margretes køgemester, sen. rigsråd Niels (oftest kaldet Claus) Skinkel (m. søbladevåbenet, † tidligst 1440), som nævnes hertil 1419–40. Han fulgtes af sønnen, væbn. Borkvard Skinkel († tidligst 1483) og denne af sønnen, hofsinde Otte Skinkel († 1512?), m. hvis søn, oberst, sen. lensmand på Odensegård m.v. Jørgen Skinkel († 1560), der forøgede L. betydeligt, denne Skinkelslægts mandslinie uddøde. Hans enke, Margrethe Henningsdatter Walkendorff († 1585), fik 1560 af svigerinden, Anne Skinkel († 1586), enke efter Peder Lauridsen Straale til Torpegård († 1551), brev på at måtte nyde hendes part i L., så længe fru Margrethe »sidder i enkesæde«. Da skiftet efter Jørgen Skinkel var endt, delte arvingerne L. i Gammel L. og Ny L. Gl. L. tilfaldt søstersønnen Laurids Straale († 1596) og Ny L. svogeren, sen. rigshofm. Christoffer Walkendorff († 1601). Laurids Straales enke efter 2. ægteskab, Mette Steensdatter Bille († ml. 1634 og 36) bragte 1600 ved nyt ægteskab Gl. L. til Niels Skinkel (m. liljevåbenet) til Søholm († senest 1617). Han fulgtes af stedsønnen Peder Straale († 1624), hos hvem Jørgen v. Aschersleben til Jerstrup og Nordskov († 1625) fik indførsel. Imidlertid forblev Mette Bille i hvert fald endnu nogen tid som enke på Gl. L. 1626 indkaldtes til forhandling på førstkommende herredag ml. hende og hendes kreditorer. 1632 mageskiftede hendes søn, kancellisekr. Laurids Skinkel († 1670) Gl. L. mod Gerskov til Claus Ucken († 1651), hvis enke, Anne Qvitzow 1654 måtte pantsætte s. 827 Gl. L. (18 tdr. hartk.) for 1160 rdl. til Peder Brockenhuus til Nordskov († 1676), som fik den udlagt ved højesteretsdom af 1662 og 1663 skødede den til ass. i kancellikollegiet Peder Vinding († 1684), som 1679 af gehejmeråd, overkmh. Morten Skinkel til Søholm († 1691) købte Ny L. (18 tdr. hartk.) m. 7 bøndergde. Af Ny L.s ejere ml. Chrf.Walkendorff og Morten Skinkel kendes kun Claus Brockenhuus, som skrives hertil 1638 og endnu ejede den ved sin død 1646. Peder Vindings enke, Susanne Hahn, bragte 1692 ved nyt ægteskab den igen samlede L. til apoteker i Odense Jacob Gottfried Becker († 1707), som 1696 skødede den (hovedgdstakst 22, bøndergods 80 tdr. hartk.) til general Hans v. Løwenhielm († 1699), der 1697 skødede den (i alt 104 1/2 td. hartk.) for 7500 rdl. til kommandant i Nyborg, oberst Henning Mathias v. Pogrell († 1701). Efter hans død købtes L. ved auktion 1702 for 7032 rdl. af broderen, kaptajnløjtn. Georg Wilh. v. Pogrell († 1726), som fulgtes af enken, Hedevig v. Ahnen († 1734). Ved hendes død arvedes L. af Henning Mathias v. Pogrells datter Marie Elisabeth v. Pogrell († 1734), g.m. major, sen. generalløjtn. Herman Fr. Beenfeldt (adlet 1759, † 1761). Kort før sin død skødede han 1761 L. (hovedgdstakst godt 22, bøndergods 211 tdr. hartk.) for 24.000 rdl. til svigersønnen, major, sen. oberstløjtn. Johan Christopher v. Körbitz († 1789), hvis enke, Eleonora Elisabeth Beenfeldt († 1796) 1795 i henh. til sin og sin mands disposition af 1785 skødede L. (i alt ca. 250 tdr. hartk.) til sønnen, generaladjudant Herman Fr. v. Körbitz († 1808 som slægtens sidste mand i Danmark). Hans enke efter 2. ægteskab Johanne Marie, f. Rasmussen († 1815) bragte 1810 ved nyt ægteskab L. til løjtn., overkrigskommissær Erik Chr. Tommerup († 1829), der afhændede bøndergodset og 1826 efter statens begæring måtte sætte L. (hovedgdstakst 17, bøndergods 29 tdr. hartk.) til auktion, hvor den købtes for 16.250 rdl. sølv af forp. på Holckenhavn Andreas Bruun Lunn († 1870), der fulgtes af sønnen Alexander Lunn († 1909). Hans enke, Vilhelmine Lunn solgte 1911 L. for 272.500 kr. til Laur. Hansen, der 1948 overdrog den til sin søn, den nuv. ejer H. A. Hansen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 202–05. DLandbr. III. 1930. 143–45.

H. F. Beenfeldt opførte det nuv. L. på det gl. voldsted, der var omgivet af grave; det var en trefløjet bindingsværksbygn., der blev ombygget o. 1800 af H. F. v. Kørbitz. 1920 underkastedes hovedbygn. en ny ombygning ved arkt. C. Albretsen. Midtfløjen er i eet stokv. m. gennemgående frontispice, de to lange sidefløje blev fjernet, og i deres sted opførtes to korte fløje i sa. stil. Avlsbygningerne er opf. efter en brand 1914.

Skove: Spredt forekommer lidt skov. Lammehave skov (44 ha) består af to adskilte partier, et mindre ved gården af sa. navn, og et større lidt herfra. Terrænet er fladt el. svagt bølget m. fugtige lavninger. Træartsfordelingen i ha: bøg 13, eg 2, andet løvtræ 8 og nåletræ 21. Rynkebygårds skov (12 ha), der bl.a. udgør en del af Rynkeby Hestehave, består overvejende af løvskov. Terrænet er fladt el. bølget. Andre dele af Hestehaven er opdelt på flere gårde. Til Boltinggård hører Tvedskov (ca. 14 ha) og Højskov (ca. 6 ha). Den sidste er overvejende ungskov af nåletræ. Terrænet her er stærkt kuperet. Lidt sydl. Storskov (8 ha), der ejes af flere i kompagniskab. Af andre småskove i so. nævnes Kokskov, Lærkeskov, Frueskov (7 ha), Flintehave, Volstrup skov og en del af Bleget. Flere af småskovene hører til Egeskov-Fjællebros gods.

N.f. Rynkeby lå tidl. 7 gde, Rynkeby Skovgårde (*1493 Skovgaardene); af disse eksisterer nu kun een, Bøgeskovgård.

I Sødinge nævnes i 1600t. gårdene Ellehaven (1664 Ellhauffuen), Fattebrød (1688 Fattebroed) og Impehave (1636 Ømpehafve, Impehave). I Volstrup har ligget gården Bjergegård (*1500 Bieregord), i Boltinge Ellegård (*første halvdel af 1300t. Elle gard). I so., uvist hvor, lå en gård Stammerlund, nævnt *1449.

Fredede oldtidsminder: I småskoven ml. Brangstrup og Kellerup 4 mindre høje. – Sløjfet: Ved Kellerup en høj. – Ved Ringe sø 4 små stenalderbopladser. Men i øvrigt er det jernalderen, der er rigest repræsenteret i so.: Ældre jernalders bopladser er fundet ved Kohavegd. og Bolteskov, sidstn. sted også en mindre urnegravplads fra ældre rom. jernalder. I en bakke n.f. R. er fundet to grave fra ældre rom. jernalder, den ene m. bronzekasserolle, øse og si. V.f. R. en gravplads fra ældre og yngre rom. jernalder, og fra sidstn. periode stammer også en gravplads i banken Røgnehøj sv.f. Sødinge. Sognet er rigt på guldfund. På en mark ssv.f. Brangstrup blev 1865 oppløjet en af vore værdifuldeste guldskatte fra yngre romersk jernalder, bestående af svære betalingsringe, hængesmykker m.m., samt 48 rom. guldmønter fra tiden ml. 248 og 337. Fra Rynkebygd. stammer en guldskat fra germansk s. 828 jernalder, bestående af 5 rom. guldmønter (Valentinian III–Leo I), en brakteat, en guldspiralring og en guldbarre. Også flere mindre guldfund stammer fra so.

Litt.: Aarb. 1866. 327–49. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 65–67.

Befrielsessten ved R. skole 1945. – Mindesmærke for Brangstrupfundet ved Brangstrup skole.

Ved Sødinge friskole var den sen. som højskoleforst. bekendte Christen Kold den første lærer, 1857–64 pastor Jens Schjørring, der tillige var hjælpepræst hos Vilh. Birkedal, og 1864–91 Knud Rasmussen, der også havde børnehjem i forb. med skolen. (Se Knud Rasmussen. En Livsskildring, fortalt af ham selv. 1922. A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 41–42).

I Ringe so. fødtes 1741 godsejer F. L. C. Beenfeldt, 1816 grd. Thyge Hansen, 1833 landmand Mads Johansen, 1851 friskolelærer Peder Pedersen og da. præst i Amerika H. J. Pedersen, 1856 højskolemanden Povl Hansen, 1865 idrætsorganisatoren J. C. Gandil, 1867 arkt. N. C. Christensen, 1870 højskolemanden og præsten Thorvald Knudsen.

Ringe og Herringe sogne (se s. 758) dannede indtil 1668 eet pastorat (se KirkehistSaml. 4. R. II. 1891–93. 481–92).

Forf. J. Kj. Carlsen var sgpr. i Ringe 1915–37.

Litt.: Vedtægt og Gildelyd for Rynkeby 1775 med tillægsbestemmelser trykt Vider. I. 1904–06. 437–61. H. Leerbech. Forsøg til en Beskr. over R. Sogn. 1826. H. M. Henriksen. Fra Hovbonde til Selvejerbonde, SvendbAmt. 1919. 3–67. Povl Hansen. Bondeliv og Bondehjem, smst. 1908. 41–109. Sa. Et Stykke dansk Ungdomsliv, smst. 1911. 69–113. Sa. Aarets Arbejder i mit Barndomshjem, smst. 1920. 3–44. Harald Jørgensen. Fattiggaarden i Ringe 1864–90. FynskeAarb. I. 1941. 399–422. H. M. Henriksen. Ringe Sogn. 1948.