Simmerbølle sogn

(S. kom.) omgives af Tullebølle so., Sønder hrd. (Longelse so.), Skrøbelev so., Rudkøbing kbst. samt farvandet n. herfor. Det ret jævne terræn stiger i østl. retning til 29,8 m (Ejerbjerg) og er ml. Rifbjerg og Kassebølle noget sandet, ellers mest lermuldet. Den sydvestl. del er noget præget af forstadsbebyggelser til Rudkøbing, s. 932 og her findes også en del frugtplantager. Mod ø. ligger Nordskov og Bregnehave, i sv. Rudkøbing mose. Gennem so. går landevejen Rudkøbing-Lohals.

Areal i alt 1950: 888 ha. Befolkning 7/11 1950: 661 indb. fordelt på 190 husstande. (1801: 332, 1850: 517, 1901: 572, 1930: 614). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 337 levede af landbrug m.v., 157 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 69 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byerne: Simmerbølle (*1231 Sygmundebole; u. 1806) m. kirke, præstegård, skole (udv. 1940) m. sognebogsaml. (opret. 1925; 3200 bd.), andelsmejeri (v. herfor, opret. 1887, udv. 1954 m. ostelager), Weidemanns Bindegarnsfabr. (70 arb.) og posthus; Kassebølle (1426 Kasebølæ; u. 1806) m. friskole m. forsamlingshus (m. maleri af V. Vaaben til minde om genforeningen) og stadion; Kulepile (1542 Kulepil, Kulepiiel; u. 1806); Rifbjerg (*1419 Reffuebierg, 1472 Ræffuebergh; u. 1806). – Saml. af gde og hse: Peløkke; Strandhuse; Ravneryd; Havløkke Stræde. – Gårde: hovedgd. Biskopstorp (1587 Bischopstorp, Beskopstorp; 25,6 tdr. hartk., 133 ha, hvoraf 22 skov; ejdsk. 374, grv. 277); Lollesgd. (1572 Lolendzgaard, Laalisgaard); Kibeshave; Mølleagergd. – I so. tyrestat.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skrøbelev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 97. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, består af romansk kor og skib m. sengotiske udvidelser: v.forlængelse, våbenhus mod s. og sakristi ved korets n.side, hvorover tårnet er opført. Den lille romanske bygning, kor og skib, er opf. af rå og kløvet kamp m. skråkantsokkel og hjørner af granitkvadre. På sokkelens hjørner små udhuggede hoveder. Af opr. enkeltheder spores i øvrigt kun et rundbuevindue i korets ø.gavl. I sengotisk tid tilføjedes en v.forlængelse, og hele kirken overhvælvedes, i skibet krydshvælv, i koret et stjernehvælv, ligesom murene forhøjedes, korets m. savskiftegesims. Ved nogenlunde sa. tid opførtes n.f. koret et tårn, hvis krydshvælvede underrum er sakristi. Det temmelig store våbenhus i s. indeholder sikkert sengotisk murværk, men mangler ganske enkeltheder. Sengotisk var formentlig også et †dobbeltkapel på skibets n.side, som åbnede sig til dette ved to spidsbuede arkader, der endnu spores. Det blev nedbrudt 1632 (V. Lütken. Bidr. t. Langel. Hist. 82). Alle kirkens gavle, der er glatte, stammer fra en hovedreparation 1830–31, hvor også tårnets overdel blev ommuret. På dets ø.side jernankre m. F. G. A. L. og L. R., 1830. De nuv. vinduer er alle enten fra denne el. en anden hovedreparation 1874. – Over korbuen et kalkmalet dansk rigsvåben m. årst. 1523, fremdraget 1905. Andre kalkmalerier i koret overhvidtedes atter. – Altertavlen er et maleri fra 1800t. »Gethsemane« i samtidigt rammeværk. I Langelands Museum fløjene af en ældre altertavle. Drevne messingstager o. 1650. Romansk granitfont, sydfynsk type på ny fod (Mackeprang. D. 114). Ny prædikestol i renæssancestil. Klokke af Miechel Carl Troschell, 1778, m. Ahlefeldts våben. En †klokke var fra 1591. – En romansk gravsten m. processionskors er opstillet i hjørnet ml. skib og våbenhus. – Kapel opf. v.f. kirken 1950.

På den ny kgd. (anl. 1923 n.f. den gl. kgd.) er begr. Vilh. Lütken, † 1931, sgpr. her 1894–1927.

Biskopstorp var tidl. en landsby, der endnu i 1680erne bestod af 3 gde. – I sidste halvdel af 1700t. ejedes gden af ritm. Joh. Christopher v. Pultz († 1759) og af byfoged i Rudkøbing, tit. generalauditør, sen. politidir. og borgm. i Kbh. Johan Thomas Henrik Flindt († 1805); sen. ejere – fra 1790 – var Rasmus Hansen Langkilde († 1820), hans søn stænderdeputeret Niels Rasmussen Langkilde († 1857) og dennes søn Carl Peter Nissen Langkilde († 1905), der o. 1874 afstod den til propr. C. Petersen, fra hvem den 1881 for 161.000 kr. overgik til sønnen propr. P. C. Petersen. Efter hans død 1903 solgte enken B. til kammerjunker O. Bech, Valbygård, der 1906 videresolgte den for 205.000 kr. til partikulier P. Madsen, fra hvem gden s.å. kom til propr. N. A. F. F. Andersen, Søvertorp. Hans søn propr. Aage Krag s. 933 Andersen ejede B. fra 1924, men solgte den 1930 til propr. K. Jantzen, hvis svigersøn P. Brødsgaard Hansen overtog den 1942.

Litt.: DGaarde III. 1907, 266 f. Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 298 f.

I Kassebølle fandtes tidl. en adelig sædegd., der tilhørte en linie af den langelandske adelsslægt Mylting. 1426–29 skrev væbn. Jes Olsen (Mylting), der 1417 havde boet i Næstebølle (Bøstrup so.), sig i K.; 1461 omtales hans søn Jakob (Jep) Jensen (Mylting) på Kassebøllegård (også n.å. skrev han sig af K.). Af hans børn omtales Hans Jakobsen (Mylting) († tidligst 1546) 1545 og herredsfoged Niels Jakobsen (Mylting) († o. 1559) 1556–58 til K. Førstn.s søn Jakob Hansen (Mylting), der nævnes 1555–58, havde dog også del i gden.

Skove: Kun lidt skov. Nordskov og Bregnehave (22 ha, hvoraf bøg 17 og nåletræ 1) hører under gden Biskopstorp. En lille skov i sognets sydøstl. hjørne er opdelt i 7 parceller m. forsk. ejere.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men ml. S. og Kassebølle har ligget en langdysse og to andre dysser, og på Bjerrebanken ved S. højen Vinshøj.

Mindesten for historikeren, sgpr. Vilh. Lütken rejst 1941 i præstegårdshaven af sognets beboere.

I Rifbjerg mindesten for salmedigteren Martha Clausen, f. Rasmusdatter (f. 1815 i Rifbjerg, † 1846 i U.S.A.), rejst 1946 af Langelands Hjemstavnsforening.

Litt.: (om friskolen i Kassebølle) A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 71.