Stadager sogn

(Kippinge-Brarup-S. kom.) omgives af Brarup og Ønslev so. samt Guldborg sund. En del af Klodskov nor i Ønslev hører til so. Det lave og overordentlig jævne land skråner langsomt ned mod Guldborg sund, hvor Nebølle Nakke springer frem. Området n. herfor ligger meget lavt, ligesom det er tilfældet med partiet omkr. Sørup å, hvis nederste 600 m ledes frem mellem paralleldiger, hvorefter vandet udtømmes gennem en sluse i kystdiget, der er kastet op foran den tidl. Skidenvig. Afvandingen og kultiveringen af det inddæmmede omfatter bl.a. 13 ha under havfladen. Til so. hører også den vestl. del af det tørlagte Klodskov nor. Både de lerede morænejorder og de inddæmmede arealer er af god kvalitet. I so. ligger Nordskov, Sønderskov, Vennerslund Egeskov, Birkholm og Dronninghave.

Areal i alt 1950: 1154 ha. Befolkning 7/11 1950: 389 indb. fordelt på 107 husstande. (1801: 247, 1850: 333, 1901: 487, 1930: 415).

1/4 1947 ophævedes Stadager-Nr. Kirkeby kom. og Stadager so. indlemmedes i Kippinge-Brarup kom., der herefter benævnes Kippinge-Brarup-Stadager kom. (medens Nr. Kirkeby so. indlemmedes i Nr. Alslev kom., se denne).

I sognet den enligtliggende Stadager kirke (*o. 1250 Stathagræ) og byen Sundby (*o. 1250 Sundby; u. 1804) m. præstegd., skole (opf. 1882), sognebibl. (se under Kippinge so.), Det Grandjean’ske Legathus (opret. 1840 af C. V. Grandjean til Vennerslund) og vandværk. – Saml. af gde og hse: Smalby; Nyhuse. – Gårde: Hovedgd. Vennerslund m. udskibningssted (415 m lang bro m. 2,1 m dybde), tidl. stamhus (i alt 128,8 tdr. hartk., 903 ha, hvoraf 338 skov; ejdsk. 1958, grv. 1157, deraf under hovedgd. 97,5 tdr. hartk., 503 ha; ejdsk. 1360, grv. 856); Sundvedgd. (23,4 tdr. hartk., 101 ha; ejdsk. 330, grv. 230).

S. so., der sa.m. Kippinge so. og Brarup so. udgør een sognekom. og sa. med Nr. Kirkeby so. eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 193. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken, der ligger helt frit, består af romansk kor og skib, gotisk tårn i v. m. trappehus i n. samt våbenhus i s., alt af munkesten. Kor og skib har høj, profileret sokkel. S.døren er omdannet, n.døren tilmuret. I korets ø.gavl et rundbuet, smiget vindue m. rundstav fra sålbænk til sokkel, i dets s.mur eet og i skibet fire tilmurede, opr. vinduer. I gotisk tid blev korbuen gjort spids, koret fik et krydshvælv og skibet to seksdelte hvælv. Kirken blev hovedrest. 1844 og fik da spidsbuede støbejernsvinduer. Udvendig er den gulkalket. – Kalkmalerier over hvælvene undersøgtes 1900 og 1910; på triumfmuren Kristus og apostle fra o. 1250, på skibets n.væg en stor Kristoforusfigur fra 1300–50. – Skt. Peders †alter nævnes 1486. Altertavlen er et maleri: korsnedtagelsen, kopi efter Rubens, sign. Grandjean 1847, i ramme vist fra 1838. Sengotisk †altertavle m. dommedagsfremstilling. Gotisk helgenfigur, i tårnet. Sengotiske alterstager. Gotisk røgelsekar i Nationalmus. Romansk, gotlandsk kalkstensfont af keglestubtype (Mackeprang. D. 382); sydty. dåbsfad o. 1575. Bruskbarok prædikestol af Jørgen Ringnis, omtr. som Nakskov, m. relieffer og hjørnehermer. Klokke 1726, støbt af Henrik Tessin. – Gravsten o. 1551 over Jørgen Venstermand til Stadager, † 1551, og hustru Alhed Urne, figursten fra Hans Malers værksted i Roskilde (CAJensen. Gr. nr. 301 A); gravsten 1688 over sgpr. Jørgen Lauritzen, † 1679, hustru og søn; begge indmuret i våbenhusets ø.mur. I tårnet har været et gravkapel, hvis fire kister nedgravedes på kgd. 1886 (kancelliråd Hans Tersling til Vennerslund, † 1785, konferensråd Jacob Edvard Colbiørnsen, † 1802, og deres hustru Kristine Hofgaard, † 1806). Stamhusets Vennerslunds kapel på kgd. rummede tidl. adsk. kister tilh. slægten Grandjean, bl.a. stamhusets erektor, justitsråd Carl G., † 1844. Samtl. kister nedgravedes på kgd., da kapellet 1946 overdroges kirken til ligkapel.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1263–72.

Stadager tilhørte 1351 hr. Folmer Folmersen, hvis datter synes g.m. hr. Jakob Olufsen Lunge, hvis sønnesøn hr. Jakob Olufsen Lunge (søn af Oluf Jakobsen L.) ejede den fra før 1412 og til o. 1415. Derefter ejedes den af en anden sønnesøn af førstn. Jakob L., nemlig Jakob Andersen L. (søn af Anders Jakobsen L. til Egede), der 1418 og 1424 skrives til S. s. 950 O. 1462 har S. mul. været ejet af Henning Venstermand, 1480–97 nævnes som ejer landsdommer på Falster Morten V. († o. 1500), der formentlig var en søn af førnævnte. Hans søn Jørgen V. († 1551) skrives 1528 til S. Dennes enke, Alhed Urne, boede endnu 1564 på S., der da ejedes af sønnen Johan V. En anden søn, Lave V., mageskiftede 1576 S. til Fr. II, der kaldte den Sophieholm efter dronningen indtil 1585, da han befalede, at den igen skulle kaldes ved sit gl. navn. 1588 indgik den i enkedronningens livgeding. S. betragtedes i den flg. tid som en alm. bondegd., men havde et anseligt hartkornstilliggende (1664: ca. 48 tdr., 1682: ca. 66 tdr.) og var undertiden overladt til personer uden for bondestanden, således overdroges den 1660 til oberstløjtn. Georg Müller, men allr. 1662 var den fæstet bort til Cort Meyer og Jonas Nummensen. 1708 deltes den i 6 bøndergde. Ved krongodssalget 1766 oprettedes bl.a. heraf et gods, som købtes af vennerne kancelliråd Hans Tersling († 1785) og Peder Thestrup i forening, og som af dem kaldtes Vennerslund. Prisen var 59.724 rdl. Dettes hovedgdstakst (ca. 52 tdr. hartk.) var opr. udlagt i Klodskov by, Ønslev so., men flyttedes i h.t. kgl. resol. af 1767 til Stadager by, hvorved den gl. Stadagergd. blev kernen i det nye gods, hvis bøndergodstilliggende var 671 tdr. hartk. 1789 blev Terslings enke, Kirstine, f. Hofgaard, eneejer. En del af godset, der blev drevet som en særskilt gd., kaldtes efter hende Kirstineberg (se s. 958). 1789 ægtede hun deputeret i rentekammeret, sen. højesteretsjustitiarius J. E. Colbiørnsen, med hvem hun 1790 oprettede en ægtepagt, hvorved hun forbeholdt sig ret til at fastsætte den sum, for hvilken den ene af de gde, godset bestod af, skulle overdrages til hendes søn af 1. ægteskab løjtn. Jørgen Tersling. 1805 fik han overdraget Vennerslund, medens Kirstineberg forblev i slægten Colbiørnsens besiddelse. J. T. solgte 1809 V. for 300.000 rdl. til prok., sen. justitsråd Carl Vincens Grandjean († 1844), der oprettede Det Grandjean’ske Legathus i sognet. Ved testamente af 19/5 1840 (erektionsdokument af 10/3 1847) oprettede han stamhuset Vennerslund, som, da han var barnløs, efter ham overgik til brodersønnen, cand. jur. Ludvig G. († 1861), efter hvem det arvedes af sønnen, kmjunker, cand. jur. Johan Carl Wilhelm G. († 1882), der igen efterfulgtes af sin søn Johan Ludvig G. († 1926). Dennes søn, hofjægerm. Vincens G., afløste stamhuset 1930 og overtog gden som fri ejendom; der blev ikke afgivet jord til udstykning fra hovedgden. – Godsark. LAS.

Litt.: J. L. Lollike i AarbLollF. 1919. 60 f. H. Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret). B. L. Grandjean i DSlHerreg. II. 1943. 369–73.

Den opr. hovedbygn. (nuv. forvalterbol.) er et bindingsværkshus i een etage m. gavlkvist. Det er antageligt opf. for Hans Tersling og Peder Thestrup efter deres køb af godset 1766. I det indre er bev. barokke fløjdøre, der antageligt stammer fra det nedrevne Nykøbing slot. Den nuv. hovedbygn., opf. 1845 for Ludvig Grandjean af arkt. Otto Michael Glahn, er en svær, hvidkalket bygn. på to etager m. kvist over det fremspringende midtparti mod gården. Over havetrappen en halvrund udbygn., der bærer en altan. Façaden er inddelt ved lisener og tværbånd, og under taget løber en sparrehovedfrise m. hvide stukrosetter på blå bund. Det indre er dek. i senklassicistisk stil m. vægpilastre, palmettefriser og kassettelofter.

Enkelte gange i 1700t. findes nævnt gden Eilschous Lund el. Elskovslund, som skal være anl. af en kapt. Hirz; 1755 beboedes den af landsdommer Stubs enke.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes tre byer i dette so.: Stadager (m. 3 bol og 72 ørtug skyldjord), Asgutsthorp (1 bol, 48 ørtug) og Sundby (8 bol, 192 ørtug). Kongen ejer kun 21 ørtug i Sundby. Største jordejer i so. er Gnemer (Pætersun?), der har i alt 42 ørtug i Stadager og Asgutsthorp, vel beg. til den sen. hgd. Stadager (se ovf.). Disse to landsbyer har formodentlig ligget i so.s sydøstl. del, i nærheden af kirken. Da Stadager 1576 var kommet i kronens eje (og fik navnet Sophieholm), nedlagdes nemlig først »den by, som lå ved Sophieholm«, bestående af 12 gde, 4 øde jorder og 5 gårdsæder, dernæst præstegården, idet præsten i stedet fik en gd. i Sundby, og endelig lagdes en af nabobyen Lundbys (Brarup so.) marker under hovedgden (jf. Hjelholt. Falsters Historie. I. 1934. 95.)

Skove: Alle skove tilhører Vennerslund. Mod nv. i nærheden af kysten ligger Nordskov (46 ha) og Sønderskov (66 ha). S.f. herresædet ligger Vennerslund Egeskov (26 ha), Birkholm (4 ha) og endelig Dronninghave (40 ha). Jordbunden veksler fra stift ler til lettere sandblandet ler el. næsten rent sand m. mor og aldannelse. Naturforholdene er i øvrigt gode for trævæksten. Bøg er hovedtræarten.

Fredede oldtidsminder: I Vennerslund skove er der mange høje, hovedsagelig småhøje, der ligger i grupper: I Nordskoven 10, hvoraf 4 er ret store; nordl. i Sønderskoven en gruppe s. 951 på 13, alle små, sydl. i sa. skov 8, hvoraf 3 større; i Egeskoven 14 høje, de fleste små; i Dronninghave 2 småhøje. – Sløjfet el. ødelagt: I Egeskoven en langdysse, på Vennerslund mark 5 og på Sundby mark 3 høje.