Veksø sogn

(Stenløse-V. kom.) omgives af Kbh.s amt (Måløv, Smørum og Gundsømagle so.) og Stenløse so. So. omgives på alle sider af dybt nedskårne dale, ledsaget af brede engstrækninger, hvor der mange steder har været gravet tørv. Mod s. ligger ved Værebro å den store Veksø mose og den fredede Løje sø (1585 Lyede Sø), og ved n.grænsen den lille Fuglesø (1585 Fogel Sø). Fra engene strækker sig lavninger ind i det høje land og opdeler dette i flere plateauflader med en jordbund af moræneler. Højeste punkt er Skelhøj (33 m). Veksø mose er den inderste gren af den lange fjord, der i stenalderen strakte sig op langs Værebro å fra Roskilde fjord. Skovløst. Gennem so. går jernbanen Ballerup-Frederikssund (stat. i Veksø) og landevejen Kbh.-Frederikssund.

Areal i alt 1950: 782 ha. Befolkning 7/11 1950: 516 indb. fordelt på 161 husstande (1801: 248, 1850: 351, 1901: 378, 1930: 480).

I sognet byen Veksø, stationsby (o. 1370 Viksyø; u. 1784) – 1950: 389 indb., fordelt på 128 husstande – med kirke, forskole (1937), familieplejehjem med 26 patienter, hørende under Skt. Hans Hospital, kro, maskinfabr. og jernbanestat. – Gårde: Anneksgården (12,4 tdr. hartk., 78,4 ha; ejdsk. 151, grv. 92).

V. so., der sa.m. Stenløse so. udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Frederikssund og hører under de sa. kredse som Snostrup so., dog under 1. udskrivningskr., 117. lægd.

Den lille Kirke bestaar af Apsis, Skib, Taarn, samt Vaabenhus i S. Efter en Ombygning 1866, hvor det romanske Kor med Apsis blev nedrevet, opførtes den nuv. røde Murstensapsis, der slutter sig direkte til det ved samme Lejlighed mod Ø. forlængede Skib. Dettes romanske Kampestensmure er nu kun delvis i Behold, idet den nordre er stærkt omsat, saa alle opr. Detailler er gaaet tabt. I S.muren er endnu bevaret et tilmuret romansk Vindue samt den opr. rundbuede Dør, der fører ud til det sengotiske Vaabenhus. Dette er ligesom det lavstammede, sengotiske V.taarn opf. af Teglsten. Trappehus fra 1738. Kun Apsis og Taarnrum er hvælvet. – Altertavlen er et Maleri af Schleisner: Kristus staaende, i en noget omdannet Højrenæssanceramme. Renæssance Alterstager. Romansk Granitfont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Degnestol med Foldeværksfyldinger og Akantusdekoration. Bruskbarokt Fyrretræsskab (opr. Hængeskab). Højrenæssanceprædikestol (meget lig Prædikestolene i Maaløv og Ballerup). Lydhimlen fra 1746. Ved Prædikestolen pragtfuld messingstøbt Lysearm fra 1636. I Skibet Højrenæssancestoleværk, i Taarnrummet Bænke med foldeværksgotiske Gavle samt op ad Væggen et bruskbarokt Panel, sandsynligvis skaaret af Esben Børresen, Slangerup. Mellem Skib og Vaabenhus sidder en gammel jernbeslaaet Dørfløj. Jernbunden Pengeblok i Vaabenhuset. Orgelets Façade indeholder Dele af et Orgel fra 1683, stammende fra Fyrendal Kirke, Ø. Flakkebjerg H. Den store Klokke bærer en Indskrift vedr. Johan v. Münchhausen, Biskop i Kurland og Administrator for Øsel 1541–59 (Uldall. 308). I Skibets Gulv Egetræsgravramme fra 1604.

Lit.: Hans Blessing. Veksø Kirke. 1944.

Ved Veksø har ligget en herregård (»Veksø slot«), der if. Roskilde-bispens jordeb. o. 1370 kan synes at have tilhørt denne. 1391 nævnes Bo Dyre til V. g.m. Cecilie. De var da begge døde, men en datter Kirstine († efter 1423) siges at bo i V. Hun ægtede Evert Moltke († før 1413), der 1397 kalder sig sand arving til V. Deres børn har formentlig delt V. Den flg. tids arvegang lader sig ikke nøje udrede. Sønnen Evert Evertsen Moltke nævnes til V. 1436. 1451 fik hans søsters mand Niels Knudsen til Svanholm et fuldt stokkevidne på, at V. var et enemærke. En anden søster, Eline Evertsdatter, var anden gang g.m. Frederik Wardenberg, som 1456 sa.m. sin hustru vedkender sig at have solgt V. til Johan Oxe († o. 1490) og hustru Birgitte Bondesdatter Thott († 1474). Allr. tidl. havde fru Eline og Fr. Wardenberg solgt V. til hr. Follert van Knope († 1452), der ligeledes havde været g.m. Birgitte Bondesd. Denne handel var imidlertid gået tilbage, da F.v.K. ikke kunne overholde sine forpligtelser. 1463 nævnes endnu Johan Oxe i V., men hurtigt derefter har han solgt det til Chr. I, der skænkede V. til det Skt. Mariæ el. Hellig tre Kongers kapel, som han lod bygge i Roskilde. Mul. er gårdens hovedbygn. gået til grunde i grevefejden (1534–36), medens jorden formentl. udstykkedes i 1600t.

Voldstedet Veksø slot el. Veksøholm ligger ved v.bredden af Løje sø. Det består af en meget udjævnet banke yderst på en højderyg, der strækker sig ud mod søen; banken synes ind mod land at have været afskåret med en grav, der nu næsten er helt jævnet. På bankens top er der fundet kampestensfundamenter i 2 skifter og langs foden ud mod søen svært pæleværk.

Ved Snydebro lå tidl. Snydemølle, nævnt 1451. Byen Sørup, nu i Måløv so., Kbh.s amt, regnedes i 1400t. til Veksø so.

Fredede oldtidsminder: Kun een høj bevaret, på højdedraget s.f. V. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, 2 jættestuer, 8 ubest. dysser og stengrave, 10 høje. – I V. mose er ved tørvegravning fundet mange oldsager, bl.a. (1942) 2 mærkelige hornede bronzehjelme fra yngre bronzealder, antagelig importstykker fra Norditalien.

Genforeningssten midt i Veksø by 1920.

Fredede er kirkens omgivelser (1950).

I Veksø fødtes 1853 biavleren N. S. Kristensen.

Litt.: C. Carstensen. Vigsø Sogns Historie. 1884.