Vester Hornum sogn

(V. H.-Hyllebjerg-Flejsborg kom.) omgives af Ulstrup og Havbro so., Gislum hrd. (Farsø so.) samt Hyllebjerg og Flejsborg so. Langs ø.grænsen løber Tværbæk, der udspringer i den lille Ørndrup sø, og som mod s. forener sig med Trend å, hvis smukke ådal danner skel til Gislum hrd. Ved grænsen til Hyllebjerg den lille Svenstrup bæk. Åerne er mere el. mindre omgivet af brede engdrag, der sandsynligvis er opstået i istidens slutning. Det indre af so. er et ret højtliggende og ujævnt bakkeland, der kulminerer i Præstenshøj (62 m, trig. stat.) og Ørnehøj (57 m). På de overvejende sandede jorder ligger en del småplantager og pletter med lyng. Gennem so. går landevejene Løgstør-Hobro og Nibe-Hvalpsund, der krydses ved Hornumbro.

Areal i alt 1955: 1482 ha. Befolkning 1/10 1955: 620 indb. fordelt på 176 husstande (1801: 163, 1850: 207, 1901: 404, 1930: 504).

I sognet byerne: Vester Hornum (*1371 Hornumsogen, 1474 Hornum) m. kirke, præstegd., kom.skole (opf. 1960, arkt. Fischer, Lemvig), kom.bibl. (i skolen; opret 1941; 1600 bd.), kom.kontor, hvilehjem, stadion, kafé m. forsamlingssal, filial af Farsø Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1902) og telf.central; Krogstrup (1455 Kroxstorp, Krostorp); Hornumholm; Rise (*1501 Riis, 1511 Riiss, Riismarck). – Gårde: hovedgd. Ørndrup (1345 Arndorp) (5,4 tdr. hartk., 128 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 340, grv. 143) m. mergelleje; Hornumbro Møllegd. (1611 Hornum Broes Mølle).

V. H. so., der sa. m. Hyllebjerg og Flejsborg so. udgør én sognekom. og sa. m. Flejsborg so. ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har tingsted i Løgstør; so. hører i øvrigt under de sa. kr. som Års so. So. udgør 5. udskrivningskr., 363. lægd og har sessionssted i Farsø.

Den teglhængte kirke består af romansk kor og skib, sengotisk våbenhus i n. samt v.tårn fra 1943. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Koret har omkringløbende gesims af profilerede kvadre, der mul. opr. kan have tjent som øvre led i korets sokkel. Den smalle korbue har stærkt fremspringende, profilerede kragbånd og skråkantet sokkel. Korets romanske ø.- og n.vinduer er bev., ø.vinduet dog kun som udvendig blænding; begge er kantede af rundstav, medens skibets eneste opr. n.vindue er uden udsmykning. En glat romansk vinduesoverligger er indmuret i tårnrummet. Skibets opr. portaler, der er retkantede og har monolitoverliggere, er begge tilmurede. Våbenhuset, af granitkvadre og munkesten og med høj, spidsbuet yderdør, tjener nu som ligkapel. Et anseligt gotisk tårn, hvis underrum havde rundbuet arkade mod skibet, blev nedrevet o. 1800. Det nye tårn (arkt. S. Fritz) har pyramidetag med opskalksving; tårnummet er indrettet som våbenhus med indgang i v. Hele kirken har fladt bjælkeloft. – 1941 blev afdækket rester af kalkmalerier fra tiden umiddelbart s. 1183 før reformationen med fremstillinger af Kristi lidelseshistorie på skibets n.- og ø.væg; med undtagelse af et fragmentarisk bevaret korsegangsbillede på triumfvæggen blev malerierne atter overkalket. – Alterbord af beton med granitkvadre i façaden. Alterbilledet, Kristus og tre apostle, er malet af fru Lucie Ingemann. I skibet hænger et naivt nadvermaleri fra 1700t., vel fra en ældre altertavle. Alterkalk fra 1765, skænket af W.C. von Lüttichau og fru Lucia Magd. Ocksen til Lerkenfeld. Romansk granitdøbefont med glat kumme og tovstav på foden. Dåbsfad fra 1727. Prædikestol fra beg. af 1600t., med piggede frisøjler og båndslyng; ved opgangen er anvendt en stolegavl fra 1666, der – ligesom en stolegavl ved fonten – stammer fra en præstestol. Nye stolestader. Series pastorum på tre tavler i skibet, begyndt 1765. Moderne orgel over v.døren. Klokke af jern fra 1868. – I tårnets ydermur er anbragt flere ældre gravsten, bl.a. over hr. Mathias Blegvad, † 1814, og dennes hustru.

Litt.: Sven Fritz. Vester Hornum Kirketaarn, Bygmesteren 39. 1946. 120–22.

En gd. i Ørndrup blev 1345 af Peder Lauridsen panter pantsat til Gunde Jakobsen Splittaf, og af denne 1371 til Peder Nielsen. 1408 kom Ø. til kronen og blev af kong Hans forlenet til den kendte Niels Clementsen; sen. var den vist forlenet til Christoffer Kruse, der 1532 skrives til »Urndrup«; 1552 boede i Ø. Jakob Christensen Harbou, som 1558 ved mageskifte med kronen fik gden, dog mod at svare landgilde af den. 1607 lå den endnu under Ålborghus (beboet af 2 bønder), men da ejede Mikkel Nielsen Tornekrans herligheden, og 1610 fik han ved mageskifte med kronen tillige landgilden. Han solgte 1624 Ø. til Anders Friis (af Haraldskær), der også udkøbte Poul Jakobsen Harbou, der 1621 skrev sig til den; Mikkel Nielsen Tornekrans’ hustrus søstersøn Jørgen Ernst Worm skrev sig 1625 til Ø. Anders Friis solgte 1626 gden til hr. Mogens Kaas (Sparre-K.), af hvem den 1638–42 var forpagtet til brorsønnen Erik Kaas, hvis fasters mand Niels Krag 1633 skrev sig til Ø., ligesom 1650 Gert Thomsen Dan. Mogens Kaas’ søn Jørgen Kaas solgte 1662 Ø. (24 tdr. hartk.) med 3 huse til fru Dorthe Daa, der 1667 gav den til Chr. Jakobsen, fra hvem hans »bror«, foged på Torstedlund Jakob Lambertsen, fik udlagt 9 tdr. hartk. af Ø., som han 1672 skødede til Peder Jensen, der 1679 solgte den til licentiat Niels Hofmann. Han fik 1686 kgl. bevilling på dens frihed, efter at rentekammeret 1682 havde erklæret den for en bondegd., og solgte den 1695 med tiender og gods (11, 18 og 21 tdr. hartk.) til Christen Jensen Berregaard, Nibe († 1710), hvis enke Anne Cathrine Pedersdatter 1713 ægtede Hak Henriksen Kampmann († 1743), efter hvem den (11, 18 og 25 tdr. hartk.) 1743 på auktion blev købt for 2861 rdl. af forrige ejers søn Jens Berregaard († 1757). På auktion efter ham kom den for 4655 rdl. til birkedommer Jens Kjær († 1764), hvis enke Vibeke Marie Cathrine Hagedorn 1765 ægtede kaptajn Chr. Fomsgaard († 1779), der 1773 solgte Ø. til Mads Speitzer, som 1777 skødede den til Søren Thomasen Nysum († 1793), der 1784 solgte den for 7700 rdl. til major Fred. Rubeck Chr. Bülow til Mølgd., som 1793 afhændede den (11, 6 og 40 tdr. hartk.) for 8900 rdl. til major Chr. C. Lüttichau († 1797). På auktion efter ham 1798 købtes den (i alt 62 tdr. hartk.) for 13.690 rdl. af Jens Christensen († 1846), hvorefter den tilhørte Mikkel Kjeldsen († 1896), som 1872 solgte den (14 tdr. hartk.) for 45.000 rdl. til Th. Weinschenck, som havde den til 1878. Per Kjeldsen solgte den 1880 for 130.000 kr. til forvalter A. H. Schjerup, som 1905 afhændede den til Jørgen Hansen Spliid († 1922), der 1916 solgte den for 300.000 kr. til et konsortium. Sen. tilhørte den P.E. Hvolbøll, som 1918 solgte den for 560.000 kr. til grosserer A. Dreyer, men atter overtog den og delvis udstykkede den. Senere har der været talrige ejere, siden 1948 A. P. Laursen, der købte den for 330.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 764–65.

I Krogstrup boede 1592 Anne Andersdatter Vinter, enke efter Jakob Christensen Harbou til Ørndrup.

Skove: Hist og her mindre plantager, der tilhører gde i so., således 15 ha til Ørndrup hovedgård.

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoraf de 7 ligger i en gruppe n.f. byen; imellem disse den store, smukke Præstenshøj; ved Ørndrup ligger den store Ørnhøj og en anden større høj. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 17 høje.

V.f. Blushøj fandtes et ældre bronzealders offerfund med sværd, pålstave, celt og 6 spyd.