Vust sogn

(V. kom.) omgives af Skagerrak samt V. Torup, Tømmerby og Lild so. Af vejlearealerne hører de østl. dele af Selbjerg vejle, Lund fjord og Hanvejle (1638 Han veyle) til so. Den sydl. del er lav og flad med en del enge, især i den inddæmmede Selbjerg vejle, mens den nordl. del består af svagt opragende moræneøer med mellemliggende »sunde« af hævede havbundsdannelser. Begge de to terrænformer er for en stor del overfløjet af flyvesand, der danner klitter som Hyklit Sande, Stenbjerg Sande, Valbjerg Sande og Troldsting (59 m). Sidstn. ligger på Bulbjergknuden, hvis østl. del hører til so. De fleste klitter er dog blevet beplantet (Torup plantage). Jorderne er gennemgående sandede, selv hvor der ikke er flyvesand på overfladen, og ned mod Lund fjord og dens afvandingskanal kan de være noget vandlidende. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Vust stat.) og hovedvej A 11.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 3010 ha. Befolkning 1/10 1955: 280 indb. fordelt på 76 husstande (1801 : 260, 1850: 311, 1901: 326, 1930: 318). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 184 levede af landbrug m.v., 35 af håndværk og industri, 6 af handel og omsætning, 6 af transportvirksomhed, 9 af liberale erhverv og administration, 20 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. ligger Vust (*1231 Vrst, 1465 Wost; u. 1796–97) m. kirke, friskole, forsamlingshus (opf. 1910), sportsplads med klubhus, jernbanestat. og posteksp.; Vust Holme (1470 Holm, 1483 Holme; u. 1797) m. Torup Holme skole (opf. 1867); Ellidsbøl (1470 Ellitzbøll); Vust Rimme (1664 Paa Rimmen, 1688 Remmers huuse) m. stenleje; Valbjerg; Sylt Huse; Brødløse. – Gårde: Nørhave (1470 s. 531 Haffuegord, 1664 Nør Haffue); Sønderhave (1552 Hauind, 1664 Sønder Haffuen); Sikkelund (1664 Soche Lund, 1688 Seche Lunds huus); Mølbæk (1664 Møllbech).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Klim og Torup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup. V. so. udgør 5. udskrivningskr., 548. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retvinklede n.dør er endnu i brug, og af den tilmurede s.dør ses overligger og v.karm. Alle korets tre opr. vinduer er bev., ø.vinduet tilmuret, de to andre mod n. og s. i brug. De har alle monolitoverliggere. I det indre, som har bjælkelofter, er korbuen ombyg. som en rundbue med dobbeltfals til begge sider. Det sengotiske v.tårn af sa. bredde som skibet er opf. o. 1500, forneden af kamp, kridtsten og genanvendte kvadre, foroven af munkesten. Tårnrummet har spids bue til skibet og ottedelt krydshvælv samt et falset fladbuevindue mod s. I mellemstokværket er mod n. en dør, hvortil tidl. en løs trappe har ført op. Gavlene vender mod n. og s., n.gavlen er den opr. med synligt tagtømmer og lille cirkelblænding, mens det meste af tårnets s.side er ommuret. Våbenhuset mod n. er ligeledes sengotisk med fladbuet dør og vindue, og gavlen er ganske som tårnets n.gavl. På en af loftsbjælkerne initialer og årstal 1677. Over koret gl. tagværk af eg. Alle tagene er af bly, undtagen våbenhusets af tegl. Hovedrest. 1952 (arkt. J. Foged). – Fra det gl. †alterbord findes en relikviekapsel af bly i Thisted Mus. Alterbordspanel fra o. 1600–50 med firkantede fyldinger, nogle med midtrude. Altertavlen er en enkel, lutheransk fløjtavle fra o. 1600, men stærkt fornyet o. 1800 og med nyere maleri af Kristus velsignende to børn. Kalk o. 1580 svarende til den i V. Torup og med nyt bæger. Barokstager fra 1600t. på kuglefødder. Romansk granitfont med liljeprydet kumme og ejendommelig kapitælformet fod med hammerkors (Mackeprang. D. 179–81). Sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen, vistnok anskaffet 1698. Prædikestol o. 1700, et ganske enkelt snedkerarbejde. Stoleværk fra 1651 med trekantgavle. Klokke o. 1500 af støberen PLP. – Et epitaf i landlig bruskbarok fra 1690 over Jens Sørensen Ware, † 1684, opsat af mag. Søren Ware og apoteker Daniel Friedenreich, er nu i Ålborg Museum.

Erik Horskjær redaktør

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 158–63.

Oluf Parsberg († 1661) solgte 1654 Haven til Jørgen Navl til Odde. Hans datter Dorte Navl († ca. 1686) og dennes mand Bendix Hartvigsen skrev sig begge til H., sidstn. således 1661.

Bolet Blegsted (1483 Bligstet) skødedes 1631 af fru Vibeke Bild til fru Karen Krag, enke efter Laurids Navl. B. tilhørte 1662 ovenn. Jørgen Navl og siden Bendix Hartvigsen, der skrev sig til B. 1665–69. Hans enke Dorte Navl solgte det 1683 til Christen Christensen Hounstrup for 100 slettedl., hun skyldte ham. Siden led gden stærkt af sandflugt, tilhørte en tid statens klitplantager. Bygn. nedreves i 1940erne, og jorden er nu for det meste tilplantet.

Knud Prange arkivar, mag. art.

Skove: Den nordl. del af so. er dækket af en del af V. Torup Klitplantage (jf. Torup so. s. 530) med partierne Valbjerg, Hyklit og Stenbjerg Sande. Troldsting bakker har sognets højeste punkt, 59 m. På Stenbjerg er der anlagt en festplads, og her er 1920 rejst en genforeningssten. Et parti, ca. 140 ha, i nærheden af Bulbjerg er fredet. En mindre del (26 ha) af Lild Klitplantage (jf. s. 538) ligger endv. i so. Begge de nævnte klitplantager tilhører staten.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: En hellekiste og 18 høje samt en 60 m lang række af oprejste sten, der udgår fra en af disse høje; den store Tinghøj er mul. en naturlig bakke, men på dens v.side står flere oprejste sten. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 7 høje.

I Vust klitter findes en betydelig boplads fra dolktid, og mange forarbejder viser, at der har været drevet stor fabrikation af flintsager på stedet. I øvrigt strækker den mærkelige Troldsting-boplads (se Lild so.) sig ind i sognet.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Vust nævnes i ValdJb. som en ø, hvorpå der var et kgl. hus; der må altså have været forbindelse fra Limfjorden til Vesterhavet.

Af de inddæmmede arealer af Bygholms vejle er ca. 1650 ha indlemmede i Klim-V. Torup-Vust pastorat if. min. skriv. af 5/12 1898.

Sognet var et eget pastorat 1793-1819; da blev det (reskr. af 21/10 1818) atter anneks til Klim-V.-Torup, således som det havde været tidl.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

I Vust so. fødtes 1724 missionæren Jens Haven.

Litt.: AarbThisted. 1936. 263–71; 1937. 393–97; 1958. 391–94 (om friskolen). Jf. Klim.