Vrads sogn

(Vinding-Bryrup-V. kom.) omgives af Them so., Tyrsting hrd. (Bryrup so.), Nr. Snede og Ejstrup so. samt Ringkøbing a. (Ikast og Bording so. i Hammerum hrd.). Den østl. del er et højtliggende, kuperet og sandet bakkeland (højeste punkt 125 m på Bavnhede, Vradshøj 116 m), rigt på plantage og gennemskåret af flere betydelige dalsystemer. Fra sø. strækker en tunneldal sig ind i so. med sørækken Kongsø (3 ha), Kalgårdssø (8 ha), Grane Langsø (12 ha) og Rævsø (5 ha) samt ved skellet til Nr. Snede Torup sø (18 ha). Sen. har en smeltevandsstrøm fulgt sa. bane. En anden tunneldal på grænsen til Bryrup so., indeholdende Kvindsø (i Bryrup so., 14 ha), Kulsø (17 ha) og Igelsø (3 ha), forener sig m. den store Salten dal, der afvandes af Salten å, der danner skel til Them so. Herfra fortsætter Saltendalen mod nv. til israndslinien og hedeslettekegletoppunktet ved St. Hjøllund og Sepstrup. Forinden danner dalen det smukke, ejendommelige Vrads Sande m. dets lyng- og enebærbevoksning på en overflade, der er stærkt modificeret af sandflugt. V.f. hovedvej A 13 breder hedesletten sig ud foran isranden, der ml. de to tunneldalåbninger kan spores gennem Bredlund og St. Hjøllund plantager. Gludsted plantager ligger derimod helt på hedeslette. Bl. de naturskønne steder nævnes Vrads Sande, Lystruphave og Saltendalen. Gennem so. går jernbanen Brande-Silkeborg (St. Hjøllund stat.), banen Horsens-Silkeborg (Vrads stat.) samt hovedvej A 13 (Vejle-Viborg).

Areal i alt 1960: 6838 ha. Befolkning 26/9 1960: 654 indb. fordelt på 197 husstande (1801: 202, 1850: 339, 1901: 523, 1930: 601, 1955: 688).

I so. byerne: Vrads (*1343 Wradtz, 1573 Wradtzbye; u. 1797) m. kirke, præstegd. (opf. 1905, arkt. Frimodt-Clausen), forsamlingshus (i gl. skole), restauranten »Vrads Sande« m. museum, dambrug, jernbanestat. og posteksp.; Hjøllund (Storeog Lille H. og H. stationsby, 1599 Stuore Hiølundt; u. 1797) m. forskole (opf. 1924, arkt. H. C. Rasmussen), afdelingsbibl., filial af Vinding Pastorats Spare- og Laanekasse, hotel Hærvejskroen (opf. 1959, arkt. K. Kristiansen), campingplads, A/S Nybo (fabrik for døre og skabslåger), savværk og imprægneringsanstalt, fabrikken »Tripol« (imprægneringsvæsker), kommunal grusgrav, jernbanestat., posteksp., rutebilstat. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Torup (*1517 Thorrup; u. efter 1805); Store- og Lille Bredlund (1510 Brelwnd; u. 1799); Kærshoved (*1500 Kiershoffuit); Godrum (1631 Gade Rønnær, Goederømme) m. Landsforeningen Arbejde Adlers arbejdskoloni (opret. 1911, udv. 1914, 1915 og 1917, arkt. U. Plesner; ny hovedbygn. 1962, arkt. S. Fritz; plads til 25 mænd); Tyklund (1579 Tyckelund); Knop (*1517 Kolbenknob marck, 1586 Kolpenknub). – Gårde: Kærshovedgd. (ungdomsfængsel; 2,3 tdr. hartk., 144 ha, hvoraf 32 skov; ejdv. 580, grv. 59); plantageejd. Store Hjøllund (7,0 tdr. hartk., 1233 ha; ejdv. 552, grv. 194); Ansø Møllegd. (*1481 Ansøe marck, 1586 Ansøegaardtt, Ansøemølle, under Skærbæk plantage, Them so.); Snabegd. (1610 Snnaab, 1664 Snæbe); Favrholt (1610 Fouerhollth); Vipskovgd. (1610 Huepschoff, 1664 Huipschouff); skovfogedstedet Kolpensig (1586 Kolpensiig); Lystruphave (1688 Lystrup Hauge), Pop Corn fabrik A/S; Sillerupgd. (1489 Sillerop).

V. so., der udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, og sa. m. Vinding og Bryrup so. (Tyrsting hrd.) én sognekom., hører under 57. retskr. (Brædstrup) og har tingsted i Brædstrup, under 40. politikr. (Horsens), 37. lægekr. (Tyrsting-Vrads), under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, 43. skattekr. (Silkeborg), a.s 4. ejendomsskyld-vurderingskr. (Vrads hrd.s) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Silkeborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 183. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Kirken består af kor og skib samt våbenhus mod n. Kor og skib er opf. af rå kamp, rimeligvis i romansk tid, om end der af stilprægede enkeltheder kun er bev. korbuen og den rundbuede n.dør. V.gavlens skråkantsokkel og granitkvadre stammer antagelig fra en reparation i slutn. af 1500t., da kirken var bygfældig og derfor fik tilladelse til at hente hugne kampesten fra de øde kirker i Tømmerby og Brande (kongebrev af 14/3 1592). En romansk vinduesoverligger er indsat i kirkegårdsdiget. Koret har fladt, pudset loft, skibet bjælkeloft. Våbenhuset er en nyere tilbygn. af teglsten. Kirken er hvidkalket og teglhængt. Op ad v.gavlen er rejst en klokkestabel og et redskabsskur. – Nyt alterbordspanel i renæssancestil. Udsk. altertavle fra 1654 svarende til Skorup kirkes (Gjern hrd.) og som denne m. udskårne våben tilhørende lensmanden på Silkeborg Mogens Høg og hans to hustruer; i midtfeltet et 1908 genfremdraget, rimeligvis opr. maleri (Nadveren). Alterkalken er 1754 skænket af Christen og Rasmus Langballe, alterstagerne 1653 af Kirstine Munk til Boller. Fra et katolsk alter stammer en sengotisk figur, Maria med barnet, nu egetræsmalet og opstillet i skibet. Døbefont af gotlandsk kalksten, unggotisk (o. 1300), men delvis omhugget i renæssancestil. Dåbsfad af kobber fra 1700t. Prædikestol i renæssancestil (o. 1600), sen. dekoreret m. figurligt snitværk (dyder m.m.) fra sa. værksted som altertavlen. Nye stolestader. Harmonium. Mod våbenhuset en gl. egetræsdør. Klokken er støbt 1767 af Caspar Kønig i Viborg. – Ved kgd. er opf. et ligkapel.

Kærshovedgård købtes 1904 af Det blå Kors som hjem for drankere; 1906 opførtes en mindre patientbygn., der 1941–43 udvidedes til en toetages, vinkelformet hovedbygn. 1/6 1943 købtes K. af justitsministeriet og anvendtes stadig som drankerhjem; efter en periode at have huset s. 645 arbejdshusfanger fra det af tyskerne beslaglagte Sdr. Omme blev K. statsfængsel og 1959 ungdomsfængsel; det rummer 1963 34 ungdomsfængselfanger, samt en midlertidig afdeling med 12 voksne fanger. Efter at staten har overtaget K., er der bygget meget på anstalten: gymnastiksal, værksted, landbrugsbygninger og funktionærboliger (arkt. Christen Borch og Alex Poulsen).

I Grane plantage findes Tingdalen, hvori en stensamling på det sted, hvor herredstinget menes at have været holdt.

I so. er der fundet jernslagger og andre tegn på gl. jernudvinding (Niels Nielsen i Aarb. 1924. 53, 86).

På heden har arkt. Berg 1923 rejst en mindesten over arkt. Hack Kampmann († 1920).

Skove: En meget betydelig del af so. er dækket af skove og plantager. Store arealer indtages således af dele (1602 ha) af Gludsted plantage, i alt 3424 ha, dele (61 ha) af Langebjerg plantage, i alt 148 ha, og Snabegård skov, 128 ha, der alle hører under Palsgård statsskovdistr. (jf. omtalen under Nr. Snede so. s. 653). 1808 skænkede gdr. Laurits Søby, Snabegård, et areal på 128 ha til staten (den sen. Snabegård skov), som 1808 påbegyndte en tilplantning m. nåletræer. Arealet blev indhegnet m. en jordvold, der er opf. af da. krigsfanger, som englænderne havde taget på Anholt. For at undgå at sende dem til England overlod den eng. regering dem til den da. stat, der måtte forpligte sig til ikke at anvende dem i krigen og benytte dem til dette arbejde. Gludsted plantage består af en mængde i tiden 1877–1890 erhvervede arealer. Den s.k. Gamle Gludsted plantage el. Gludsted Sande m. nogle tilstødende hedestrækninger kom først i statens eje, idet arealet, ca. 920 ha, i årene 1877–79 erhvervedes fra forsk. lodsejere for ca. 15.000 kr. Sandflugtsstrækningen, der omfatter en betydelig del af disse arealer, siges at være opstået som følge af en større hedebrand. Sandflugten tiltog efterhånden i omfang og indtog til sidst et areal på 650–850 ha. For at standse ondet begyndte man 1866 at anbringe risgærder. Metoden var imidlertid besværlig og kostbar, så man erstattede den snart m. plantning af klittag. Efterhånden som dette voksede, ophobedes sandet, og terrænet er derfor gennemskåret af parallelle balke m. mellemliggende, udhulede partier. 1883 og 1884 udvidedes arealet atter ved køb af flere lodder. 1884 købtes endv. de to Kolpensiggårde – Østre og Vestre Kolpensiggård – tilsammen ca. 700 ha. Andre arealer er erhvervet i årene 1885–90. En betydelig plantage er St. Hjøllund plantage (herunder Bredlund plantage), 1233 ha. Den er anlagt på i hovedsagen dårlig hede, flyvesandskytter og afføgne arealer. Kun en ringe part er bedre hedejord el. opgivet agerjord. Arealet er indkøbt 1877 af grev Brockenhuus-Schack til Giesegd., efter hvis søns død den i efteråret 1950 erhvervedes af skovrider P. J. Madsen. Siden 1952 tilh. plantagen St. Hjøllund plantage A/S. I nærheden af tjenestebol. Sillerupgård findes et meget stort kildevæld. Grane plantage, anlagt 1895, er på i alt 262 ha, hvoraf løvtræ 3 ha, nåletræ 199 ha og ubevokset 60 ha. Terrænet er delvis bakket. Jordbunden består af lerfrit sand og grus, indsande samt opgivet agermark. Plantagen omfatter Rævsø, Langsø samt Tingdalen, se ovf. Grane plantage ejes af frk. Alice Brun og fru arkt. M. L. Koch, Kbh. Knudskov plantage, s.f. Bredlund plantage, er anlagt 1910, dels på tidl. agermark, dels på sur hedejord. Den er på 86 ha, hvoraf bøg 1 ha, nåletræ 82 ha og ubevokset 3 ha. Ejer er fru dir. Parkov, Helsingør. N.f. Snabegård skov ligger Skovlund plantage, 137 ha, hvoraf løvtræ (herunder et egekrat) 3 ha, nåletræ 66 ha og ubevokset 68 ha (hede 60 ha). Tilplantningen er påbegyndt 1908 og fortsat til de sen. år. Ejd. tilh. fru Ester Christensen Young, U.S.A. Siellenfeld plantage, der delvis (42 ha) ligger i Them so. (jf. s. 642), er på i alt 164 ha, hvoraf 76 ha er bevokset, 2 ha løvtræ og 74 ha nåletræ. Den er anlagt 1898 på hede af forsk. godhed og på tidl. agermark. Den tilh. oberst C. G. Schøller, Randers, og professorinde E. O. Skjerne, U.S.A. Børgelund plantage på 68 ha, hvoraf 37 ha er tilplantet i årene 1907–50, tilh. St. Hjøllund plantage A/S. Kærshovedgård plantage, 32 ha, tilh. ungdomsfængslet Kærshovedgård. Til Gl. Kærshovedgård hører et plantageareal på 45 ha. I/S »Jægerhuset« ejer 40 ha plantage, der overvejende er tilplantet i årene 1952–60. Henriettelund er på 45 ha. Skærskov plantage, 32 ha, hvoraf 19 ha er tilplantet i årene 1922–25, tilh. St. Hjøllund plantage A/S. Ud over de nævnte ejd. findes der imidlertid mange andre skove og plantager, fx. Tyklund plantage. De fleste af disse tilh. egnens gde. Endv. ligger der i so. dele (292 ha) af Skærbæk plantage, der tilh. A/S Folasmidth (jf. omtalen under Them so. s. 642), dele (resten i Bryrup, Grædstrup og Nr. Snede so., jf. disse) af Kongsø plantage, der tilh. fam. Hostrup-Schultz, samt endelig dele af Kolpengård plantage (jf. Bryrup so. s. 621), der tilh. propr. A. B. C. Chabot, Lønsgård.

Ved bortkørsel af sand fra en høj i Kongsø plantage lidt v.f. Kongsøgården fandtes 1904 en s. 646 hensmuldrende læderpung m. nogle få sølvsager (23 g) og 666 mønter, hovedsagelig ty. (386), angelsaksiske (195) og da. (80), de yngste fra Hardeknud.

Litt.: Aarb. 1942. 148 nr. 8. 1962. 54–78.

S.f. Torup Sø, lidt n.f. Gden Engdal, ligger en 2–3 m høj, rund Banke (Diam. ca. 40 m) i en lille Sø, som er opstemmet af en Dæmning s.f. Banken. Dæmningen er dog næppe kunstig, men delvis afrettet ved Kunst. Anlægget synes at være et middelald. Voldsted. Der vides ikke at være gjort Fund paa Stedet. Søen har været tørlagt, efter at Dæmningen var blevet gennemgravet. Et Stigbord i Gennemgravningen har dog atter sat Vand omkr. Banken.

Fredede oldtidsminder: To langhøje, 87 høje og et rundt, brolagt gravanlæg. En aflanghøjene er den 58 m lange Givkonen ved Knop. Flere af højene er anselige: Vrads høj v.f. Vrads, to høje i Kongsø plantage, en i Knudskov plantage, og en, stærkt afgravet, i udkanten af Langbjerg plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje. Næsten alle høje ligger el. har ligget i so.s sydøstl. del.

Indtil 1905 var so. anneks til Vinding, men blev da et selvstændigt sognekald.

Litt.: Kristoffer Løvstad. Nybyggerliv på Vrads Sande, ØstjyHj. 1948. 159–65.