Adslev sogn

(Hørning kom.) omgives af Århus a. (Stjær og Harlev so. i Framlev hrd. og Kolt so. i Ning hrd.) samt Hørning so., Skanderborg kbst., Mesing og Veng so. So. gennemskæres af den smukke, fredede Jeksendal (Kollens vandml.), der er et yndet udflugtssted, og som danner skel til Harlev so. Ved Fusvad støder Jeksen å til Århus å, der er grænse til Kolt so., og i dalen ligger det kendte udflugtssted Pindsmølle m. store fiskedamme. Overfladen er mod ø. ret jævn (Bavnehøj 86 m), mod v. derimod noget mere kuperet (højeste punkt 114 m), og terrænet hører her til det østjy. isfremstød. I denne egn er jorderne noget sandede. Skoven er væsentlig indskrænket til de dybe ådale og deres nærmeste omgivelser (Kolskov). Gennem so. går landevejen Skanderborg-Randers.

Areal i alt 1960: 1130 ha. Befolkning 26/9 1960: 492 indb. fordelt på 139 husstande (1801: 283, 1850: 474, 1901: 483, 1930: 504, 1955: 454).

I so. byerne: Adslev (*1409 Aisleff, 1544 Atzløff; u. 1777 og 1795) m. kirke, præstebol. og skole (nedlægges 1963, når børnene flyttes til Hørning centralskole); Jeksen (*1347 Exingheten, *1409 Exenn, 1573 Jexen; u. 1780) m. skole (nedlægges 1963), forsamlingshus (opf. 1890), afholdshotel og telf.central. – Saml. af gde og hse: Adslev Hede; Neder Jeksen; Vesterpurre. – Gårde: Jeksen Hovgd.; Dorteasminde; Kollens Møllegd. (her? *ca. 1170 Culsne, 1581 Kollendts Mølle) (ml. nedlagt).

A. so. udgør sa. m. Mesing so. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, s. 535 Århus stift, og udgjorde indtil 1/4 1962 sa. m. Mesing so. én sognekom.; fra 1/4 1962 er denne kom. sammensluttet m. Blegind og Hørning sognekom. til Hørning kom. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Fruering so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 198. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Kirken, der ligger frit på et bakkehæld s.f. sognebyen, består af romansk kor og skib, våbenhus i s. fra slutn. af 1800t. samt v.tårn fra 1925. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder er bev. skibets retkantede s.dør samt korets n.vindue, der dog er udv. i lysningen, ligesom der i skibet ses rester af to romanske vinduer, et i n. og et i s. I slutn. af middelalderen er indbygget krydshvælv m. halvstensribber i koret og tre fag ottedelte krydshvælv i skibet. Samtidig blev korbuen ændret til spidsbue. Kirken står nu med nyromanske vinduer. I koret er indsat moderne glasmalerier (Lad de små børn komme til mig; nadveren) af Fanny og Poul Sæbye. Tårnet fra 1925, af mursten over granitkvadre, er opf. for midler testamenteret af frk. Mine Houmann af Kollen. I tårnets underetage er indr. ligkapel m. port i v. Et ældre tårn skal være styrtet ned o. 1800. – På korhvælvet ses rester af malet plantedekoration samt årst. 1498. – Altertavle fra 1916 m. storfeltsmaleri af Rudolf Rud-Petersen (Kristus i Bethania) og ramme, tegnet af V. J. Mørk-Hansen, i hvilken indgår tre figurer – Maria, Skt. Barbara og Johannes Døberen – fra sengotisk altertavle. En renæssancealtertavle fra o. 1600 m. nadvermaleri på lærred fra o. 1860, fri kopi efter Leonardo da Vinci, er i Den gamle By i Århus, hvor man i det overmalede storfelt har afdækket tavlens opr. korsfæstelsesmaleri (P. B. Termansen i DenglBy 1944. 29 ff.). Alterkalk og disk fra 1691, if. indskr. skænket af præsten Christopher Davitzen Walter og hustru. Alterstager 1622, den ene foræret for »vor Søns Povel Madsen Begrafvels i Kircken«, den anden for »vor Søns Niels Grøns Begrafvels i Kircken«. Stor, romansk granitdøbefont, der har usædvanlig stærkt fremspringende mandehoveder (Mackeprang.D. 241). Et dåbsfad af tin er i Den gamle By i Århus. Prædikestol og lukket stoleværk i nyrenæssance fra 1800t. Orgel (A. C. Zachariasen) i dyb niche i skibets v.væg, der snarest er den tilmurede arkade fra det ældre tårn. Stor klokke, støbt hos De Smithske 1955; mindre klokke m. indskr. Copenhagen Anno 1766. 1934 fandtes og istandsattes en gravkrypt under koret fra 1600t. m. rester af mindst 13 begravelser (Chr. Holtet i AarbAarh. 1939. 54–61). Kirkegårdsportal 1943. – En gravflise fra o. 1600 m. indskr. »Iuer M« findes i Den gamle By i Århus.

Munkene på Kalvø (sen. i Øm) fik o. 1170 af fru Margrethe frarøvet 4 mark guld jord i Kollens.

Jeksen Hovgård tilhørte o. 1850 Carl Secher († 1881), 1855 Philip Fleischer, der 1870 solgte den for 38.000 rdl. til Vilhelmine Amalie v. Holstein-Rathlou, s.å. g. m. ritm. Caspar Buchwaldt († 1879). 1883 solgte Langkilde den for 90.000 kr. til cand. phil. Carl v. Leunbach († 1900), der 1892 solgte den (7 tdr. hartk.) for 60.000 kr. til Peter Petersen, der øgede tilliggendet og 1927 afstod gden til sønnen Olaf Windfeld Petersen. (Chr. Heilskov i AarbAarh. 1931. 31–32).

Hovedbygn. er en anselig, hvidkalket, grundmuret længe m. bred, gennemgående midterkvist, opf. ved midten af forrige årh.

I so. har ligget en gd. Borup (1573 Buerup), der 1688 omtales som øde. Endnu kendes marknavnet Boruptoft.

Skove : En del skov, opdelt i parceller, tilh. so.s gde, således Jeksen skov, Kolskov og Adslev skov. Til præsteembedet hører 13 ha skov, til flere gde parceller på ca. 5 ha, andre har arealer på 10–20 ha. Til Kollens ml. 30 ha. Skovene, der ligger på stærkt kuperet terræn, gennemskæres af Jeksen dal. Her ligger Kollens ml. ualmindeligt smukt i en snævring omgivet af meget høje bakker. Stedet er yndet til udflugter.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 12 høje, hvoraf de 7 lå s.f. Jeksen.

I A. so. fødtes vistnok ca. 1446 skolemanden og digteren Morten Børup, 1832 præsten Johannes Clausen, 1838 friskolelæreren Søren Rasmussen, 1858 astronomen og præsten Theodor Hansen.

Litt.: A. Sørensen. Da Bønderne i Jeksen vilde være Selvejere, AarbAarh. 1940. 106–16. M. Sørensen. Den gl. Landsby. Træk fra Adslev i Halvfjerdserne, ØstjyHj. 1939. 56–63, 1940. 29–31.