Vejstrup sogn

(Oure-V. kom.) omgives af Store Bælt, Sunds hrd. (Skårup so.) samt Brudager og Oure so. Fra so.s højeste punkt Tidselbjerg (61 m) sænker den let bølgede, lermuldede overflade sig ned mod Storebæltskysten, hvor de lave strandpartier v.f. Elsehoved benyttes en del som badestrand. Ved skellet til Oure løber Hammesbro bæk, og ved grænsen til Skårup har Vejstrup å skåret sin dybe dalfure ned. I so. ligger Nyskov, Murhave og Åskov, desuden flere betydelige frugt- og planteskolearealer. So. gennemskæres af jernbanen (Vejstrup stat.) og landevejen ml. Nyborg og Svendborg.

Areal i alt 1950: 932 ha. Befolkning 7/11 1950: 777 indb. fordelt på 193 husstande. (1801: 339, 1850: 575, 1901: 711, 1930: 731).

I sognet byen Vejstrup (*1372 Wixtorp, 1437 Wigstrop; u. 1795 og 1805), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 402 indb. fordelt på 114 husstande – m. kirke, præstebol., valgmenighedskirke, bol. for valgmenighedspræst (opf. 1897), forskole (tidl. hovedskole), skole (opf. 1843), ungdomsskole (tidl. folkehøjskole, se ndf.), 6 lærere, om sommeren 66 piger, om vinteren 66 drenge og 30 piger), V. Pigehjem (statsungdomshjem, siden 1906, tidl. fattiggd.), forsamlingshus (opf. 1911, arkt. F. Jørgensen), alderdomshjem (genopf. efter brand 1949, 12 pl.), øvelseshus (opf. 1878, tidl. forsamlingshus, ejes af V. Skytteforening (opret. 1865)), ml., vandværk (anl. 1934), bryggeri, savværk, teglværk, fabr. for frugttræssprøjter (opret. 1930, 5 arb.), jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Lillemølle Huse. – Gårde: hovedgd. Tiselholt (1473 Tizelholth, Tyzelholth; 37,3 tdr. hartk., 215 ha, hvoraf 50 skov; ejdsk. 559, grv. 375); hovedgd. Vejstrupgd. (1546 Vixstrup Gaard; 36 tdr. hartk., 202 ha, hvoraf 39 skov; ejdsk. 616, grv. 378) m. vandml. (se ndf.); Spilleborg.

V. so., der sa.m. Oure so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Oure so. So. udgør 3. udskrivningskr., 48. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken, der ligger på en højning i byens vestl. del, fremtræder nu som en gotisk langhusbygn. m. et lille v.tårn og våbenhus mod s. Ældst, fra romansk tid, er skibets østl. del af rå marksten m. tilhugne hjørnekvadre; ingen synlig sokkel. Begge opr. døre er tilmurede, men kan spores i murene. Sen. hen i middelalderen er det romanske kor nedrevet og et nyt opf. i skibets bredde, af kampesten m. udflyttede hjørnekvadre. Korgavlen har gavltrekant af munkesten m. sengotiske blændinger og trappekamme; et stort fladbuet ø.vindue er nu tilmuret og til dels dækket af korets i 1500t. indbyggede, stærkt puklede krydshvælv. Korets fladbuede s.vindue har skaktavlmurede karmhjørner. I gotisk tid er også skibet forlænget s. 859 mod v., ligeledes af marksten, men suppleret m. tegl; den ny v.gavl muredes helt af munkesten og prydedes m. blændinger og kamtakker. Endnu 1589 var kirken kullet (Jacob Madsens Visitatsbog, ed. Crone. 182), men ikke længe efter opførtes det nu stående lille, slanke v.tårn, der hviler på buer over hjørnepiller. Buerne har indtil ny tid stået åbne, men er nu tilmurede. I det derved fremkomne tårnrum er indrettet våbenhus. Tårnet har enkle murblændinger og trappegavle. Tårnrummet har gipset loft, skibet moderne bjælkeloft. Et sengotisk våbenhus ved skibets s.side, der var reduceret ved talr. istandsættelser, blev 1939 nedrevet og erstattet af et nyt, der som forgængeren anvendes til ligkapel. – På skibets vægge tre indvielseskors. – Alterbord m. renæssancepaneler fra 1600–1620. Moderne alteropstilling (Hans Rasmussen 1942) m. anv. af kirkens sengotiske triumfkrucifiks og Maria- og Johannesfigurer. Den ældre tavle, et korsfæstelsesmaleri af C. A. Zehngraf fra 1850, er ophængt i skibet. Prægtige 1500t.s alterstager. Romansk døbefont af granit m. ranke under mundingen og løverelieffer på foden. Svært dåbsfad, sydty. arb. fra o. 1550. Smuk prædikestol i ungrenæssancestil, fra 1579, m. adelsvåben, bl.a. Jens Baad til Tiselholt. Nyere stolestader og orgelpulpitur. Moderne orgelhus. Kirkens store klokke, der har morsomme skægmasker på hankene, er støbt 1556 af Gert van Mervelt; lille klokke fra 1796. På korets n.væg ligsten over kancelliass. Niels Brinck til Tiselholt, † 1755.

På kgd. er begr. politikerne Hans Christensen, † 1868, og Christen Hansen, † 1901, samt højskoleforst. Jens Lund, † 1922.

Valgmenighedskirken (»Betaniakirken«) er opf. 1874–75 efter tegning af bygmester Hansen, Svendborg. Skib, kor og korsarme er bygget af råt tilhugne granitkvadre, tårnet af store teglsten, alt i nygotisk stil m. takkede gavle. Tårnet, der tjener som våbenhus, har pyramidespir. Kirkerummet har spidsbuede tøndehvælv. Altertavlen, Jesus i Betania, er malet af Chr. Dalsgaard 1877 og 1921 indsat i egetræsramme, skåret efter tegn. af M. Bidstrup. Granitfont. Stor støbt lysekrone, bestående af tre ringe og globus. Kirkens opførelse kostede 28.700 kr.

På kgd., hvor der er ligkapel, er 1921 rejst en mindesten for valgmenighedens første præst R. Knudsen, † 1902; her er endv. begr. valgmenighedspræst Anders Nørgaard, † 1943 (mindesmærke af Gunnar Hansen), og komponisten Oluf Ring, † 1946.

Litt.: Højskolebladet. 1900, sp. 369 og 393. A. Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 214–25. Anders Nørgaard. Vejstrup Valgmenighed og dens Forhistorie. 1925.

Tiselholt var 1473 en landsby. Hovedgden T. ejedes i første halvdel af 1500t. af adelsmanden Kjeld Hansen, som nævnes hertil fra 1525. Hans enke, Dorothea Mikkelsdatter Akeleye († tidligst 1558) var 2. gang g.m. landsdommer i Fyn Jakob Brockenhuus († 1546), som 1535 skrev sig til T. Hendes datter af første ægteskab Karen Kjeldsdatter († tidligst 1589) synes ved ægteskab at have bragt T. til Jens Baad († 1585), som skrives hertil fra 1551 og fulgtes af sønnen, skibshøvedsmand Kjeld Baad († 1608 som sidste mand af slægten). Også hans søstre Inger, g.m. Hans Urne († 1625?), og Birgitte Baad († 1630), g. 2. gang m. admiral Peder Galt til Ingelstad († 1644), skrives til T., hvoraf Hans Urne formentlig er blevet eneejer. Hans datter Karen Urne († 1651) bragte ved ægteskab T. til Isak Pedersen Maaneskiold til Agervig († i fangenskab på Dragsholm ml. 1631 og 32), som 1626 skrives hertil. Også Karen Urnes søster Margrethe († senest 1641) skrives til T., som senest 1630 kom til hendes mand Jørgen Mund til Serridslevgård († 1640), der d.å. fik stadfæstelse på livstid på kronens part af korntienden i Vejstrup so. Indtægten heraf skulle dog m. halvdelen tilfalde fru Karen Urne, som fortsat boede på T. Jørgen Mund fulgtes af broderen, skibskapt., sen. schoutbynacht Henrik Mund til Serridslevgård († 1675), som nævnes hertil fra 1639. Senest 1649 var T. kommet til Axel Walkendorff († 1675), hvis børns formynder Jørgen Henning Walkendorff til Klingstrup († 1724) 1690 skødede T. til dens tidl. forp. Henning Hansen Scheel (uadelig, † senest 1719). Dennes enke, Anne Kirstine forøgede 1719 T.s gods betydeligt m. gl. ryttergods, som hun købte af kronen, og bragte s.å. ved nyt ægteskab gden til Daniel Kellinghuusen, som 1740 skødede den (206 tdr. hartk.) til kancelliass., herredsfoged for Sunds og Gudme hrd. Niels Pedersen Brinck († 1755), der tilkøbte Vejstrup kirke. Efter hans død solgtes T. ved auktion 1756 (ca. 233 tdr. hartk.) for 25.000 rdl. til krigsråd Claus Plum († 1803), som 1766 skødede den for 35.000 rdl. til fru Edele Margrethe v. Pultz, f. baronesse Gyldenkrone († 1803), enke efter ritm. Peder v. Pultz til Rygård († 1764), efter hvis død hun solgte Rygård (se s. 844) og tog ophold på T. Efter hendes død solgtes den ved auktion 1804 til generalkrigskommissær Ulrik Chr. von Schmidten († 1828) og tidl. byfoged i Christianssted på Skt. Croix Hans Cramer Winding († 1812). Efter sidstn.s død købtes T. 1813 af agent, s. 860 gross. i Kbh. Johan Fr. Zinn († 1838). 1839 købtes den af forp. Carl Ulrich Jørgensen († 1861), som forbedrede den betydeligt og fulgtes af sønnen, jægerm. Hans Wognsen Jørgensen († 1912), der ligesom faderen gennemførte forbedringer. Han fulgtes af sønnen, kapt. Flemming Garde-Jørgensen, der 1925 solgte T. til dir. Jens Chr. Breum, som 1928 solgte den for 600.000 kr. til landbrugskand. Poul Herbert Teisen († 1951). Nuv. ejer fra 1955 er konsul, skibsreder A. E. Sørensen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. III. 1943. 242–47. DLandbr. III. 1930. 171–73. Herregaarden T. ved Svendborg, III. Tid. XIX, nr. 979. 1878.

Nuv. hovedbygn., opf. 1875–76 efter tegn. af arkt. L.P. Fenger, afløste de af Axel Walkendorff opf. bindingsværksbygn. Den er opf. af mursten i to stokv. over en høj kælder og består af en n.-s.gående hovedfløj samt to korte sidefløje m. gennemgående, kamtakkede gavlspidser. Midt for hovedfløjen mod ø. findes hovedindg. i et ottekantet tårn m. spir. Ø.f. hovedbygn. på den anden side af vandgraven, der på de tre sider omgiver hovedbygn., ligger avlsgården, ml. hvis bygn. der er udsigt over Svendborg sund. Opr. lå Tiselholt et stykke v.f. nuv. bygn. (se ndf.). Efter grevens fejde opf. nye bygninger på et indgravet voldsted ø.f. den gl. gårds beliggenhed; denne gårds udseende kendes imidlertid ikke. I parken v.f. nuv. hovedbygn. findes anselige træer.

Vejstrupgård. Nicholaus Pedersen »de Wixtorp« var 1372 medudsteder af et vidne på Gudme herredsting. 1437 nævnes Hostret Kæp af Wigstrop. Om disse var adelige og ejere af en hovedgd. i byen, er uvist, om end sandsynligt. I slutn. af 1400t. boede der flere medl. af den adelige Stubberupgårdsslægt i byen. Væbn. Peder Lauridsen af denne slægt nævnes i V. 1473–83. Væbn. Peder Eriksen af sa. slægt nævnes her 1483–98. Også en væbn. Karl Lauridsen nævnes i V. 1493–98, men det er uvist, om han tilhørte denne slægt. 1535 blev V.gd. inddraget under kronen og forlenet til landsdommer i Fyn Jakob Brockenhuus († 1546), der som lensmand fulgtes af broderen Claus Brockenhuus til Søndergårde († 1566), hvis enke Marine Eilersdatter Friis († 1576) formentlig havde V. til sin død. Kort efter er V. kommet i privat eje. Oluf Gaas († 1618) nævnes hertil fra 1583 og fulgtes af sønnen, landsdommer på Langeland Niels Gaas til Tøjstrup († 1623), hvis søn Chr. Gaas døde 1637 som slægtens sidste mand, hvorefter søsteren Kirsten Gaas († 1677) ved ægteskab 1638 bragte V. til Erik Kaas (Mur-Kaas) til Lindskov (Lehnskov) († 1670), af hvis sønner Rudbek Kaas († senest 1689) sen. blev eneejer. Han fulgtes af enken, Jytte Nielsdatter Banner, som 1692 søgte om tilladelse til at lægge V. under Lindskov. Deres datter Sophie Christine Kaas († 1731), 1. gang g.m. Rudbek Gagge til Skovsgård († 1708), 2. gang m. major Jørgen Kaas († 1756) skødede 1709 V. (67 1/2 td. hartk.) til forp. på Fjællebro Jakob Rasmussen, som 1713 ved auktion måtte sælge den (132 tdr. hartk.) til konsumtionsforv. i Rudkøbing Rasmus Pedersen, der 1722 skødede den til Hans Kellinghuusen. Denne skødede 1749 V. (ca. 95 1/2 tdr. hartk.) til kammerass. Oluf Borchlund og byfoged Chr. Møller, af hvilke førstn. 1751 udkøbte sin medejer, hvorpå han udvidede V.s jordegods betydeligt, 1756 m. 165 tdr. hartk. i Hesselager, Vormark og Frørup og 1757 m. 46 tdr. hartk. af Vormarkgårds gods. V.s næste ejer var byfoged i Rudkøbing, sen. generalauditør og politimester i Kbh. Johan Thomas Henrik Flindt († 1805), g.m. ovenn. Chr. Møllers enke. Han skødede 1771 V. til ritm., sen. major Bernt (Bernhard) v. Westen († 1796), som 1783 skødede den for 28.000 rdl. til vicelandsdommer, sen. stiftamtmand i Ribe og etatsråd Hans Koefoed († 1822), der 1791 tillige købte Klingstrup (se s. 669). Han skødede 1799 begge godserne til hertug Frederik Christian af Augustenborg († 1814), men tilbagekøbte dem 1802 og erholdt 1803 bevilling på at udstykke V., uden at den mistede sin frihed. Derpå overførte han en parcel af Klingstrups hovedgdstakst og største delen af bøndergodset m.v. til V., fra hvilken han derefter de flg. år bortsolgte 426 tdr. hartk. bøndergods. 1810 solgte han V. (hovedgdstakst ca. 22, bøndergods 28, skovskyld 7 og kirketiende 20 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. til etatsråd Simon Andersen Dons til Hesselagergård († 1828), som yderligere frasolgte gods og 1812 (skøde 1813) videresolgte den til et interessentskab bestående af agent O. B. Suhr, dennes svigerfader, kbmd. Rasmus Møller, Nyborg, samt dennes slægtning forp. Hans Møller, Brændegård († 1849) (se PersonalhistT. 4. rk. II. 163), hvilken sidste 1816 blev eneejer. Han overdrog 1847 V. til sønnen Hans Bredahl Møller († 1874), der fulgtes af enken, Fru Bredahl Møller, f. Petersen († 1912), hvis søn, ritm. H. Bredahl Møller († 1917) derpå overtog den. Hans dødsbo solgte 1918 V. til firmaet Petersen & Jensen, Svendborg, som 1921 solgte den for 525.000 kr. til den nuv. ejer P. Christiansen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 248–52. DLandbr. III. 1930. 173–74.

Den nuv. grundmurede, hvidpudsede hovedbygn., der er opf. 1754, blev efter at Klingstrup hovedgård var blevet forenet m. Vejstrupgård 1791 hovedsæde for de to gårde. Hovedbygn. blev derefter forsynet m. et ekstra stokv. samt seks zinkdækkede kupler – een på hvert af bygningens hjørner og een på hver langside – de nedtoges dog atter 1842. Over indgangsdøren er anbragt en indskrifttavle, som fortæller, at gården er opf. efter brand 1622 af N. Gaas og rest. 1781 af H. Koefoed. Hovedbygn., der er en enkeltfløj, har to stokv. over en høj kælder; taget, der er afvalmet, er dækket af røde tegl. N.f. ligger avlsgården og mod s. en stor have.

Vejstrup folkehøjskole oprettedes 1867 af en kreds af egnens folk. Dens første forstander var C. M. Kragballe, derefter L. B. Poulsen (sen. frimenighedspræst i Bovlund, Haderslev a.), fra 1870 Jens Lund († 1922), der 1912 overdrog skolen til dens mangeårige lærer Thøger Dissing, som 1927 solgte den til Peder Bukh. Efter 1930 gik skolen i stå, indtil den 1940 omdannedes til ungdomsskole.

Den opr. bygn. fra 1867–68, sen. flere gange udvidet, gennemgik en større ombygn. og udvidelse 1949–50. Ved skolen er 1923 rejst mindesten for Jens Lund og hustru. 1856–84 var der friskole i Vejstrup (A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 72. Svendborg Avis 11/5 1956. D.Folkehøjsk. I. 1939. 242–45).

Ved Vejstrup Aa, som vistnok i ældre Tid har været langt betydeligere, da den fik Tilløb fra nu forsv. Søer (Sortemose, Bøllemose m.fl.) findes ved en af Aaen dannet Vinkel, omtr. midt ml. Klingstrup Mølle og Vejstrupgårds Mølle, et Voldsted, bestaaende af en tilsyneladende naturlig, høj Banke, der mod V. og SV. har været beskyttet af Aaen og mod N., Ø. og SØ. af et System af tredobbelte Grave og Volde, som dog er stærkt udjævnede undtagen paa en Strækning i Ø. og SØ., hvor Anlægget virker imponerende trods den tætte Bevoksning.

Tiselholt Voldsted ligger velbev. i den vestl. Udkant af Tiselholt Park og bestaar af en oval ret lav Borgbanke omgivet af dobbelte Grave m. en mellemliggende Vold. Mod S. spores Ladegaardsholmen. Paa Borgbanken ses Murbrokker og en Del af et Kampestensfundament. s. 862 Uden for Gravene er der fundet Grundsten til en lang, smal Bygn. Bygn., der blev ødelagt i Grevens Fejde, har været firefløjet m. et Taarn i det sydvestl. Hjørne. Inde i den ene Fløj var en Brønd.

Ved Vejstrup å ligger i en dyb slugt en af Fyns smukkeste vandmøller. Den havde 2 overfaldshjul til 1943 og arbejder stadig m. eet hjul. I den snævre dal er der kun plads til en ringe vandreserve, og da den ovenforliggende Klingstrup Mølle endnu var i drift (til 1946), måtte Vejstrup-mølleren ofte køre til Klingstrup Mølle m. det halve af sit korn. Det vand, der havde malet dette korn, blev opsamlet i Vejstrup Mølles dam og kunne derpå benyttes til at male den anden halvdel af kornet – på Vejstrup Mølles kværne.

Skove: Til Tiselholt hører Nyskov (ca. 12 ha) og Murhave m.m. (ca. 3 ha) ved hovedbygningen. Terrænet er i begge skove fladt. Nyskov består hovedsagelig af bøg i 70 års alderen m. jævnaldrende iblanding af ask, el og eg, men væksten er under middel. Murhave m.m. er bevokset m. en blanding af ca. 100-årige bøge, ege, aske og ahorntræer og må betragtes som park el. lystskov. En væsentlig del af Åskov til Vejstrupgård.

En forsv. landsby Agedrup (1795 Agedrup Skift) har ligget v.f. V. – Den nordl. del af V. kaldtes tidl. Nørreballe.

Fredede oldtidsminder: I Dybendalgd.s have et anseligt dyssekammer af 6 bæresten og en stor dæksten. Ø.f. V. rester af et andet dyssekammer. – Sløjfet: Ø.f. V. 6 stengrave, hvoraf de 4 har været langdysser, og 11 høje. – På Tiselholts mark er fremkommet et samlet fund af 3 sværd fra ældre bronzealder.

På en mark ved Lindegården i Vejstrup opgravedes 1948–49 skårene af en lerpotte med 15.964 mønter fra Erik Mændved-Christoffer II’s tid nedlagt ca. 1330. (Fritze Lindahl. Møntfundet fra Vejstrup, Nord. numismat. Årsskr. 1949. 29–38).

Om store sten i so. se Schmidt. DK. 212.

I Vejstrup so. fødtes 1781 politikeren Hans Christensen, 1811 politikeren Christen Hansen, 1844 ingeniøren og industrimanden Vilh. Jørgensen.

Litt.: Th. Dissing. Sognefoged Hans Christensen, Vejstrup, og hans Slægt, SvendbAmt. 1931. 99–138; 1934. 96–138. Vidsk. Medd. fra Naturhist. Forening. 1875. 421.