Års sogn

(Å. kom.) omgives af Giver og Binderup so., Gislum hrd. (del af Binderup, Gislum og Vonsild so.) samt Havbro, Ulstrup og Blære so. Gennem det noget bakkede, mod v. og nv. dog mere jævne terræn, der når 62 m, strømmer Halkær å, der fl. st. danner so.skel mod ø. Ådalen er en gl. tunneldal fra istiden med de for denne dalform karakteristiske højtliggende skrænter og sandede terrasser. Ved en sidedal til den er Års by opstået. De tidl. hedearealer er forsvundet for opdyrkningen eller beplantede. Mod sø. ligger den store Borremose (*1494 Borre muosze; om Borremosefæstningen se s. 1200) og den lille Rævemose, hvor man 1891 gjorde det berømte fund af Gundestrupkarret. Større skove findes ikke i so. Gennem det går jernbanerne Løgstør-Hobro og Nibe-Hvalpsund, der krydses i Års, samt landevejen Løgstør-Hobro.

Areal i alt 1955: 3859 ha. Befolkning 1/10 1955: 4123 indb. fordelt på 1269 husstande (1801: 380, 1850: 542, 1901: 1367, 1930: 3158). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i s. 1173 flg. grupper: 1171 levede af landbr. m.v., 1320 af håndv. og industri, 557 af handel og omsætning, 291 af transportvirksomhed, 162 af administration og liberale erhverv, 446 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Års (*1408 Ars, 1455 Aarss) – bymæssig bebyggelse med 1955: 3016 indb. fordelt på 997 husstande (1930: 2152 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 271 levede af landbrug m.v., 1228 af håndværk og industri, 543 af handel og omsætning, 263 af transportvirksomhed, 157 af administration og liberale erhverv, 392 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., borger- og realskole (kommunal, s. 1174 opf. 1905, ny bygning 1922, udv. 1960), fra 1960 gymnasium (Vesthimmerlands Gymnasium) i skolen fra 1905, for- og fagskole, for metalarbejdere, bibl. (i lejet lokale; opret. 1922; 8300 bd.), Vesthimmerlands Museum, missionshus (opf. 1897), kom.kontor (opf. 1932), politistat., apotek (opf. 1905), alderdomshjem (Borger- og Håndværkerforeningens), børnehave, lystanlæg (anl. 1898), friluftsbad (opf. 1939), stadion (opf. 1925), markedsplads med eksportstalde, biograf, 2 hoteller (Himmerland og Aars Hotel), Sparekassen for Aars og Omegn (opret. 1871; indskuddene var 31/3 1960: 9,8 mill. kr., reserverne 504.000 kr.), Banken for Aars og Omegn (opret. 1899; 31/12 1960: aktiekap. 600.000 kr., reserver 1,9 mill. kr., indskud 18,2 mill. kr., udlån 20,1 mill. kr.), ml. (ikke i brug), Aars Andelsmejeri (opret. 1891, omb. 1907), mejeriet Himmerland, Aars Andelsslagteri (opret. 1910), Jydsk Fjerkræslagteri, maskinfabrik (landbrugsmaskiner), maskinsnedkeri, mineralvandsfabrik, cementvarefabrik, bogtrykkeri (Aars Avis), jernbanestat., rutebilstat., posteksp. og telf.central.

Års ligger i et forholdsvis frugtbart morænelandskab, der ved jernbanestationen sv.f. byen når 35 m o.h. Fra Års er der ad jernbanen 40 km og ad landevejen 27 km til Hobro, ad jernbanen 27 km og ad landevejen 30 km til Løgstør, og ad jernbanen 25 km og ad landevejen 27 km til Nibe. Gennem byområdet fra n. til s. strækker sig en dal, der n.fra fører en bæk til Halkær å; i byområdets nordl. udkant ligger dalbunden 24 m o.h., straks s.f. byen 19 m o.h. Byens hovedgade er den ø.-v.gående Himmerlandsgade, der fører tværs over den førnævnte dal; den fortsætter mod sø. i Sjøstrupvej, der igen går over i landevejen mod Hobro. Mod v. videreføres Himmerlandsgade i Havbrovej, der fortsætter som landevejen mod Løgstør. S.f. hovedgaden ligger jernbanestationen og baneterrænet i byens vestligste del. Bebyggelsen har i hovedgaden karakter af sammenhængende husrækker, men består i øvrigt overvejende af énfamilieshuse. Års er først og fremmest oplandsby for den vestl. del af Midt-Himmerland, den er Himmerlands vigtigste jernbaneknudepunkt med linier til Hvalpsund, Nibe-Ålborg, Løgstør og Hobro. Handel med oplandet og håndværk og småindustri er de vigtigste erhverv. Byens største virksomhed er svineslagteriet.

Pisselhøj (*1466 Pisselhøj, 1492 Piisselhøw; u. 1790); Tandrup (*1466 Tamdrup, 1474 Tambdrop); Tolstrup (1485 Tolstrup) m. skole; Gundestrup (*1467 Gundestrup, 1474 Gwnderstrop; u. 1796) m. skole og teglværk; Sjøstrup (*1466 Siøstrup; u. 1800) m. skole. – Saml. af gde og hse: Svenstrup (1611 Suenndstrup); Slemstrup (*1453 Slimstrup, 1492 Slimstorp, Slemstrup); Stenildvad (*1231 Stenwædlæ wat); Vester Oustrup (*1231 Ofhogstorp, *1495 Vester Owstorp); Øster Oustrup (*1408 Øster Oustrup); Pugholm (1532 Pugi(e)l, 1664 Pugholm); Dronningholm (1688 Dronningholm). – Gårde: Stenildgd.; Rævhale (1501 Reffshalle), Vesthimmerlands Kvægavlsforenings Tyrestation; Dybvad Vandmølle (*1498 Dybuat, 1511 Aarss Dybwad); Dalgd. (1688 Dalgaard); Dalsgd. (*1509 Dalsgaard); Øster Oustrupgd. (6,0 tdr. hartk., 116 ha; ejdv. 297, grv. 147); Tandrupgd. (5,2 tdr. hartk., 84 ha; ejdv. 288, grv. 123); Gundestrupgd.

Å. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Havbro so. et pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, hører under 72. retskr. (Løgstør) og har tingsted ved retskr.s bitingsted Års; so. hører under 47. politikr. (Nibe), men i øvrigt s. 1175 under sa. kr. som Haverslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 368. lægd og har sessionssted i Års, der er sessionssted for lægderne 364–71 og 388–89.

I sin opr. skikkelse var kirken en prunkløs romansk granitkvaderbygn., bestående af kor og skib på skråkantsokkel og med bjælkeloft. Hertil blev i middelalderens slutn. føjet et tårn i v., af munkesten og kamp og med anvendelse af granitkvadre fra den gl. v.gavl; til tårnrummet, der dækkes af krydshvælv med halv- og kvartstensribber, blev fra skibet brudt en spidsbuet arkade. Årst. 1857, 1877 og 1922 i murankre på det hvidkalkede tårn, der nu fremtræder med glatte gavlkamme i n. og s., hentyder til større istandsættelser og skalmuring. Tårnet har nyt trappehus i n. Ved skibets s.dør stod tidligere et våbenhus, formentlig sengotisk, men dette blev nedrevet, da kirken 1921–22 gennemgik en radikal udvidelse ved arkt. V. J. Mørk-Hansen. Den fremtræder nu som et korsformet anlæg, i hvilket den gl. kirke udgør korsarmene, medens der tværs gennem den er bygget en ny, stor kirke, hovedsagelig af munkesten i munkeskifte, med et bredt, fladloftet skib i s. og et kor med halvrund apside i n., alt i stiv, nyromansk udformning. Over korsskæringen rejstes en tagrytter, og ved ø.siden af det nye kor blev bygget et lille sakristi. Bag et pompøst portalfelt af granitkvadre blev den sdr. del af det nye skib afskilt til våbenhus under et muret sanger- og orgelgalleri. Af opr. enkeltheder fra den romanske kirke er endnu bev. korets n.- og ø.vinduer, dog udvidet i selve lysningen; endv. er et romansk vindue 1921 genskabt vestligst i skibets s.mur, dog ikke på sin opr. plads, og i det nye skibs v.mur blev indsat en profileret, romansk vinduesoverligger samt s.dørens opr. tympanon, der er prydet med et lille cirkelkors. Arkaden ml. det gl. kor og skib, der i senmiddelalderen var gjort spidsbuet, blev atter ændret til rundbue. – Nyromansk alteropbygning af munkesten med alterbillede i fresco (Den store Nadver) af R. Rud-Petersen 1923; som alterbordsplade er s. 1176 anvendt gravsten over provst Jens Nielsen, † 1651. Alterkalk 1554 med præsten Peter Stures navn. 1500t.s alterstager. I det nye kor er ophængt stort krucifiks fra 1450–75 på nyt korstræ. Som rygge i stole langs korets vægge samt i orgelpulpiturets façade er anvendt stoledøre fra beg. af 1600t. Døbefonten, af lys granit, hugget af autodidakten, mekaniker Kristian Andersen i Års, er en inspireret gendigtning af romansk granitskulptur (Berlingske Aftenavis 1/11 1937). Kirkens ældre font, af træ, i Louis XVI-stil, opbevares på Flejsborg kirkes loft. Muret, nyromansk prædikestol. En del af stolegavlene i det gl. skib er fra 1666, hvilket årst. findes med navnene Mette Iørgensdaatter og Mette Sørensdaatter på to af gavlene. 5-mastet kirkeskib »København« 1949. Series pastorum ved prædikestolen. I det gl. kor epitafium over præsten Lorentz Pedersen Herch og hustru, begge † 1785. Klokker: 1) 1917, omstøbt af Berendt Bodeman-klokke fra 1620, 2) 1955. Forskelligt ældre inventar fra kirken opbevares på Vesthimmerlands Museum i Års, deribl. flere stolegavle, en fattigblok og to præstetavler. Udvendigt i det nye skibs mure er indsat gravsten over præsterne N.Jepsen Colding, † 1759, og Fr. G. Stampe, † 1802. Om runestenen s.f. kirken se ndf.

Slemstrup blev if. tingsvidne af 1492 afbrændt sammen med Pisselhøj og Runslykke i gl. tid, mens der var krig i landet, velsagtens under oprøret 1441. Både dengang og 1492 hørte S. under Ågård (V. Han hrd.); 1545 arvedes den af Mouritz Olufsen Krognos; 1652 blev den af Henrik Bille solgt til jfr. Elsebe Sandberg, som 1654 mageskiftede den til Peder Harbou, som s.å. fik skøde på den af Jørgen Marsvin. Peder Harbou, hvis hustru Maren Mund døde her 1661, og hvis sønner Peder og Claus Harbou skrev sig til S. 1666 og 1682, skødede 1667 gården (10 tdr. hartk.) til guldmageren Valdemar Daa. 1682 erklærede rentekammeret den for en bondegård, og 1683 blev den for skatterestancer tildømt kronen og udlagt til ryttergods, men 1717 skødede kongen den (6 1/2 tdr. hartk.) for 650 rdl. til Hans Wassard til Testrupgård.

Dalsgård nævnes 1509; den blev sen. udlagt som ryttergods og 1718 af kronen solgt til Anders Kjerulf til Bjørnsholm for 455 rdl.

Rævhalegård skrev fru Maren Krag sig til 1654; senere udlagdes den som ryttergods og solgtes 1717 af kronen til herredsskriver Hans Richardsen for 450 rdl.

Gården Tolstrup afstod lensmanden på Dronningborg Hans Stygge ved mageskifte til kronen 1553.

Palle Lind pantsatte 1415 på sit dødsleje sin gård Øster Oustrup og et møllested derved til Års kirke, som 1434 fik skøde derpå af Jes og Per Mortensen. Vester Oustrup mølle erhvervede kronen 1635 ved mageskifte med Niels Friis (af Haraldskær) til Krastrup; 1703 var både den og Års mølle øde, da de solgtes til Anders Kjerulf til Bjørnsholm; denne købte af kronen 1718 gården Vester Oustrup (9 1/2 tdr. hartk.), der tidligere havde været ryttergods.

Vesthimmerlands Gymnasium. Den ministerielle tilladelse til oprettelsen af et kommunalt gymnasium i Års blev givet 11/7 1959, og allr. 12/8 1960 påbegyndtes gymnasieundervisningen på Års kom. Realskole, hvor der på grund af store udvidelser var blevet lokaler ledige. Den nye gymnasiebygn. vil blive placeret ø.f. byen; den vil blive indrettet efter fagklasseprincippet og kunne rumme 9 gymnasie- og 5 realklasser.

Vesthimmerlands Museum er oprettet 1919 og har 1935 fået sin egen bygning ved hovedgaden; det skylder først og fremmest lærer, cand. theol. S. Vestergaard Nielsen sin oprettelse og indeholder navnlig en fortrinlig og velordnet oldsagssamling, bl.a. et af landets største fund af stenalder-rav og udbyttet af flere af prof. G. Hatts vigtigste udgravninger af jernalderlandsbyer (Skørbæk, Øster Bølle).

I so. har ligget gdene Årsgd. (1664 Aarsgaard) og Sønder Nielstrup (*1483 Synder Nielstrop) ø.f. »Medelkier«, samt Katvad ml. (1511 Katwad møllestet).

I Å. lystanlæg er oprejst mindesten for C. T. Christensen og M. Møller Madsen, begge Årsborgere, for folketingsmand Anders Thomsen og for 5 Årsborgere, henrettet 23/6 1944. Her er også plantet en eg på genforeningsdagen.

Ved anlæg af Hobro-Løgstørbanen 1891 fandtes i Tolstrup en lerpotte med sølvsager, overvejende brudsølv, samt 174 (176) mønter, hovedsagelig tyske, de yngste fra 990erne.

Litt.: Roar Skovmand i Aarb. 1942. 48–54. Nord. Num. Årsskr. 1951. 31.

Fredede oldtidsminder: 18 høje, hvoribl. to anselige ved Tolstrup. Dernæst det areal i Rævemosen ved Gundestrup, hvor 1891 det berømte store sølvkar, der kaldes Gundestrupkarret, blev fundet; karret består af en bund og en række firkantede plader med relieffigurer med motiver af keltisk, romersk og orientalsk oprindelse; den må antagelig opfattes som en offerbolle, der er blevet ofret til guderne; tiden synes at ligge lidt før Kristi fødsel. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 3 runddysser, jættestuen Bredhøj, 6 høje med hellekister, hvoraf én indeholdt 5 flintdolke og flere lerkar, en langhøj og 136 høje; Mejlbyhøj indeholdt 2 smukke flintdolke, en bronzesav m.m.; ved Stenildvad lå en gruppe på 20 høje, der sløjfedes 1912. Ved Stenildvad er fundet en af de sjældne brandgrave fra stenalderen, indeholdende to lerkar og to pilespidser.

Også på jernalderfund er so. rigt. Fra ældre jernalder er undersøgt bopladser nv.f. Års, ved Tolstrupgårde og Rasdal, oldtidsagre kendes fra Tandrup og grave fra ældre romersk jernalder fra Pisselhøj og n.f. Års. I Borremose er fundet et moselig med 2 skulderslag af skind. Der kendes 3 germanske skattefund fra so.: Fra Års mark et med 15 brakteater og 6 stk. betalingsguld og et andet med 3 brakteater, 2 guldmønter og 3 stk. betalingsguld og fra Stenildvad 8 brakteater og andre guldsager. Ved Tolstrup er foruden ovenfor nævnte møntskat fundet et stort, rundt spænde, 3 korsformede hængesmykker og flere andre sølvsager.

På en lille høj på kgd. står en ret anselig runesten, som tidligere lå på kirkegården; indskriften lyder: Asser satte denne sten efter sin herre Valtoke. Stenen forkynder, at den længe vil stå her; den skal nævne Valtokes varde.

Litt.: Sophus Müller i Nordiske Fortidsminder I. 35–68. Gudmund Hatt i Aarb. 1928. 236–53. 1938. 227–31; Roar Skovmand i Aarb. 1942. 48–54; Margr. Hald i Aarb. 1955. 1–13. M. B. Mackeprang. De nordiske Guldbrakteater. 123–24. DRun. 168–69. Elise Thorvildsen i Kuml. 1952. 36–48. S. Vestergaard Nielsen. Års Sogns Oldtidshistorie, HimmerlKjær. XXVI. 1937. 237–86. Sa. Legatstifteren Chr. Nielsen Meiling og Sophie Andersdatter Toustrup, HimmerlKjær. XXVII. 1939. 83–105. Af Aars Sogns Bondehistorie. 1940. Da Aars blev »købstadsmæssig«. Hist. Redegørelse i Anl. af Aars Borger- og Haandværkerforening 50 Aars Jubilæum. 1940. Vesthimmerlands Museum, Aars, 1920–45.

I so. er 1603 født skolemanden Niels Jensen.