Aggersborg sogn

(A. kom.) omgives af Bejstrup so., Limfjorden (Aggersund og Løgstør bredning) samt V. Han hrd. (Gøttrup og Kettrup so.). Den centrale del af so. er en stor kuplet moræneø, der i Trehøje når 37 m, og hvorfra der fl.st. er vid udsigt over Limfjorden, ligesom Aggersborg kirke på bakken ses langvejs fra. Bakken er på alle sider omgivet af lave flader af hævet stenalderhavbund, og grænsen s. 408 ml. de to terrænformer er fl.st. udformet som klinter (visse steder med kalk i siden), og i forb. hermed er der fl.st. afsat store strandvolde. Fx. ligger Aggersund landsby på en sådan, og en anden ligger nv.f. Ullerup. Ud mod Løgstør bredning opløser stenalderfladen sig efterhånden i en række lave holme, adskilte af smalle bælter lavt vand, hvorover vadesteder fører ud. Hertil hører Traneholme, Knokkerne, Fællesholm, Langholm med Vadholm (50 ha) og Borreholm (60 ha). Gennem det skovløse so. går landevejen fra Fjerritslev til Aggersund, hvorfra den 1942 opførte Aggersundbro (se ndf.) krydser Limfjorden.

Areal i alt 1955: 2087 ha. Befolkning 1/10 1955: 765 indb. fordelt på 241 husstande (1801: 373, 1850: 513, 1901: 856, 1930: 792). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 på flg. grupper: 301 levede af landbrug m.v., 216 af håndværk og industri, 75 af handel og omsætning, 57 af transportvirksomhed, 25 af liberale erhverv og administration og 86 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet ligger Aggersborg (*o. 1100 Acresburh, *1231 Akærsburgh) m. kirke (enlig), præstegd. og hovedgden Aggersborg; byen Aggersund Færgeby (1505 Agersswndht) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 475 indb. fordelt på 102 husstande (1930: 353 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 38 levede af landbrug, 173 af håndværk og industri, 63 af handel og omsætning, 49 af transportvirksomhed, 14 af liberale erhverv og administration og 45 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor, skole, bibl., idrætsplads, forsamlingshus, Spare- og Laanekassen for Aggersborg Sogn (opret. 1876, indskud 31/3 1959: 1,8 mill. kr., reserver: 144.000 s. 409 kr.), filial af Aalborg Diskontobank, havne- og toldkontor, Han Herreders Tømmerhandel, postkontor, telf.central og skibsbro; Ullerup (1462 Wellerrvp, 1469 Woldrop; u. efter 1804); Torup (1468 Torp). – Saml. af gde og hse: Krøldrup (1552 Krøldrup); Borredige; Kærhuse. – Gårde: hovedgden Aggersborggård (1664 Aggersborig Gaard) (28,1 tdr. hartk., 346 ha; ejdsk. 315, grv. 210); Vestergd. (*1555 Westergaard); Kvindbjerggd.; Mosegd. (1638 Moesgaard); Nørgaard (1638 Nørgaardt).

A. so., der udgør én kom. og sa. m. Bejstrup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 541. lægd og har sessionssted i Fjerritslev (Thisted amt).

Kirken består af romansk skib og kor, sengotisk v.tårn og et våbenhus i s. fra 1884. Skib og kor er opf. af granitkvadre på sokkel med skråkant. Krumme kvadre fra en nedbrudt apsis er indmuret i korgavlen. Kvadrene på kirkens s.side er omsat 1926; samtidig genåbnedes korets opr. n.vindue. I skibets n.side er to romanske vinduer bev. En opr., rundbuet dør i korets s.side er stadig i brug; af skibets døre, begge vandret afdækkede, er den ndr. tilmuret. Korbuen er bev. i sin opr. form. Kor og skib har fladt loft. Tårnet er opf. af kamp og store, gule munkesten; det hvælvede underrum er med en spidsbue sat i forb. med skibet. På n.siden fører en fritrappe op til en dør i mellemstokværket. Våbenhuset, der er opf. af gule mursten og cementpudset, har afløst et ældre på sa. plads. Kor og skib står med blank mur, tårnet er hvidtet; tagene tækket med bly. – Det murede alterbord er beklædt med et fyldingspanel. Altertavle fra 1598 med malerier (Kristus på korset og opstandelsen) og skriftsteder; årst. 1703 hidrører fra en istandsættelse. Tavlen er 1934 købt fra Østerbølle kirke (Rinds hrd., Viborg amt) og 1936 istandsat ved maler J. Th. Madsen. Den tidl. altertavle, nu på skibets n.væg, rummer bl.a. fodstykket til en protestantisk fløjaltertavle fra slutn. af 1500t., men er i øvrigt af nyere dato; en (overmalet) indskrift fortæller, at tavlen 1721 er malet på bekostning af Mads Gregersen Speitser på Aggersborggård og hustru Maren Christensdatter Hvanstrup. Kalk, disk og oblatæske er skænket af Chr. Speitzer og hustru Anna Margr. Lund 1754. Alterskranken er bekostet af sognemændene 1704. Romansk granitfont (Mackeprang: D. 181). Prædikestolen er et ret enkelt snedkerarbejde fra slutn. af 1500t., noget rigere er den omtr. samtidige lydhimmel, der har paralleller bl.a. i Kollerup og Hjortdal (V. Han hrd., Thisted a.). Skriftestol fra slutn. af 1500t.; nyere stolestader, lysekroner og skibsmodel. Overalt i kor og skib ligger gråmalet bræddegulv. Klokken er støbt 1605 af Adam Nielsen i Kolding for Preben Bille til Aggersborg. – I tårnrummet, der har været gravkapel (kisterne nu nedsat på kirkegården) og adskilles fra skibet ved et smedejernsgitter, er et marmorepitafium over Chr. Speitzer, † 1767, og hustru samt et træepitafium over ovenn. Mads Gregersen Speitzer og hustru; desuden gravsten over sgpr. Henrik Pedersen Kampmann, † 1678, og hustru, over herredsfoged Chr. Larsen, † 1715, og to hustruer, samt over sgpr. Melchior Iversen, † 1612 (se JySaml. IX. 194). I skibets n.dør er udvendigt indmuret en granitsten over Niels Jensen i Torup, † 1602; et par tilsvarende ligger som trinsten foran korets s.dør, den ene over Jens Christensen, † 1618. På kgd. findes yderligere gravsten over Tøger Jensen, † 1625, og provst Henrik Nikolaj Clausen Leth, † 1914, samt, opstillet ved ø.diget, en granitsten over Maren Nielsdatter (1600–1700t.) samt to store sandstenstavler over Kaptajn Sten Kierulf til Aggersborggård, † 1833, og hustru Anna Cathrine Lüttichau.

Aggersborg ved et af overfartsstederne over Limfjorden var på Knud (II) den Helliges tid en kongsgård; hertil søgte 1086 de af kongens mænd, som fulgte ham på flugten for vendelboerne, mens Knud selv søgte til Bejstrup (s.d.). De oprørske vendelboer overrumplede A., plyndrede gden og dræbte el. fordrev de kongetro mænd. A. nævnes i Valdemars jordebog. 1272 og 1327 er kongebreve udstedt på A. Under de jyske stormænds oprør mod Valdemar (IV) Atterdag er borgen formentlig blevet af brændt. 9/3 1373 måtte hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne) til Ågård († senest 1388) forpligte sig til i løbet af det flg. år at opbygge slottet A. med sin forborg i alle måder, bygninger og barfred, med planker og broer og grave, som det var, før det af brændtes. Under bøndernes oprør 1441, mod Christoffer af Bayern afbrændtes A. igen (jf. Svend Grundtvig i Danmarks gamle Folkeviser. III. 1862. 601–06 og Knud Fabricius. Bondeoprøret 1441, HistTidsskrift. 7. R. II. 1899–1900. 455–519), s. 410 og borgen synes ikke siden genopbygget. Den Morten Mortensen, der nævnes 1493 i A. og atter 1512, var foged i Han hrd. 1549 fik Jens Mouridsen Jyde, tjenende på Ålborghus, kgl. livsbrev på en gd. i A. mod at svare sædvanlige afgifter m.v. deraf. Det er vist denne gd., kaldet Kongensgård i A. so., som kronen 1579 bortmageskiftede til fru Vibeke Podebusk, enke efter rigsråd Evert Bild til Ravnholt († 1567); hun erhvervede desuden 1584 ligeledes fra kronen i A. by 3 gde, 1 bol, kronens rettighed i 2 kirkegde og 2 af kronens færgehuse ved Aggersund samt 9 gadehuse. Snart efter har hun vel da oprettet en hovedgd. her el. udvidet en bestående; hun døde her 1596. A. kom derefter til sønnen Preben Bild († 1602) og hans enke Anne Eriksdatter Kaas (Sparre-K.) († tidligst 1642). Deres datter Vibeke Bild, der allr. 1604 skrev sig til A., arvede denne gd. Efter ægtefællen Erik Rantzau til Gjessingholms død 1627 solgte hun 1631 A. til sin fætter Erik Kaas til Rævkærgård (g.m. Lisbet Høg (Banner)), fra hvem den 1652 kom til hans svoger Ejler Høg (Banner) († 1660). Dennes datter Marie Høg (Banner) var g.m. Hak Wind († efter 1670), men solgte som enke 1686 A. (1688: 34,63 tdr. hartk. (inkl. 1 hus m. 0,33 tdr. hartk.) med 92,5 tdr. land dyrket areal) m. 20 gde og bol til hofjægerm. Hans Mogensen Arenfeldt til Kølskegård. Efter hans død 1689 tilfaldt A. hans ægtefælle Helle Urne’s († 1688) datter (af 1. ægteskab) Margrethe Rantzau († 1699), g.m. kancelliråd Peder Benzon til Havnø († 1701). Derefter ejedes gden en tid af deres børn, der 1702 bortforpagtede den. Ved skiftet kom den til sønnen, sen. oberst Hans Benzon († 1758), som 1718 afhændede den (34 7/8 tdr. hartk. hovedgdstakst) og en del gods til forp. på Kyø Mads Gregersen Speitzer († 1753). Siden arvede sønnen Christen Madsen Speitzer gd. og gods, som han 1767 sa.m. hustruen Anne Margrethe Lund oprettede til et stamhus (hovedgdstakst 34 7/8 tdr. hartk., tiender 101 7/8 tdr. hartk. og fæstegods 474 tdr. hartk., herunder færgedriften ved Aggersund, kirkeskyld og fiskerettigheder). Efter hans død 1767 overtog enken stamhuset, der ikke havde opnået kgl. konfirmation, på skiftet 1770, men da hun døde 1777, og sønnen Mads Speitzer ville tage stamhuset i besiddelse, protesterede de øvrige arvinger. En nedsat kommissionsdomstol og 1779 højesteret omstødte erektionspatentet, og Mads Speitzer († 1807) udkøbte derefter sine medarvinger af A. for 36.500 rdl. 1803 (skøde n.å.) solgte han gden for 100.000 rdl. kur. til købmand i Ålborg Jakob Kjellerup († 1831), som 1808 videresolgte den til generalauditør Hans Jakob Lindahl til Aunsbjerg († 1812). Denne solgte 1811 gden m. en del gods (i alt 108 tdr. hartk.) for 44.000 rdl. til kaptajn Sten Kjærulf († 1833), hvis enke Anna Cathrine Lüttichau 1838 solgte den til amtsforv., sen. departementschef Ludvig Chr. Brinck-Seidelin († 1865); han afstod allr. 1846 A. til Johan Nikolaj Ovesen, som 1853 solgte den m. ml., konge- og kirketiende samt nogle huse for 70.000 rdl. til Jakob Nørgaard (Christensen Kronborg), † 1893, hvorefter enken A. K. Nørgaard beholdt gden til sin død 1903, da sønnen H. B. F. Nørgaard overtog den. 1936 overgik A. til hans børn Jakob Nørgaard og Inger-Marie Nørgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 306–11. DLandbr. VII. 1935. 403–05. A. Sørensen. Et Par Hoverikonflikter fra S. og Asdal i AarbVends. XIV. 1941–42. 119–31. P. Rønn Christensen. Aggersund, sst. XIII. 1939–40. 161–73.

Hovedbygn. er for største partens vedkommende opf. på ældre kampestensfundamenter fra en firefløjet bygn. med port mod v. Den består nu af en statelig trefløjet bygn. i ét stokv. af egebindingsværk med gennemstukne bjælkeender og små knægte under tagskægget. Over indgangsdørene i fløjene i n. og s. fra gårdspladsen sidder dørhamre med initialer for Chr. Speitzer og Anna Margr. Lund og årstallene 1756 (i n.fløjen) og 1758 (i s.fløjen). I 1800t. er den vestl. ende af s.fløjens s.side omsat i grundmur, og dens midtparti mod s. forhøjet med en etage. I kælderen under s.fløjen ses mod ø. en del murværk af granitkvadre fra en ældre bygn., og ved den forsvundne port mod v. er der fundet munkestensgulve.

Færgefarten over Aggersund besørgedes i hvert fald fra slutn. af 1500t. på n.siden af sundet af beboerne i 6–7 færgehuse, der fra nævnte tid henhørte under Aggersborggård. 1742 fastsatte kongen en færgetakst (ændret 1811 og sen.). 1808 opgaves færgefarten fra s.siden (Sundgård, sen. delt i to gde); men i første halvdel af 1800t. fandtes dog her en færgegd. (m. kro). 1853 frigjordes færgeprivilegiet af forholdet til Aggersborggård og overgik til Aggersund færgelav (ɔ: færgemændene), der derefter ejede færgen m.v., indtil staten overtog overfarten. – V.f. dette overfartssted fandtes i hvert fald fra beg. af 1600t. fra Borreholm over en nu forsvunden holm (på n.siden) Færgeholmen (her 1651 hus m. færgemand, sen. en ubeboet bygn., hvortil kørtes over de lavvandede grunde) færgefart til Løgstør, hvor færgemanden boede; hans bevilling ophævedes 1860, efter at overfarten her helt havde mistet sin betydning.

Litt.: P. Rønn Christensen. Aggersund, AarbVends. XIII. 1939–40. 163.

På Borreholm, som 1596 og sen. lå under Aggersborg hovedgdsjord, er der vist o. 1660 blevet bygget 2 huse, som sen. blev til gårdbrug, men igen forsvandt (jf. AarbVends. XI. 1935–36. 113).

Aggersundbroen, der blev indviet 18/6 1942, fører Fjerritslev-Løgstørvejen over Limfjorden. Det er en dobbeltfløjet klapbro med 30 m fri gennemsejling og to ens brofag, ca. 210 m lang. Den er projekteret af civiling., dr. techn. Chr. Ostenfeld med kunstnerisk bistand af arkt. Tyge Hvass.

Forfatteren Jakob Knudsen tilbragte en del af sine barneår i Aggersborg præstegård, og der er rejst ham et minde ved indkørslen til præstegården.

I so. nævnes gdene Lychegd. (1638 Lyckegaardt), Ved Broen og Bronchgd.

Fredede oldtidsminder: 4 høje på højdedraget n.f. kirken. Sløjfet el. ødelagt: 22 høje. – Ved Nationalmus. udgravninger i de sen. år er det konstateret, at borgen Aggersborg lå lige nø.f. den nuv. Aggersborggård og var af Trælleborgtypen, men af endnu større dimensioner. Ringvoldens diameter har været ca. 285 m, og inden for denne har der været anbragt ikke som på Trælleborg 4, men 12 karreer, hver bestående af 4 store huse med udbuede vægge; der har ligesom på Trælleborg været 4 porte og en grav uden for volden. Men forud for borgens anlæg har der været en større vikingetidslandsby, hvis hustomter og affaldsgruber strækker sig ind under borgen og også ud på terrænet ø.f. denne; et stort antal oldsagsfund fremkom ved udgravningen.

Litt.: NationalmusA. 1949. 91–108.

En hellig kilde, Skt. Nilaus kilde, fandtes 1638 i en dal ml. byen og sundet (Schmidt. DH. 132).

Aggersborg so. var enesogn til 1885, da det fik Bejstrup til anneks.

I Aggersborg præstegård fødtes 1868 skuespilleren Lars Knudsen, på Aggersborg Rimme (ml. Aggersund og kirkebyen) 1882 botanikeren og plantepatologen Johannes Gandrup.

Litt.: C. Klitgaard. Aggersund som Handelsplads, AarbVends. 1932. 331–33. A. Sørensen. En Skelforretning, sst. 1939. 129–32. P. Rønn Christensen. Aggersund, sst. 1940. 161–73. Jens Rolighed. Minder om Digteren Jakob Knudsen og Barndomshjemmet i Aggersborg, sst. 1942. 110–18.