Avnslev sogn

(A.-Bovense kom.) omgives af Store Bælt, Nyborg kbst., Nyborg landso., Skellerup, en enklave af Kullerup, Ullerslev, Flødstrup og Bovense so. Mens den vestl. del af so. har en næsten jævn overflade med kun en enkelt højere grusbakke (Maglebjerg, 29,6 m), har den østl. del et mere småbakket relief, hvorpå der yderligere hæver sig et antal småbakker som Føjsehøje (36,9 m) og Skalkenbjerg (43,9 m, trig. stat.). Sidstn. er et yndet udsigtspunkt. Hvor Vindinge å i s. grænser op til so., er der 1951–54 foretaget store afvandingsarbejder, hvorved der er vundet ca. 100 ha land. Storebæltskysten er de fleste steder en lav sandstrand, bræmmet af talrige sommerhuse (Nordenhuse, Drejet, Skabohuse) og besøgt af mange badegæster. De største skove ligger ved Juelsberg (Skemarken, Dyrehaven, Fredskov, Ladegårdsskov, Amalielund), desuden Skalkendrup Præsteskov, Buskløkker og flere mindre parceller. Endv. flere små moser (Strandmose, Bagmose). Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia, hovedvej 1 og landevejen Nyborg-Kerteminde.

Areal i alt 1950: 2768 ha. Befolkning 7/11 1950: 1328 indb. fordelt på 382 husstande. (1801: 892, 1850: 1067, 1901: 1813, 1930: 1371).

I sognet byerne: Avnslev (*1231 Agnslef; u. 1795), delt i Overby og Nederby, m. kirke v. herfor, skole (opf. 1897) m. folkebibl. (opret. 1923; 6000 bd. fordelt i Avnslev-Bovense og Hjulby kom.s skoler), forskole (opf. 1917), forsamlingshus (opf. 1889), kom.kontor (siden 1933; villa købt 1956), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. E. Erichsen, byggesum 1/2 mill. kr., også for naboso., 25 pl.), museum (nær kirken, tidl. hospital (opret. 1758)), andelsmejeri (opret. 1895), kølehus, elværk (anl. 1909, privat) m. ml. (opf. 1942), vandværk (anl. 1937), savværk (opf. 1939) og teglværk; Skalkendrup (*1390 Scalketorp, o. 1540 Skalckendroppe; u. 1795) m. præstegård (opf. 1940, arkt. E. Mindedal Rasmussen), skole, kølehus og telefoncentral; Korkendrup (1433 Korpedorpp, 1479 Korpendrop, 1583 Korckendrup; u. 1795) m. kølehus; Regstrup (o. 1540 Rextroppe; u. 1805) m. skole (opf. 1880) og kalkværk (opret. 1890, gødningskalk). – Saml. af gde og hse: Åskov; Åløkke; Hornskrog; Kinnemose; Pilevad, delvis i Nyborg landso.; Drejet, sommerhuse; s. 876 fiskerlejet Nordenhuse (1664 Nørre Fiskerhusene) m. kølehus og sommerhuse; Glambæk, delvis i Bovense so. – Gårde: hovedgd. Juelsberg, tidl. stamhus (i alt 152,3 tdr. hartk., 982 ha, hvoraf 187 skov; ejdsk. 2533, grv. 1502; heraf under hovedgd. 68,6 tdr. hartk., 318 ha; ejdsk. 1116, grv. 603); Borgeskov, under Juelsberg (28,3 tdr. hartk., 150 ha; ejdsk. 450, grv. 274); Rabenslyst (13,6 tdr. hartk., 93 ha; ejdsk. 265, grv. 155); Åskovgd. (*1408 Askou); Onkelsminde; Skrøbeshave (*1500t. Skrubbes haffue, 1551 Skrøbishafue); Mensalgd m. maskinstat.

A. so., der sa.m. Bovense so. udgør eet pastorat og sa.m. Bovense so. samt en del af Nyborg landso. een sognekom., har tingsted i Nyborg og hører under 32. retskr. (Nyborg kbst. m. Vindinge hrd.), 23. politikr. (Nyborg), Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Nyborg lægekr. (Nyborg), 28. skattekr. (Nyborg), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) og amtets 1. folketingsvalgkr. So. hører til 3. udskrivningskr., 75. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Kirken, fordum viet Skt. Blasius, er en anselig hvidkalket og teglhængt teglstensbygn., bestående af tårn i v., skib m. våbenhus mod n. og langstrakt kor. Kernen er en senromansk kirke, som omfatter hele det nuv. skib og korets vestl. halvdel, og som opr. stod i blank mur (ses over det sen. tilføjede våbenhus’ loft). Den senromanske stils kendetegn, lisendelte mure m. friser af savsnit, ses bedst på korets og skibets ndr. sidemur, mens de sdr. sidemure sen. er helt omdannet. Kormuren er tredelt ved lisener; skibet, der havde hjørnelisener, hvoraf kun den nordøstl. kan ses, har bev. tre tilmurede romanske vinduer; et af dem ses over våbenhusloftet. N.døren sidder i opr. leje, men er i ny tid helt omdannet. Skibets romanske v.gavl, der er indbygget i tårnets ø.mur, og som kan ses fra mellemste tårnrum, havde blank mur uden blændinger. I gotisk tid blev koret udvidet mod ø. Det nye kor fik skråtstillede støttepiller i hjørnerne, et stort, nu tilmuret, spidsbuet ø.vindue og i gavlfeltet tre højblændinger m. profilsten om spidsbuerne og kamtakker m. kantstillede pinakler. De seneste middelald. tilbygninger er våbenhuset mod n. og det brede v.tårn. Våbenhusets gavl er glat m. fod- og toptinde. Tårnet har »forkerte« (ɔ: n.-s.vendte) gavle m. fladbuede luger i spidsbuede højblændinger. – Kgd. er omgivet af kampestensdiger, bedst bev. mod ø.; i det nordl. dige står en sengotisk køreport m. ganglåge, opf. af tegl, hvidkalket og behængt m. munk og nonne. Hospitalet ved det n.vestl. hjørne af kgd. er en gulkalket barokbygn. m. hvide rustikahjørner og en lille frontispice m. mindetavle over indgangen; murankrene danner årst. 1755. Hospitalet blev efter rest. 1955 indrettet til sognemuseum.

Altertavle i barok, skåret o. 1650 vistnok af Anders Mortensen i Odense, m. snoede søjler og indsat maleri: Kristus i Getsemane, kopi efter Eckersberg. Svære malmalterstager, skænket 1697 af Claus Rasch. Fonten består af en romansk granitkumme på en gotlandsk kalkstensfod (Mackeprang. D. 111). Gotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1400t. Prædikestol i renæssance m. årst. 1573, fra sa. værksted som Hellerup, m. arkader og halvsøjler. To klokker, den ene støbt af Henrik Tessin, den anden 1764 af M. C. Troschell. – Mindetavle over en lille pige, E. K. N. Fog, † 1821, udvendig i skibets n.mur. Tre gravsten: 1) 1624, sgpr. Daniel Iversen, † 1645, m. hustruerne Mette, † 1622, og Margrethe, † 1665; 2) 1675, sgpr. Hans Jacobsen, † 1665, og hustru Anna Poulsdatter; 3) sgpr. Knud Olufsen Lerche, † 1711, og hustru Anne Sophie Ottisdatter, † 1737; gravkapel i tårnrummet, lukket af jerngitter m. årst. 1777 og våben for Juel og Raben, hvori står fire kister og to kalkstens sarkofager for Gregers Christian Juel, † 1776, og hustru Amalie Christiane Raben, † 1803.

Juelsberg hed tidl. Raschenberg (1675 Raskenberg). Den er opstået omkr. en bondegård Bavnegård (1563 Bagnegorden, på godt 10 1/2 tdr. hartk. if. gl. matr.), som kronen 1669 skødede til præsident i Nyborg, sen. politimester og borgm. i Kbh. Claus Rasch († 1705). 1672 afstod kronen godt 56 tdr. hartk. af Nyborg Slots grund og enemærke til magistraten i Nyborg, der 1674 skødede dem til Rasch, som 1675 heraf havde oprettet gden Raschenberg, for hvilken han d.å. fik tilstået hovedgdsrettighed. Ved køb og mageskifter i den flg. tid forøgede han godset betydeligt, bl.a. m. adsk. kirker, og 1690 fik han tilstået sædegdsfrihed for R. samt jus patronatus m.v. til Bovense kirke. Han fulgtes af enken, Anne Margrethe Lorenzen († 1710), som ved nyt s. 877 s. 878 ægteskab 1709 bragte R. til kapt. Erik Flemming Ulfeldt († 1732). Han, der var en slet økonom, tilkøbte 1718 over 200 tdr. hartk. af det gl. ryttergods, men var ude af stand til at betale det. 1723 erklæredes han fallit, og R. solgtes ved auktion til kmh., sen. gehejmekonferensråd Hans Adolph v. Ahlefeldt († 1761), der omtr. samtidig købte yderligere over 300 tdr. hartk. ryttergods, ligesom han kort forinden havde købt Sprogø, der i næsten 100 år hørte under R. 1728 skødede han R. gd. og gods til kancelliråd, sen. justitsråd Chr. von der Maase til Clausholm († 1753), som yderligere forøgede godset noget. 1742 lagdes R. fra Nyborg til Avnslev so. 1744 skødede han gd., gods og kirker for 61.000 rdl. til kancelliråd Jens Dreyer († 1753), som fulgtes af enken, Anna Elisabeth, f. Hamann († 1769). Efter hendes død solgtes R. (hovedgdstakst m. skovskyld ca. 68, tiender ca. 196 og bøndergods ca. 706 tdr. hartk.) ved auktion 1770 for 115.000 rdl. til et konsortium bestående af justitsråd Peder Saxesen († 1788), forv. på Glorup, kammerråd Hans Jensen Bredahl († 1805) og toldinsp. i Nyborg, kammerråd Jens Thaulow Svitzer († 1801). De skødede den 1771 for 124.000 rdl. til kmh., sen. gehejmeråd Gregers Chr. Juel († 1776), hvis enke, Amalie Christiane Raben († 1803), 1. gang g.m. kmh., gehejmekonferensråd Carl Juel til stamhuset Tåsinge († 1767), 20/2 1797 (kgl. konfirm. 5/5 s.å.) oprettede R. til stamhuset Juelsberg for slægten Juel, således at hendes søn af 1. ægteskab, kammerjunker, sen. kmh. og gesandt i Paris Knud Fr. Juel († 1847) skulle have det, medens hun ved testamente af 30/3 1797 m. sen. tillæg bestemte, at hendes nedenn. søn af 2. ægteskab og døtrene, hvoraf en var g.m. kapt., kmh. Chr. Alexander greve Petersdorff til grevskabet Roepstorff († 1813), den anden m. Fr. Chr. greve Raben til grevskabet Kristiansholm († 1838) og den tredie m. kmh., major Stie Tønsberg Schøller von Krogh til Løjtved og Kroghenlund († 1817), skulle have i alt 40.000 rdl., der om fornødent skulle udredes af Knud Fr. Juel selv som betingelse for at tiltræde stamhuset. Efter hendes død gjorde grev Petersdorff på sin hustru Birthe Cathrine Juels († 1810) vegne indsigelse mod disse dispositioner, men hans anker afvistes, og Knud Fr. Juel tiltrådte stamhuset. Da hans ægteskab var barnløst, fulgtes han efter erektionsbrevets bestemmelser af halvbroderen, kmh., oberst Hans Rudolph Juel til stamhuset Hverringe († 1857), som på begge stamhusene fulgtes af sønnen, kmh., major Hans Juel († 1875). Efter hans død tilfaldt J. sønnen, kammerjunker, sen. kmh. Knud Fr. Juel († ugift 1908), medens Hverringe tilfaldt dennes ældste broder, kmh. Niels Rudolph Juel († 1878), hvis søn, hofjægerm., sen. kmh. Hans Rudolph Juel († 1923) fulgte farbroderen på J. og dermed på ny forenede de to stamhuse. Ved hans død skiltes de igen, idet J. tilfaldt en yngre søn, kmh., hofjægerm., landbrugskand. Gregers Iuel, nuv. ejer af Juelsberg gods. Under ham er J. 1925 overgået til fri ejendom. Ved afløsningen bestod stamhuset, hvorfra der i de nærmest foregående år var solgt en del bøndergods, af ca. 156 tdr. hartk., af alle slags, hvoraf fri jord ca. 119 tdr., indtaget til skov ca. 13 tdr., bøndergods ca. 24 tdr., i bankaktier 12.800 kr., i fideikommiskapitaler ca. 1.946.205 kr. Ved afløsningen blev største delen af udstykningsjorden afgivet af den købte gd. Gersdorfslund i Hads hrd. Fra J. blev afgivet ca. 50 ha jord, som af staten overdroges Nyborg kbst. – Godsarkiv LAF.

Litt.; William Norvin i DSlHerreg. III. 1943. 266–75. DLandbr. III. 1930. 93–95. G. L. Baden. Underretning om Raskenberg Gaard og Godses Oprettelse til Nu værende Stamhus Juelsberg. 1806. FynskeÅrb. 1956.

Den af Claus Rasch i slutn. af 1600t. opførte hovedbygn. af bindingsværk blev nedrevet af Gregers Chr. Juel, der i stedet lod opføre den nuv. hovedbygn. i klassicistisk stil. J. er beslægtet m. Frederiksgave og Krengerup og består af en midterfløj og to sidefløje i to stokv. Byggeriet beg. 1771 og fuldendtes 1781 af Amalie Christiane Raben. På gård- og havesiden findes en kraftig midtrisalit, smykket m. korintiske pilastre og ovalmedaljoner og foroven afsluttet m. en lav balustrade m. antikke vaser; mod gårdsiden afsluttedes midtrisalitten opr. m. en rundbuet fronton. Arkt. var G. D. Tschierscke; mul. har også G. E. Rosenberg medvirket, han anvendtes i alt fald som indendørs arkt. og skabte en række stilfulde interiører, hvoraf særlig havesalen må fremhæves m. dens stukloft og Fuchs’ allegoriske billeder over kaminerne. 1897 var hovedbygn. genstand for en ret hård rest. De grundmurede avlsbygn. er opf. 1888–89 efter en brand. Samtidig m. nedrivningen af den gl. hovedbygn. forsvandt barokhaven, og det nye anlæg prægedes af tidens sans for klassiske dekorationer; heraf er bev. templet stående på en høj lige ud for havesalen.

I Åskov har formentlig i middelalderen ligget en hovedgd. Væbn. Urne Jepsen af slægten Algudsen nævnes i Å. 1483–98. I 1700t. var der if. Pont.Atlas. VI. 1774. 701 2 Åskovgårde i so. ligesom nu.

I en lille Skov ved Skrøbeshave findes tydelige Spor af gl. højryggede Agre.

Skove: Til Juelsberg hører skovene Skemarken (77 ha), Duevænge med Dyrehaven (30 ha), Ladegårdsskov (8 ha) og Amalielund (10 ha). Den procentvise træartsfordeling er: bøg 65, eg 15, andet løvtræ 1 og nåletræ 33. Mod nø. ved kysten Skalkendrup Præsteskov (ca. 10 ha), der hører til præsteembedet. Andre spredte småskove hører til gårde i so.

Landsbyen Agetved (1579 Agetved) ved den sydl. del af Nordenhuse havde 1688 3 gde og 9 huse. I Skalkendrup lå Typpegården, nævnt o. 1800. Ved Regstrup lå det 1610 nævnte Holtehus. I so. nævnes 1555 Høgsgaard.

Fredede oldtidsminder: Under A. 3 høje, deribl. den anselige Alfshøj v.f. byen. I Juelsbergs skov (Skemarken) 5 høje. – Sløjfet: 8 stengrave og 16 høje. – Fra Skrøbeshave stammer et fremragende gravfund fra ældre rom. jernalder; det er en jordfæstegrav, og som gravgods er medgivet et fad, en spand, kasserolle, si og øse af bronze, drikkehornsbeslag, to sølvbøjlenåle, en benkam m.m. En urnegravplads fra sa. tid kendes fra Korkendrup. – Ved kirkegårdsmuren stod en runesten, som skal være flyttet dertil fra en høj s.f. kirken; den blev flyttet til Kbh., men forsvandt efter branden 1728. Den noget utydelige indskr. lød: »– – denne sten; Ro – – satte – – og Roulv gjorde – –«.

Litt.: Winther-Festskrift. 1938. 117–61. DRun. 222 f.

Befrielsessten i Skalkendrup 1945.

Det 1758 af Anna Elisabeth Hamann, enke efter kancelliråd Jens Dreyer til Raschenberg oprettede hospital ved kirken er nu sognemuseum (se ovf. s. 875).

Om et forsv. tingsted i Åløkke se Alb. Thomsen i SvendbAmt. 1924, 104–09.

I Skalkendrup præstegårds store, gl. have står et trækors med 4 årst. til minde om de brande, der er overgået præstegården, den første 1659, da svenskerne stak ild på den.

Litt.: A. C. Thomsen. Om Præsten Knud Lerche og hans Strid med Rytterne, i SvendbAmt. 1917.

Knudshoved og Slipshavn i Nyborg landsogn hører under Avnslev-Bovense kom.

Litt.: V. Madsen. Om Kalken ved Rejstrup paa Fyn, i Medd. fra Dansk geol. Foren. 1903. Alb. Thomsen. Historiske Efterretninger om Avnslev og Bovense Sogne i ældre Tid. I. 1928.