Bavelse sogn

(Glumsø-B. kom.) omgives af Skelby so., Sorø amt (Gunderslev so. i Ø. Flakkebjerg hrd.), Bavelse og Tystrup søer samt Næsby og Glumsø so. Det jævnt bakkede terræn ligger gennemgående 20–35 m over havet og danner visse steder 10 m høje skrænter ned mod Tystrup sø. Ved ø.enden af Bavelse sø (1404 Bawlssæ syø) gennemskæres bakkelandet af en lavning, hvorigennem smeltevandet fra isen i sø. på et vist tidspunkt har banet sig vej. Gennem den er Torpe kanal gravet. Det noget mere erosionsprægede relief i Næsbyholm Storskov står i forbindelse med sa. smeltevandsstrøm kombineret med et isfremstød fra sv. (Storebæltsgletsjeren). Flere punkter ligger her over 50 m, fx. Hyttebanke 51 m. Morænejorderne er gennemgående af god bonitet. Til so. hører en del af Næsbyholm Storskov, og det gennemskæres af landevejene Sorø-Næstved og Ringsted-Bavelse-Fuglebjerg, sidstnævnte med en bro over Susåen lidt nv.f. Stridsmølle.

Areal i alt 1950: 996 ha. Befolkning 7/11 1950: 245 indb. fordelt på 70 husstande. (1801: 210, 1850: 206, 1901: 302, 1930: 339).

I sognet Bavelse kirke (o. 1370 Bauløsæ) og byerne: Regerup (1391 Reghorp; u. 1786) m. skole (opf. 1930, arkt. J. Knudsen Pedersen) og ostemejeri; Atterup (1410 Attorp; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Kikudhuse. – Gårde: Hovedgd. Bavelse, under Næsbyholm (85,9 tdr. hartk., 401 ha; ejdsk. 930, grv. 705). Bavelse Møllegd. (tidl. Stridsmølle, 1664 Stridtz wand Mølle). Kristiansdals Kloster (se ndf.). Ved Næsby Storskov en skovridergd.

B. so., der sa.m. Glumsø so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 131 lægd og har sessionssted i Næstved.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke ligger tæt ved Bavelse sø uden anden bebyggelse end herregården B.; den består af romansk kor og skib af rå og kløvet granit, gotisk tårn og våbenhus af munkesten i munkeskifte. I de romanske dele af kirken har koret bev. et opr. n.vindue, synlig som niche indefra; fire af skibets 6 vinduer er fuldstændig bev. i tilmuret stand, et femte kun fragmentarisk. S.døren m. den retvinklede åbning, opr. kronet af tympanon er nu udvidet og tympanon forsv. N.dørens øvre del er ødelagt af nymodens vindue. Korets og skibets ø.gavle har glatte kamme og toptinder; skibets romanske v.gavl ses i mellemste tårnrum. O. 1250 indbyggedes unggotisk korhvælv af munkesten, skibet hvælvedes først i 1400t. Koret har spidsbuet ø.vindue og fladbuet s.vindue fra gotisk tid; spor af lign. ses i skibets s.mur. Våbenhuset er fra o. 1500, men endnu i middelalderen forhøjet; s.gavlens blændingsdekorationer viser den opr. højde. Tårn m. opr. trappehus mod n. er jævnaldrende m. våbenhusets ældre dele; over de fladbuede glamhuller er 2 blændingsprydede gavle. 1891 fremdroges spor af kalkmalerier fra o. 1250, nu atter tildækkede. – Altertavle er i højrenæssancestil fra o. 1600, vistnok af en fynsk snedker, opforgyldt og opmalet 1692 og atter 1918; den er fast komponeret m. 4 toskanske storsøjler og prydet m. kassetteværk; på topfeltets sidevinger er der malede våbenskjolde henvisende til Corfitz Ulfeldt til Bavelse, † 1614, og hustru. Foran det nye midtfelt står et moderne krucifiks af zink. På skibets n.væg findes rester af sengotisk altertavle (Gud fader og søn). På alterbordet to renæssancestager fra o. 1600 m. indgraverede våben for slægterne Brockenhuus og Tinhuus. Romansk granitfont m. firkløverformet kumme (Mackeprang. D. 77). Dåbsfad af sydty. arb. m. bebudelsesrelief. Over tårnbuen hænger lille, nu rest., sengotisk krucifiks. Prædikestol fra 1596, af fynsk karakter, givet af sa. adelspar som altertavlen, et sidestykke til stolen i Gislinge (se III. 435). Klokke fra 1697 (Friderich Holtzmann, Kbh.), skænket af Christopher Gabel til Bavelse. På skibets n.væg hang tidl. to epitafier over Anna Dorothea Johannesdatter Buch, † 1727, og over forp. på Bavelse, Søren Larsen, † 1748; begge er i nyeste tid fjernet og hugget til pindebrænde. På ndr. tårnvæg en figursten m. to portrætter af Jacob Flemming til Bavelse (C. AJensen. Gr. nr. 231) nedlagt 1544 af hustruen Marine Jull, sikkert arb. af elev el. medhjælper i Morten Busserts værksted. Gravsten over Chr. Thygesen, † 1630, og en anden over nogle af hans børn. I skibets midtgang ligger sten over Daniel Samuelsen, † 1649, Næstvedarb. af Abel Schrøders retning. I korets romanske, tilmurede vinduesniche er anbragt et lille mindesmærke af træ m. udskåret kvindefigur ved urne til minde om Elise Catarine Kisbye, † 1796. På skibets s.væg mindetavler over en 1849 og en 1864 falden.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 667–75.

Bavelse har navn efter en landsby »Bavløse«, som nævnes endnu i matr. 1664 (m. 13 gde), men som kort tid derefter opslugtes af herregården af sa. navn. Den ældst kendte ejer af hovedgden er Olaf (Pincerna), Valdemar II.s skænk († 1248 el. 1250). 1383 overlader fru Helene af Bjernede, enke efter hr. Evert Moltke, sa.m. sine sønner Conrad og Evert M. en hovedgd. i B. til en tredie søn Johan (Henneke) M. Men andre ejede gods i B., 1391 således Elne Nielsdatter, enke efter hr. Bent Byg. Johan Moltke, der endnu 1400 skrives til B., lever i al fald til 1404. 1423 skrives hans sønner hr. Evert og hr. Mathias M. af B., mens der 1427 kun nævnes Evert M. i B. Denne efterlod sig kun døtre. Den ene af disse, Johanne, var gift m. da. og sv. rigsråd hr. Erik Aagesen Thott († efter 14/1 1494), der 1466–87 adsk. gange nævnes i B. Hans søn Evert Eriksen T. skrev sig til B., og det sa. gjorde dennes søster Anne, der bragte B. til sin mand Herman Flemming til Knudstrup († senest 1509). Deres søn Erik F. til B. faldt ved Ålborg 16/10 1534, og en anden søn Jakob F. til B. døde 1544 som slægtens s. 252 sidste mand i Danmark. Hans datter Anne ægtede Jakob Ulfeldt til Kogsbølle (Holckenhavn), der derved blev ejer af B. Efter hans død 1593 overgik B. til sønnen Corfitz U.(† 1614) hvis søn Jakob U. derefter arvede gden. Da han døde 1631 i stor gæld, overgik B. til hans umyndige søn Corfitz, der 1646 mageskiftede B., som 1638 anføres med 457 1/2 td. hartk., til Oluf Daa for Mattrup. Allr. n.å. erhvervedes B. af et andet medl. af slægten Ulfeldt, rigshofmesteren Corfitz U., der 1661 fortabte den til kronen. Godset omfattede på dette tidspunkt ca. 520 tdr. hartk. og var stærkt medtaget af krigsbegivenhederne. Det erhvervedes af den kbhske. rådmd. Peter Holmer og den holstenske landråd Casper v. Buchwaldt til Prohnstorf i forening for ca. 26.500 rdl. Bygn. kostede kun 500 slettedaler. Kort efter købte Johan Banniermann Holmers andel, og 1667 sammenkøbtes godset af statholder i Kbh. Christoffer Gabel († 1673). Hans enke, Ermegaard Badenhaupt, ejede det efter ham til sin død 1699. Sønnerne Fr. og Valdemar G. solgte 1703 B. til Hans Albrecht Hæseker, borger i Kbh., der to år sen. afhændede den til justitsråd Herman Schøller (ca. 400 tdr. hartk.), hvis enke Christine S. giftede sig med kammerjunker Engel Gottfried v. Bülow, fra hvem den 1710 indløstes af Fr. IV (som reluitionsgods). Denne oprettede s.å. af B. og Næsbyholm, som han havde købt 1709, grevsk. Frederiksholm (1016 tdr. hartk.), som han 1711 skænkede til sin elskerinde Charlotta Helena Schindel. Grevsk. ophævedes 1716, men B. har fra da af været forenet med Næsbyholm (se s. 254). – Godsark. LAS.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 677–85.

Den nuv. hovedbygn. blev opf. 1845, efter at den tidl., som var opf., medens Jakob Ulfeldt var ejer, var nedbrændt i slutn. af 1700t. Den er hvidpudset, grundmuret og i to etager med gennemgående frontispice tækket med skifer. I hver ende er der en lavere tilbygning.

En Holtegd. (Holtæ gardh) nævnes 1490.

Kristiansdals Kloster (i gejstlig henseende under Næsby so., sognepræsten i Næsby er født medl. af klosterets bestyrelse) er opr. ved fund. af 25/8 1866 af kmh. Chr. Rønnenkamp til Næsbyholm og Bavelse († 1867) og hustru Jessy Caroline Howden; ny fund. af 5/4 1872 med sen. tillæg. Klosteret består af en to stokv. høj klosterbygning af gule mursten m. kælder og fl. kuppeltårne (to ved hver af gavlene, to ved hovedindgangen og et slankere ved hvert af hjørnerne), opf. 1870–71, arkt. H. Chr. Hansen, og en 7 1/8 td. hartk. stor avlsgård (henved 40 ha, liggende i Bavelse og Næsby so.). Klosteret ejer en kapital af ca. 170.000 kr.; desuden har det en årl. indtægt af 4800 kr. af Næsbyholm og Bavelse godskasse. Klosteret afgiver fribolig – to værelser med adgang til køkken og have – for 18 damer, der ved optagelsen skal være ml. 45 og 65 år, og som skal høre til den mere dannede klasse (lærerinder, husbestyrerinder olgn.). Bestyrelsen kan tillægge hver af damerne indtil 300 kr. årl., brændsel, lægehjælp, medicin m.m. 6 boliger udlejes til damer, der opfylder betingelserne for optagelse i klosteret. Med klosteret er forbundet kmh.inde J. C. Rønnenkamps Legat (opret. ved tillægsfund. af 27/1 1877), ca. 498.000 kr., hvoraf der uddeles som regel livsvarige portioner på 300 kr., 200 kr. og 100 kr. årl. til ældre, ugifte damer (også til damer i klosteret), »som det måtte formodes, at kmh.inde R. selv ville have hjulpet«.

Skove: Omkring 1/3 af arealet er dækket med skov, nemlig henved halvdelen af Næsbyholm Storskov (i alt 568 ha). Det højtliggende, bakkede terræn med so.s højeste punkt 60 m falder mod Tystrup sø. Jorden er leret, blandet med kalk og sand og gennemgående af lettere beskaffenhed ofte i mindre god tilstand. Hovedtræarten er bøg, hvoraf en del er gl. skov, hvori findes indblandet en del ældre ege. Skovene tilhører Næsbyholm gods.

Fredede oldtidsminder: Næsbyholm Storskov er ualm. rig på oldtidsmindesmærker; i den del af den, der ligger i B. so., findes en langdysse og 2 andre dysser, alle noget forstyrrede, 2 langhøje og 42 høje, hovedsagelig småhøje, der antagelig stammer fra yngre bronzealder. I Kalvehave Skov en større høj med en jættestue og en mindre høj. På Bavelses marker 4 langdysser, hvoraf de 2 er ret anselige med henh. 2 og 1 kammer, alle med dæksten, et dyssekammer og 4 mindre høje. Under Regerup en runddysse med dæksten og den store høj Storkebjerg, der indeholder en jættestue. Under Atterup en stor langdysse med 3 kamre og et stærkt forstyrret dyssekammer. – Sløjfet el. ødelagt: Under Regerup en dysse og en høj, under Atterup 3 høje, i Storskoven 18 høje.

Bavelse havde indtil 1649 Skelby som anneks.

På Bavelse fødtes 1567 rigskansler Jakob Ulfeldt.