Gislinge sogn

(G. kom.) omgives af Hagested, Tuse og Kundby so. Den relativt jævne overflade, der væsentlig er af leret beskaffenhed, sænker sig fra hovedvej 4 dels mod sø. i retning af Gislinge mose og å og dels mod n. i retning af den udtørrede Lammefjord, hvoraf ca. 350 ha hører til so. Ved Gislinge by den nu afvandede og kultiverede Maglemose. Det skovløse so. gennemskæres af Odsherredbanen med stat. i Gislinge og af hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg).

Areal i alt 1950: 1429 ha. Befolkning 7/11 1950: 921 indb. fordelt på 279 husstande. (1801: 317, 1850: 546, 1901: 600, 1930: 844). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 378 levede af landbrug, 274 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 69 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Gislinge (1304 Gyslingæ; u. 1793) med kirke, skole (1920), forskole (1896), kommunekontor, missionshus, sognebibl. (1943; 1166 bd.), forsamlingshus, fattighus (opret. 1828 af S. Groth Clausen; for 4 husvilde familier), idrætsanlæg, G. mejeri og flødefabr. (ved stationen), mejeriet Birkely (ved landevejen), andelsbageri, ml., bryggeri, maskinst., jernbanestat., post- og telegrafeksp. samt telf.central. – Saml. af gde og hse: L. Gislinge; Flinterøgel. – Gårde: Hovedgd. Gislingegård (42,5 tdr. hartk., 208 ha; ejdsk. 690, grv. 411); Børretofte (15,2 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 198, 141).

Gislinge so., der udgør een sognekom. og sa.m. Hagested so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so. og udgør 2. udskrivningskr., 34. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken, der ligger på fladt terræn vestligt i byen, er en teglstensbygn., vistnok fra senromansk tid (ingen helt sikre spor røber murværkets alder). Den består af kor med flad altervæg og skib. I korets ø.mur ses svage rester af et opr. vindue; på skibets n.side ses ligeledes spor af 2 gl., højtsiddende vinduer. S.døren sidder omtr. midt i muren og er rundbuet i spidsbuet spejl; lige over for denne ses de svage spor af den gl. kvindedør i n.muren. I tårnets mellemste stokværk ses skibets gl. v.gavl, der har 3 spidsbuede blændinger med hvidtet bund. Korbuen er spids. I den sen. middelalder fik kirken hvælvinger, 3 i skibet, een i koret. Der opførtes et tårn mod v. med overhvælvet tårnrum og et våbenhus mod s. Alle tilbygn., også den ældre korgavl, fik kamtakkede, blændingsprydede gavle. Skibets 3 hvælv fik sengotiske kalkmalerier fra slutn. af 1400t., fremdraget af J. Kornerup 1898, restaureret af Eg. Lind 1951. Det murede alterbord, anbragt umiddelbart op til korets ø.mur, har malet og udsk. forsidepanel fra slutn. af 1500t. Alterprydelsen er siden 1951 kirkens unggotiske korbuekrucifiks på en kort bjælkestump med forgyldte gotiske krabbeblade. Kirkens døbefont af Kalundborgtypen har glat kumme på omvendt terningkapitæl med lilieornamenter; messingdåbsfad s. 435 af sydty. oprindelse fra 1500t. Prædikestolen fra o. 1600 har korintiske søjler i hjørnerne om felter med malede blomsterornamenter i tidl. renæssance (nystafferet 1938). I tårnet hænger 2 klokker, en meget lille med gotisk minuskelindskrift, dat. 1469, og en større fra 1601 (Uldall. 92). Kirkens gl. hegnsmur med køreport og ganglåge er bev. mod ø. – På kgd. er begr. folketingsmand Hans Peder Andersen, † 1880.

Gislingegård blev opret. af konferensråd Peder Benzon ved kgl. bev. 8/4 1730 af 2 gde i Gislinge by, den blev på 20 tdr. hartk., sen. udvidedes den med 15 tdr. hartk., til godset hørte 1736 254 tdr. hartk. Efter P. Benzons død 1736 købtes G. af amtsforvalter Jacob Jørgensen († 1739) for 3700 rdl. 1740 købte kancelliråd H. J. Jacobsen Hvalsøe G., og han solgte den 1747 til Claus Buch, der kort efter døde; enken havde den en tid, hvorefter sønnen Albert Philip Buch fik den. 1759 købte brygger O. Mandix († 1769) den. Han fulgtes af Frederik Carl Christian v. Støcken, der 1771 afhændede den til justitsråd Erik Svitzer. Efter gårdens brand 1773 flyttede han den fra Gislinge by til dens nuv. plads s.f. landevejen, ligesom han udskiftede dens jorder fra bøndernes. 1794 købte Johannes Frisenberg G. for 57.000 rdl., hans enke solgte den 1805 for 96.500 rdl. til dr. med. Andreas Lund og forvalter Peter Klein, der igen solgte den 1806 til kaptajn H. C. Astrup for 120.000 rdl. 1809 købte Simon Groth Clausen G. for 120.000 rdl. Hans søn C. J. Clausen overtog den 1828 for 49.000 rdl. 1845 købte baron Løvenskiold G. for 155.000 rdl., og den solgtes 1873 til V. T. Plenge for 280.000 kr. Sønnen S. Plenge overtog den 1884 for 430.000 kr. Ved tvangsauktion købtes den 1896 af læge Victor Ræder, der s.å. solgte den til forpagter J. F. Lagoni for 330.000 kr. Denne solgte den 1899 til forp. J. Johannesen (Clausholm) for 430.000 kr. Han afhændede den 1912 for 490.000 kr. til forp. F. Ingerslev (Severinsminde), der 1915 solgte den for 500.000 kr. til Sjællands og Fyns Udstykningsforening, den udstykkede ca. 94 ha og oprettede 9 selvstændige brug, medens hovedgd. (38 tdr. hartk.) solgtes til propr. Christoffersen, der 1916 solgte den for 445.000 kr. til grd. P. J. Pedersen; han solgte den 1918 for 525.000 kr. til dir. Heinrich Hansen. 1929 købtes den af dir. C. Udsen for 625.000 kr., 1937 af H. Omø for 490.000 kr. og 1939 af den nuv. ejer K. Jornil for 500.000 kr.

Godsark. LAS. Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 368–71.

Hovedbygningen er en enetages bygn. i gotisk stil med kamgavle opf. 1873 for V. T. Plenge. – Gårdens opr. plads skal have været sydøstligt i byen, hvor der skal være fundet fundamenter.

Fredede oldtidsminder: En rest af den anselige Snehøj ved landevejen sv.f. G. – Sløjfet: 9 høje, de fleste s.f. byen. – På en lille højning i Lammefjorden, et sted, der før udtørringen stod dækket af 1 1/2–2 m vand, er udgravet en betydelig boplads fra vor ældste kystkultur (AarbHolbæk. 1946. 38–61). V.f. G. er gjort et større depotfund fra yngre bronzealder, bestående af 3 guldbelagte armringe og 490 tynde bronzeringe, alt nedlagt i et lerkar.

TM

Genforeningssten i G., tegnet af Ivar Bentsen, 1920.

I G. fødtes 1846 folketingsmand Hans Peder Andersen.

Litt.: J. P. Jensen. H. P. Andersen, Gislinge. 1919.