(Skivum-G. kom.) omgives af Hornum hrd. (Sønderup so.), Brorstrup, Binderup, Års, Blære og Skivum so. Langs ø.grænsen løber Sønderup å mod n. i en dyb, bugtet dal og ved v.grænsen Halkær å, hvis flade dalbund i stenalderen var en fjordarm fra Limfjorden. Det i n. ret jævne, men i s. noget mere bakkede og højtliggende terræn når i Kirkehøje 58 m og i Binderup høj 56 m. De ret sandede jorder rummede tidl. betydelige hedestrækninger, men bortset fra et lille fredet parti (Giver hede) er det meste opdyrket, hvorved der er opstået 22 nye landbrug. Bortset fra enkelte små plantager er so. skovløst.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1/10 1955: 1491 ha. Befolkning 1/10 1955: 340 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 112, 1850: 162, 1901: 279, 1930: 334).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Giver (1455 Giuer; u. efter 1805) m. kirke, kom.skole (opf. 1919), bibl. i skolen (opret. 1934; 2200 bd.) og telf.central; Katby (*1509 Katbøi); Astrup (1485 Aastrop); Mosbæk (1500 Moosbæch). – Gårde: Katbygd.; Ågd. (*1466 Aagaard) (6,6 tdr. hartk., 122 ha; ejdv. 260, grv. 122) m. frugtplantage; Nedergd.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
G. so., der sa. m. Skivum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skivum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 371. lægd og har sessionssted i Års.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den lille, højtliggende kirke består af skib og kor samt våbenhus mod s. Skib og kor er fra romansk tid, af granitkvadre på en sokkel med skråkant. To opr. vinduer er bev. i koret, dels i gavlen (blændet), dels i n.muren. S.døren, med et tympanon, der er delt i to kvartcirkelfelter, er i brug, mens n.døren er tilmuret. Korbuen, med profilerede kragsten, er bevaret. Højt på skibets sv.hjørne er indsat en kvader med 4 skålformede fordybninger, måske fra en romansk kirkelampe. På v.gavlen spores en tilmuret åbning, som tyder på, at kirken har haft s. 1167 en tilbygning, mul. et lille tårn. Ved en restaurering 1953 (arkt. E. Windfeld Brorsen) er gavlen repareret med en del nye kvadre, bl.a. i soklen. Samtidig er der ved kirkens ø.gavl rejst en tømret klokkegalge. Våbenhuset er fra nyere tid. Kirken, der har fladt loft, står med blanke kvadermure (våbenhuset hvidtet) og tegltage. – Altertavlen er en nyere træportal, hvori Thorvaldsens Kristus i gips. På skibets n.væg hænger midtpartiet af en lutheransk fløjaltertavle fra 1582 med nadverordene malet med meget bizarre bogstavformer. Alterkalk fra 1726 med generalløjtn. Chr. Fr. Levetzau og hustru Christence Rantzaus våben. Alterstager fra 1862. Som døbefont benyttes en lille granitkumme, egentlig et vievandskar, som indtil 1953 havde plads i våbenhuset. En tidligere, cementstøbt døbefont findes nu i haven ved Års Hotel. Lille dåbsfad af Nürnberg-type fra slutn. af 1500t. Enkel, snedkret prædikestol fra o. 1600, mul. noget omdannet. Stolestader fra 1800t. I v.enden er opstillet et harmonium. Klokken er fra 1574. Et krucifiks fra 1. halvdel af 1400t. opbev. i Års Museum tillige med en kirkenøgle med årst. 1700. – På kgd. er begravet skoleholder Jens Mortensen Gyldendal, † 1771, og hustru; på gravstedet en ny mindetavle.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Giver kirke.
Kronens rettighed i den jordegne bondegd. Ågård erhvervede Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund ved mageskifte 1582.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Nv. f. G. kirke var der en hellig kilde. (Schmidt. DH. 136).
Peter Skautrup professor, dr. phil.
Skove: Kun enkelte, mindre plantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Svingelbro på den gamle Hobro-Nibe landevej er bygget af råt tilhugne granitkvadre og hviler på 18 stenpiller; den blev fredet 1957.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: Ved Astrup en runddysse med 6-kantet kammer med 2 flade dæksten. 24 høje, hvoraf 3 smukke, velbevarede høje ligger i et fredet hedeareal ø.f. Giver; anselig er desuden Katbyhej nordligt i sognet. – Sløjfet el. ødelagt: 3 jættestuer, en lige s.f. Giver skole og to ved Astrup; de har givet gode fund af stridsøkser, flintdolke, pilespidser og ravperler. 7 s. 1168 hellekister, hvoraf også flere har givet gode fund. Dernæst 73 høje. I Kighøj v.f. Katbygård var der 3 dolktidsgrave med i alt 7 dolke og 5 pilespidser.
I Svinemosen er fundet to smukke bronzehængekar fra yngre bronzealder. Også om bebyggelse i ældre jernalder er der mange minder: Bopladser ved Nedergård og v.f. Giver, oldtidsagre ø.f. Giver, hvor der også er en gravplads med brandgrave fra keltisk jernalder, lignende fra Katbygård, en ældre romertids lerkargrav v.f. Giver. Da den sydl. indgang til kgd. 1960 blev rest., fandtes en mortersten og en sten med 3 skålgruber. I Kirkemosen er fundet to drejekværne. I sognet er der fundet spor af digevoldinger (oldtidsagre) fra keltisk jernalder; en gravplads fra samme tid er fundet ved Astrup.
En runesten blev i 1895 fundet som tærskel under kirkens tilmurede n.dør; den opstilledes derefter i våbenhuset men er nu overført til museet i Års. Indskriften lyder: Kale satte denne sten efter sin fader Thorsten, en meget velbyrdig thegn. Bagsiden er dækket med skålgruber. (DRun. 167).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I so. er 1742 f. boghandleren Søren Gyldendal.
Litt.: DRun. 167. Søren Nielsen. Et Blad af Hedens Historie, HimmerlKjær. XLI. 1952. 309–14. Sa. En Gravhøjs Historie, smst. XLV. 1956. 321–28.