Grinderslev sogn

(G.-Grønning kom.) omgives af Thise so., Limfjorden (Hvalpsund og Astrup vig) samt Grønning, Jebjerg, Rybjerg, Torum og Junget so. I so. en enklave af Thise so. Den jævnt bølgede overflade, hvor Hovmandsbjerg når 50 m, er leret og gennemgående frugtbar, og de mest markante terrænformer er de i denne moræneflade dybt nedskårne dale, der begrænses af stejlskråninger. I en af disse ligger den udtørrede Brokholm sø, der afvandes af Hinnerup å, som danner skel til Torum so., mens en anden dal fra Astrup vig strækker sig mod n. parallelt med kysten. Her ligger de besøgte Mogenstrup bakker samt Eskær skov og strand. En mindre skov er Knudsskov. Gennem so. går landevejene Skive-Branden og Sundsøre-Rybjerg.

Areal i alt 1960: 2838 ha. Befolkning 26/9 1960: 1148 indb. fordelt på 315 husstande (1801: 475, 1850: 851, 1901: 943, 1205, 1955: 1188).

I so. Grinderslev kirke ved hovedgd. Grinderslevkloster; byerne: Grinderslev (*1176 Grindesle, *1216 Grindæslæf, 1390 Grindeslef, -leef; u. 1786) m. centralskole (m. realafdeling for Grinderslev-Grønning kom., opf. 1960, udv. m. sognegd. 1961, arkt. T. Hansen, Skive), so.bibl. (i skolen; opret. 1934; 2900 bd.) og kgl. privilegeret kro; Breum (*1327 Breum; u. 1786) m. præstegd., kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1868, omb. 1908), afholdshjem, idrætspl., Grinderslev-Grønning Sparekasse (opret. 1911; 31/3 1961 var indskuddene 961.000 kr., reserverne 47.700 kr.), andelsmejeri (opf. 1907), bryggeri- og mineralvandsfabr. og telf.central; Mogenstrup (*1403 Mwnstrup, 1481 Moghenstrvp); Rærup (*1467 Rerup; u. 1786); Stouby (1498 Stoby, 1524 Stowby). – Saml. af gde og hse: Vejsmark (1498 Wess-Wesse Mark, 1524 Weyssmarck; u. før 1805); Godrum; Rælling Hse; Nørre vejle. – Gårde: hovedgd. Grinderslevkloster (*1375 Grydersløff Kloster, 1469 Grænæsløwcloster) s. 154 (23,9 tdr. hartk., 157 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 726, grv. 323); hovedgd. Eskær (*1328 Æskyær) (i alt 40,0 tdr. hartk., 364 ha, hvoraf 80 skov; ejdv. 1260, grv. 491); hovedgd. Nørgd. (*1420 Norgard, 1460 Nørregardh) (12,4 tdr. hartk., 95 ha; ejdv. 404, grv. 172); hovedgd. Astrup (*1407 Alstrup, *1467 Astrop) (10,2 tdr. hartk., 111 ha, hvoraf 25 skov; ejdv. 342, grv. 128); Slejtrupgd. (*1477 Slefftorp); Langesgd.; Vihøjgd.; Havgd. (1664 Haugaard); Breum Fogedgd. (1581 Breumfod, 1688 Breumfodgaard); Jenle; Rusted mølle (1581 Rudsted Mølle). Ved Mogenstrup strand Skt. Georgsgildets sommerhus.

G. so., der sa. m. Grønning so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 282. lægd og har sessionssted i Skive.

Den statelige kirke, som har udgjort en del af Grinderslev augustinerkloster (se ndf.) og er indv. til Skt. Peder, består af romansk skib og kor med apsis, sengotisk tårn mod v., sideskib og sakristi mod n. samt fra nyere tid et våbenhus mod s. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på en kraftig dobbeltsokkel. Apsis prydes i vindueshøjde af et blindgalleri på fem fag, hvis dobbeltbuer støttes dels af små halvsøjler, dels af menneskehoved-formede konsoller. Af fornem kunstnerisk kvalitet er også præstedøren i korets s.side, hvis karmsten er dekoreret med en drage og en løve, mens der i den overliggende kvader er hugget et halvcirkulært tympanonfelt m. ramme af dobbelt tovsnoning omkr. et cirkelkors (Mackeprang. JG. 243 ff.). Skibets mure er stærkt omsatte. S.dørens korsprydede tympanon bragtes 1885 på plads efter at have s. 155 henligget på kgd. Den lave, i senmiddelalderen ændrede n.dør er tilmuret. Tårnet, der har skibets bredde, er opf. dels af kvadre fra skibets nedbrudte v.gavl, dels af munkesten; det har gavle mod n. og s. og i n.muren en trappe til de øvre etager. Sakristiet, der ligeledes er af kvadre og munkesten, har trappegavl m. kors- og cirkelblændinger. Sideskibet er udformet som to sammenbyggede kapeller med sadeltage og gavle mod n., hvert med en rundbue ind mod kirken. Sideskibets opførelse har man, dog uden afgørende bevis, villet sætte i forbindelse med den latinske indskr. på en bev. middelald. stolegavl, hvor det oplyses, at »i det Herrens år 1478 er dette bygningsværk (fabrica) opf. på befaling af den mandhaftige adelsmand hr. Bertel Kaas«. – I det indre er den meget høje apsisbue med skråkantede kragsten og apsidens halvkuppelhvælving bev. Korbuen, m. profilerede kragsten, er forhøjet. Rimeligvis samtidig med sideskibets opførelse er kor og skib overhvælvet med stjernehvælv og ottedelte ribbehvælv. Sideskibets to hvælvinger er nye. Tårnrummet, der åbner sig ind til skibet med en stor rundbue, har bjælkeloft. Betydelige istandsættelsesarbejder har fra tid til anden fundet sted. 1575 udgik to kongebreve om, at da fru Johanne, Hans Lykkes enke, havde berettet, at klosterkirken var meget brøstfældig, og tårnet helt var faldet ned, og hun samtidig havde tilbudt at bidrage til istandsættelsen, skulle kronens bønder i Hindsted hrd. og i Salling hjælpe til med at føre mursten og kalk til klostret. Uvist hvornår nedtoges sideskibets gavle, og kirketaget forlængedes ned over sideskibet, hvis n.mur derved kun blev 3,1 m høj. 1878 blev kor og apsis restaureret (arkt. Paludan); i korhvælvet fandtes da fire lydpotter, hvoraf én nu er i Nationalmus. Ved sa. lejlighed genåbnedes præstedøren. Under ledelse af bygningsinsp. Walther foretoges 1885–89 en gennemgribende restaurering af den øvr. del af kirken. Sideskibet fik herved sine gavle og hvælvinger tilbage, ligesom tårnet og det indre istandsattes. 1932 restaureredes inventaret, og s. 156 sakristiet omdannedes til ligkapel. Kirken har siden Walthers restaurering stået i blank mur overalt, apsis er tækket med bly, tårnet med skifer og de øvr. tage med tegl.

1923 istandsatte E. Rothe på skibets n.væg en serie kalkmalerier i renæssancestil fra tiden henimod 1600 med scener af profeternes historie samt adelsvåben, der henviser til Juel’erne på Astrup. Billederne er 1952 genrest. af E. Lind, som samtidig fremdrog et sengotisk madonnabillede under tårnbuen; maleriet, der stammer fra o. 1510–20, skyldes sa. maler, som har udsmykket Torum kirke.

Muret og pudset alterbord. En alterbordsplade af granit med relikviegemme, som 1954 fandtes under våbenhusgulvet, er opsat på en muret sokkel i apsis. Altertavle i renæssance fra o. 1600 med maleri (Nadveren) og Erik Lykke til Eskær og fru Dorthea Krabbes våben. Tavlens renæssancefarver er i det væsentlige fra 1932. Alterstagerne er skænket af Erik Lykke og Dorthea Krabbe 1589. Knæfaldsskrankens smedejerns midtstykke er givet af sgpr. Erik Hansen Brunow nytårsdag 1742. Romansk granitdøbefont. Sengotisk krucifiksgruppe fra o. 1450 opsat på n.væggen (på ny bjælke). Prædikestolen, vist fra sa. værksted som altertavlen, har i felterne apostelfigurer fra en gotisk altertavle. Stol og lydhimmel forbindes af et rygpanel, der tjener som series pastorum. Stafferingen er som helhed fra 1932. I de tre øverste kirkestole i s.siden er anbragt gavle fra 1478 med Bertel Kaas’ navn og våben samt den ovf. citerede indskrift. De modstående gavle i n.siden har våben, som henviser til Kjeld Iversen Juel († 1536), samt sen. tilsatte topstykker med Chrf. Friis til Astrup og hustru Vibeke Juels fædrene og mødrene våben. I øvrigt er de lukkede stolestader af ny dato. En lysekrone er 1730 skænket af Mette Mikkelsdatter Tovgaard (sml. ndf.). Orgel på seks stemmer (M. Sørensen, Horsens). I sideskibet er ophængt et halsjern fra en gabestok.

I tårnrummets n.side har Erik Lykke til Eskær 1591 opsat et meget stort sandstensepitafium med hans og hustruen Dorthea Krabbes knælende skikkelser foruden to børn og andre figurer; rest. af billedhuggerne C. J. Baumbach og V. Vitus Nielsen 1953–54. Smst. er opsat en gravsten med portrætfigurer over Hans Lykke til Havnø, † 1553, og hustru Johanne Nielsdatter Rotfeld til Eskær, † 1577 (CAJensen. Gr. nr. 612). En trætavle fra 1651 med Chrf. Friis’ og Vibeke Juels aner hænger nu i skibet. I korvæggen er indsat to gravsten, begge med portrætfigurer, den ene over Niels Juel til Astrup, † 1575, og hustru Margr. Sandberg, † 1581, den anden over Bertel Kaas til Nørgård og hustru (CAJensen. Gr. nr. 688 og nr. 99). Et gravtræ over ovenn. Mette Mikkelsdatter Tovgaard, død på Astrup 1730, fandtes 1885 henlagt i en gravkælder under koret og er nu opsat i sideskibet. – Foruden den nævnte gravkælder, som efter en istandsættelse 1885 atter tilmuredes, findes under skibet to utilgængelige begravelser samt under tårnet et tøndehvælvet gravkammer tilhørende Lykke’rne på Eskær, som 1953–55 blev undersøgt og istandsat og på ny gjort tilgængeligt fra skibet (undersøgelsesberetn. i Nationalmus. Om gravkældrene i øvrigt: Pont.Atlas. IV. 744).

Litt.: Sallinglands Kirker. II. 6. Pl. 1–6. J. B. Løffler. G. Kloster og Kirke, i Kirkehist.Saml. 2. Rk. VI. 716 ff. Vilh. Lorenzen. De danske Augustinerklostres Bygningshistorie. 1928. 75 ff. C. G. Schultz i Hvem byggede Hvad. 1952.

På kgd. er begr. historikeren, godsejer, dr. phil. Gudmund Schütte, † 1958.

Grinderslev kloster for regelbundne kanniker af augustinerordenen, Sallings eneste kloster, blev vist stiftet i midten af 1100t. Det omtales 1176, da bisp Niels af Viborg stiftede et broderskab ml. Vor Frue kloster i Viborg (dvs. domkapitlet) og G., hvorefter dette fremtidig skulle stå i et vist underdanighedsforhold til domkapitlet, efter dettes sekularisering 1440 formentlig til biskoppen; kannikernes valg af deres prior skulle stadfæstes af domkapitlet. 1275 holdt augustinerordenen kapitel i G.; prior Hans Hansen deltog i en forsamling 1375 i Lyby kirke. For ovrigt kendes ikke meget til klosterets skæbne; om det åndelige liv vidner »Grinderslevhåndskriftet« fra slutn. af 1400t. Det har hørt til klosterets bibl. og indeholder navnlig mystiske skrifter af Henrik Suso, Bonaventura og Thomas a Kempis. – Klosteret blev af biskop Jørgen Friis (af Haraldskær) i Viborg 1531 forlenet til Hans Pogwisch, der vist efter reformationen fortsatte som kongens lensmand, indtil G. 1542 pantsattes til Niels Juel til Astrup. Fr. II mageskiftede 1581 G. med 29 gde, 7 bol og 2 møller til Christoffer Lykke til Buderupholm, hvis søn Iver Lykke 1611 solgte godset til Dorthea Krabbe († 1623), enke efter en fjern slægtning, Erik Lykke til Havnø. Hendes søn Iver Lykke takseredes 1625 af G. til 279 tdr. hartk. Fra ca. 1638 tilhørte gden (34 tdr. hartk.) sønnen oberst Valdemar Lykke († 1657); hans enke Sophie Reedtz beholdt den til sin død 1690 el. 1691, hvorefter den ejedes af hendes 3 ugifte døtre Kirsten, Dorthea og Anna Lykke. Sidstn. levede endnu 1722, men 1724 nævnes en søsters datterdatter, Birgitte Marie Arenfeldt til G. Hun skødede 1750 gden (32 og 208 tdr. s. 157 hartk.) for 8000 rdl. kur. til kbmd. Mathias Brunow i Holstebro († 1777), som 1761 solgte den for 16.000 rdl. kur. til Th. Lund til Lund på Mors, som 1763 afhændede G. (32, 26 og 204 tdr. hartk.) for 19.000 rdl. til Mads Bjørn († 1788), hvis enke Birgitte Nordkjær på auktion 1788 solgte den uden gods, men med tiende (26 tdr. hartk.) for 11.875 rdl. til brødrene Peder og Mikkel Kjeldsen; disse skødede den 1791 til O. Fr. Obel († 1807), som 1796 solgte den uden tilliggende for 11.500 rdl. til løjtn. E. C. C. Stjernholm († 1825), der 1804 skødede den for 18.000 rdl. til Jakob H. Bjørn († 1846). Denne overdrog den 1840 til sin søn M. V. Bjørn, som 1845 solgte gden til P. M. Qvist, der 1851 afhændede den for 45.000 rdl. til R. J. Kirketerp († 1866). Hans enke, der 1874 ægtede sgpr. J. R. Stochholm, solgte 1876 gden for 200.000 kr. til sin svigersøn, dyrlæge Henrik Thorsen Møller († 1913). Enken Margrethe Kirketerp ejede derpå gden, indtil den ved hendes død 1936 overtoges af sønnen H. Kirketerp-Møller. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 547–551. DLandbr. VI. 440–42. JySaml. 4. Rk. VI. 80–81 m.fl.

Hovedbygningen er opf. af gule mursten 1886–87 på gamle fundamenter som en lang bygn. i ét stokv. med fremspringende midtparti og to korte sidefløje, alt med kamgavle.

Nørgårds første kendte ejer var hr. Stig Munk, der nævnes 1420, derpå hans søsterdattersøn Bertel Kaas (Sparre-K.), som 1468 fik gden tildømt af Chr. I og endnu 1495 skrives til den. Som de næste ejere optræder hans børn Iver Kaas (1517) og Edel Kaas, g. m. Mogens Jensen (Harbou), hvis søn landsdommer Jens Mogensen Hvide (Harbou) til Sindinggd. († 1549) solgte N. til sin søstersøn Mogens Spend, der ejede gden endnu 1592. Derefter tilhørte den hans søster Inger Spend, g. m. Mads Pors (Skadeland) († ca. 1593); af deres børn besad Anne Pors (Skadeland) den 1599, Hans Pors (Skadeland) 1622 og 1625; sidstn.s enke Anne Florisdatter (Rønnow) († ca. 1640) ejede den 1638 (36 tdr. hartk.). Efter sønnen Erik Pors (Skadeland)s død 1645 ægtede enken Anne Skade Folmer Rosenkrantz, som 1654 udkøbte sin svoger Frederik Skade og 1655 solgte N. til Valdemar Lykke til Grinderslevkloster († 1657), hvis enke Sofie Reedtz 1683 solgte den (36 tdr. hartk.) med 4 gde til Anne Jensdatter (Erik Grubbe til Tjeles frillekone). Hun fik skøde på gden 1684 og overdrog den 1685 til sin svigersøn Frederik Ulrik Ulfeld, men allr. 1687 tilhørte den farver Erik Lauridsen Sterch af Holstebro, som 1702 skødede den (30 tdr. hartk.) til sine sønner Christen Sterch (sen. præst) og Laurids Sterch, der 1703 købte broderens del. På auktion efter ham 1731 købte hans søster Anne Eriksdatter Sterch († 1754), enke efter Hans Brunow, sgpr. i Grinderslev, N. (30, 27 og 98 tdr. hartk.) for 3783 rdl., men hendes 2. ægtefælle Mads Jensen Brøndum († 1757) solgte den 1745 for 5000 rdl. til Claus Vadum fra Ålborg. Dennes enke Mette Hansdatter Winde solgte 1747 på auktion N. for 3500 rdl. til Peder Damgaard († 1767), hvis enke Maren Andersdatter Qvistgaard 1779 skødede den (30, 70 og 221 tdr. hartk.) for 25.000 rdl. til sin søn Christen Damgaard († 1783), som testamenterede den til sin svoger Mads Iversen Qvistgaard († 1803), hvis enke Mette Damgaard 1804 skødede den (30, 70 og 174 tdr. hartk.) for 52.000 rdl. til sin søn Iver Qvistgaard († 1830). Efter at have tilhørt dennes søn Mads Qvistgaard kom den til C. G. C. O. Eckermann, som 1855 solgte den (39 tdr. hartk.) for ca. 135.000 rdl. til dr. phil. Peter Michael Stilling (sen. til Hæstrup), fra hvem den kom til krigsassessor Ad. Hein. 1868 blev den på auktion købt for 97.000 rdl. af agent N. Nyholm († 1874), hvis søn grosserer H. C. Nyholm 1875 solgte den for 394.000 kr. til overretssagfører L. Jensen, der 1879 solgte den for 400.000 kr. til E. H. Beyer, fra hvem den (28 tdr. hartk.) 1904 ved tvangsauktion overtoges af »Bikuben«, der straks afhændede den til et konsortium for 151.000 kr. Dette udstykkede over halvdelen af den og solgte den 1906 til Johs. Johnsen. Efter at have tilhørt proprietær Bækgaard blev den 1917 (15 tdr. hartk.) af Chr. Lauritzen solgt for 206.000 kr. til C. Nymann, hvorefter den tilhørte Jens Pedersen, Søren Sørensen til 1922 og Chr. Lauritzen, der 1924 solgte den til Jens Andersen, som 1960 overdrog den til sin søn A. C. Andersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 552–55. JySaml. 4. Rk. VI. 37–38 m.fl.

Astrup tilhørte 1407 Rigild Puge og kom derefter i familien Juels eje: omkr. 1460 Iver Juel, sønnen Kjeld Iversen Juel († 1536), brødrene Niels Kjeldsen Juel († 1573) og Iver Kjeldsen Juel († 1556), sidstn.s søn Kjeld Iversen Juel († 1606) og derpå vist en sønnesøn af Iver Kjeldsens søster, Kjeld Brockenhuus († 1616), hvis søn Just Brockenhuus 1619 ejede den. Han og hans mor Edel Ulfeld solgte den 1622 til Christoffer Friis (af Vadskærgd.) († 1657). Hans søn Otto Friis boede på A. (48 tdr. hartk.) til sin død 1698, men han havde måttet udlægge den for gæld til søsteren Margrethe Friis. Hun overdrog 1694 gden til hans datter Elisabeth Friis, der s. 158 1702 udlagde den (33 tdr. hartk., gods 205) til sin mor Birgitte Lykke († 1708), hvis søn Mogens Friis 1714 solgte den til major Christian Kruse, fra hvem den (33 og 205 tdr. hartk.) 1725 ved tvangsauktion for 7703 rdl. kom til oberst Verner Parsbergs enke Christiane Barbara Rantzau, der 1727 overdrog den til sin søn ritmester Johan Parsberg til Eskær († 1730), hvis bo 1735 solgte den (33, 14 og 277 tdr. hartk.) til hans stedfar, kmh., sen. gehejmekonferensråd Claus Reventlow. Denne solgte 1750 A. til forpagter på Tårupgd. Peder Malling, sen. borgmester i Viborg, der afløste hoveriet og 1767 solgte den (33, 14 og 328 tdr. hartk.) til Axel Rosenkrantz Lasson, der 1792 fik bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgårdsfriheden og 1794 bevilling på at udstykke A. i 16 parceller, hvorefter han 1797 solgte den (33, 13 og 120 tdr. hartk.) for 35.200 rdl. til forpagter på Rugd. C. A. Tram, sen. landvæsens- og tiendekommissær, kammerråd († 1835). Efter at denne havde frasolgt resten af fæstegodset, solgte enken 1838 gden for 26.000 rdl. til V. F. Moldenhawer († 1846), hvis arvinger 1847 solgte den for 50.000 rdl. til C. G. C. O. Eckermann til Nørgd. og justitsråd C. P. R. Ingerslev til Marselisborg, hvilke s.å. overdrog den til tobaksfabrikant, kancelliråd Thomas Funder, Århus († 1860). Hans enke Henriette Funder solgte den 1868 til svigersønnen kapt. A. L. H. Müller († 1884), hvis enke Kamma Müller 1906 afhændede den til Danmarks Afholdsforening, der her oprettede et redningshjem for alkoholister. En del jord bortsolgtes, og 1916 overtoges gden af Chr. Lauritzen, der opførte gden Astruplund og fraskilte denne. Derefter ejedes A. af dir. J. C. Breum, som 1921 solgte den til J. C. S. Bundgaard. Efter tvangsauktion kom A. 1931 til Jydsk Landkreditforening, der 1932 solgte den til P. Damgaard Knudsen. 1943 købtes A. (10 1/2 tdr. hartk.) for 220.000 kr. af ovenn. J. C. Breum, der 1950 solgte den til kaptajnløjtn. E. Bülow for 435.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 514–18. DLandbr. VI. 436–38. Gemt og Glemt III. 157f. JySaml. 4. Rk. VI. 31 m.fl. Gudmund Schütte. Vætter og Spøgelser fra A. og Omegn, AarbSkive. 1924. 17–27.

Hovedbygningen, der er fredet i kl. B, består af uorganisk sammensatte bygninger fra forsk. tid. Ældst er en bindingsværksfløj, der er opf. i 1750erne af Peder Malling, der nedrev de s. 159 gamle, forfaldne bygninger. Hertil føjedes 1773 af Axel Rosenkrantz Lasson en grundmuret fløj i ét stokv. m. gavlkvist over midterpartiet, og endelig lod sa. 1786 opføre en næsten kvadratisk, to stokv. høj pavillonagtig bygn. af røde mursten med enkel pilasterdeling og mansardtag. Ml. ladegården og hovedbygn. står der svære, murede piller.

Eskær ejedes 1328 af hr. Jakob Nielsen (Gyldenstierne) og før 1407 hr. Niels Jakobsen, utvivlsomt hans søn. Den kom sen. i slægten Banners besiddelse; hvor tidligt dette skete, er uvist, da oplysningerne om slægtens ældste led er sparsomme og upålidelige. Sikkert er det derimod, at gden kom til »de nye Høeger«, en sidelinie af slægten Banner. Den ejedes af brødrene hr. Eskild Nielsen (Høeg) († 1493 el. 1494) og hr. Peder Høeg og ligeledes af deres sønner Jakob Eskildsen (Høeg) og hr. Niels Pedersen Høeg († 1524). Med sidstn.s datter Anne Høeg kom E. til hendes mand Niels Jensen Rotfeld († 1551), der før 1540 overlod gden til sin søn Jens Rotfeld, død 1558 som slægtens sidste mand, hvorefter E. kom til søsteren Johanne Rotfeld († 1577), enke efter Hans Lykke til Havnø. Sønnen Erik Lykke († 1602) overtog E. 1577 og forøgede dens tilliggende, men hans søn Iver Lykke måtte p.gr.af gæld afstå E. 1619 til Verner Parsberg († 1643), hvis søn Niels Parsberg († 1668) ligeledes p.gr.af gæld måtte overlade E. (96 tdr. hartk., gods 284) til grev Christian Rantzaus arvinger 1664. Den indlemmedes 1674 i grevskabet Løvenholm, men kom efter kgl. bevilling af 1681 tilbage til Niels Parsbergs søn oberst Verner Parsberg, som 1698 solgte E. (63, 26 og 278 tdr. hartk.) og Skivehus til Christiane Barbara Rantzau, som han kort efter ægtede. Efter hans død 1719 kom begge gde til sønnen Johan Parsberg, død 1730 som slægtens sidste mand, hvorefter hans bo 1735 solgte E., Skivehus og Astrup til hans stedfar, kmh., gehejmeråd Claus Reventlow. E. (64, 50 og 234 tdr. hartk.) solgtes 1750 til forpagter Mads Hastrup († 1767), der bragte gden på fode. På auktion efter ham 1768 blev E. (64, 58 og 270 tdr. hartk.) købt for 50.010 rdl. af generalmajor Johan Christian v. Geistler († 1810), der 1781 solgte den for 49.100 rdl. til justitsråd Chr. Lange, der kraftigt oparbejdede gden. Han solgte 1797 den og parcelgden Langesgd. (62, 76 og 216 tdr. hartk.) for 93.350 rdl. til landsdommer, etatsråd Henrik Johan de Leth († 1845) og Thomas Thomsen s. 160 til Østergd. 1798 deltes ejendommene, så at de Leth fik E. (30, 18 og 93 tdr. hartk.) og Th. Thomsen Langesgd. m.m. (se ndf.). Efter tvangsauktion hos de Leth 1828 kom E. (28 tdr. hartk.) for 14.950 rdl. sølv til Den kgl. Kasse, som 1830 solgte den for 25.000 rbdl. sølv til kammerråd A. C. Grønbeck. Ved hans død 1858 kom E. for 122.000 rdl. til baron Joseph Emil Adeler, der 1869 solgte den for 121.000 rdl. til cand. jur. L. Th. Schütte til Bygholm († 1915); den ejedes derpå af sønnen dr. phil. Gudmund Schütte († 1958), der 1953 overdrog den til sin søn Herluf Schütte, som har tilkøbt flere ejendomme. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. IV. 1945. 23–28. DLandbr. VI. 438–40. Jeppe Aakjær. Herren til E. og Skivehus (Chr. Lange), AarbSkive. 1923. 48–108. Gudmund Schütte. Eskjærs Mytologi, smst. 1924. 1–16. Sa. E. Hovedbygning gennem Tiderne, smst. 1931. 34–48. JySaml. 4. Rk. VI. 28–29, 82, 98 m. fl. J. C. Hansen. Andre Tider, AarbSkive. 1943. 70–80.

Hovedbygningen (fredet i kl. A), der i sin nuv. skikkelse er opf. 1761 af Mads Hastrup, er et trefløjet anlæg, som åbner sig med v. og sammen med ladegården, der åbner sig mod ø., danner et arkitektonisk hele. Den hvidkalkede bygn. har ét stokv. over en høj kælder, der i ø.fløjen rummer betydelige rester af en sengotisk bygn., nemlig en kælder med otte krydshvælv i to rækker, i midten hvilende på svære, firkantede piller. Gennem ø.fløjen går en trefags gavlkvist, mod gårdsiden omfattende indgangsportalen under en bygningstavle i rokoko. De glatte gavlkamme slutter foroven i en profileret toptinde med buet afdækning.

Langesgård er oprettet o. 1790 af Chr. Lange til Eskær af Stoubygd. (9 tdr. hartk.), som han havde købt 1786, og jorder fra Eskær. 1798 kom den med Brokholm (13 tdr. hartk., tiender 39, gods 99) til ovenn. Th. Thomsen, som 1805 skødede den (17, 26 og 8 tdr. hartk.) for 27.390 rdl. til brødrene Christen og Peder Qvistgaard. Efter den sidstes død 1821 blev Christen Qvistgaard († 1835) ejer af hele gden ved at ægte P. Q.s enke. 1838 tilhørte den And. P. Kruse, 1853 I. Grønbech, fra 1856 A. F. Lundsgaard († 1895) og derefter hans plejesøn Anders Frederik Deichmann, som efter at gden 1909 var brændt solgte den (22 tdr. hartk.) for 146.000 kr. til A/S Udstykning af danske Herregaarde, der udstykkede 118 ha og 1910 solgte hovedparcellen (10 1/2 tdr. hartk.) til Laur. Børsting Andersen. 1918 købtes den af svigersønnen A. Iversen, 1953 af dennes svigersøn A. Nielsen.

Litt.: DLandbr. VI. 442–43. Jeppe Aakjær i AarbSkive. 1923. 74f.

Mogenstrup pantsatte Jes Pape 1403 til hr. Johan Skarpenberg. 1469 blev den af Jep Pusil solgt til bisp Knud i Viborg, der også købte parter i den af Jes, Christen og Nis Grøn. Da Mogens Mogensen (Due, Glob) 1481 skiftede med medlemmer af familien Krabbe (af Østergd.), tilfaldt M. ham på hans hustru Anne Mortensdatter (Krabbe)s vegne. Hun ægtede sen. Mads Lykke, der 1498 indværgede gden på hendes vegne, men 1505 kunne Henning Kirt til Ullerup mageskifte sin rettighed i M. til hr. Lave Broks enke Kirstine Pedersdatter (Høeg). Sen. ejede fru Margrethe Iversdatter Juel af Astrup en gd. i M.; Niels Høeg (Banner) til Eskær tiltvang sig den, men fik den fradømt af kong Hans og 1522 af Chr. II.

Jens Slet fra Breum nævnes 1327.

Gden Jenle oprettedes af 30 ha jord, som konsortiet solgte fra Nørgd. Bygn. opførtes 1906–07 (arkt. P. Baumann og Thorv. Jørgensen) og ejedes og beboedes af forf. Jeppe Aakjær († 1930); i en årrække lod han afholde et stort folkemøde hver sommer på gden. I et krat på gdens jord ligger hans grav, hvis vedligeholdelse nu er overtaget af staten.

Litt.: Solvejg Aakjær Bjerre i Danske hjem ved århundredskiftet. 1949. 93–113. Aug. F. Schmidt. Jenle og Jenlefesterne. 1935.

Af forsv. bebyggelser i so. nævnes tidl. gdene Dalgård (1498 Dalgardh), Lille Grønris (1683 Lille grønd Ries), Mogenstrupgd. (*1469 Mogenstrup gard (t)), Mosegård (1683 Moeszegaarden) og Stoubygd. (1610 Stoubigaardt) samt husene Hedehuset (1683 Hede Huszed), Humlehus (1664 Hommelhuus) og Kløvenborg (1683 Klevenborg). Saltbæk mølle (1501 Saltbekmølle) eksisterede endnu i beg. af 1900t.

Tæt ved Astrup staar paa en Stump Dige (dog ikke paa sin opr. Plads) et ca. 1 m højt, raat udhugget Kors af graaligrød Granit, dekoreret med Tovsnoninger af romansk Karakter. Ogsaa paa den modsatte Side af Vejen har tidl. staaet et Kors. (Kirkehist.Saml. 3. Rk. I. 1 flg. Jy-Saml. V. 278. K. Uldall i AarbSkive. 1928. 145–56).

To helligkilder lå tidl. i so.: Breumkilde tæt ø.f. Grinderslevkloster og en kilde lige n.f. Tustrup (Schmidt. DH. 138).

Ved klemmebrev af 1555 hedder det, at »sognepræsten til Grinderslevkloster skal beholde s. 161 den gård i Breum, som hr. Oluf nu ibor, og skal samme gård altid herefter være præstegård i sognet«.

Skove: En del skov i so.s østl. del. Størst er Eskær skov, 77 ha, bestående af partierne Sønderskov, Nørreskov og Fuglekær med flg. træartsfordeling: bøg 24 ha, eg 14 ha, andet løvtræ 12 ha og nåletræ 28 ha. Skoven er noget vandlidende, hvilket i forb. m. dens udsatte beliggenhed bevirker, at bevoksningernes højde ikke er så stor, som man normalt skulle vente på en tilsvarende bonitet. Et hedeareal på ca. 8 ha er af den forrige ejer pålagt fredning. Stedet er et yndet udflugtssted. Den nuv. ejer er godsejer Herluf V. Schütte, Eskær. Til Astrup, der ejes af E. Bülow, hører 20 ha skov, således Knudsskov ved Astrup vig. Til Grinderslevkloster hører 5 ha skov og til Nørgård 5 ha. Andre småskove er Aksellund, Skærris skov og Klosterlund. Den 1878 anlagte 25 ha store Slejtrupgård plantage nv.f. gden af sa. navn er fuldstændig afdrevet 1929–42, og arealet er derefter udlagt til landbrug.

På en holm i den udtørrede Brokholm sø undersøgte Nationalmuseet 1912 en befæstet middelaldergård, som i øvrigt er ukendt. Der afdækkedes 4 rækker pæle fra en 7 fag lang og 3 fag bred bindingsværksbygning; en bugtet dæmning gik derfra til land i nnø.

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf flere er af anselig størrelse: Vihøj ved Vihøjgård, Byhøj og Halehøj n.f. kirken, 4 store høje, hvoribl. Hovmandshøj ø.f. Breum og to større høje n.f. Nørgård. – Sløjfet el. ødelagt: 77 høje, der hovedsagelig lå i en stribe på langs gennem so. på det høje land forbi Nørgård, Breum, Grinderslev op mod Rusted vandmølle. I en af højene ved Breum er fundet en ældre bronzealders grav med en smuk dolk med guldbelagt knap og 2 guldspiralringe. – En køkkenmødding kendes fra Astrup. Ved Nørgård er der fundet et lerkar s. 162 med 150 ravperler. I den lille Tranebærmose ved Grinderslevkloster er fundet to halsringe fra yngre bronzealder.

Litt.: Gudmund Schütte. Fornminder – Eskjær Oldsager og Stednavne. 1957.

På Eskær fødtes 1872 historikeren og sagnforskeren Gudmund Schütte.

Litt.: Jeppe Aakjær. Omkring Astrup Vig, AarbSkive. 1914. 93–135. Knud Thøgersen. Fra G. Sogn, smst. 1928. 129–36.