Guldbjerg sogn

(G.-Nr. Sandager kom.) omgives af Nr. Sandager, Ejlby, Særslev, Hårslev og Skovby so. Det noget bakkede terræn kulminerer ved s.grænsen i Harreshøj (55 m, trig.stat.), men mere markant i landskabet er dog den lange, smalle Grindløse ås, der ø.f. Nordskov når en højde af 28,5 m. Åsen er dog her som andre steder delvis ødelagt ved afgravning. Guldbjerg kirkebakke må betragtes som dens vestligste punkt, men i jordbundens sandede og grusede s. 370 karakter kan den dog spores videre mod s. og sv. forbi Lundsgård til so.skellet. Grindløse ås har ikke normal åskarakter, men er dannet i spalter på langs af en stillestående isrand. Uden om åsen dominerer de lerede morænejorder. Lidt skov findes på åsen og mod sv. Gennem so. går jernbanen Odense-Bogense (Guldbjerg stat.) og landevejen mellem de sa. byer.

Areal i alt 1950: 570 ha. Befolkning 7/11 1950: 293 indb. fordelt på 72 husstande. (1801: 196, 1850: 185, 1901: 259, 1930: 273).

I sognet Guldbjerg kirke og byerne: Guldbjerg (1469 Gwlbergh) m. skole (opf. 1933), andelsmejeri (opret. 1885, udv. 1910 og 1953), planteskole, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Kolshave (1475 Kolshawe; u. 1786 og 1806) m. gl. præstegd. (delvis nedbrændt 1927); Reveldrup (1453 Ræbeldrop, Ræbældrop; u. 1786 og 1806); Nordskov (*1340 Nørskouff; u. 1798); Smidstrup (delvis i Nr. Sandager so.; 1475 Smysteropp, 1498 Smedtstrop; u. 1798) m. præstegd. (opf. 1930), sognebibl. (opret. 1940, 1200 bd.; i den gl. skolebygn.), kom.kontor (lokale i den gl. skolebygn.), stadion med sportshus (opf. 1955) og vokstavlefabr. – Saml. af gde og hse: Rækkehuse (delvis i Særslev so.); Sandhuse. – Gårde: Lundsgd. (17 tdr. hartk., 116 ha, heraf 13 skov; ejdsk. 232, grv. 121); Lykkegd.

G. so., der sa.m. Nr. Sandager so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 170. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken, der ligger på en højning, er en sengotisk langhusbygn. af tegl med samtidigt v.tårn og lidt sen. våbenhus i s. samt ligkapel ved ø.gavlen fra o. 1850. Ved den sengotiske bygn.s opførelse er benyttet en del romansk kvadermateriale, bl.a. krumhugne apsiskvadre. Af dørene er s.døren i brug, fladbuet m. indvendigt spærstik, medens n.døren kun spores. Alle de opr. vinduer er forsv., og af andre enkeltheder ses kun fra ligkapellet et blændingskors i korgavlen. Tårnet har trappehus i n. og kamtakkede blændingsgavle. Bygn. overhvælves af fire opr. krydshvælv, og korpartiet adskilles fra skibet ved en spids korbue. Kampestensdiget har mod s. en stor kgdsportal m. køreport og låge. I en granitsten ved portalen er udhugget et meget groft ansigt. I øvrigt er der låger mod ø. og v. – Altertavlen i barok fra o. 1700 svarer til den i Særslev. Storfeltets maleri, »Korsfæstelsen«, er sign. Hinrichson 1801. 1590 nævner Jac. Madsen en †tavle m. Maria, Jacob og Johannes. Alterkalken fra o. 1770 har greveligt våben for Knuth og v. Essel. Disken, der sikkert hører til kalken i Nr. Sandager (hvis disk hører til her), er et Hamborg-arbejde. Små balusterformede senrenæssance stager. Fonten er firkantet, af pudset murværk fra o. 1800, sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol i bruskbarok m. evangeliststatuetter og overmåde mavesvære hjørnehermer samt våben for Gregers Krabbe og hans hustruer Helveg Rud og Dorte Krabbe samt Erik Qvitzow og Susanne Juel. Den er mul. tilflyttet fra Nr. Sandager. Under prædikestolen står en løs evangeliststatue. Ml. skib og våbenhus dørfløj m. smedejernsbånd, hvoraf et har indskr.: »Anno 1632 da lo Lars Oelsen denne ki(r)kedør gøre, Jørgen Smed«. Klokke fra 1507 m. dansksproget påkaldelse af Gud og Skt. Hans, støbt af »..Povel Gridstober i Melfaredid..«. Den har relieffer af Skt. Johannes, Kristus på korset, Skt. Andreas, en knælende biskop m.v. (Uldall. 118). En †klokke fra 1651 bar Oluf Rosenkrantz’ navn. I våbenhuset er opsat to små gravstensfragmenter fra o. 1650 og o. 1700. Under alteret har der if. PontAtlas. været en åben begr.

I Reveldrup byggede if. Thale Ulfstands († o. 1656) slægtebog Henrik »Ottesen« (Huitfeldt) en gd. 1453 nævnes Otte Henriksen (Huitfeldt) i R.

Skove: Spredt i sognet lidt skov, således ved Lundsgård Bjørnekær (4 ha).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker bevaret, men s.f. Nordskov har været to høje, hvori der er fundet bronzesværd, og på Reveldrup mark skal der efter PontAtlas. have været to »hedenske begravelser«.

På Lundsgård mark ved foden af Harreshøj (se Særslev so.) er der en tidl. hellig kilde, Snogskilden el. Snouskilde. Ved midten af 1700t. holdtes her store kildemarkeder sankthansaften. Besidderen af Gyldensten lod kilden omsætte m. træværk og henlagde 1 td. land til festplads. Omkr. 1810 nedrev fæsteren på Lundsgd. træværket og forbød kildemarkedet, men endnu i mange år besøgtes kilden af syge sankthansaften (se AarbOdense. 1916. 457 f. Schmidt. DH. 127).

Ved kongebrev af 21/8 1570 tillodes det sgpr. fremtidig at residere i Kolshave, da de to gårde, han havde, var for ringe til præstebolig.

I Kolshave præstegd. fødtes 1762 præsten Rasmus Balslev.