Harring sogn

(H.-Stagstrup kom.) omgives af Stagstrup, Skyum, Hørdum, Hørsted og Snedsted so. Ved so.s n.grænse løber Hørsted å. De jævnt bakkede og især i v. noget sandede jorder kulminerer i Klammerihøje med 43 m. Gennem det skovløse so. går jernbanen Thisted-Struer og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 707 ha. Befolkning 1/10 1955: 266 indb. fordelt på 73 husstande (1801: 169, 1850: 298, 1901: 328, 1930: 318).

I so. ligger byen Harring (*1453 Harringh, *1469 Hørningh; u. 1793) m. kirke, skole, missionshus (opf. 1923) og mørtelværk. – Saml. af gde og hse: Harringhede; Ølandhede; Trædholm (1650 Trædholm). – Gårde: hovedgd. Øland (1348 Øland) (13,2 tdr. hartk., 92 ha; ejdv. 300, grv. 176); Brødløshove (1580 Brølløshøf); Krogsgd. (1602 Krogsgrdt); Søgd. (1602 Siøgrdt); Harringgd. (1600 Hardingrdt); Kokholm (1664 Kockholm); Harring Hedegd.; Rosholm (1348 Rosæholm) (tidl. præstegd., nu udstykket).

H. so., der sa. m. Stagstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Snedsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 218. lægd og har sessionssted i Thisted.

Den lille, ensomt beliggende kirke er en romansk kvaderstensbygn. bestående af skib og kor m. flad altervæg over skråkantsokkel samt våbenhus på n.siden. I koret er bev. spor af romanske vinduer, dels i n.- og dels i s.muren. N.døren er bev. og stadig i brug. I det af bjælkelofter dækkede indre er korbuens kragbånd romanske, mens toppen er ommuret 1697. I nyere tid er tilføjet et våbenhus (1883) foran n.døren og en klokkekam (1885) over skibets v.gavl; før den tid hang klokkerne i et par piller ved korgavlen. På alterbordet, der er muret af granitkvadre og foroven af munkesten, står en lutheransk fløjaltertavle fra o. 1590, omtr. som den i s. 621 Nørhå (Hundborg hrd.); i storfeltet er relieffer fra o. 1625, Nedtagelsen fra korset og Opstandelsen (staffering fra 1697 er fornyet 1936). Romansk firkløverfont m. sydty. dåbsfad fra o. 1575. Udskåret prædikestol, if. indskr. skænket af sgpr. Hans Sørensen Aalborg og hustru 1627; den opr. staffering er genfremstillet 1936. Gl. degnestol, antagelig omgjort 1695, anvendes nu som præstestol. Stoleværket er nyt; enkelte panelfelter fra 1600t. er bevaret. En senmiddelald. lysekrone findes nu i Nationalmuseet. Ved skibets v.væg er opsat en gravsten over ovenn. sgpr. Hans Sørensen Aalborg, † 1648; i våbenhuset findes gravsten over Christen Bodssen på Øland, † 1579, og sgpr. Søren Hansen, † 1663.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Thisted a. 1940. 495–503.

Rosholm var tidl. en hovedgård og nævnes 1348 bl. det gods, Poul Glob overlod sin hustru Margrete. Helene, Hvids enke af Øland skødede 1365 al sin ret til Øland og Rosholm til Vald. Atterdag. Mellemværendet ml. hende og kronen syntes dog ikke endelig afgjort, før hendes arvinger Niels Gunnesen (Lange) og Lasse Maltesen (Krag) 1406 vedstod overdragelsen af Øland og R. til kronen. R. var præstegård, mul. allr. i katolsk tid, men i hvert fald fra 1536 til 1919, hvorefter den blev nedbrudt og jorden udstykket.

Litt.: A. Christensen. Rosholms Saga, AarbThisted. 1927. 290–98; 1928. 380–96.

Øland tilhørte ligeledes Glob’erne. Poul Glob overdrog den 1348 til sin hustru Margrete tillige med alt sit gods i Hassing hrd. som erstatning for hendes arvegods, som han havde afhændet. Poul Glob synes at have deltaget i oprøret mod kongen, og 1365 måtte han og Niels, Jens, Anders, Laurens og Peder Glob afstå Ø. til Vald. Atterdag, der sa. å. fik tilskødet fru Helenes ret til Ø. (jf. ovf.). Ø. synes at have været forlenet til Peder Galskyt, der døde her ca. 1476. 1477 modtog hans hustrus søster Ingeborg Ottesdatter Stampe (slægten S. af Klarupgård) Ø. som pantelen af kronen i 10 år for 100 mk. da. penge. 1479 nævnes hendes mand Jes Andersen i Ø. Han skrev sig ellers til Elsted og Movtrup og førte et vædderhoved i skjoldet. Det er uklart, hvem der i de flg. år sidder på gården. 1502, 1506 og 1528 nævnes Jens Spend af Ø. Han identificeres i DAA med Jens Spend til Udstrup, men er snarere identisk med Jens Spend til Rammegård, der if. sa. kilde var farfader til Godske Spend til Ø., nævnt 1546. Slægtskabsforholdet ml. de to sidste er dog dunkelt. I Viborg bispearkiv findes et tingsvidne fra 1541, der er beseglet af Godske Spend til Ø., men seglet viser ikke Spendslægtens sparre, men et takket skjoldhoved el. fire opstående spidser. Ovenn. Peder Galskyts sønnesøn af sa. navn skrev sig 1536 til Ø., men lenet har også ligget under Børglumbispen Stygge Krumpen til 1525 (mul. fra 1511), i hvilket år det blev bortgivet til Niels Kjeldsen Juel til Astrup. Han havde det til sin død i beg. af 1570erne, hvorefter hans enke Margrete Sandbjerg fik lov at beholde det frit, så længe hun levede. 1580 blev det af kronen mageskiftet til Christen Prip, hvis datter Margrethe bragte det til sin ægtefælle Claus Kaas (af slægten med en sparre i våbnet), som 1627 bortbyttede det til sin svoger Iver Prip mod Strandet. Denne solgte 1630 Ø. til Tyge Kruses enke Karen Sehested, der 1641 ægtede Jørgen Seefeld († 1666). Sønnen Laurids Seefelds († 1688) kreditorer fik indførsel i Ø., som de 1689 solgte til Christian Helverskov til Irup, der 1732 solgte den (32 og 203 tdr. hartk.) for 5900 rdl. og 40 dukater til provst Frederik Thestrup. Efter hans død 1758 solgtes Ø. (32, 87 og 140 tdr. hartk.) ved auktion for 11.131 rdl. til Mads Schmidt fra Lemvig († 1760), hvis enke Anne Sophie Skousboe 1766 skødede Ø. (32, 87 og 222 tdr. hartk.) for 20.800 rdl. til sin svigersøn, kammerråd Niels Aars († 1774). Hans enke ægtede 1777 kancelliråd Peder Lauridsen Lillelund († 1789), af hvis bo Ø. s.å. ved auktion blev købt for 27.050 rdl. af kbmd. Christian Lassen Winther i Thisted, der 1795 skødede den for 34.860 rdl. til rådmand Hans Peter Ingerslev i Århus. Denne fik s.å. bevilling på, at gården måtte beholde sin frihed, selv om godset solgtes og ejendommen udparcelleredes. Han solgte derefter bøndergodset til fæsterne og afhændede 1797 hovedparcellen (15 og 97 tdr. hartk.) for 16.100 rdl. til Anders Sørensen, som 1800 mageskiftede den til sin svigerfader Anders Stigaard mod Irup (s.d.). Han døde 1802, hans enke Mette Elisabeth Vadum 1818, hvorefter Anders Sørensen havde begge gårdene til sin død 1824. 1831 skødede hans enke Christiane Ø. (17 tdr. hartk.) for 4.000 rbdl. sølv til C. C. Godskesen. Efter hans død kom gården 1841 til Martin Nicolai Schibbye, som 1855 solgte den for 53.000 rdl. til forp. C. F. A. Steen, men måtte overtage den igen og afhændede den 1863 uden besætning for 39.600 rdl. til forp. Kristen Mortensen Nyby († 1911), som 1909 solgte den til sin nevø, sen. minister Kristian Vilhelm Kristoffer Fibiger. Til udstykning er 1921 bortsolgt 4 1/2 tdr. hartk., 32 ha. 1948 overdroges Ø. til sønnen Sten Fibiger, der 1955 solgte den til R. Christensen for 630.000 kr. 1959 solgtes den til dir. J. M. Brüel for 600.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 121 f. V. Fibiger. Nogle optegnelser om proprietær Nyby, »Øland«, AarbThisted. 1949. 302–10. Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 177–86.

Hovedbygn., som er et trefløjet anlæg i ét stokv. med fremspringende midterparti, der ligesom sidefløjene har svungne kamgavle, er vistnok opf. i sidste halvdel af 1700t., og den ofte anførte opførelsestid 1863–67 må sikkert gælde en mere el. mindre gennemgribende ombygning.

I den vestl. Udkant af den Lund, som ligger v.f. Ølands Hovedbygning, ligger et lille Voldsted, bestaaende af en nærmest firesidet Borgbanke (Motte) ca. 18 × 19 m ved Foden. Opr. laa Banken i en Sump, som 1868 af den tidl. Ejer K. M. Nyby drænedes; samtidig gravedes de endnu vandfyldte Grave omkring Foden af Banken, og en Del af Fylden herfra blev efter al Sandsynlighed lagt op paa Borgbanken, saa den i Forhold til sit Grundareal blev usædvanlig høj, ca. 5 m og med en meget lille Topflade.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 177–86.

I lunden omkr. voldstedet er rejst en mindesten for propr. K. M. Nyby († 1911).

I so. har ligget en gd. Salsgård, nævnt 1580.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoribl. den store, men forgravede Smedehøj. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje, hovedsagelig i so.s højere, østl. del. En af dem indeholdt en stenkiste med bronzesværd m.m.

På Harringhede ned mod åen er påvist en boplads fra gudenåkulturen. En boplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Harring mølle.

Litt.: AarbThisted. 1915. 37–41 (om degne); 1921. 217–18 (visitatsindberetninger). A. Christensen. Udskiftning af Harring og Koldby Byer, sst. 1923. 476–37, 1928. 380–96, Sst. 1928. 413–14 (om indskrifter).