Hillerslev sogn

(H. kom.) omgives af Vantinge, Gestelev, Espe, Brahetrolleborg, Ø. Hæsinge, Sandholts Lyndelse, Sdr. Broby og Heden so. Den østl. del af so. er stærkt kuperet, idet flere rygge her krydser hinanden i to strøgretninger. Længst i s. ligger den lille Herringe ås, i sa. retning som den lange Sallinge ås, Fyns smukkeste ås, der fra so.s nø.grænse strækker sig lige til de Fynske Alper, og som i Orebanker når en højde af 57,3 m (trig. stat.). Stedvis snævrer den ind el. mangler helt, således hvor Sallinge ligger. Den følges i en del af sit løb af Sallinge å, der sv.f. Gelskov munder ud i Odense å. På tværs af Sallinge og Herringe åse ligger en anselig grusvold, Vantinge ås, som fra Galgebakke (86,4 m, trig. stat.), hvorfra der er en storslået udsigt til de Fynske Alper, strækker sig i nnv. Talrige store grusgrave røber dens indholds art. Vantinge ås går tværs hen over et lavt mose- og engdrag (Barras, Skerninge, Møllemose). Mellem de ovennævnte åsrygge ligger et jævnt bakket land, hvor sandjorder veksler med gode lerjorder. Af skove findes Egeskov, Hestehave og dele af Tvedshave foruden nogle nåletræsplantninger, og af moser Kirkelung, Sømose og Køllenbjerg mose foruden de allr. nævnte. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Højrup stat.), og v.f. Hillerslev krydses landevejene Fåborg-Sallinge-Odense og Nyborg-Ringe-Assens.

Areal i alt 1950: 2521 ha. Befolkning 7/11 1950: 1240 indb. fordelt på 334 husstande. (1801: 749, 1850: 1207, 1901: 1222, 1930: 1396). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 656 levede af landbrug m.v., 277 af håndværk og industri, 78 af handel og omsætning, 42 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv, 135 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hillerslev (*1300t. Hyllerszløff, 1453 Hillersløff; u. 1793) m. kirke, præstegård (opf. 1918, arkt. N. Eriksen), centralskole (opf. 1956–57, arkt. N. Albretsen) m. sognebogsaml. (opret. 1921, 3300 bd.), forsamlingshus (opf. 1890), alderdomshjem (»Solhjem«, fælles m. naboso.) og Landbrugets Sprøjtecentral; Øvre Hillerslev; Nedre Hillerslev (1670 Neder Hillerßleff); Sallinge (*1354 Sallingøe, 1418 Salinggæ; u. 1795) m. kro og andelsmejeri (opret. 1887, ombyg. 1916); Nybølle (1419 Nybøle; u. 1795) m. fri- og efterskole (»Hjemly«, opret. 1906), forsamlingshus (opf. 1890), mejeri (andelsmejeriet nedl. og herregårdsmejeriet fra Nybøllegd. flyttet hertil og helt omb.) og cementvarefabr.; Højrup (1418 Hødorp; u. 1787) m. forsamlingshus, kro, vandværk, foderstoffabr. og havregrynsmølle s. 785 (»Viking«), posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Spejlsgårde (1666 Speilsgaard); Sallinge Mark; Sallinge Lunde (*1354 Sallinglund, 1580 Salingelunde) m. ml. (se ndf.); Flintebakken; Skovhuse. – Gårde: hovedgd. Gelskov (1480 Gelskoff) under Arreskov (53,2 tdr. hartk., 277 ha; ejdsk. 675, grv. 425); Nybøllegd. (1688 Nybøllegaard; 22 tdr. hartk., 122 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 345, grv. 171); Lykkenssæde (16,7 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 260, grv. 150); Højrupgd.; Møllemosegd. (1610 Moesegaard); Erikshåb.

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ø. Hæsinge so. eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 7. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken er et langhus, bestående af romansk skib m. forlængelser mod ø. og v. samt tårn i v. og våbenhus i s., alle sengotiske. Den romanske del, skibet (og det nedrevne kor m. apsis), er overvejende af rå kamp m. hjørnekvadre over en skråkantsokkel, der var lidt rigere udformet på kor og apsis; i forrige årh. er der iagttaget frådsten overalt i murværket. En romansk billedkvader m. en løve sidder i kirkens mur; en anden med to løver, som nu er indmuret i maleren Johannes Larsens hus i Kerteminde, skal ligeledes stamme fra kirken. Skibets retkantede n.dør og to rundbuede vinduer i hver langmur er helt el. delvis bevaret. V.forlængelsen, o. 1400–50, er af munkesten i munkeskifte m. blændingsgavl og sa. m. skibet dækket af 4 krydshvælv. Den noget yngre ø.forlængelse, af genanvendt materiale og rå kamp, har 2 otte-ribbede hvælv; dets ø.ende (tidl. med et lille spir) samt tårnets klokkestokv. og blændingsgavle (i s.-n.) blev omb. m. små tegl 1874; tårnets gl. del er af kamp og lidt munkesten. Våbenhuset m. glat kamgavl er stærkt ombygget. Den hvidkalkede, teglhængte kirke m. fladbuede trævinduer er rest. 1943 (arkt. E. Mindedal Rasmussen). – Enkle, sengotiske kalkmalerier i hvælvene afdækkedes 1911 sa.m. to kvindefigurer fra o. 1450 på et romansk sydvindues karme, Skt. Margareta trædende på drage og Skt. Apollonia m. tandtang. – På kirkegårdens sydvestl. del et stråtækt kampestenshus.

Barok altertavle m. snosøjler, o. 1650–1700, uden topstykke, m. maleri: Ved korsets fod, kopi 1910 ved H. H. Schou efter A. Dorph (orig. i Rosenholms slotskapel). Det tidl. altermaleri, bjergprædikenen, 1894, af A. baronesse Schaffalitzky de Muckadell, hænger på altertavlens bagside. Før dette var der et nadvermaleri (efter Leonardo da Vinci) og »foroven« opstandelsen. Sengotiske alterstager på løver. Smuk, ny smedejernsalterskranke. Rig, romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 126) af mester Hvicmanne (sml. Åstrup, s. 731) m. relieffer på kummen af velsignende Kristus ml. Petrus og en anden helgen, på foden kæmpende mænd og løver. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. relief af syndefaldet. På randen graveret våbenskjolde for Gøye (udslidt) og Krafse m. initialerne MG og HK. Heroverfor et sammenskrevet ST omgivet af KPD (for en sen. ejer). Rigt skåret prædikestol 1639, noget ændret (flyttet 1943), nu kun på fire fag m. arkader, hvori dyder: »de Glow«, »Iustitia«, »Charitas« og »Forsichtighed« (m. slange); våben og initialer for Erik Quitzow og Anne Krabbe. Støttestolpen er en langskægget mandsbuste. Ny opgang. Den tidl. prædikestol var if. Jacob Madsen (ed. Idum. 256) anbragt »offuer for Choret«. Pengeblok fra 1700t. Orgel som Herringe (se s. 756). Maleri af sgpr. Hans Agerbæk, † 1869, sign. G V P – 25. Klokke støbt 1639 af Baltazar Melchior, Flensborg, m. våben og navne for »Rigbore Brockenhus, Eric Qvitzow, Ane Krabbe«. – Foran det i tårnrummet indrettede gravkapel for grevskabet Muckadell står en smuk smedejernsdør, der nu desværre skjules af orglet. Indskriften oplyser, at grevskabet oprettedes 1783 af Albrecht Christopher S.d. M. og hustru Birgita Kristina Iuul Reedtz af deres fire samlede godser: Arreskov, Gelskov, Brobygård og Ølstedgård. I kapellet stod tidl. kister m. bl.a. ovenn. Birgitte, † 1790, og hendes ægtefælle, † 1797, Susanne Birgitte Sophie grevinde S. d. M., f. Reventlow, † 1796, kmh. Erik Skeel S. d. M., † 1833, Charlotte Amalie S.d.M., f. Reventlow, † 1843, og Ludovica Augusta enkegrevinde Juliane S.d.M., f. Bülow, † 1868. En muret begravelse under koret ryddedes 1943; fra denne stammer tre kisteplader i skibets v.fag: Sophia Hedevig v. Finecke, † 1760, hendes mand »Erich Scheel v. Holsten« til Arreskov og Gelskov, † 1772, og et barn, Birthe S. d. M.; en plade for komtesse Christiane Sophie S. d. M., † 1783, findes ikke mere i kirken. – I våbenhuset marmortavle over politibetjent Ernst Peder Sophus Madsen, † 1945 i Mühlberg.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881.

På kgd. er begr. høravleren Henning Schroll til Lykkenssæde, † 1833, og hans sønnesøn landmanden Henning Schroll, † 1915.

Gelskovs historie er først kendt fra sidste halvdel af 1400t. 1477 oplyses det, at skoven Gellskoffware på et tidspunkt (formentligt før 1450) tilhørte hr. Johan Rantzau († tidligst 1472), der 1442 var høvedsmand på Nyborg og da skreves til Hellerup. Hans datter Sophie var g.m. Anders Flemming til Møllerup († tidligst 1481), som 1477 havde ovenn. skov i værge og 1480 skrev sig i G. Hendes søster Magdalene Rantzau († senest 1517), der vist havde ægtet ovenn. svoger, skrev sig 1509 i G., der siden arvedes af deres datter Thale Flemming. Hun var g.m. Emmeke Hartvigsen (Emmiksen) til Revsø (Gram hrd.) og Brændore († tidligst 1523) og levede endnu 1547. De afstod 1517 en femtepart i G. til hr. Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller og Næsbyholm († 1525), hvorom 1541–42 var sag ved rettertinget ml. dennes søn Holger Rosenkrantz til Boller m.m. († 1575) og hans søskende på den ene side og ovenn. Thale Flemmings to døtre: Magdalene og Anne, der i øvrigt havde arvet gden., på den anden side. Magdalene var g.m. Albert Maltesen (Viffert) til Albæk († tidligst 1585), hvis tilknytning til G. var ringe; Anne († 1561), der 1553 skrev sig til G., ægtede Erik Kaas (Mur-K.) († 1556). Af deres børn havde Emmike Kaas († 1584) og skibshøvedsmand Jørgen Eriksen Kaas del i gden. Førstn.s søn Jørgen Emmiksen Kaas arvede ligeledes lod i G., men døde allr. 1608. Ovenn. Jørgen Eriksen Kaas († 1619) el. hans arvinger må have solgt G. til fru Ellen Marsvin, som videresolgte den til Niels Gyldenstierne til Iversnæs (nu Wedellsborg) († senest 1641); han måtte snart pantsætte G. til sine kreditorer (heribl. Markvard Bille til Hvidkilde († 1631), Erik Bille til Kærsgård († 1641) og Henrik Bille til Tirsbæk m.v. († 1655)). – 1623 bestemtes if. herredagsdom, at det skulle fastsættes, hvor meget gods der skulle følge G. for at forrente pantesummen. 1626, da der var tale om at sælge gden, fik Markvard Bille fuldmagt til at skøde gd. og gods bort på Niels Gyldenstiernes vegne. Endnu 1630 siges det, at Markvard Bille og konsorter har G. i pant. Siden kom den til ovenn. Henrik Billes steddøtre Anne Mogensdatter Krabbe, g. 1636 m. kaptajn Erik Qvitzow til Lykkesholm og Elvedgård, og Lisbeth Mogensdatter Krabbe († 1645), g. 1635 m. Rønnov Bille til Sandbygård († 1657). Sidstn. gav 1636 ovenn. svoger skøde på halvdelen af G., og fru Anne sin ægtefælle livsbrev på G., således at han efter hendes død 1638 kunne beholde gden. Ved hans død 1647 måtte enken af 2. ægteskab Margrethe Mogensdatter Pax († tidligst 1656) opbyde G. til sine kreditorer, hvorved ovenn. Henrik Bille overtog gden og nu overlod den til sine sønner Mogens Bille til Tirsbæk og Skarrildgård († 1648) og Eiler Bille til Tirsbæk. Sidstn. døde ugift 1649, hvorefter hans enke Margrethe Lunge (Dyre) Jørgensdatter bragte gden til sin næste ægtefælle, rigsråden hr. Christen Skeel til Fussingø m.v. († 1659), som 1651 solgte G. til fru Kirsten Munk († 1658). Fra hende kom den til Kaj Lykke til Rantzausholm (nu Brahetrolleborg). – Efter at han 1661 var dømt fra ære, liv og gods, inddroges alt hans gods, deribl. G., som dog allr. n.å. for 12.243 rdl. udlagdes til en af hans kreditorer, købmand Peter Hansen i Hamborg. Denne solgte 1665 gd. og gods til Kaj Lykkes tidl. ridefoged, den berygtede Peder Børting, som dog 1667 videresolgte ejendommen til hofråd Adolph Hans v. Holsten († 1694), der 1684 også erhvervede Langesø. Han og hans enke (af 2. ægteskab) den myndige Ide Rathlau († 1700) forbedrede gdens medtagne bygninger samt afrundede og øgede det tilliggende gods. Ved samfrændeskifte 1698 overdrog hun sønnen major Wulf Sivert v. Holsten G.; efter hans død 1713 på G. styrede hans enke Ide Skeel til Arreskov og Bjørnemose († 1749) godserne, indtil hun 1742 overdrog G. samt Arreskov til sønnen landsdommer Erik Skeel v. Holsten, der døde 1772. Han døde barnløs, hvorefter enken (af 2. ægteskab) Berthe (Birgitte) Kirstine Juel Reedtz († 1790) ved nyt ægteskab 1773 bragte G. til oberstløjtn., kmh. Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, der 1783 optoges i den grevelige stand og ved kgl. patent af 26/11 1784 af sine 4 komplette sædegde Arreskov (s.d.), Brobygård (s.d.), Ølstedgård (s.d.) samt G. lod oprette grevskabet Muckadell, der fik alle et grevskabs prærogativer (herunder birkeret), kun ikke skattefrihed. G.s hovedgdstakst var da 42 1/8 tdr. hartk. ager og eng, 8 tdr. skov- og mølleskyld samt 65 5/8 tdr. hartk. tiender; bøndergodset udgjorde 321 1/8 tdr. hartk. ager og eng samt 8 5/8 tdr. skov- og mølleskyld. G. hørte derefter under grevskabet indtil dettes overgang til fri ejendom 1925, og først 1916 bortsolgtes gdens bøndergods. Ved lensafløsningen afgaves ikke jord fra G., der derefter tilhørte den hidtidige besidder kmh., cand. jur. Albrecht Christopher Carl Ludv. greve Schaffalitzky de Muckadell til hans død 1939, hvorefter sønnen hofjægerm., kmh., cand. jur. Erik greve Schaffalitzky de Muckadell overtog G. sa.m. Arreskov og Brobygård. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 217–21. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 355–64. DLandbr. III. 1930. 279 f. N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen s. 787 (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 39–50. Lehnsbaron Hans Berner Schilden Holsten’s Slægtebog, udarbejdet af Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius I–III. 1940 ff. Albert Fabritius. Fæstebreve fra G. (1669–92) og Langesø (1670–92). FynskeAarb. I. 1939. 260–75. Hans H. Fussing. Adolf Hans Holstens Godsdrift, smst. I. 1939. 248–59. J. Pilegaard. G. i Adolf von Holstens Tid 1667–1694, smst. I. 1939. 423–454.

Hovedbygn. ligger smukt ved Sallinge å. Den består af en grundmuret hovedfløj, opf. 1917, arkt. Viggo Dahl; den har høj kælder, eet stokv., mansardtegltag og gennemgående frontispice. To fritliggende, lange sidefløje i eet stokv. m. tegltag slutter sig til hovedfløjen. Den vestl. sidefløj af bindingsværk er opf. i slutn. af 1500t.; i den fandtes tidl. et rum m. vævede tapeter. Arkt. Dahl har ligeledes opf. ladegården, der ligger et stykke s.f. hovedbygn.; en ældre ladegård fra slutn. af 1600t. nedbrændte 1912, og den nye opførtes umiddelbart efter.

SV.f. Gelskov ligger Skansen, en ca. 160 m lang, smal, naturlig Højning langs Ø.siden af Kragemaden ved Sallinge Aa, mod Ø. begrænset af en svag Lavning. If. et Sagn søgte Egnens Folk hertil i Svenskekrigen.

I Gelskovs Have er fundet Grundsten til en rund Bygning. Nu er intet synligt.

Nybøllegård tilhørte o. 1600 Laurids Brockenhuus til Brangstrup og Egeskov († 1604), hvis datter var den ulykkelige Rigborg Brockenhuus, der forførtes af Fr. Rosenkrantz til Rosenvold og Stjernholm († 1602). Efter hendes moder Karen Pedersdatter Skrams død 1625 udlagde de andre søskende N. til Rigborg B., og hun levede der til sin død 1641. Hendes søn Holger Rosenkrantz var død 1634, men sønnesønnerne Ludvig Rosenkrantz sen. friherre af Rosendal († 1685) og sen. oberst Maximilian Rosenkrantz († 1676) arvede N., som de 1647 solgte til rigsmarsken hr. Anders Bille til Damsbo († 1657). Gden kom efter hans død til fru Mette Rosenkrantz († 1683), enke efter Erik Bille til Løgismose m.v. († 1656) og g. 3. m. hr. Niels Krabbe til Skellinge († 1663). Hun skødede 1682 N. til svigerinden fru Pernille Bille til Brobygård († 1684), enke efter Børge Trolle til Trolholm (nu Holsteinsborg) († 1676); hun videreskødede 1684 gden (1688: 10,89 tdr. hartk. med 70,2 tdr. land under plov) til sin brodersøn Anders Eriksen Bille til Løgismose († 1694). Denne solgte den imidlertid allr. 1685 til landsdommer Peder Luxdorph til Fjællebro († 1702), som 1679 havde fået våbenbrev og nu beholdt gden til 1699, da han solgte den til forp. på Brahetrolleborg Peder Jørgensen Møller, men uden bøndergods; denne gav 1705 sin søn degnen Clemens Jørgensen Møller skøde på N. Efter hans død 1715 på N. købtes gden på auktion af etatsråd Erik Skeel til Arreskov († 1729) og forblev under dette gods, indtil konferensråd Erik Skeel v. Holsten († 1772) 1766 solgte den med 10 7/8 tdr. hartk. til konferensråd Fr. Chr. Ludv. v. Pentz til Fjællebro († 1770). N. hørte nu under dette gods til 1801, da Chr. Heinrich August fyrst Hardenberg Reventlow solgte gden til Fr. Wilh. Rasmussen, der allr. 1805 solgte den til forp. på Gelskov Niels Byskov. Siden overgik gden til hans søn Fr. Byskov, der 1820 overlod den til sin svoger Tibotius Strange. Denne solgte N. til forp. på Gelskov Hans Hansen, efter hvis død 1840 gden kom til sønnen Peder Kr. Hansen, som 1845 videresolgte den til forst- og jagtjunker, sen. skovrider Ludv. Ditlev baron Schaffalitzky de Muckadell († 1864); denne solgte 1854 N. til propr. Carl Emil Bay, der 1856 videresolgte den for 50.000 rdl. til grd. Jørgen Andersen af Heden, der lod en ny anselig hovedbygn. opføre, men døde allr. 1858. Enken overdrog gden til sønnen Hans Chr. Andersen, der 1870 solgte den til propr. Henry Alfred Oxholm Smidt, hvis søn Edvard E. Oxholm Smidt overtog den 1918; af ham købte propr. Mads Larsen den 1925. Den nuv. ejer er (fra 1934) propr. H. Føge Jensen.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 63–67. DLandbr. III. 1930. 282 f.

Den grundmurede, hvidpudsede hovedbygn. har høj kælder m. gennemgående frontispice, takkede gavle og tegltag. De grundmurede og hvidpudsede avlsbygninger er opf. efter brand 1921.

I Højrup oprettedes m. kgl. understøttelse 1793 af 2 arvefæstegde under baroniet Brahetrolleborg et institut for hørberedning kaldet Lykkenssæde, hvor lærlinge (»hørkarle«) undervistes i bedre agerbrug, især m.h.t. høravl og hørberedning; det fik stor betydning for høravlens fremme. Leder var Henning Schroll († 1833) og hans søn stænderdeputeret, sen. landstingsmand Gustav Schroll, ved hvis død 1863 instituttet ophævedes. Ejendommen tilhørte derefter hans søn kaptajn Henning G. N. Schroll († 1915) og dennes søn igen propr. Viggo Edvard Emil Schroll, hvis søn H. Schroll er den nuv. ejer.

Litt.: Gregers Begtrup. Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. III. 1806. 443–47. C. Dalgas. Bidr. t. Kundskab om de da. Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende. IX. SvendbAmt. s. 788 1837. 235 ff. N. Rasmussen Søkilde. Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn. Udg. af Fr. Barfod. 1870. 140 f. N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 69 f. P. Hansen. Et Brudstykke af Høravlens Hist. i Danm. i SvendbAmt. 1917. 77–96. DLandbr. III. 1930. 280–82. J. Pilegaard. Høravlingsinstituttet paa Lykkenssæde. FynskeAarb. V. 1953–55. 52–153.

Hovedbygn., opf. 1829–30, er en lang hvidkalket bygn. m. rødt, halvafvalmet tegltag og gennemgående frontispice; den har kun eet stokv. samt udnyttet tagstokv. Gårdspladsen s. f. hovedbygn. er omkranset af avlsgårdens tre længer.

Højrupgård tilhørte i slutn. af 1500t. Hartvig Kaas (Mur-K.), som 1588 skrev sig dertil, men også ejede Møllerup og Hessel i Jylland; han var søn af Erik Kaas til Gelskov († 1556) og døde 1625, hans enke Anne Axelsdatter Juul til Hedegård 1633. Da de var barnløse, kom H. til hans broderbørn, bl.a. Anne Nielsdatter Kaas († 1650), g.m. Hartvig Bille til Møllerup († senest 1649); i denne tid kom H. under Gelskov og var 1637 beboet af ridefoged for dette gods Palle Kristensen, der 1652 fik fribrev på H. for sig og sin ægtefælle i deres levetid, men siden erhvervede gden som ejendom. Efter hans død tilkendtes H. 1679 kronen for resterende skatter. 1687 skødedes den til Valdemar Chr. Gabel til Hvidkilde, der dog allr. 1693 videresolgte den til Charlotte Amalie Banner († 1717), g.m. landkansler i hertugdømmerne Johan Christopher v. Schönbach til Vandlinggård († 1683). Siden kom H. til herredsskriver Rasmus Nielsen Winther, hvis datter Gertrud Winther bragte gden til herredsskriver, sen. godsinsp. Niels Hansen Krogstrup († 1739), der lagde meget jordegods under H., men før sin død solgte gden til birkedommer, sen. godsejer Fr. Bagger († 1791), som dog hurtigt videresolgte den til forv. Hans Bachmann, der ejede H. til sin død 1760. Hans enke Ellen Marie Scheel solgte den n.å. til Erik Skeel v. Holsten til Gelskov, hvorunder den hørte til 1784. De flg. ejere har været forp. på Hvidkilde Rasmus Rasmussen til 1790, Hans Peter Egneborg til 1803, da den solgtes for 9500 rdl. til Philip Waidtløw, som 1811 videresolgte den for 20.000 rdl. til birkedommer Johs. Otto Holm († 1830), der gik fallit 1819, hvorefter H. overdroges til gdr. Hans Jørgensen, fra hvem den 1850 kom til sønnen grd. Hans Hansen. 1904 købtes H. af gdr. Lars Nielsen for 45.000 kr.

Litt.: DGde. III. 1907. 87. N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 71–78.

Ved Erikshåb lå opr. Gelskovs vandml., hvor Sallinge å løber ud i Odense å, nævnt 1589. Her anlagde kmh. Erik Skeel greve Schaffalitzky de Muckadell († 1833) 1814 papirfabrikken E., der bestod til 1859, da papirtilvirkningen overgik til en ved Arreskov 1856 opført vejrml. Siden var E. en tid godsforvalterbolig.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 50.

Hillerslevgård var vist opr. en selvejerbondegård, der tidligst 1661 omtales under navnet H.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. 51–53.

Ved Sallinge å ligger lige neden for Dalsmølle (se s. 765) Sallinge Lunde mølle (*1496 Lune mølle, 1688 Sallinglunde Mølle), der virkede med to underfaldshjul til 1934. 1945 nedlagdes mølleriet helt, og dammen er nu tørlagt. De stråtækte bindingsværksbygninger stammer fra 1852. En vindmølle blev nedrevet 1917.

Skove: Lidt skov, mod v. således under Muckadell gods Hestehave (ca. 12 ha) ved Gelskov hovedgård på 1. klasses skovjord og m. udmærket bøg, Egeskov (ca. 35 ha) og skoven på Orebanke (ca. 25 ha). Mod ø. Nybøllegårds skov (14 ha).

Marknavnene Taaruppe Skifft, Torrepe Høy, nævnte 1682, viser, at der har ligget en landsby Torp på Rødløvemarken i Nybølle. 1682 nævnes Pallesgaard i Højrup, 1708 Wrangelsgaard i Sallinge. Forsv. huse: O. 1680 nævnes Racher Huußet ved Øvre Hillerslev, 1682 Suine Hußet i Sallinge, 1812 Svendborghuus og Boelshavehuus, begge i Nybølle, og 1820 fattighuset Slottet i Sallinge. Forsv. møller: O. 1600 nævnes Ebbis mølle, beliggende ved Sallinge å. Om Lundemølle se ovf.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 9 høje, hvoraf de 6 ved Nybølle; en af disse indeholdt en rig grav fra vikingetiden m. forgyldte bronzebeslag til to mankestole til køreheste, andet ridetøj, bronzeskål m.m. – Ved Sallinge er i en mose fundet 7 flintsegle. So. er rigt på minder fra jernalderen: Bopladslag fra keltisk jernalder kendes fra Nybøllegd. og Møllemosegd., en stor gravplads m. brandgrave og jordfæstegrave fra hele ældre jernalder kendes fra Lundehøj, og ved Sallinge Lunde er fundet to svære, massive guldhalsringe s. 789 fra germansk jernalder. Ved Møllemosegd. er fundet en vikingetids grav m. skjold, hestetøj m.m.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske Jernaldergrave. I. 1954. 25–26. NationalmusA. 1942. 101–03.

I den østl. side af mosen Kirkelung har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 129).

Det 1769 af konferensråd Erik Skeel-Hansen opret. hospital er nedlagt og erstattet af et legat.

Sallinge herredsting holdtes i middelald. i Sallinge, men fra o. 1552 (jf. kongebrev af 16/7 1560) ved Hillerslev kirkegård, derpå i Sallinge og Espe, men i 1700t. på ny i H. »i en Bondes Stue«, indtil det 1783 flyttedes til Fåborg. Retterstedet var på Galgebakken tæt ved Espe sogneskel.

Hillerslev kirke blev før reformationen betjent af munke fra Holmekloster; der fandtes derfor endnu i slutn. af 1500t. ingen præstegård; 1626 (reskr. af 3/12 1620) blev so. anneks til Ø. Hæsinge; 1903–30 var det eget pastorat og har fra 1930 Ø. Hæsinge som anneks. Den kommunale forb. med Ø. Hæsinge ophævedes 1903.

I Sallinge fødtes 14/9 1388 den kendte kartograf Claudius Clavus el. Nicolaus Niger (Claudius Claussøn Swart) (se A. A. Bjørnbo og C. S. Petersen. Fynboen C. C. S., 1904; SvendbAmt. 1915. 134). Han formodes at være søn af væbn. Niels Pedersen, der nævnes i S. 1392. På Gelskov fødtes 1674 officeren, godsejer G. D. v. Holsten, 1717 hans søn amtmand, godsejer A. C. Holsten, på Lykkenssæde 1838 landmanden H. Schroll, 1849 broderen landmanden G. F. Schroll.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde og S. Jørgensen (Kistrup). Hillerslev og Østerhæsinge Sogne. 1881. N. Rasmussen Søkilde. Trolleborgegnen og dens Beboere igennem 250 Aar. 1894. – Om »Hjemly«: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 46–47. Fyns Tidende. 12. Nov. 1956.