Hornum sogn

(H. kom.) omgives af Nebsager, Vrigsted og Stouby so. samt Hatting hrd. (Urlev og Stenderup so.). Ved skellet til Stouby so. løber Fiskebæk. Det noget kuperede landskab præges af en bakkeryg, der fra Hornum strækker sig mod nv. (Loddenhøj 97 m) i retning af Urlev. På de jævnt gode jorder ligger kun et par småskove (Hornumkær skov og Borchsminde skov). Gennem so. går en landevej ml. Vejle og Horsens.

Areal i alt 1960: 602 ha. Befolkning 26/9 1960: 190 indb. fordelt på 60 husstande (1801: 179, 1850: 255, 1901: 260, 1930: 286, 1955: 215). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 126 levede af landbr. m.v., 34 af håndv. og industri, 8 af handel og omsætning i øvrigt, 2 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 19 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Hornum (1498 Hornum; u. 1778) m. kirke og forskole (opf. 1888). – Saml. af gde og hse: Hornum Østermark; Hornumkær (1458 Horumker) m. vandml. – Gårde: Borchsminde (23,7 tdr. hartk., 148 ha, hvoraf 29 skov; ejdv. 750, grv. 330); Hornumgd.; St. Hornumkær; Gl. Hornumkær; Fredenshjem.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Stouby so. ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 125. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den lille kirke består af romansk kor og skib m. v.forlængelse og våbenhus ved s.siden fra 1500t. Den romanske bygn. er opf. af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre, men murene er i sen. tid stærkt omsat. Kun på n.siden er der opr. partier, som hviler på en profileret sokkel. V.forlængelsen, der mul. har båret et †tårn, er bygget af munkesten ligesom ø.gavlen, der har en enkelt rundbueblænding. Hele v.gavlen er bygget af små mursten m. kantgesims som ø.gavlen, og s.siden er omsat. Indvendig står korbuen overpudset og ubestemmelig, og kor og skib har s. 969 flade, gipsede lofter. Våbenhuset er for en stor dels vedk. bygget af kvadre, men gavlen er ny af små sten, og en nærmere aldersbestemmelse er vanskelig. – Altertavlen er et maleri, Emaus, af Rud-Petersen, 1934 i nygotisk rammeværk. Et ældre altermaleri, ligeledes Emaus, vist fra 1700t., er 1933 tilbagegivet af fru Lilly Willestrup efter en årrække at have været borte fra kirken. Svære, sengotiske malmstager, der hviler på løvefødder. Romansk granitfont m. kraftig bladranke. Prædikestolen fra 1926 er en jævn kopi af egnens gængse renæssancetype. Klokken, der hænger i en stabel, hører til blandt landets ældste; den er fra o. 1150 og har vandret underflade (Uldall. 12). – Kirkegårdsmonument over Jacob Jespersen, † 1829.

Borchsminde er opret. o. 1800 af en til Ørumgd. hørende udlod (4 tdr. hartk.), der 1792 solgtes til Tønne Sørensen, og jorder af Hornum by. Efter at den første ejer, herredsfoged Niels Borch, var død 1807, kom den til Iver Hansen til Rolsøgd. († 1816), og på auktion efter ham 1819 købtes den (fri jord 4, ufri 8 tdr. hartk.) m. 5 huse og St. Dalby kirke (8 tdr. hartk.) for 19.000 rbdl. sølv af kontorist Ole P. Rønberg, sen. til Ørumgd., fra hvem den 1839 kom til Jørgen Hansen, tidl. til Neder Rohden. Han solgte den (23 tdr. hartk.) 1853 for 62.000 rdl. til cand. phil. Lars Chr. Bjerring Holm, fra hvem den 1904 for 120.000 kr. kom til landbrugskand., løjtn. Aage Holm. 1936 købtes den for 302.000 kr. af H. Ryder.

Litt.: DLandbr. V. 33–34.

Den grundmurede, af gule flensborger-sten opførte hovedbygning udgør et trefløjet bygningsanlæg m. højere midterfløj, der er opf. over høj kælder i én etage, hvortil er to indgange ad høje stentrapper, og lavere sidefløje. Bygningerne har halvt afvalmede gavle og er holdt i en ganske enkel, men velproportioneret, arkitektonisk udformning; indgangene i det ikke fuldt symmetriske anlæg fremhæves ved hvidkalkede pilastre. Borchsminde er opf. 1804 af herredsfoged Niels Borch, der sandsynligvis har benyttet bygm. Anders Kruuse, Horsens, som arkt.

Ladegården er delvis af bindingsværk, men sen. omb.

S.f. Gl. Hornumkær skal if. et sagn have ligget en gd., Sturlisgd. (Storeledsgd.?), hvis plads endnu påvises. Her fandtes 1873 en del mønter (se ndf.) og mange små hestesko; intet spor af murværk sås. Stedet er nu under dyrkning og intet er at se.

På en mark i Hornumkær fandtes 1865 71 hanseatiske hulpenninge, og 1873 fandtes ved drængravning på en mark en ituslået lerpotte m. andre 2317 hulpenninge fra slutn. af 1300t. og 3 sterlinge (Aarb. 1886. 145 nr. 11, 144 nr. 6. Nord.Num.Årsskr. 1952. 49 nr. 38 og 46 nr. 20).

Skove: Borchsminde skov, 29 ha, hvoraf bøg 19, andet løvtræ 3 og nåletræ 7 ha, tilh. propr. H. Ryder, Borchsminde. Hornumkær skov, ca. 4 ha.

Fredede oldtidsminder: Den ret anselige Låddenhøj under Borchsminde. – På Borchsminde er der fundet talr. jernalders urner.

I H. so. fødtes 1869 skolemanden H. A. Svane.