Lundø sogn

(Højslev-Dommerby-L. kom.) omgives af Ørslevkloster og Højslev so. samt Limfjorden (Bådsgård vig, Skive fjord og Lovns Bredning). Det jævne og ret lavtliggende, sandmuldede land var i stenalderen en ø, som først efter landhævningen er blevet forbundet med land over det lave drag Vighals. s. 227 Marint forland omgiver so. til alle sider. Mod n. strækker Jelse odde sig ud, og mod v. ligger den lille holm Termø. Landforbindelsen med nabosognene (Lundø Vase) sikredes ved diger allr. 1878, men først efter anlæg af pumpestationer efter 2. verdenskrig er det meste af det lave land blevet opdyrket. Der er ingen skov.

Areal i alt 1955: 532 ha. Befolkning 26/9 1960 143 indb. fordelt på 44 husstande (1801: 122, 1850: 146, 1901: 184, 1930: 194, 1955: 151).

I so. byen: Lundø (*1231 Lognhø, Lognø, 1524 Lonøø, Lunøø; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1862), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1901), afholdsrestauration og maskinstat. – Gårde: Østergd.

L. so., der sa. m. Højslev og Dommerby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 158. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken (viet Skt. Clemens og i middelalderen hørende under Viborg domkapitel som kapel) består af vistnok højgotisk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. Den enkle bygn. er opf. af kampesten med detaljer af munkesten vistnok o. 1400, men uden klart daterbare enkeltheder. Den bev. n.dør er falset, spidsbuet, og et spidsbuevindue spores svagt i korets ø.mur. Den smalle korbue af munkesten er spids. I kor og skib bjælkelofter. Det sengotiske tårn af kampesten og munkesten har krydshvælvet underrum med rund tårnbue og højtsiddende fladbuedør til mellemstokv. mod n. Taggavlene vender i ø.-v. Ø.gavlen har to lige høje rundbuede blændinger under en rund glug, mens v.gavlen er skalmuret i ny tid. Våbenhuset er sandsynligvis også sengotisk, men uden enkeltheder. – Alterbordsforside i renæssance o. 1600, med tre portalfelter. Altertavlen fra 1884 er et maleri, Gethsemane, malet til kirken af Chr. IX.s dronning Louise. Sengotiske malmstager med skaftringe. Fra en gotisk †altertavle el. et †sidealter er bev. en siddende madonna fra o. 1450–75, og der har i kirken tidl. været en †træskulptur af Skt. Clemens. Granitfont, glat kumme på fornyet el. stærkt ophugget fod. Tinfad 1719. Over fonten et lille krucifiks, givet 1760 af Chresten Erichsen Lunøe. Prædikestol i nyrenæssance 1890. Et meget smukt processionskrucifiks af forgyldt kobber fra o. 1200–50 er nu i Nationalmus. ligesom et løveformet lavatorium.

I so. nævnes tidl. Lundøgård (1664 Lunøegaard).

Lundø var opr. en ø og har sikkert fra gl. tid været et kgl. birk. Sen. hørte Lundøgd. m. ni tilliggende bol og nogle huse, hele bebyggelsen på den lille halvø, under Viborg kapitel. Tinget blev ca. 1680 holdt ved Lundø kgd. Efter at godset var blevet udlagt til ryttergods, således at kapitelherrerne mistede højheden til birket, søgte Lundøs beboere til herredstinget, og denne ordning blev godkendt ved kgl. breve af 2/10 og 26/11 1687.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 197. 271. Hans Knudsen smst. 4. Rk. III. 1917–19. 393.

Der kendes ingen høje fra so., men der har været flere køkkenmøddinger, og der er også fundet en del flintsager fra yngre stenalder.

I Lundø so. fødtes 1636 godsejeren Niels Nielsen.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra L., AarbViborg. 1933. 119–44. J. P. Lundøe. Om L. og Lundøboere i gl. Dage, smst. 1943. 18–87. Sa. Nogle Æmter fra min Fødeø, AarbSkive. 1948. 21–48. M. Brandt. Fire gl. Billeder fra L., smst. 1943. 49–61.